Aalborg Portland udnytter overskudsvarme til at spare 3.500 tons kul

Illustration: Aalborg Portland

Cementproducenten Aalborg Portland har fundet en metode til at udnytte overskudvarme og på den måde lave energibesparelser på cementfabrikken.

Overskudsvarmen kommer fra cementfabrikkens klinkekøler, hvor cementklinkerne bliver afkølet, når de kommer ud fra den store ovn. En stor del af overskudsvarmen kan ledes tilbage til den store cementovn, men noget af varmen har tidligere ikke kunne udnyttes.

»I sin enkelthed går projektet ud på, at vi havde en luftstrøm fra vores grå cementovn, som historisk set bare er gået ud af en skorsten og op i luften. Nu har vi koblet et rør på, og sender videre til 8 modtagerstationer; 3 kulmøller og 5 ovne. På den måde er der ikke noget overskydende luft tilbage fra den del af processen, siger produktionsdirektør i Aalborg Portland,« Søren Konstmann Lausen til Ingeniøren.

Rørsystemet, som danner grundlaget for besparelsen, har ikke været helt billigt. Søren Konstmann Lausen, fortæller at det har kostet omkring 15 mio. kroner – penge som cementproducenten dog regner med at hive hjem igen med energibesparelsen.

Læs også: Bakterieproduceret beton skal gøre byggepladsen mere CO2-venlig

En Besparelse på 10.000 ton CO2

Ifølge Aalborg Portland giver udnyttelsen af overskudsvarmen en energibesparelse på 30 GWh om året. Ifølge Aalborg Portland betyder det, at cementproducenten kan spare 3.500 tons petroleumskoks om året.

»Der er en CO2-gevinst ved at man ikke skal brænde 3500 tons kul af. En god tommelfingerregel er, at 1 ton kul udleder 3 ton CO2, så det er omkring 10.000 ton CO2 der er sparret på det her projekt,« siger Søren Konstmann Lausen.

Cement fabrikken har et årligt brændselsforbrug på hvad der svarer til 12 PJ, eller 3459 GWh. En besparelse på 30 GWh om året vil altså svarer til lidt under en procent.

Læs også: Nyt projekt skal reducere CO2-udledning fra fødevareindustrien markant

Yderligere energibesparelser måske på vej

Cementproducenten har yderligere planer for at spare på energien. Ved at varmeisolere ovnene bedre, kan brændselsbehovet nedsættes. Samtidig er der planer om at øge mængden af overskudsvarme, som bliver sendt ud i fjernvarmesystemet.

»Vi har stadig nogle varmestrømme ud af vores system, som vi vil se om vi kan omsætte til fjernvarme. Vi levere rigtig meget fjernvarme til Aalborg, og vi har en ambition om, at vi skal blive bedre til at samle endnu mere overskudsvarme op,« siger Søren Konstmann Lausen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det siger bare lidt om hvor kæmpestort et energiforbrug der er ved at producere cement og dermed beton. Og så er råstofferne samtidigt ikke-fornybare ressourcer. Det er selvfølgeligt fint at de prøver at udnytte så meget af varmen som muligt til noget fornuftigt - det er rigtigt fint. Men uanset så skal vi nedsætte forbruget af beton så meget som muligt, for derved at reducere miljøaftrykket mest muligt.

  • 12
  • 4

3500 tons kul pr år svar til ca 2 mio kr Det er et mikroprojekt uden meget økonomi og uden megen reel nytte-effektivitet.

Man burde nærmere overveje en komplet omlægning af energiforsyningen. Naturgas er langt bedre en kul. Man kunne også skifte til biogas. Det koster lidt mere, men hvis der ikke er tale om nyetablere kapacitet vil det ikke netto være bedre end naturgas. Hvis man er for afhængig af faste brændsler kunne man undersøge om biomasse kan indgå i stedet for kul. Det er næsten ligegyldigt hvad man gør, og selv skift til fuel olie giver et bedre CO2 regnskab. Man kan være bekymret for at de tiltag der foreslås står i vejen for reelt at få reduceret CO2 udledningen. Selvfølgelig er situationen i Ålborg anderledes fordi varmeforsyningen også er baseret på kul og dieselolie, men det må man formode også har en slutdato.

  • 1
  • 0

3500 tons kul pr år svar til ca 2 mio kr Det er et mikroprojekt uden meget økonomi og uden megen reel nytte-effektivitet.Man burde nærmere overveje en komplet omlægning af energiforsyningen.

De 3500 ton kul svarer ikke en gang til, hvad en Vestas V 164 producerer af energi på et år.

Hvis Aalborg portland og et nu Rockwoll valgte at investere i vindmøller, så ville det pynte gevaldigt på det grønne image.

Islændinge fremstiller en hel del stenuld alene med el og der er forlydender om, at man også skal i gang med at fremstille armering af basalt. http://www.vegagerdin.is/vefur2.nsf/Files/...

  • 3
  • 4

Det er prisværdigt at Portland gør hvad de kan for at genanvende den energi de bruger på at lave cement . men er der en pointe i at ved at investerer i vindmølleparker kunne de lave en støre reduktion af co2 for den samme investeret kr ? Nogen der kan beregne det ?

Et andet aspekt er at el til erhverslivet i DK er blandt de absolutte laveste i europa ( inc afgifter ca 50 øre / kwh se link nedenfor ) . Er el til erhvervslivets fritagelse for stort set alle afgifter på el hensigtsmæssigt ?

https://www.google.com/search?client=safar...

  • 4
  • 0

er der en pointe i at ved at investerer i vindmølleparker kunne de lave en støre reduktion af co2 for den samme investeret kr ? Nogen der kan beregne det ?

Møller og solceller giver ingen co2-reduktion, de giver måske endda en øget udledning i interaktion med det øvrige energisystem.

Reduktionen på de 40 % siden 1990 se

Udklipq~30.png

Kommer alene fra at skifte kul ud med biomasse og naturgas og så jage den energitunge industri til udlandet.

  • 0
  • 9

Det er sjovt som alskens energifremstilling primært bliver diskuteret med base i økonomien. Hvad kan bedst betale sig og hvordan får man mest for pengene. Mærkeligt at Bjørn Lomborg ikke er mere anerkendt, da han gør præcist det samme.

  • 3
  • 3

Mærkeligt at Bjørn Lomborg ikke er mere anerkendt, da han gør præcist det samme.

For mig at se er Bjørn Lomborgs grund filosofi er at vi skal forske ind til vi finder den Hellige Gral . ligeledes er hans hans "talmagi" som at lægge æbler og pære sammen. Jeg har ikke en gang hørt ham indregne alle de omk det mere voldsomme vejr har i hans bereginger :o(

Et eks på at forsking ikke gøres med skrivebordsarbejde , men at produktet udvikles hen ad vejen er Tesla . I dag er Tesla førende på stort set alle parametre inden for elbiler. Dette ville ikke kunne lade sig gøre hvis ikke der undervejs var lavet mange elbiler ( rigtige elbiler ikke prototyper ) Der er en lang række ting i en udvikling af et produkt der først kan gøres efter praktiske erfaringer. Vindmølleindustrien er et andet godt eks på at noget udvikles hen ad vejen. At Lomborg så nilklisere hele VE sektorens betydning for hvad vi kunne gøre hvis der var vilje til det, siger jo bare mere om Lomborg og hans kul og olie venner . + de der falder for hans hurtige og veltalende tunge . Host var der nogen der sagde LOBBYIST i fåreklæder ?

Lomborgs lommefilosofi om økologi: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/lo...

  • 1
  • 1

Det er godt at Aalborg Portland arbejder på de energibesparelser og CO2-reduktioner de kan finde, selvom der selvfølgelig er behov for langt mere end dette. Reduktion på ca 10.000 tons CO2/år er noget, og det opnås på en god måde.

Effekten kunne dog være lidt mindre idet fabrikken ikke forbrænder ren kul/koks. I Portlands årlige miljøredegørelse https://www.aalborgportland.dk/wp-content/... er man stolte af at være oppe på 30% alternativ til fossilt brændsel, hvor resten bla er kød- og benmel. Men måske er det alene det fossile forbrug man skærer ned på når der spares energi?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten