Aalborg-satellit opsendt fra Indien

Satellitten sendes op fra Chenai i Indien, og 13:52 kunne kontrolcentret meddele, at AAUSAT3 var frigjort og placeret i kredsløb.

»Alt er gået planmæssigt. Lige nu må vi ikke have radiokontakt med satellitten for ikke at forstyrre for de andre satellitter, men indtil nu er alt gået efter bogen. Vi skal have brændt nogle nylontråde over, så antennerne kan foldes sig ud. Næste spændende skridt bliver kl. 16.44, hvor satellitten første gang vil sende et beacon,« fortæller lektor
Jens Frederik Dalsgaard Nielsen fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

Satellitten skal bruges til at skabe overblik over alle skibe, der sejler omkring Arktis.

»Det har Søfartsstyrelsen interesse i, for vi skal jo opretholde vores suverænitet omkring det farvand. Skulle man klare det fra landjorden, ville det kræve observationsposter for hver 60 km omkring kysten, men fra mandag kan vi demonstrere, at det er muligt fra rummet,« siger Jens Dalsgaard Nielsen.

Det er den tredje satellit, som studerende fra Aalborg Universitet har bygget og opsendt.

Satellittens indmad

Satelitten består af i alt seks undersystemer:

To AIS-systemer (Automatic Identification System), som modtager signaler fra AIS-udstyr, som alle kommercielle skibe skal sejle med. Den ene er en traditionel AIS, og det andet er et SDR-baseret linux-system.

»På den måde har vi den største chance for, at der altid er et system, der virker,« siger Jens Dalsgaard Nielsen.

To ADCS-systemer (Attitude Determination Control System), der måler, om satellitten flyver stabilt, og retter den ind, hvis den ikke gør.

De fire systemer sender informationen videre og samler den i et computersystem, som to gange i minuttet sender videre til Jorden.

Alt det trækker under 2W, som indsamles og distribueres af det sidste undersystem, EPS, som står for strømstyring og solceller.

Alt det ovennævnte er indeholdt i den kun 10 x 10 x 10 cm store satellit, der vejer 800 gram.

Nu skal satellitten indløbe i polært kredsløb fra Nord- til Sydpolen i en højde af ca. 800 km med en omløbshastighed om Jorden på ca. 100 minutter. Det svarer til ca. 7,5 km i sekundet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nogen der ved omkring hvor meget de skulle betale, for at få sendt sådan en lille satellit op?

  • 0
  • 0

Men jeg synes at man får meget ingeniøruddannelse for de penge der er brugt på det. Der har vel været +70 studerende der har deltaget. /JEns

  • 0
  • 0

Stort tillykke til de studerende og til Jens Dalsgaard !!

Måske kunne en af jer overtales til at holde et foredrag på MAF Starparty til september ? http://www.starparty.dk/

En af jeres elever hold et foredrag for (vist) 3 år siden og viste en tidligere Aalborg cube-sat frem Det var meget meget spændende at høre om!

Håber på gentagelse ;-)

  • 0
  • 0

hvis der stadig er folk der læser her så lidt status

første pas (< 9 grader) fuld kommunikation telemetry ned - AAUSAT3 har det godt status fra payloads (AIS modtagere) Indenfor først 30 minutter sporet 800 forskellige skibe !!

"det ku' ha vært værre" :-)

  • 1
  • 0

det gik lidt stærkt beklager. Ret skal være ret- De første 800 skibe var fundet iløbet af de først 80 minutter inden første kontakt til Aalborg.

  • 0
  • 0

Ja, stort tillykke med opsendelsen, godt gået. Håber at den holder i mange år, så i endnu en gang kan vise at det er kvalitet i laver. Hvorved adskiller den sig fra andre AIS satelitter? Kan vi på nogen måde se jeres AIS tracking resultater?

  • 0
  • 0

Godaften. En hurtig kommentar inden jeg går i seng. (vi er tilbage i SATLAB omkring 3:55 til det gode pass kl 04:06 ca. dansk tid)

Den adskiller sig på mange måder. Bl.a. ved: 1) Designet OG Bygget af studerende fra bunden - hele satellitten. 2) Pris: Budget på måske 1/100 eller 1/1000-del af tilsvarende AIS projekter 3) Strømforbrug: Designet til en 1 unit cubesat - dvs. at modtageren let kan sættes i et lille hjørne af større satellitter som ekstra payload.

Vi har bestemt tænkt os at frigive data lidt senere, så evt. interesserede kan kigge på det.

  • 0
  • 0

Tak Hans, men så har jeg nok ikke udtrykt mig klart nok. Løser den nogle opgaver som de eksisterende AIS satelitter ikke kan? Har den en anden bane, end de andre?

  • 0
  • 0

Stort tillykke med det veludførte projekt (fra en misundelig DTU studerende der også gerne ville have været med til at lave en satellit!!!)

Hvor er det fedt at se at der kan komme praktiske projekter ud af studierne! Det kunne der godt være mere af :)

  • 0
  • 0

For det første tak for roserne som tilhører de studerende :-)

Formålet med AAUSAT3 er - gennem det at lave en satellit som en del af ens studie - at lave nogle af verdens bedste ingeniører. Og det går indtil videre rimelig fornuftigt :-)

Dertil kommer at vi så - nok pga af Søfartsstyrelsens henvendelse i starten af projektet - har en interessant payload: AIS modtagere.

Så vi så opgaven som: er det muligt at modtage AIS signaler på en lille cubesat (1U). Og svaret er 80 minutter inde i AAUSAT3 missionen et stort JA. (over 1000 skibe sporet på 80 minutter med AIS systemer i default indstilling)

Om vi kan noget andet end andre AIS satellitter er svært at svare på, da "de andre" egentlig ikke fortæller så meget om hvad de kan.

Vi kan modtage AIS på to AIS systemer - en "konventionel modtager" og en AIS modtager. Udover at få AIS info ned kan vi også få det rå samplede (1MHz)signal ned fra AIS2(SDRmodtageren).

Dertil kommer så 2 ADCS systemer, fejlkorrigerende kommunikation osv osv som vi også får en del info ned fra.

Der venter os et større analysearbejde, men vi når det nok. Vi er stadig kun 20 timer inde i missionen og vi kan allerede sige "mission completed very well" :-)

Vi flyver polær sol-synkron bane. Så vi kan tracke ovre hele jorden i løbet af et døgn.

Så vi løser ikke opgaver som sådan, men har en eksperimentplatform der ser ud til at være i fin form :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten