Aalborg Industries fyrer op under kedlerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aalborg Industries fyrer op under kedlerne

Aalborg Industries har overtaget alle rettighederne til Tøma Kanalrørgaskedler fra FLS Miljø A/S. Prisen for aktiviteterne er hemmelig, men årligt har FLS Miljø produceret mellem 30 og 40 kedler og har ifølge direktør Ivar Salomonsen fra Aalborg Industries beskæftiget 20 medarbejdere.

»Vores mål er at blive større både inden for vores eksisterende markeder og inden for nye, hvor Tøma er stærke,« siger Ivar Salomonsen, der leder Aalborg Industries forretningsudvikling, og peger på fødevareindustrien som et af de områder, hvor Aalborg Industries forventer at få bedre fodfæste via Tøma's markedskontakter.

I Tøma-programmet indgår mindre industrikedler til produktion af damp med effekter op til 4 MW, mens Aalborg Industries har specialiseret sig i større kedler til det industrielle marked. Kun en mindre del af de 20 medarbejdere følger med til Aalborg Industries, der producerer mellem 300 og 400 kedelanlæg om året.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først