Aalborg-ledet projekt skal lette bilers vægt med 40 procent
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aalborg-ledet projekt skal lette bilers vægt med 40 procent

En af bilfabrikanternes helt store udfordringer i disse dyre olieår er at lette vægten på køretøjerne, så de kører længere på literen eller pr. opladning i stikkontakten. Derfor har EU som led i 'Green Car Initiative' afsat 37 milliarder kroner til projekter, der kan udvikle bilerne, heraf 7,5 mia. til forskning.

I et af de største projekter har 32 forsknings- og industripartnere med Aalborg Universitet som koordinator fire år til at demonstrere et nyt design og en række avancerede materialer, som skal lette en bils vægt med op til 40 procent i forhold til en i forvejen let bil fra et tidligere EU-projekt. Dette projekt løber fra 2012-2016, hvor en såkaldt ’body in white’, dvs. et bilskelet i nye lette materialer, skal stå færdigt.

Projektet hedder Evolution og er bl.a. en videreførelse af et tidligere EU-projekt, som Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion ligeledes stod i spidsen for.

Pininfarinas lille Nido EV har været inspiration til det nye design, som partnerne skal diskutere i næste måned. Illustration: evolutionproject.eu

Dengang blev resultatet af Nanotough-projektet et nyt slagfast plastbaseret hybridmateriale, som bl.a. blev brugt til at lette vægten på kofangere og samtidig gøre det muligt at bruge færre dele og skrotte en del af stålet. Det snuppede lige fire kilo af vægten, så nu er partnerkredsen vokset, EU har sendt flere penge, og ambitionerne er skyhøje.

»Det er spændende at være med i front, hvor vi kan gøre en markant forskel. Klimakommissær Connie Hedegaard siger, at det er i bilindustrien, vi bl.a. mangler at sætte ind, og her kan vi gøre os mindre afhængige af fossile brændstoffer i drift og produktion af biler. Og det uanset om det bliver en el-bil eller hybrid,« fortæller professor Jesper de Claville Christiansen, som er leder af det store projekt.

Læs også: Nano-ler i plasten sænker vægten i fremtidens biler

Gevinsterne skal hentes ind ikke kun ved et bedre design, men i høj grad også på materialevalgene. Hvad angår designet, er den store italienske designer Pininfarina, som står bag en lang række design for bl.a. Alfa Romeo, BMW og Ferrari, på sagen.

Partnerne går alle bilens dele igennem for at finde ud af, hvad der kan erstattes med lettere materialer. Illustration: evolutionproject.eu

Pininfarina har sendt de første udkast til alle partnerne, som herefter skal mødes i Torino i februar og beslutte sig for et endeligt design. Herefter fortsætter arbejdet med at skabe de rette materialer.

I Aalborg består arbejdet af koordinering, men også danskerne er med på materialeudviklingen. Der ses ikke kun på traditionelle plastmaterialer, men også biobaserede materialer, herunder PLA, som kan fremstilles ved enzymatisk omdannelse af sukkerroer.

Dog er PLA et materiale, hvis egenskaber ikke er specielt gode i forhold til kravene i bilindustrien. Derfor arbejder forskerne på at modificere egenskaberne ved at benytte nanopartikler og naturlige blødgørere som f.eks. jojobaolie.

I første omgang skal projektet munde ud i en rekonstrueret 'body in white', eller skelet, i nyt design. Illustration: evolutionproject.eu

Af andre materialer kan nævnes polypropylen (PP), polyamid (PA), polyurethaner (PU) og aluminiumsskum, udviklet i et projekt med den europæiske rumfartsorganisation ESA. Pininfarina vil benytte disse materialer i deres nye design.

Læs også: Volvo vil lette bilens vægt med 40 procent

Desuden arbejder flyfabrikanten Boeings forskningscenter i Sheffield i England på at udvikle en bildør i et særligt kompositmateriale. Undervognen skal fremstilles i aluminiumsskum, hvor det spanske transport- og energiforskningscenter (Cidaut) er aktiv.

Endelig arbejder partnerne på en særlig lim, som vil gøre det nemmere at samle og skille bilens dele fra hinanden, når den skal skrottes.

»Der er indbygget destruktion i bilen. Det skyldes, at bilerne bliver mere komplicerede, men billigere at købe. Så vil folk hellere bruge 70.000 kr. på en ny bil end lægge 40.000 kr. hos mekanikeren. Derfor arbejder vi på at kunne genbruge materialerne,« siger Jesper de Claville Christiansen.

Når materialerne i højere grad kan genbruges, forudser han også, at bilen for så vidt kan bestå af et uanet antal materialetyper, som er organisk skræddersyede til bestemte funktioner.

»Foreløbig skal vi have vores ’body in white’ færdig og finde ud af, hvor vi vil vise den frem og hvornår. Det bliver vigtigt for os at vise opdagelserne frem, når vi når så langt,« siger Jesper de Claville Christiansen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er vægten ikke et langt større problem ved konventionelle biler end elbiler?
Regenerering af bremseenergi gør vel at vægten betyder mindre.

Overordnet set betyder vægten langt mere for slidet på vejen. Men her er det lastbilerne der er synderne. Antallet af personbiler bliver stort set ikke regnet med, når en evj skal dimentioneres, kun antallet af lastbiler.

  • 2
  • 3

Selv en elbil skal jo kunne bremse igen.

Jo tungere en bil er, jo større skal rullemodstanden være for at den kan stoppe og ændre retning forsvarligt hurtigt (simpelt opstillet). Tungere biler skal også have større drivkomponenter og bremser som igen giver højere vægt (og pris).

Derudover er der selvfølgelig oplevelsen bag rattet. En tung bil er også temmelig udfordret dynamisk.

  • 1
  • 0
  • betyder meget både i forbindelse med acceleration og ved kørsel op ad bakke.
    Har man først nået en jævn marchhastighed på plan vej betyder vægten ikke så meget. Dér er det rullemodstanden og aerodynamikken der betyder noget.
  • 1
  • 0

Nej, en elbil har en meget større dødvægt i batterierne.

Du har ikke mere energi i 400 kg batterier end du har i en 5 L dunk med benzin!

Som eksempel har jeg kørt 1330 km på 50 L (50 kg) diesel i min Saab 9-3X TTiD 200 Hirsch.
Hvorimod en elbil kan køre ca. 1/10 af afstanden med dens batteripakke. Den samme model som elbil kan kører max 200 km trods en større egenvægt.

Lige inde Saab midlertidig lukkede i 2011, skrev de at det var lykkedes dem at fjerne 40% af vægten fra deres nye Phoenix platform, som både kan bruges til hybrid og elbiler. Planen er at den kommet på gaden i 2015.

Volvo skrev fornylig også noget om -40% vægt.

  • 1
  • 1

var det hvis man lavede noget ordentlig overførsel af el fra vej til køretøj.
Om dagen , hvor det ikke er så koldt ,tager bilerne strøm fra vejen direkte ,og om natten hvor folk sover og husene bliver edderkolde, varmer man huse.
På den måde belaster man kraftværkerne 100 % om vinteren og 50 % om sommeren ergo 75 % hen over året.Hvis man ser på Danmarks energistrømme,kan man se at mængderne passer måske meget godt.Det forudsætter selvfølgelig at man kender forskel på effekt og energi.Det er ingen selvfølge.

  • 0
  • 2

@ Ida

Jeg deler absolut ikke dit synspunkt, at bilfabrikanterne er inkompetente. Hvis vi ser på de landvindinger, bilkonstruktionerne har gjort de seneste 24 år, kan man på ingen måde tale om inkompetence.
For at opfylde normerne, har der været investeret mange penge i nyudviklinger og disse har igen påført statskasserne mindre indtægter i form af mindre brændstofforbrug og miljøet har fået mindre belastninger.
Og hvad forstår du under bilfabrikanternes grådighed ?
Og hvad er i dine øjne spild på hovedløse projekter ?

  • 2
  • 1

En hurtig og nem løsning på vægten er vel at købe en mindre bil. Det er nok især i USA, at den potentielle gevinst ved den manøvre er størst. I DK og Europa generelt er de helt små biler for længst slået igennem.

  • 1
  • 0

men også vindmodstanden der er den store energityv.

Prøv at regne på ...en halv ro(luftens massefylde 1/2) gange hastigheden i anden gange tværsnitarealet

0,62 x V¨2x A (resultatet er i Newton)( plus en formmodstand)( og en modstandskoefficent, normalt på 0,3 og derover)

En bil med tværsnits arealet 2m^2 ved 30 km i timen har en modstand på
86 N = 8,6 kg
Den samme bil har ved 60 km/t
344N =34 kg

og ved 90 km/t 775N = 77,5kg altsammen ca.

sammenlignt hermed er rullemodstanden konstant(næsten) men ret beset ubetydelig , med dæk der er pumpet efter vægten. Men ja, en lettere bil giver også mindre rullemodstand.

  • 0
  • 0

Det ville være rart om man havde nævnt hvad en repræsentativ bil vil spare ved at tabe sig 40% i vægt, umiddelbar vil jeg mene det er vores behov for hurtig at komme op i fart der er den store forbruger.

  • 0
  • 1

umiddelbar vil jeg mene det er vores behov for hurtig at komme op i fart der er den store forbruger.


Trafikstyrelsens www.korgront.dk anbefaler faktisk i et af "De 10 grønne køreråd" at man accelererer forholdsvis hurtigt for at spare brændstof. Nok stik imod hvad flertallet tror er energibesparende kørsel.

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Groen-Tra...

Accelerér kvikt

Første gear bør kun bruges til at rulle bilen i gang. Herefter accelererer du med gaspedalen trykket ca. halvt ned, og inden motoren når op over den nederste halvdel af omdrejningsområdet, skifter du til næste gear.

Du kan godt springe et gear over og f.eks. skifte fra 2. til 4. gear eller fra 3. til 5. gear. Ved den ideelle acceleration kommer du op i den ønskede hastighed forholdsvis hurtigt.

Trafikstyrelsen kørte for et par år siden deres KørGrønt kampagne med en del TV-reklamer med racerkører Casper Elgaard, hvor han blandt andet siger at det gælder om at komme hurtigt op i den rigtige fart for at køre langt på literen:
http://youtu.be/vHft0WNTFP8?t=08s
http://youtu.be/ASO7DL1OcRc?t=1m28s

  • 0
  • 0

Det ville være rart om man havde nævnt hvad en repræsentativ bil vil spare ved at tabe sig 40% i vægt, umiddelbar vil jeg mene det er vores behov for hurtig at komme op i fart der er den store forbruger.


Jeg tænkte udelukkende på vores trang til at have en stor motor der kan accelerere vores store bil hurtig op i fart, når man først har bilen er det da klart at man skal accelerere frisk op til den ønskede hastighed, men dette gælder både med en lille eller stor motor i samme bil.

  • 0
  • 1