Ålegræs og tang binder kvælstof og udrydder alger: Nu skal der plantes løs i fjordene

Ålegræs optager og lagrer store mængder kvælstof. Illustration: Peter Bondo Christensen

Der er for meget kvælstof i de danske have og farvande, og det dræber dyre- og plantelivet.

Regeringen vil nu støtte et projekt, der skal undersøge om ålegræs kan fjerne kvælstof fra havet. Flere undersøgelser viser nemlig, at ålegræs er effektivt til lagre kvælstof, så det ikke påvirker resten af havmiljøet.

Den store mængde kvælstof kommer fra den gødning, der bruges i både økologisk og konventionelt landbrug. Kvælstof sætter gang i en kædereaktion, der gør havmiljøet iltfattigt, og derfor kvæler dyre- og planteliv.

En del af løsningen kan være at plante store arealer af ålegræs i de iltfattige områder.

I første omgang skal der plantes ålegræs ved Gamborg, Kolding, Horsens, Odense og Vejle. Derefter skal en række forskere holde øje med processen og dens effekt og løbende aflevere delrapporter. Den endelige rapport over projektets effekt skal ligge klar i starten af 2024.

I Vejle fjord er der allerede blevet lavet lignende projekter på mindre skala, som har klaret sig godt. Det nye projekt skal dække flere nye områder, flere steder i Danmark. Projektet kommer som led i landbrugsaftalen, hvor 34 millioner kroner er blevet afsat specifikt til initiativer i havet.

I Vejle Fjord har biolog i Vejle Kommune Mads Fjeldsø Christensen (til venstre) sammen med kolleger og frivillige udplantet store mængder af ålegræs, som trives og forbedrer vandmiljøet. Illustration: Michael Rothenborg

»Livet under havets overflade i vores kystvande og fjorde er under pres. For der er alt for store mængder næringsstoffer, der finder vej ud i vores vandmiljø,« siger miljøminister Lea Wermelin, i en pressemeddelelse om projektet.

»Der er mange initiativer fra aftalen, der er ved at blive til virkelighed og her er forskningsprojektet ét af dem.«

Udover havplanterne, der kan optage kvælstof, skal mængden af kvælstof, der udledes, også reduceres.

Dansk Naturfredningsforening vurderer, at vi skal reducere udledningen af kvælstof med 20.000 ton årligt, hvis vi vil genetablere et sundt havmiljø. Det vil sige, at vi skal ned på det niveau udledte i 1950.

Udover effekten på kvælstof kan store arealer med tang også have en effekt på vores CO2-udledning. Et areal med havgræs kan nemlig optage dobbelt så meget CO2 som et skovareal af samme størrelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Var der ikke noget med at disse 3 håndtag ville give en samlet bedre rensning:

  1. Produktion af blå muslinger i fjorden på bestemte områder, fordi de renser vand for nogle typer forurening.

  2. Ålegræs fordi de reducerer kvælstof som sagt ovenfor.

  3. Tang produktion andre steder fordi det også optager …. et eller andet ….

Så hvorfor holde sig til kun én af disse typer?

Dertil, kan et stenrev nogle steder give fisk meget bedre forhold at opvokse under.

  • 2
  • 0

Da det er et projekt der skal undersøge effekten kan man ikke ændre på 3 parametre samtidig. Så ved du ikke hvad der virker, eller hvor meget.

  • 11
  • 1

Ålegræsset forsvinder, fordi der er for mange alger i vandet, så lyset ikke kommer ned til bunden, som det vokser fra.

Der er allerede lavet forsøg, og der er nok ikke så meget nyt at komme efter. Primære værdi af forsøget består i, at få det til at se ud af noget.

Når man dækker den her prototype af forsøg på at få det til at se ud, så burde man måske lige sætte sig ind i, hvad der allerede er skrevet her på stedet, fx af Thomas Bredsdorff, der nu slår sine folder på politiken.dk

Det eneste, der gør en forskel i relation til den latterligt sørgelige tilstand, som vandmiljøet i de indre danske farvande befinder sig i, er at stoppe svinefabrikkerne og den menneskeskabte globale opvarmning.

Men det kan man ikke sige, hvis man vil være eller er noget ved musikken.

  • 16
  • 12

Lappeløsning..? Det er ganske rigtigt den store industrielle svineproduktion som er kilden til kvælstofforureningen. Så derfor rigtig god ide at reducere dette markant. Men hvordan ser det egentlig ud med kulstofkredsløbet i ålegræs/tang - og påvirkning af atmosfærens CO2? CO2 optages fra vandet og det tager vel adskillige år før det kan mærkes i atmosfærisk CO2-indhold..? Ålegræs og tang forgår vel som al andet biologis og frigøres CO2 så ikke blot igen..? Kan se i et af linkene at det muligvis omdannes til noget sukkerholdigt som deponeres i sedimentet..... men igen... frigives dette så slet ikke? Jeg synes der mangler noget info, der forklarer nærmere om ålegræs og tang som et reelt redskab mod klimaforandringerne.

  • 10
  • 6

De forsker også om ålegræs syd for grænsen kombineret med udplantning.

Især kigger de på, hvordan klimaforandringerne forventes, at påvirke ålegræs, da det ikke rigtigt kan klare vandtemperatur over 25 grader. Lige som ved koraller ser man planterne dør ved for høj temperatur.

Når man nu udplanter ålegræs, hvor sikker er man, at der er styr på de faktorer, der i første omgang førte til tab af 80 til 90% af vores bestand?

Hvis vi taber det udplantede igen, får vi jo ikke gavn af ålegræssets egenskaber?

  • 12
  • 0

Det eneste, der gør en forskel i relation til den latterligt sørgelige tilstand, som vandmiljøet i de indre danske farvande befinder sig i, er at stoppe svinefabrikkerne og den menneskeskabte globale opvarmning.

Men det kan man ikke sige, hvis man vil være eller er noget ved musikken.

Det ved forskerne godt, kan jeg betro dig. Jeg har talt med dem som frivillig ålegræsudplanter. De er magtesløse overfor de politiske kræfter. Projekter som dette koblet med muslingefarme, stenrev og binding af mudder under sand bringer dog fokus på problemet og skaber langsomt den opmærksomhed, som i sidste ende skal føre til politisk handling. Politikerne er også magtesløse. De kan intet gøre uden vælgere, der forstår, at vi er nødt til at handle og betale den pris det koster. Vælgerne er demokratiets achilleshæl, som enhver der har fulgt en debat på Facebook, forstår. Videnskaben kan forklare problemet, men den kan ikke løse det alene. Alternativet til at gøre det her er at gøre ingenting. Så vil byboerne blot fortsætte med at gå rundt og pege fingre ad landbruget, og landbruget vil pege fingre ad byboerne og myndighederne og andre vil pege fingre ad de baltiske lande, som også har kyst mod Østersøen og bidrager til udledningen. Det fører ingen steder hen. Nu er vi på vej. Det er et stort skridt.

  • 14
  • 2

Der plantes en plante.

Den vokser og optager.

Planten dør og frigiver.

Der kommer en dag hvor der er balance mellem optag og frigivelser.

Hvad gør vi så ?

Lige nu, og de sidste 50 år er og har mantra'et gået på at stikke hovedet i busken! Håbe at vi kan skubbe den svære beslutning om faktisk at gøre noget ved vores forureninger så langt ud i fremtiden, at vi kan sende oprydningsregningen videre til de næste generationer.

  • 3
  • 1

Planters levetid

Jeg tror, man skal se sådanne tiltag i et større perspektiv end en enkelt vandplante (her ålegræs). Det er indlysende, at den enkelte plante vokser og dør og optager og udleder den samme mængde N, C og andre stoffer. Men hvis man kan skabe forhold, der kan understøtte, at det akvatiske økosystem kan opretholde en større gennemsnitlig bestand af ålegræs, så er den gennemsnitlige imobilisering af N og C større, og det i sig selv er positivt for vandmiljøet, atmosfæren m.m.

  • 3
  • 1

Det er en del af aftalen, men man gider kun nævne kvælstof. Fosfor er med, særligt det der kommer fra renseanlæg, klapning mv.

Så nævner vi ikke muslingefiskeriet med bundskrabende redskaber.

  • 1
  • 6

Der står at havgræs pr areal optager dobbelt så meget CO2 som skov, og det har jeg også hørt før. Men hvor bliver det af? Al optaget CO2 som ikke frigives igen bliver oplagret som biomasse. Og jeg har svært ved at se at biomassen af havgræs skulle være lige så stor som vedmassen i en tilvokset skov. Det kan sagtens være at havgræs i begyndelsen optager CO2 hurtigere (= vokser hurtigere) end skov. Men skov bliver ved i rigtigt mange år. Hvor længe kan havgræsser blive ved med at øge biomassen?

Bortset fra afklaring af dette er det jo et godt initiativ til forbedring af vandmiljøet.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten