Aalborg-forskere viser vejen til et København uafhængigt af fossile brændsler
Kraftige energibesparelser i hovedstadens gamle bygningsmasse, flere vindmøller, solceller, solfangere og geotermi, seriøs integration af el-, varme- og transportsektoren samt omfattende ændringer i byens transportmønster og brændstofforsyning.
Det er – stærkt forenklet – hovedanbefalingerne fra en gruppe Aalborg-energiforskere til Københavns Kommune, der har bedt om et bud på, hvordan landets største byområde billigst muligt kan komme til at klare sig kun med energi fra sol, vind og biomasse i 2050, som er regeringens målsætning.
Projektchef Jørgen Abildgaard fra Københavns Kommunes klimaafdeling forklarer, at forvaltningen har bestilt rapporten for at få andre fagfolks input til, om kommunens planer også er fornuftige set på den lange bane.
»Københavns Kommune har endnu ikke nogen klimamålsætninger for perioden efter 2025, hvor byen skal være CO2-neutral. Med denne rapport kan vi blive klædt bedre på til at rådgive politikerne om, hvor vi skal tage fat – ikke mindst inden for transportsektoren og energibesparelser i bygninger, som rummer de helt store udfordringer,« siger han.
Skitserer den nøjsomme løsning
Rapporten fra Aalborg-forskerne bygger videre på beregninger og scenarier fra den såkaldte Ceesa-rapport fra 2011, hvor forskere fra fem forskellige universiteter regnede på en energieffektiv omstilling af hele Danmark til et samfund uden fossile brændsler i 2050.
Professor Brian Vad Mathiesen og Ph.d. studerende Rasmus Lund fra Aalborg Universitet understreger, at rapporten giver et bud på en billig vej til et samfund på 100 procent vedvarende energi i 2050 samt hovedstadens rolle heri:
»Man kan nå målet på mange måder, hvoraf nogle vil være meget dyrere end andre. Vi går efter den nøjsomme løsning, hvor besparelser og stor integration mellem sektorerne sørger for, at vi får det maksimale ud af energien, og at vi kan nå målet med et minimalt forbrug af biomasse,« siger Brian Vad Mathiesen.
Han vurderer, at energibesparelser i boliger og tæmning af transportens vækst og energiforbrug bliver de store hovedudfordringer, og at mange strategiske beslutninger i København i den nærmeste fremtid vil få konsekvenser for netop prisen på det fossilfri energiscenarium.
Store varmepumper sparer energi
Fjernvarme skal også i 2050 være den dominerende opvarmningsform, mens varmeforbruget – som i en gammel by som København lægger beslag på 43 procent af det samlede energiforbrug – skal reduceres med hele 56 procent frem mod 2050 ved hjælp af energirenoveringer.
Københavns Kommunes allerede vedtagne klimaplan for 2025 En CO2-neutral by i 2025 indebærer, at CO2-udledningen skal reduceres med 1,16 millioner ton. Energibesparelser står for 7 procent af reduktionen, mens omlægning af fossil energiproduktion til 360 MW land- og havvindmøller, 40 MW solceller samt etablering af et nyt biomassebaseret kraftvarmeværk og et geotermianlæg klarer de 74 procent. Transportområdet står for lidt over 11 procent af reduktionen gennem satsning på cyklisme, biogas- og hybridbusser samt fremme af el- og brintbiler.
I transportsektoren skal brændstofforbruget sænkes med cirka 45 pct. samtidig med, at transportbehovet stiger. Det skal klares ved at begrænse vejtransporten, indføre mere offentlig, skinnebåret transport samt mobilisere fodgængere og cyklister. Så mange transportmidler som muligt skal drives af el, mens tung transport samt skibe og fly skal trækkes af syntetiske gasser (methane og DME) og syntetiske brændstoffer (methanol), fremstillet på basis af forgasset biomasse, der boostes med brint fra elektrolyse.
For yderligere at spare på energien er det – ifølge rapporten – vigtigt allerede nu at begynde at investere i store varmepumper, der kan udnytte overskudsstrømmen fra 1.470 MW vindkraft og 500 MW solceller i fjernvarmeforsyningen og dermed spare brændsel. Også geotermisk varme og solvarme skal bidrage til festen.
Start-stop-parate kraftværker
Endelig er valg af den mest energieffektive og start-stop-parate kraftværkstype som backup til vedvarende energi vigtig allerede fra næste gang, København får brug for et kraftværk, siger rapporten. De krav opfyldes af et gasturbine-anlæg, drevet af først naturgas og senere syntetiske gasser. Men netop implementeringen af mange store varmepumper og forgasnings- samt gasturbine-anlæg inden 2025 er kritisk, mener Jørgen Abildgaard:
»Vi mener ikke, at store varmepumper er teknologisk udviklede og modne til implementering i så stor udstrækning før 2025. Ligesom Hofor heller ikke mener, at forgasningsteknologien er moden til et større anlæg endnu,« siger han.
København får snart behov for et nyt kraftvarmeværk, men et naturgasdrevet gasturbineanlæg er ikke en mulighed, fordi hovedstaden skal være CO2-neutral i 2025.
