Ålegræs forsvinder over hele verden: Klimaet betaler prisen

At en bedrift er økologisk betyder ikke at den har en chance for at overleve.

therefore, are likely vital to restoring or maintaining seagrass ecosystem structure, function, and their value in supporting fisheries and as a carbon sink. Keywords: overgrazing, top-down control, conservation, marine protected areas, sharks, sea turtles

Ifølge litteratur fra 1970'erne om havbiologi, dækkes havbunden af vandplanter til en dybde ca. 150 meter under havets overflade. Det hænger sammen med at tilstrækkeligt lys til havplanternes fotosyntese, på årsbasis er for svagt ved større dybde.

Er det en specifikation som har ændret sig siden?

For en biolog, eller specielt en havbiolog må det være så nemt som ingenting, at udtale sig om hvorledes de lysmæssige forhold på havbunden er, i umiddelbar nærhed af kysternes spildevandsudledninger.

Kan der være en årsag til at politikere stolt har meddelt at spildevandsudløb nu er flyttet længere ud i havet, så at de nærliggende havnebassiner skal kunne bades i?

Min kommentar var udelukkende for at illustrerer hvor svær en balancegang bevarelse af miljøet kan være.

https://oceanfdn.org/sites/default/files/2014%20Heithaus%20et%20al%20Frontiers.pdf

Efforts to conserve globally declining herbivorous green sea turtles have resulted in promising growth of some populations. These trends could significantly impact critical ecosystem services provided by seagrass meadows on which turtles feed. Expanding turtle populations could improve seagrass ecosystem health by removing seagrass biomass and preventing of the formation of sediment anoxia. However, overfishing of large sharks, the primary green turtle predators, could facilitate turtle populations growing beyond historical sizes and trigger detrimental ecosystem impacts mirroring those on land when top predators were extirpated. Experimental data from multiple ocean basins suggest that increasing turtle populations can negatively impact seagrasses, including triggering virtual ecosystem collapse. Impacts of large turtle populations on seagrasses are reduced in the presence of intact shark populations. Healthy populations of sharks and turtles, therefore, are likely vital to restoring or maintaining seagrass ecosystem structure, function, and their value in supporting fisheries and as a carbon sink. Keywords: overgrazing, top-down control, conservation, marine protected areas, sharks, sea turtles

Du har selv energisk deltaget i diskussionen om kød baseret på celler

Arhh - det er vist at oversælge diskussionen.

Jeg kunne selvfølgelig begynde at Google, men hvorfor ikke spørge eksperten?

Et eller andet transformeres via Ptx til strøm. Denne strøm kan så transformeres til mad, som det fremgår af den korte beskrivelse. Alt dette har allerede udkonkurreret almindelige landbrugsprodukter. Vil du tilrette eventuelle detaljer, som jeg måske har misforstået?

Kurt Aggesen

Jeg er ikke medlem af BL og der er vistnok ikke så mange generaler der driver landbrug.

Så må jeg indrømme at jeg står endnu mere forbløffet tilbage.

De er rundforvirrede i Bæredygtigt Landbrug, men har dog i det mindste en interesse i at smadre naturen for profit på trods af de økonomiske, helbredsmæssige og klimatiske problemer de tværer af på alle andre.

Hvem kan dog ved deres fulde fem støtte deres agenda????

HJN

Du har selv energisk deltaget i diskussionen om kød baseret på celler.

Power To X betyder elektricitet til alt og dækker over at kontrakter på vedvarende energi i dag indgås på fastpris kontrakter ned til 8øre per kWh over 20år.

Den pris vil falde yderligere og så må man lede efter markeder for overskydende produktion og især efter markeder, hvor der kan aftages overskydende produktion præcist når der er brug for det.

PTX baseret madproduktion og LED baseret vertical farming produktion er stærkt på vej til at udkonkurrere landbrug. Vertical farming har i flere år vokset 40% årligt og det er der absolut ingen grund til at forvente ikke vil fortsætte, så det er en trend som vil manifestere sig markant om få år.

Iflg. Hydrogen-Pro kan de producere hydrogen til DKK9.5/kg næste år baseret på strøm til DKK0.126/kWh.

Helt ind til benet producerer landbrug kalorier og proteiner og det behøver man altså kun mineraler, CO2 og H2O + strøm til at gøre med mikrober.

PTX og vertical farming

Nu har du gentaget disse personlige buzzwords en del gange. Kan du ikke lige forklare os andre hvad det er for noget, og om det snart vil være tilgængelig i butikker?

Kunne i ikke afholde en general forsamling

Jeg er ikke medlem af BL og der er vistnok ikke så mange generaler der driver landbrug.

Generaler er en helt bestemt og striks type, som vil bestemme over folk, have dem til at adlyde og gøre som de siger er det rigtige. Det vigtigste for dem er at folk lystrer og lærer kammertonen.

Jan C. Damgaard

Der er faktisk nyligt bekymring om særligt brugen af konventionel gylle i økologien. Der er en del der vil komme i klemme uden det nødvendige skud konventionel gylle. Naturligvis er det i økologireglerne og ikke på Danmarks Statistik, der bør nærlæses.

At en bedrift er økologisk betyder ikke at den har en chance for at overleve.

Der skal en dygtig landmand til som omstiller sig til de varer som har en chance imod langt billigere produktion af højere kvalitet baseret på PTX og vertical farming.

Kurt Aggesen

Ifølge hvad fagpressen meddeler, er der et betydeligt antal danske økologer som opgiver økologisk produktion, som følge af manglende afsætning.

Vågn nu for pokker op.

Folk stemmer med pengepungen og dem som ikke lige har råd til det køber så lidt mere sjusket ind, men Dansk landbrug har været ekstremt pinligt fodslæbende og uvillig til at omstille sig ikke bare til økologi, men også til produktion af varer som der findes et reelt marked for og dermed en reel chance for at kunne sælge til også i fremtiden i konkurrence med PTX baseret produktion og vertical farming baseret produktion.

Klokken falder altså i slag. Kunne i ikke afholde en general forsamling og gøre det eneste ansvarlige og så lukke Bæredygtigt Landbrug, så I ikke længere medvirker til at trække erhvervet dybere ned i moradset.

Niels Peter Jensen

En mere optimistisk og gammeldags, et konstruktivt oplæg:Tag en fjord og lad landbrugene der leder spildevand i fjorden holde pause med udledningerne i f.eks i 10 år.

Meget gerne permanent og for alle fjorde.

Vi har gennemført vandmiljøplaner for plus x4 det samlede historiske tilskud til vedvarende energi i Danmark.

For vandmiljøplanerne har vi fået en minimering af den miljøkatastrofe landbruget har påført os.

For støtte til vedvarende energi har vi fået en sensationelt god forretning for den danske stat, alle borgere og alle virksomheder samt et enormt godt omdømme i hele verden.

90% af al landbrugsjord skal alligevel overgå til natur i de kommende år, så hvorfor udnytter vi ikke at Novozymes, Carlsberg, Christian Hansen osv. er absolut ledende globalt og sørger for at det næste gigantiske eksporteventyr bliver PTX baseret mad og foder.

Dansk landbrug skal begrænses til produktion, der findes et reelt usubsidieret virkeligt marked for.

Ifølge hvad fagpressen meddeler, er der et betydeligt antal danske økologer som opgiver økologisk produktion, som følge af manglende afsætning.

Det skulle ikke undre mig, at økologiske varer produceret i udlandet, produceres og tildeles betegnelse på en anden måde end man gør herhjemme.

Når danske konventionelle avlere sår tvivl om udenlandske produkters lødighed kan det skyldes oprigtig bekymring for danske forbrugeres helbred og pengepung, eller det kan, rent teoretisk, være ganske almindelig brødnid.

Man kan jo bare se på de enkelte frugttræer ude i folks egen have: Oftest er det sådan at det er for omstændeligt at sætte sig ind i teknikkerne til brug af de kostbare midler til planteværn, derfor er halvdelen af æblerne ormstukne.

Så tæt som moderne frugtplantager er tilplantet er det forståeligt at der skal giftsprøjtes 10 - 15 gange årligt. Det er ikke kundernes ønske men avlerens valg.

Heller ikke denne gang slipper vi for uigennemtænkt propaganda gående ud på at økologer også må bruge visse begrænsede midler. Det skyldes ene og alene manglende viden. Økologerne oplyser: at øko-godkendte pesticider samlet set bruges på ca. en halv procent af det økologiske areal i Danmark.

https://okologi.dk/viden-om-oekologi/rene-foedevarer/pesticider/

Der er faktisk nyligt bekymring om særligt brugen af konventionel gylle i økologien. Der er en del der vil komme i klemme uden det nødvendige skud konventionel gylle. Naturligvis er det i økologireglerne og ikke på Danmarks Statistik, der bør nærlæses.

Jeg gav dokumentation for at økologiske brug er i vækst, både i antal og areal! Hvad har det med gylle at gøre???

Den må du længere ud på landet med!

https://landbrugsavisen.dk/selvf%C3%B8lgelig-skal-g%C3%B8dningen-hos-%C3%B8kologer-v%C3%A6re%C3%B8kologisk

https://maskinparken.dk/artikler/faglig-foeljeton--planter/konventionel-gylle-vil-altid-vaere-noedvendig.aspx

Ifølge hvad fagpressen meddeler, er der et betydeligt antal danske økologer som opgiver økologisk produktion, som følge af manglende afsætning.

Den må du længere ud på landet med!

Ifølge DST: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervslivet-paa-tvaers/oekologi/det-oekologiske-jordbrugs-produktion-og-regnskaber

er både antal bedrifer og arealet stadig stigende for økologerne!

Det som bekymrer mig, det er at Ld50 mærkning til den slags midler vistnok ikke kræves længere.

Dokumentation?

Fortsat stigende import af økologiske fødevarer. Nogen må jo fremstille de vare som danske forbrugere vil købe <a href="https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtm..">https://www.dst.dk/da/Sta…;.

Ifølge hvad fagpressen meddeler, er der et betydeligt antal danske økologer som opgiver økologisk produktion, som følge af manglende afsætning. Det skulle ikke undre mig, at økologiske varer produceret i udlandet, produceres og tildeles betegnelse på en anden måde end man gør herhjemme.

Man kan jo bare se på de enkelte frugttræer ude i folks egen have: Oftest er det sådan at det er for omstændeligt at sætte sig ind i teknikkerne til brug af de kostbare midler til planteværn, derfor er halvdelen af æblerne ormstukne. Private kan godt leve med at skære ubrugelige områder væk, men det er ikke salgsbare varer.

Konventionelle producenter har ofte påpeget, at også økologiske producenter bruger sprøjtemidler eller planteværn, men det er såkaldte alternative midler der er godkendt til økologisk produktion.

Det som bekymrer mig, det er at Ld50 mærkning til den slags midler vistnok ikke kræves længere.

Er det fordi du er bange for at stemme om økologi, fordi du ved at danskerne stemmer med pengepungen.

Fortsat stigende import af økologiske fødevarer. Nogen må jo fremstille de vare som danske forbrugere vil købe https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=31115

Endelig er det ikke helt uden betydning at en broget flok konventionelle fantaster vedholdende sværter deres vellidte og succesfulde konkurrenter der producere fødevare uden giftrester.

Hvis befolkningen stemte i morgen om vægtningen af klima/Miljø kontra intensivt konventionelt landbrug ville mange landbrugere blive overrasket og formodentligt efterfølgende omskolet til bæredygtigt landbrug

Nu er du så meget vag angående hvad alternativet til konventionelt landbrug er. Er det fordi du er bange for at stemme om økologi, fordi du ved at danskerne stemmer med pengepungen.

Vi er enige om at henfaldende planter ikke udleder næring under 4,5 grader Celcius. Består konflikten ikke i at det er en regel snarere end en undtagelse at der også tilføres dyre- og eller kunstgødning?

Henfaldende planter består mest af ufordøjeligt træstof, såsom strå eller halm.

A.: Det har meget lav foderværdi, men drøvtyggere, altså kvæg der som bekendt har 4 maver, kan gøre noget af træstoffet fordøjelig, derfor går den 4 kg. halm til 1 foderenhed (1 kg. byg) . Foderværdien af halm kan fordobles ved forudgående ammoniak- eller ludbehanding, man siger det åbner træstoffets cellevæg, hvorved drøvtyggervommens mikrobakterier har nemmere ved at omsætte, eller danne energi af træstoffet.

B.: Ultimo 1970'erne blev det nødvendigt med effektiviseringer, og det blev almindeligt at snitte halmen til nedmuldning ude på marken. Da meddelte planteavlsrådgivningen via fagpressen at formuldning af halm reelt kræver 30 kg. N pr hektar, via kunstgødning, såfremt der skal vintersæd på arealet, ellers er der risiko for udvintring.

A og B summa: De to eksempler viser at såvel interne som eksterne mikroorganismer skal have noget kvælstofholdigt at leve af, for omsætning eller medbrydning af træstof: Humus er halvt nedbrudt træstof. Spaghnum er garvesyreholdigt gammelt træstof som ikke er nedbrudt.

Kunstgødningen er nem at regulere

Vi er enige om at henfaldende planter ikke udleder næring under 4,5 grader Celcius. Består konflikten ikke i at det er en regel snarere end en undtagelse at der også tilføres dyre- og eller kunstgødning?

Jeg må præcisere, at mikroorganismer går i dvale ved ca. 4,5 grader Celcius, det er en videnskabelig kendsgerning, som har været kendt de seneste 70 år. Det er meget praktisk og enkelt med hensyn til risiko for tab af kostbar plantenæring i vinterhalvåret, fordi det ikke kan lade sig gøre.

Så det eneste man reelt kan regulere på er kvælstof.</p>
<p>Fra luften?

Så det eneste man reelt kan regulere på er kvælstof.

Because they are photosynthetic and aquatic, cyanobacteria are often called "blue-green algae". This name is convenient for talking about organisms in the water that make their own food, but does not reflect any relationship between the cyanobacteria and other organisms called algae. Cyanobacteria are relatives of the bacteria, not eukaryotes, and it is only the chloroplast in eukaryotic algae to which the cyanobacteria are related.

For at præcisere mit forslag: Tag en fjord og lad landbrugene hvis jorde har afledning til fjorden holde pause med tilførsel af næringssalte i f.eks i 10 år.</p>
<p>Hvad ville det hjælpe? Spildevandet til fjordene udledes stadig med fosfor, fjordbunden har stadig sediment med fosfor. I tyskland, sverige og Danmark har vi allerede set opformering af cyanobakter(biologer kalder for alger), der optager kvælstof fra luften. Tyskland og Sverige overvåger cyanobacter, hvordan har man overset det i danmark?

Så det eneste man reelt kan regulere på er kvælstof.

ålegræsset mangler næring?

"Ålegræs forsvinder over hele verden"!

Landbruget reduceret udledningen af kvælstof fra 120.000 til 60.000 ton pr. år. Kan det tænkes at ålegræsset mangler næring?

Der fandtes ikke ålegræs før landbrug.

/Sarcasm

For at præcisere mit forslag: Tag en fjord og lad landbrugene hvis jorde har afledning til fjorden holde pause med tilførsel af næringssalte i f.eks i 10 år.

Det er kun når badevandet er i fare der moniteres, men årsagen gøres der intet ved. Det er 100% spildevandet og den manglende vandløbsvedligeholdelse(der øger brinkerosionen, hvor fosforen i årevis er ophobet fra hyppige oversvømmelse af åbreder).

Så lad fjorden få en pause, mindsk udledningen af spildevand og befæstningsgraden og øg vandløbenes tværsnitsareal(så hastigheden mindskes og brinkerosionen forsvinder)

Landbruget har leveret. Nu må lobbyisterne ophøre og i stedet handle for miljøet, feje foran egen dør.

#18 Det lyder som om du forveksler kalium med calcium?

præcis derfor er uddybning relevant! Så bliver det ikke bare holdninger men fakta...

Det er almen viden, gennemdokumenteret, at kvælstof fra dansk landbrug er den altovervejende grund til den sørgelige tilstand, som havmiljøet i de indre danske farvande befinder sig i: https://ing.dk/artikel/vandmiljoe-rapport-alle-andre-faktorer-end-kvaelstof-har-kun-minimal-betydning-223917

Der er mange andre faktorer, den næststørste kommer fra erhvevsfiskeriet, der med sine metoder ødelægger havbunden over alt, vor de store trawlere kan komme til.

Så er der stenfiskere og sandpumperne, der pt fodrer anlægsprojekterne med materialer, de efterlader ørkener over alt, hvor de kommer frem.

Det altoverskyggende problem, der rager ind i alt, hvad der har miljø at gøre, dyret i åbenbaringen, den store bøh... mand, som vi aldrig er kommet på højde med, nemlig AGW, er med til at ændre på vilkårene for liv i de danske farvande også og på globalt plan selvfølgelig.

Hvis en artikel er svag, bare fordi den ikke tager en brøkdel af den kæmpe skov af potentielle sammenhænge og uddybninger med, der dukker op, hver gang man nævner et miljøproblem, så er alt, hvad der er skrevet og kan skrives svagt!

Landbruget reduceret udledningen af kvælstof fra 120.000 til 60.000 ton pr. år. Kan det tænkes at ålegræsset mangler næring?

Hej Kurt Aggesen

Den slags afsporende bestræbelser eller svineri som du der kører rundt i, de er populært sagt ude i hampen, for miljøet ødelæggende, og muligvis fatale for livet på Jorden.

Jeg foreslår et 1 til 1 forsøg, hvor alt inkl "at mikroorganismer går i dvale ved ca. 4,5 grader Celcius" ,"risiko for tab af kostbar plantenæring i vinterhalvåret", "at K-tallet ofter falder hen over vinteren" . "Om der reelt er tale om en mineralisering, altså hård kemisk binding", "grundvandets indhold af kalium" og "når træ henligger ude i regn, udvaskes dets indhold af kalium".

Det er mig en gåde hvorledes du kan få det til at være "afsporende bestræbelser eller svineri". I stedet for at landbruget skal gå rundt i en forstemt offerfølelse er det vel på tide at lave et ordenligt forsøg.

For at præcisere mit forslag: Tag en fjord og lad landbrugene hvis jorde har afledning til fjorden holde pause med tilførsel af næringssalte i f.eks i 10 år.

Jeg må præcisere, at mikroorganismer går i dvale ved ca. 4,5 grader Celcius, det er en videnskabelig kendsgerning, som har været kendt de seneste 70 år. Det er meget praktisk og enkelt med hensyn til risiko for tab af kostbar plantenæring i vinterhalvåret, fordi det ikke kan lade sig gøre. Men årsagen til at landmændene ikke stejlede overfor ubegrundede angreb mod deres faglige praksis, kan være at denne detalie kun findes gengivet i litteratur henvendt til gartnerier.

Udover maskinmesteruddannelsen, var jeg faktisk også uddannet landmand forinden jeg tog maskinmesteruddannelsen, jeg er opvokset på et familielandbrug, og har selv været landmand. Derfor kender jeg praksis, og det som man alle dage har bekymret sig om ved udvaskning fra gødning, det er dets indhold af grundstoffet kalium.

Kalium kan udvaskes om vinteren, man ved fra jordbundsanalyser at K-tallet ofter falder hen over vinteren. Om der reelt er tale om en mineralisering, altså hård kemisk binding, vides vistnok ikke med sikkerhed. Men såvidt jeg ved, er der ikke er problemer med, eller focus på grundvandets indhold af kalium. Kalium udgør bindemidlet i planteceller, og når træ henligger ude i regn, udvaskes dets indhold af kalium, hvorved det bliver skørt eller sprødt.

Den slags afsporende bestræbelser eller svineri som du der kører rundt i, de er populært sagt ude i hampen, for miljøet ødelæggende, og muligvis fatale for livet på Jorden.

Hej Kurt Aggesen .

En mere optimistisk og gammeldags, et konstruktivt oplæg:Tag en fjord og lad landbrugene der leder spildevand i fjorden holde pause med udledningerne i f.eks i 10 år.</p>
<p>Landbrug udleder ikke spildevand, det gør kommunerne.

For at præcisere mit forslag: Tag en fjord og lad landbrugene hvis jorde har afledning til fjorden holde pause med tilførsel af næringssalte i f.eks i 10 år.

Hej Kurt Aggesen</p>
<p>Men for at være optimistisk og gammeldags, et konstruktivt oplæg: Nogle ålegræs akvarier med henholdsvis</p>
<p>En mere optimistisk og gammeldags, et konstruktivt oplæg:Tag en fjord og lad landbrugene der leder spildevand i fjorden holde pause med udledningerne i f.eks i 10 år.

Landbrug udleder ikke spildevand, det gør kommunerne.

Landbrug benytter spildevand fra husdyr til at gøde planterne på marken. Landjordens planter kan ikke gro på ren mineraljord, men når der blandes afføring og tis i planterester med mineraljord, er der nogle mikroorganismer der danner muld i jordens overflade.

Det er affaldsstoffer fra mikroorganismerne, såsom salpetersyre at planterne lever af, syrerne leveres som molekyler en for en, på den måde optages næringsstoffer af planterødderne. Er der periodisk overskudsproduktion fra muldjordens mikroorganismer, endten som følge af varme eller meget gødning, danner mikroorganismerne æggehvidestoffer af den organisk set giftige gødning(dødning), en muldjord med stort indhold af æggehvidestoffer kaldes fed muldjord. Det er kun på mager muldjord at det kan betale sig at indkøbe kunstgødning, for at få planter til at gro.

Jeg finder det nødvendigt at tilføje, at de fleste har erfaret at karse kan gro i ren mineralvat altså uden gødning eller næring, men det skyldes at alle frø har oplagsnæring til at kunne spire og leve på kimbladsstadiet, medens rødderne søger efter næring, findes det ikke visner planten.

Jeg finder det også nødvendigt at tilføje at nogle planter kan gro kortvarigt i meget næringsfattig jord, men det skyldes at regnvand indeholder opløst O2, CO2 og N2, altså kvælstof fra atmosfæren.

En mere optimistisk og gammeldags, et konstruktivt oplæg:Tag en fjord og lad landbrugene der leder spildevand i fjorden holde pause med udledningerne i f.eks i 10 år.

Landbrug udleder ikke spildevand, det gør kommunerne.

Landbrug benytter spildevand fra husdyr til at gøde planterne på marken. Landjordens planter kan ikke gro på ren mineraljord, men når der blandes afføring og tis i planterester med mineraljord, er der nogle mikroorganismer der danner muld i jordens overflade.

Det er affaldsstoffer fra mikroorganismerne, såsom salpetersyre at planterne lever af, syrerne leveres som molekyler en for en, på den måde optages næringsstoffer af planterødderne. Er der periodisk overskudsproduktion fra muldjordens mikroorganismer, endten som følge af varme eller meget gødning, danner mikroorganismerne æggehvidestoffer af den organisk set giftige gødning(dødning), en muldjord med stort indhold af æggehvidestoffer kaldes fed muldjord. Det er kun på mager muldjord at det kan betale sig at indkøbe kunstgødning, for at få planter til at gro.

Jeg finder det nødvendigt at tilføje, at de fleste har erfaret at karse kan gro i ren mineralvat altså uden gødning eller næring, men det skyldes at alle frø har oplagsnæring til at kunne spire og leve på kimbladsstadiet, medens rødderne søger efter næring, findes det ikke visner planten.

Jeg finder det også nødvendigt at tilføje at nogle planter kan gro kortvarigt i meget næringsfattig jord, men det skyldes at regnvand indeholder opløst O2, CO2 og N2, altså kvælstof fra atmosfæren.

Hej Kurt Aggesen

Men for at være optimistisk og gammeldags, et konstruktivt oplæg: Nogle ålegræs akvarier med henholdsvis

Ref Jan C Damgaard

Så hvorfor skulle artiklen henvise til en rapport? Du har skrevet konklussionen inden nogen får chancen til at udgive en rapport. Hvorfor ulejlige sig med at læse rapporten? Eller andre rapporter? Stalin har altid ret, de der er imod dukkede aldrig op igen?</p>
<p>Problemet er ikke så simpelt som du udlægger det.

Ref Kurt Aggesen

Det er sørme en påstand der vil noget, som du udtrykker der, og din løsning er enkel og ligetil, vi ved jo at indenfor politik har den slags givet personlig succes, men blodige revolutioner og hvad der er værre.

Ålegræs er meget følsom over for kvælstof forurening, dels direkte, dels indirekte på grund af opblomstring af grønalger og dermed mindre lys til ålegræsset.https://www.researchgate.net/publication/237978469_Eelgrass_Zostera_marina_loss_in_temperate_estuaries_Relationship_to_land-derived_nitrogen_loads_and_effect_of_light_limitation_imposed_by_algae

Hvis man vil skyde på landbruget ser det ud til bøssen skal pege på forskere og (dermed) politikere. Der er store muligheder for at få landbruget til at være netto optager af CO2. Her Johan Rockstrøm, Potsdam Institute. https://klimamonitor.dk/nyheder/art7757744/Energisektoren-er-faktisk-ved-at-blive-fikset.-Nu-g%C3%A6lder-det-landbruget

Iflg Syddansk Uni har DK nogen af verdens bedste muligheder for at lagre C i havbunden. Hvorfor ikke forsøge at optimere den mulighed? Der lagres op til 27kg/m2, ca 3 gange mere end andre kendte områder. Ålegræs tåler efter sigende noget N, men ikke uklart vand. Og jo heller ikke bundtrawl. Muslingefiskere skal være et problem... https://www.sdu.dk/da/nyheder/nyhedsarkiv/nyheder/arkiv_2017/januar/aalegraes+og+co2?fbclid=IwAR0-7vMNT9m_1gQDjSQ3UVhCYR3YBdI_JR3z_GK2pfKG3coCzISdHkNq8wU

Det er ubekvemt for den sektor, landbruget, der langt overvejende bærer ansvaret for havmiljøets tilstand i de indre danske farvande

Det er ubekvemt for den sektor, landbruget, der langt overvejende bærer ansvaret for havmiljøets tilstand i de indre danske farvande. Ålegræsset fungerer som indikator for havmiljøets tilstand.

Det er sørme en påstand der vil noget, som du udtrykker der, og din løsning er enkel og ligetil, vi ved jo at indenfor politik har den slags givet personlig succes, men blodige revolutioner og hvad der er værre.

Men du ved vel at naturen ikke så nem at manipulere med som folk er, så når du sådan lige har løsningen, så har du vel også undersøgt det, undersøgelser findes der mange af, men forsøg med målinger?

Når du skriver at landbruget bærer ansvaret for havmiljøets tilstand, må det skyldes biologernes udtalelser om at kvælstof fra landbruget er synderen som har ødelagt vandmiljøet. Men ovre i Sverige spredte man i en årrække kvælstofholdig kunstgødning i vandet langs kysterne, og man erfarede at vandplanternes tilstand blev bedre. Men hen i 1990'erne stoppede man vistnok med det, rygter fra Danmark kan være årsagen, og svenskerne har så meget andet at se til.

Dengang forskere endnu var videnskabsmænd, da ville man ved sådan et problem, straks udføre laboratoriemæssige forsøg, for at undersøge og optegne diagrammer og kurver for hver af de vandmiljømæssige parametre som har ændret sig. Men sådan et arbejde er sikkert ikke så sjovt som at være salonsocialist, sidstnævnte giver chance for mange flere tilhængere.

Hvad tror du en geologisk måling eller undersøgelse vil vise, i forhold til en påstand der via DR kom fra en biolog, at kvælstof fra landbruget via "opstigning" ude midt i Kattegat, var årsag til døde hummere? -Min vurdering er at man bevidst undlod at foretage målinger, fordi påstanden er direkte latterlig for fagfolk, men påstanden blev dermed ikke aflivet, og det kan udgøre et problem, fordi almindelige eller ufaglige journalister har ikke chanchen for at tage objektiv stilling dertil.

Problemet er ufattelig meget større end en faglig krænkelse af landmænd eller landbruget, fordi en fatal fejl i naturens kredsløb, dermed blev fortsat med uformindsket styrke.

Men for at være optimistisk og gammeldags, et konstruktivt oplæg: Nogle ålegræs akvarier med henholdsvis

1.: Rent saltvand, altså regnvand med lidt salte 2.: Forekommende havvand 3.: Havvand med lidt spildevand 4.: Havvand med lidt "renset spildevand" 5.: Forekommende havvand med lidt kvælstofholdig kunstgødning

Sidstnævnte (5.) forekommer selv mig absurd, men muligvis kan det vise sig at vandkvaliteten bliver så at ålegræsset eller vandplanterne får bedre helbred, årsagen kommer her: Der bør være barnelærdom for biologer, men mig overraskede det, at ekskrementerne fra havfugle og fisk har en anderledes sammensætning, specielt mht. dets organiske kvælstofindhold, end landjordens dyr, herunder mennesker. Denne lille detalie kan være årsag til at naturligt havsediment, som vi kender fra Stevns klint er hvidt, hvorimod gytje er sort.

Som fagmand ville jeg glæde mig til sådan en opgave, men ikke tale om at jeg vil udføre den, fordi jeg har lært janteloven, og den er ikke sjov.

Budskabet fra artiklen står klart.

Problemet er ikke så simpelt som du udlægger det.

Helt ærligt! En artikel er på ingen måde svag, bare fordi den ikke spørger ind til alt, hvad der kunne spørges ind til omkring emnet.

Budskabet fra artiklen står klart.

Det er ubekvemt for den sektor, landbruget, der langt overvejende bærer ansvaret for havmiljøets tilstand i de indre danske farvande. Ålegræsset fungerer som indikator for havmiljøets tilstand.

hvorfor er der ikke undersøgt / spurgt til / linket til:

Der burde være linket til undersøgelser der har bedre styr på de ægte trusler mod ålegræs. Der bliver nævnt fritidsbåde i kystzoner, men der er helt klart også et problem med råstofindvinding(herunder kystsikring med sandpuster), trawlfiskeri, klapning og skibstransport.

Udledning og spildevand med SOM, fosfor mv. burde også være i fokus.

Kustige stenrev til erstatning for alt hvad der blev fjernet, så tang-skove kan udvikle sig og fiskeyngel kan overleve. For det er jo ikke flodheste vi skal have (åle)græsenge for, men en samlet biotop der skal løftes.

hvorfor er der ikke undersøgt / spurgt til / linket til:

• hvorfor forsvinder ålegræsset (specifikt)?
• hvordan kan årsagerne modvirkes?
• hvad er status på forsøg med genplantning?

. I årtier har man arbejdet med at beskytte havskildpadderne

Ulrik - hvor læste du "havskildpadde"?

Når landskildpadderne må skyde skylden på havskildpadderne for at finde på noget, der ikke peger på landbruget!

Kampen for havmiljøet er svær. I årtier har man arbejdet med at beskytte havskildpadderne og nu er resultatet at de flere steder truer ålegræsser.