Aalborg-lukning er kapitel tre i Intels danske lidelseshistorie
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aalborg-lukning er kapitel tre i Intels danske lidelseshistorie

Intels forhold til Danmark har udviklet sig til en lidelseshistorie. I sidste uge besluttede verdens største chipproducent sig for, atter en gang, at lukke et dansk selskab, som giganten købte for blot få år siden.

Denne gang mister 250 jobbet i Aalborg, heraf 200 ingeniører, som udvikler udstyr til hovedsageligt mobile enheder, altså mobiltelefoner og tablets.

Læs også: Intel lukker i Aalborg – 200 ingeniører mister jobbet

Mere kendt er Intels pludselige lukning af Giga i 2006. Den virksomhed havde Intel købt i 2000, og den blev synonym med den danske teknologibranches storhed – og fald, da lukningen kom.

Finn Helmer, der var direktør og frontfigur i Giga, blev som mange andre medarbejdere mange­millionær på salget. Han var stadig i Intel-koncernen, da lukningen blev besluttet, og han husker, at det gav et stik i hjertet.

»Jeg havde jo været med til at bygge det op og bokset og maset med det i otte år,« som han siger.

'Intel fik masser ud af Giga'

Alligevel lyder der ingen kritik af Intel fra ‘Giga-manden’, som han blev kendt som i pressen.

»Nogle beslutninger kan virke fuldstændig vanvittige set nedefra. Men når man kigger ovenfra, kan de være fuldstændig indlysende og fornuftige,« siger han.

Ifølge Finn Helmer fik Intel masser ud af Giga, hvis teknologi blev en fast del af mange af virksom­hedens produkter.

»Men det er nok en kendsgerning, at Intel ikke fattede, at de havde et af de bedste højhastighedsteams i verden mellem hænderne og ikke satsede på at udnytte det,« siger han.
For Danmark er der dog ikke tale om nogen dårlig forretning, under­streger Finn Helmer, der stadig arbejder med opstartsvirksomheder. Han mener, at der kom mindst 15 nye virksomheder ud af Giga efter Intels lukning. Det er den type virksomheder, Danmark skal leve af, argumenterer han.

Grupperne er den største værdi

I Aalborg finder professor Gert Frølund Pedersen det væsentligt at holde de fyrede Intel-medarbejdere samlet. Han arbejder sammen med chipproducenten om en række projekter. Desuden har Intel sammen med bl.a. Aalborg Universitet fået 90 mio. kr. alene i offentlig støtte til et nyt antennelaboratorium.

»Medarbejderne er cremen af cremen af de medarbejdere, der har været med inden for mobiltelefoni i mange år. Hvis de bliver spredt, kan de lave et godt stykke arbejde hver for sig, men så får de ikke sparring af hinanden. Grupperne er den største værdi inden for mobiltelefoni, vi har tilbage,« siger professoren. Han er selv veteran i den nordjyske gren af teleeventyret, som nu risikerer at blive helt amputeret.

»Jeg vil gøre alt, for at antennegruppen kan blive sammen og gerne sammen med hardware-gruppen.«

Gert Frølund Pedersen er sikker på, at ingeniørerne nok skal få job. Det er også sket ved tidligere lukninger af Nordjyllands televirksomheder.

»Men hvis de bliver splittet, lærer de ikke af hinanden. Sådan nogle bølger har vi haft, hvor medarbejderne er gået til Danfoss, Grundfos og ikke mindst vindmølleindustrien,« konstaterer han.

'Det værst tænkelige'

Gert Frølund Pedersen blev med egne ord ‘noget chokeret’ over lukningen af hele Aalborg-afdelingen.

»Det er det værst tænkelige. Beslutningen må være blevet taget meget højt oppe i Intel uden ønske om at diskutere den og uden detailviden. Det ville også tage meget lang tid at udarbejde en nærmere analyse af de enkelte sites, men det er rigtig, rigtig dyrt at flytte laboratorier fra Nørresundby til Aalborg Universitet,« fremhæver han. At Intel ikke udskød flytningen og investeringen, ser han som tegn på, at lukningen først blev besluttet for nylig.

Ifølge Gert Frølund Pedersen er det logisk for Intel at satse på udviklingen af hardware til mobiltelefoner, da salget af pc’er og dermed Intels kernemarked for processorer falder. Intel har dog haft begrænset succes med processorer til mobil­telefoner.

»Hvis du skal ind på det marked, skal der også en radio og en antenne med,« siger professoren.

Nu skal de blot udvikles i München og ikke i Aalborg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten