Aalborg-forskere viser vejen til et København uafhængigt af fossile brændsler

Aalborg-forskere viser vejen til et København uafhængigt af fossile brændsler

Københavns Kommune har bedt Aalborg Universitet give et bud på, hvordan København kan klare sig uden fossile brændsler i 2050. Det kræver handling allerede nu, siger forskerne.

Kraftige energibesparelser i hoved­stadens gamle bygningsmasse, flere vindmøller, solceller, solfangere og geotermi, seriøs integration af el-, varme- og transportsektoren samt omfattende ændringer i byens transportmønster og brændstofforsyning.

Det er – stærkt forenklet – hovedanbefalingerne fra en gruppe Aalborg-energiforskere til Københavns Kommune, der har bedt om et bud på, hvordan landets største byområde billigst muligt kan komme til at klare sig kun med energi fra sol, vind og biomasse i 2050, som er regeringens målsætning.

Projektchef Jørgen Abildgaard fra Københavns Kommunes klima­afdeling forklarer, at forvaltningen har bestilt rapporten for at få andre fagfolks input til, om kommunens planer også er fornuftige set på den lange bane.

Forskernes plan for København uden fossile brændsler i 2050 rummer blandt andet massive energibeparelser i bygninger.Illustration fra rapporten.

»Københavns Kommune har endnu ikke nogen klimamålsætninger for perioden efter 2025, hvor byen skal være CO2-neutral. Med denne rapport kan vi blive klædt bedre på til at rådgive politikerne om, hvor vi skal tage fat – ikke mindst inden for transportsektoren og energibesparelser i bygninger, som rummer de helt store udfordringer,« siger han.

Skitserer den nøjsomme løsning

Rapporten fra Aalborg-forskerne bygger videre på beregninger og scenarier fra den såkaldte Ceesa-rapport fra 2011, hvor forskere fra fem forskellige universiteter regnede på en energieffektiv omstilling af hele Danmark til et samfund uden fossile brændsler i 2050.

Professor Brian Vad Mathiesen og Ph.d. studerende Rasmus Lund fra Aalborg Universitet understreger, at rapporten giver et bud på en billig vej til et samfund på 100 procent vedvarende energi i 2050 samt hovedstadens rolle heri:

»Man kan nå målet på mange måder, hvoraf nogle vil være meget dyrere end andre. Vi går efter den nøjsomme løsning, hvor besparelser og stor integration mellem sektorerne sørger for, at vi får det maksimale ud af energien, og at vi kan nå målet med et minimalt forbrug af biomasse,« siger Brian Vad Mathiesen.

Han vurderer, at energibesparelser i boliger og tæmning af transportens vækst og energiforbrug bliver de store hovedudfordringer, og at mange strategiske beslutninger i København i den nærmeste fremtid vil få konsekvenser for netop prisen på det fossilfri energiscenarium.

Store varmepumper sparer energi

Fjernvarme skal også i 2050 være den dominerende opvarmningsform, mens varmeforbruget – som i en gammel by som København lægger beslag på 43 procent af det samlede energiforbrug – skal reduceres med hele 56 procent frem mod 2050 ved hjælp af energirenoveringer.

I transportsektoren skal brændstofforbruget sænkes med cirka 45 pct. samtidig med, at transportbehovet stiger. Det skal klares ved at begrænse vejtransporten, indføre mere offentlig, skinnebåret transport samt mobilisere fodgængere og cyklister. Så mange transportmidler som muligt skal drives af el, mens tung transport samt skibe og fly skal trækkes af syntetiske gasser (methane og DME) og syntetiske brændstoffer (methanol), fremstillet på basis af forgasset biomasse, der boostes med brint fra elektrolyse.

For yderligere at spare på energien er det – ifølge rapporten – vigtigt allerede nu at begynde at investere i store varme­pumper, der kan udnytte overskudsstrømmen fra 1.470 MW vindkraft og 500 MW solceller i fjernvarmeforsyningen og dermed spare brændsel. Også geotermisk varme og solvarme skal bidrage til festen.

Start-stop-parate kraftværker

Endelig er valg af den mest energieffektive og start-stop-parate kraftværkstype som backup til vedvarende energi vigtig allerede fra næste gang, København får brug for et kraftværk, siger rapporten. De krav opfyldes af et gasturbine-anlæg, drevet af først naturgas og senere syntetiske gasser. Men netop implementeringen af mange store varmepumper og forgasnings- samt gasturbine-anlæg inden 2025 er kritisk, mener Jørgen Abildgaard:

»Vi mener ikke, at store varmepumper er teknologisk udviklede og modne til implementering i så stor udstrækning før 2025. Ligesom Hofor heller ikke mener, at forgasningsteknologien er moden til et større anlæg endnu,« siger han.

København får snart behov for et nyt kraftvarmeværk, men et naturgasdrevet gasturbineanlæg er ikke en mulighed, fordi hovedstaden skal være CO2-neutral i 2025.

Kommentarer (18)

...med tre reaktorer, og se tiden an. I 2050 kan vi sikkert lave diesel udfra el, så lad bare bilproducenterne videreudvikle forbrændingsmotoren - til den tid kan en familiebil køre 30km/l.

Skrot alle de tåbelige vindmøller, det er gammeldags teknologi, og solceller - hvem sagde meget rigtigt at solpaneler i Tyskland var som at dyrke ananas i Alaska?

Atomkraft el er så billigt at vi slet ikke behøver varmepumper.

  • 7
  • 31

En del af læserne på siden her ved hvad løsningen er, uanset problemet. Ja, et A-kraftværk er en idé på mange problemer. Men det er ikke realistisk. Det nytter ikke noget at vi kommer med forslag som aldrig vil have en gang på jorden i den virkelige verden...

Desuden er landbaserede vindmøller ved at være lige så billige per effekt som de klassiske løsninger til strøm. Solceller rasler ned i pris. Begge dele er game-changerende som gør at grøn er/bliver den mest rationelle løsning fremadrettet.
At politikerne har forelsket sig i hav-vind er så lidt uheldigt, da det er meget dyrere end land-vind.

  • 5
  • 4