Aalborgprofessor modtager en af verdens fornemste elektropriser
Edison-medaljen er en verdens fornemmeste priser inden for elektroteknik. Den var været uddelt af den amerikanske elektroingeniørforening IEEE siden 1909 og er som regel gået til amerikanere eller ingeniører, som virker i USA:
I år tildeles medaljen til professor Frede Blåbjerg fra Aalborg Universitet, som modtager prisen »for contributions to and leadership in power electronics, developing a sustainable society.«
Læs også: Forskere vil sætte effekt-elektronikken på skrump
Frede Blåbjerg er født i 1963 og uddannet som civilingeniør fra Aalborg Universitet i 1987. Efter et år som projektingeniør ved ASCAN Scandia i Randers, som siden blev overtaget af ABB, vendte han tilbage til Aalborg Universitet, hvor han i 1995 færdiggjorde sin ph.d. afhandling. I 1998 blev han udnævnt til professor. Udover sin forskning var han også en årrække dekan for det ingeniør- og naturvidenskabelige fakultet. Han har siddet i et hav af udvalg og organisationer. For tiden er han bl.a. vicepræsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).Denne position forlader han dog til august, da han fra 1. april er udpeget til formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), som rådgiver uddannelses- og forskningsministeren. Han har tidligere modtaget mange andre priser for sin forskning som Global Energy Prize i 2019. Læs også: Aalborg-professor modtager Danmarks største forskerprisFrede Blåbjerg
Mere specifikt fremhæver IEEE mange af Frede Blåbjerg effektomformere udviklet til vind-og solenergi, der både har reduceret omkostninger og muliggjort opskalering i stor stil.
Fornemt selskab
En lang række fremtrædende personer har tidligere modtaget Edison-medaljen.
Blandt de tidligste modtagere finder vi bl.a. George Westinghouse, der fik den tredje medalje i 1911 for sit arbejde med vekselstrøm til belysning og kraft, og Alexander Graham Bell, der fik medaljen i 1914 for opfindelsen af telefonen.
Nikola Tesla fik 1916-medaljen for sit arbejde med højfrekvent strøm, og Robert Millikan fik prisen i 1922 for sin mange banebrydende elektriske eksperimenter, herunder bestemmelsen af elektronens ladning i 1909.
Tanken om at indstifte en Edison-medalje opstod i 1904 i anledning af 25 året for Edisons opfindelse af glødepæren i 1879.
Men det var først i 1909, da American Institute of Electrical Engineers (AIEE) - forløberen for IEEE - kom ind i billedet, at Edison-medaljen blev en realitet.
Edisons fjender fik også medaljen
Der knytter sig interessante historier til både Westinghouse og til Teslas modtagelse af Edison-medaljen.
Da George Westinghouse blev udpeget som modtager i 1911 fik han ingen personlig tak af Edison, og Westinghouse ignorerede fuldstændigt Edison ved bl.a. at sige, »Hvis jeg har haft nogen som helst succes i livet, så er det min kones skyld.«
Forklaringen skal findes i, at i den elektrotekniske historie var Westinghouse og Tesla fortalere for brug af vekselstrøm, mens Edison holdt på jævnstrøm. Det var ikke kun en faglig uenighed, det var nærmest et personligt fjendskab,
Medaljemodtageren for 1916 blev først udpeget i 1917. Allerede i 1915 har dere dog været, hvad der viste sig at være forkerte, rygter om, at Edison og Tesla i fællesskab skulle modtage Nobelprisen i fysik.
Edison havde måske meget klogt ikke kommenteret herpå, men Tesla erklærede på det mest bestemte, at han aldrig ville modtage en pris sammen med Edison.
Så da Tesla i 1917 fik at vide, at han ville modtage Edison-medaljen, var hans første reaktion helt automatisk at afvise medaljen.
Det lykkedes dog Teslas venner i AIEE at overbevise ham om, at han burde opgive sin modstand, og til alles store overraskelse roste Tesla endda Edison, som ikke var til stede, i sin takketale.
Da det senere økonomisk gik gevaldigt ned ad bakke for Tesla, og han måtte sælge stort alle sine personlige ejendele, holdt han stadig fast i sin Edison-medalje, som gerne stolt viste frem til sine besøgende.
Efter Teslas død i 1942 blev hans pengeskab åbnet, men medaljen var væk og er aldrig siden fundet.
Nej tak til medaljen
Kun en gang har en prismodtager afvist at modtage Edison-medaljen.
Det skete i 1926, da William Coolidge takkede nej. Der var nemlig opstået debat omkring hans patent omkring duktilt wolfram med den begrundelse, at man ikke kunne få patent for en videnskabelig opdagelse
Coolidge ville ikke på den baggrund modtage medaljen, idet det kunne miskreditere medaljen, som efter hans mening skulle være en »af en af de mest eftertragtede priser for fortjeneste inden for det elektrotekniske felt.«
Da der var faldet ro over gemytterne, modtag han dog medaljen for 1927.
Landauer og Dolby har også fået medaljen
Inden for den nyere tid kan man bl.a. fremhæve så forskellige modtagere som Rolf Landauer, der fik prisen i 1998 for sit bidrag til forståelsen af de fysiske processer for computing og entropibegrebet forbundet hermed, og Roy Dolby (2010) for sin bidrag inden for lydteknologi.
Læs også: Fremtidens computere skal regne sig baglæns væk fra varmedøden
Værd at nævne er måske også den nok noget mindre kendte Tyngye Li (2009) for at være med til at skabe grundlaget for fiberoptisk kommunikation - han var bl.a. gæst i Danmark i slutningen af 1970’erne, da DTU, NKT og telefonselskaberne tog fat på denne teknologi, og han spillede en rolle for den danske udvikling på denne tid.
Det er således en prestigefuld medalje med en spændende historie, som Frede Blåbjerg nu modtager. Ingeniøren ønsker tillykke.
