Aalborg-forskere viser vejen til et København uafhængigt af fossile brændsler

Københavns Kommune har bedt Aalborg Universitet give et bud på, hvordan København kan klare sig uden fossile brændsler i 2050. Det kræver handling allerede nu, siger forskerne.

Kraftige energibesparelser i hoved­stadens gamle bygningsmasse, flere vindmøller, solceller, solfangere og geotermi, seriøs integration af el-, varme- og transportsektoren samt omfattende ændringer i byens transportmønster og brændstofforsyning.

Det er – stærkt forenklet – hovedanbefalingerne fra en gruppe Aalborg-energiforskere til Københavns Kommune, der har bedt om et bud på, hvordan landets største byområde billigst muligt kan komme til at klare sig kun med energi fra sol, vind og biomasse i 2050, som er regeringens målsætning.

Projektchef Jørgen Abildgaard fra Københavns Kommunes klima­afdeling forklarer, at forvaltningen har bestilt rapporten for at få andre fagfolks input til, om kommunens planer også er fornuftige set på den lange bane.

Forskernes plan for København uden fossile brændsler i 2050 rummer blandt andet massive energibeparelser i bygninger.Illustration fra rapporten.

»Københavns Kommune har endnu ikke nogen klimamålsætninger for perioden efter 2025, hvor byen skal være CO2-neutral. Med denne rapport kan vi blive klædt bedre på til at rådgive politikerne om, hvor vi skal tage fat – ikke mindst inden for transportsektoren og energibesparelser i bygninger, som rummer de helt store udfordringer,« siger han.

Skitserer den nøjsomme løsning

Rapporten fra Aalborg-forskerne bygger videre på beregninger og scenarier fra den såkaldte Ceesa-rapport fra 2011, hvor forskere fra fem forskellige universiteter regnede på en energieffektiv omstilling af hele Danmark til et samfund uden fossile brændsler i 2050.

Professor Brian Vad Mathiesen og Ph.d. studerende Rasmus Lund fra Aalborg Universitet understreger, at rapporten giver et bud på en billig vej til et samfund på 100 procent vedvarende energi i 2050 samt hovedstadens rolle heri:

»Man kan nå målet på mange måder, hvoraf nogle vil være meget dyrere end andre. Vi går efter den nøjsomme løsning, hvor besparelser og stor integration mellem sektorerne sørger for, at vi får det maksimale ud af energien, og at vi kan nå målet med et minimalt forbrug af biomasse,« siger Brian Vad Mathiesen.

Han vurderer, at energibesparelser i boliger og tæmning af transportens vækst og energiforbrug bliver de store hovedudfordringer, og at mange strategiske beslutninger i København i den nærmeste fremtid vil få konsekvenser for netop prisen på det fossilfri energiscenarium.

Store varmepumper sparer energi

Fjernvarme skal også i 2050 være den dominerende opvarmningsform, mens varmeforbruget – som i en gammel by som København lægger beslag på 43 procent af det samlede energiforbrug – skal reduceres med hele 56 procent frem mod 2050 ved hjælp af energirenoveringer.

I transportsektoren skal brændstofforbruget sænkes med cirka 45 pct. samtidig med, at transportbehovet stiger. Det skal klares ved at begrænse vejtransporten, indføre mere offentlig, skinnebåret transport samt mobilisere fodgængere og cyklister. Så mange transportmidler som muligt skal drives af el, mens tung transport samt skibe og fly skal trækkes af syntetiske gasser (methane og DME) og syntetiske brændstoffer (methanol), fremstillet på basis af forgasset biomasse, der boostes med brint fra elektrolyse.

For yderligere at spare på energien er det – ifølge rapporten – vigtigt allerede nu at begynde at investere i store varme­pumper, der kan udnytte overskudsstrømmen fra 1.470 MW vindkraft og 500 MW solceller i fjernvarmeforsyningen og dermed spare brændsel. Også geotermisk varme og solvarme skal bidrage til festen.

Start-stop-parate kraftværker

Endelig er valg af den mest energieffektive og start-stop-parate kraftværkstype som backup til vedvarende energi vigtig allerede fra næste gang, København får brug for et kraftværk, siger rapporten. De krav opfyldes af et gasturbine-anlæg, drevet af først naturgas og senere syntetiske gasser. Men netop implementeringen af mange store varmepumper og forgasnings- samt gasturbine-anlæg inden 2025 er kritisk, mener Jørgen Abildgaard:

»Vi mener ikke, at store varmepumper er teknologisk udviklede og modne til implementering i så stor udstrækning før 2025. Ligesom Hofor heller ikke mener, at forgasningsteknologien er moden til et større anlæg endnu,« siger han.

København får snart behov for et nyt kraftvarmeværk, men et naturgasdrevet gasturbineanlæg er ikke en mulighed, fordi hovedstaden skal være CO2-neutral i 2025.

Kommentarer (18)

...med tre reaktorer, og se tiden an. I 2050 kan vi sikkert lave diesel udfra el, så lad bare bilproducenterne videreudvikle forbrændingsmotoren - til den tid kan en familiebil køre 30km/l.

Skrot alle de tåbelige vindmøller, det er gammeldags teknologi, og solceller - hvem sagde meget rigtigt at solpaneler i Tyskland var som at dyrke ananas i Alaska?

Atomkraft el er så billigt at vi slet ikke behøver varmepumper.

  • 7
  • 31

En del af læserne på siden her ved hvad løsningen er, uanset problemet. Ja, et A-kraftværk er en idé på mange problemer. Men det er ikke realistisk. Det nytter ikke noget at vi kommer med forslag som aldrig vil have en gang på jorden i den virkelige verden...

Desuden er landbaserede vindmøller ved at være lige så billige per effekt som de klassiske løsninger til strøm. Solceller rasler ned i pris. Begge dele er game-changerende som gør at grøn er/bliver den mest rationelle løsning fremadrettet.
At politikerne har forelsket sig i hav-vind er så lidt uheldigt, da det er meget dyrere end land-vind.

  • 5
  • 4

billig?
hvordan kan man kalde noget billig når man endnu ikke engang har en løsning for hvordan man kan komme af med skidtet igen?

Nåja, på samme måde som man kalder fossil energi for billig og har gjort sådan i over 50 år - ved at sende slutregningen videre til de næste generationer.

For A-krafts vedkommende vil det så være de næste snes-tusinde generationer...

  • 15
  • 5

hvordan man kan komme af med skidtet igen?

Selv om dette har været gentaget utallige gange bliver det ikke rigtigt.
Alt tyder på manglende evne eller vilje til at kommunikere realiteterne.
Bortset fra lande hvor nogle fanatikere har haft held til at stikke en kæp i hjulet, er der gode og for længst godkendte depoter for endelig deponering af det der stadigvæk kaldes affald.
Således blev den svenske affaldsordning godkendt i 1979 som betingelse for at starte de sidste 6 reaktorer.

  • 4
  • 15

Depoter hvor man kan lagre skidtet sikker - for hvor lang tid?
Der findes en udmærket dokumentarfilm om problematikken med lagringen af atomaffald, jeg tror det er denne her: http://de.wikipedia.org/wiki/Into_Eternity...

Kort sagt: hvordan vil vi i dag sikre at man kan lagre skidtet i 100.000 år? Det er så latterligt absurd og alligevel findes der folk der regner sig selv for intelligente der tror sådan noget. Ellers også er de bare ligeglad.

Vi kan ikke engang tænke 100 år frem, om 1000 år vil lokaliteten af slutlagrene være glemt og de folk som til den tid lever har udviklet nye sprog og kan ikke læse advarslerne som vi har skrevet for "evigheden" og tror måske det er nogle særlige kulturskatte de kan finde bag de aflåste områder...

Det er en grænseløse arrogance som desværre nogle videnskabsfolk og også teknikkere bliver ofre for i euforien over deres erkendelser og teknologiske fremskridt, den samme arrogance der allerede HAR bragt os i eksistensielle vanskeligheder som art.

Atomernergi er ikke del af løsningen men del af problemet.

  • 11
  • 3

@ Romed Bucher
Før vi eventuelt går videre beder jeg dig læse på http://wp.me/p1RKWc-p2
Der kan du se hvordan propagandamaskinen har fået dig og andre til at tro på spøgelser.
Måske også: http://wp.me/p1RKWc-8
Der kan du blade frem til det afsnit, der kaldes Affaldsproblemet.

For en ordens skyld gør jeg opmærksom på at jeg vil være taknemmelig for FAKTUELLE indvendinger.
Desværre er mit tyske fordampet for at give plads til lidt Swahili.

  • 1
  • 7

Torkil Søe,

Den enes propaganda, den andens fakta.
Sådan går det vel begge veje.
Har du set den film jeg linker til?

Indtil ikke ret så længe siden har jeg selv troet på atomkraft. Det gør jeg ikke længere, siden jeg har interesseret mig lidt for faktaene.

  • 10
  • 1

"Så mange transportmidler som muligt skal drives af el, mens syntetiske gasser, fremstillet på basis af forgasset biomasse, der boostes med brint fra elektrolyse, skal drive tung transport, skibe og fly".

Det lyder spændende ... har ikke hørt om den teknik før. Skal det forstås sådan at biogassen tilsættes en vis mængde brint? Hvad opnår man med det?

Mere energi pr. rum-enhed biogas, samt at man kan udnytte, at når der er overproduktion af el, kan man lave brint? Det er i hvert fald hvad der umiddelbart falder mig ind.

  • 1
  • 0

@ Romed Bucher
Jeg kan ikke finde den film du henviser til, men selv om jeg kunne så tror jeg at jeg er undskyldt.
Så vidt jeg husker skrev jeg at mit tyske er fordampet.
For øvrigt kan jeg fortælle at det vrimler med film om affald. Jeg har ikke endnu fundet bare en, der ikke var klart falskneri.

  • 1
  • 8

@ Svend Ferdinandsen
Undskyld, men jeg tænkte på 'affald' fra KK
Det eneste affald, der behandles forsvarligt er det fra KK
Det ligger klar og venter på genbrug.
Men samtidigt er det det eneste affald, der fylder i medierne.

  • 1
  • 2

@Jørgen Esping

"Så mange transportmidler som muligt skal drives af el, mens syntetiske gasser, fremstillet på basis af forgasset biomasse, der boostes med brint fra elektrolyse, skal drive tung transport, skibe og fly".

Det lyder spændende ... har ikke hørt om den teknik før. Skal det forstås sådan at biogassen tilsættes en vis mængde brint? Hvad opnår man med det?


Ca. 35% af biogas er CO2. Med brint kan denne CO2 blive til yderligere metan (CH4), så biogassen bliver til ren metan (naturgas).

Om opgradering af biogas med brint: To vindmøller og et biogasanlæg = brændstof til 9.000 biler. Der bliver forsket i det, men det er endnu dyrt i forhold til naturgas. Måske rentabelt om 5 års tid.

Om forgasning af biomasse, se artikler om Svenske GoBiGas hos FiB.

  • 1
  • 1

artiklen slutter: "et naturgasdrevet gasturbineanlæg er ikke en mulighed, fordi hovedstaden skal være CO2-neutral i 2025."
Hvilken forsker vil stå frem og attestere at det at undvære naturgas til fordel for biomasse skulle være et ægte bidrag til CO2-reduktionen på kort sigt? Det er da ingen der tør, hvis pågældende har fulgt med kritikken siden mere end 5 år. Der er på kort sigt tale om en CO2-gæld, som fortalerne ikke har redegjort for, i hvilken tidsfrist og under hvilke ædruelige forudsætninger den skal vendes til et klimagode. Desværre blev planerne for ombygningen fra kul til biomasse lagt, inden denne nyere viden fik gennemslagskraft f.eks. hos Det Europæiske Miljøagentur og Europaparlamentet. Hertil kommer, at EU-Kommissionen p.g.a. den uafviselige kritik ikke turde udføre sin egen plan om at definere kriterier for bæredygtigheden for faste og gasformige biobrændsler. Derfor er det en skændsel, at København og Riget holder fast i at betegne omstillingen af de store kraftværker fra kul til biomasse som en klimagevinst. Hvornår mon denne politisk-administrative boble brister?

  • 0
  • 4

Hofor er allerede i gang med at prækvalificere bydere til et nyt stort træflis baseret kraftvarmeværk, som med normale levetider også står i 2050 og et godt stykke på den anden side. Dette værk er ”varmeoptimeret” og har derfor en efter dagens standard ringe elvirkningsgrad og er også langsomt modulerende, hvorved det ikke passer godt til de mere fluktuerende elproduktions forhold, som fremtiden med vindmøller og solel har behov for til backup. Det kan andre og dansk producerede anlæg til gengæld.

Med en sådan stor investering vil det være vanskeligt at få plads til nye produktionsanlæg i den Københavnsk forsyning – herunder de gasturbine anlæg som omtales i artiklen.
Aalborg Universitet ser en mulighed for fremtidige gasturbine anlæg drevet af syntesegas fra forgasning mv. Konstant har direkte og højeffektiv elproduktion fra store kraftværker ligger langt foran mulighederne fra forgasning – også på elvirkningsgraden og med det elsamfund vi er ved at opbygge, så er forgasning og drift af køretøjer på basis af denne syntese gas ved at blive udkonkurreret – bl.a pga. højere og mere energieffektive systemvirkningsgrader fra eldriften.

Der er ingen busleverandører, som regner med, at de sælger fossil drevne busser efter 2020. De vil alle være eldrevne med små batteripakker og hurtigopladning undervejs ved almindelige stop og endestationer. Skinne transport vil under alle omstændigheder være eldrevet. Frederiksberg kommune kører allerede med ”fuld størrelse” eldrevne skraldevogne. Visionen med flydende eller gasholdige brændsler ser ikke ud til at have et fremtidigt Københavnsk fodfæste.

Derfor er det vigtigt, at den store investering, som Hofors nye varmekraftværk udgør, bliver målrettet et kraftværk med højst mulig elvirkningsgrad i kondensdrift, hurtigst mulig modulering, lavest mulig elproduktion i dellast og mulighed for overgang til ren varmeproduktion. Kun derved vil det være ”fremtidssikret” og ikke være en ”strandet hval” fra en fjern fortid.

Det hører med til forklaring af Hofors dispositioner, at Energinet.dk endnu ikke har fået klarlagt deres fremtidige honorering af hurtigregulerende CO2 neutrale elværker. Derfor er elektricitet stadig en vare, som pga. danske afgiftsforvridninger fortsat er mindre værd end varme.

Fra min synsvinkel passer dispositionen dog ikke godt ind i den fremtid, som Aalborg Universitet lægger op til og jeg var da interesseret i at vide, om de har taget hensyn til det nye Amagerværk i deres rapport, som jeg forhåbentlig får tid til at se nærmere på i næste uge.

  • 3
  • 1

Aalborg-forskerne, har helt overset og forbigået, hel-års-cykel-gaderne, det klimatilpassede cykel-vej-net, CykelMetro'en.
100 km. CykelMetro koster det samme som 1 km. metro.
For 70 år siden cyklede dgl. 400.000 af 700.000, i Kbh. Vi er på vej 'tilbage' til det samme andels-forhold, og Vi cykler stadig i regn og slud, bruger enorme summer på snerydning,
'Al moderne transport, er tør, fra dør til dør'.
De mobile trafik-tage, (biler) optager (mindst) 100 gange det areal, som de stationære trafik-tage, (helårscykelgaderne) kræver.
Dvs. Cykel-tagene fylder kun højst 1% af bil-tagene,
og CykelMetroen, koster kun 1% af metroen.
Stort set ingen drifts- og vedligeholdelses-udgifter.
Pæreflygtighed eller Bærdygtighed, er også et af Cykel Logisk Instituts tema'er.

  • 3
  • 1