Den europæiske rumfartsorganisation (ESA) har netop oplyst, hvilke europæiske universitetsprojekter der får plads i en kommende forskningsopsendelse af satellitter. Der var både godt og dårligt nyt fra ESA til de danske ansøgere
Den dårlige nyhed kom forleden til DTU Space, der ikke fik godkendt deres ansøgning, som også omtalt i Rene Flerons blogindlæg her på ing.dk. Dermed får DTU ikke en satellit med i denne omgang.
Læs også: Spændingen udløst
Godt nyt var der derimod til Aalborg Universitet, der inden for det næste år kan se frem til at få sendt deres Aausat4 i rummet.
Meddelelsen kommer nærmest oven i, at de studerende ved Aalborg Universitet er fuldt beskæftigede med AIS-satelitten Aausat3, der blev opsendt den 25. februar fra rumfartscentret i Chenai i Indien.
Læs også: Aalborg-satellit opsendt fra Indien
»Det kommer selvfølgelig til at lægge et pres på os og på ESA, men det giver os en enestående mulighed for at få en opgraderet udgave af Aausat3 i rummet, og samtidig får vi skabt en overgang til næste generation af satellitter,« forklarer leder af Aalborg Universitets rumprogram, lektor Jens Dalsgaard Nielsen.
Læs også: Aalborgs studenter-satellit har spottet 30.000 skibe for Søfartsstyrelsen
Når det lykkedes for Aalborg Universitet at komme med i ESA's ekspresrunde, skyldes det ifølge Jens Dalsgaard Nielsen formentlig, at Aalborg kunne præsentere et nærmest grydeklart projekt.
»Vi har jo hele tiden haft en reservesatellit, som vi har arbejdet på sideløbende med Aausat3, og da Aausat3 jo fungerer, som den skal, kan vi nu bruge reservesatellitten til ESA-opsendelsen,« siger Jens Dalsgaard Nielsen.
Aausat3 er sendt op for at kunne foretage såkaldte AIS-skibsregistreringer fra rummet, og efterfølgeren, der har fået navnet Aausat4, vil også have AIS-signalerne på menuen.
»Vi har allerede planer for, hvordan vi kan gøre Aausat4 mellem fem og ti gange mere effektiv. Aausat3 måler i ca. et sekund, hvorefter den analyserer for AIS-pakker imellem 15 og 30 sekunder, men med Aausat4 vil vi kunne måle i 20 sekunder og kun bruge måske fem sekunder på at analysere for AIS-pakker. Og det er jo klart, at jo længere tid vi kan måle, desto flere AIS-pakker kan vi registrere.«
Ud over den forbedrede registrering af AIS-pakker vil de studerende arbejde med en forbedring af strømforsyningen og justering af en række andre instrumenter.
Læs også: Softwarefejl redder Aalborg-satellit til skibsovervågning
