Aalborg-forskere udvikler lavfrekvent støjmåler med Raspberry Pi-computer

Universitet vil låne støjplagde borgere et måleapparat, der kan afsløre, om de er udsat for lavfrekvent støjforurening fra eksempelvis en stor vindmølle.

Diskussionen om lavfrekvent støj har gennem årene været temmelig ophedet, særligt blandt naboer til store vindmøller.

Miljøstyrelsen og deres konsulenter har stået på den ene side, og forskere fra Aalborg Universitet med akustikprofessor Henrik Møller i spidsen har stået på den anden side.

Lydmåleren fra Aalborg Universitet er batteridrevet og kan optage to-minutters sekvenser af lavfrekvent støj. Optagelserne sendes over nettet til Aalborg Universitet, som så kan analysere lydbilledet. Foto: Aalborg Universitet

Diskussionen har blandt andet gået på graden af huses lydisolering og på, hvordan man beregner, hvor meget støj en borger bliver udsat for fra for eksempel en vindmølle, kontra hvor meget støj man aktuelt kan måle ude hos borgeren.

Nu har Henrik Møller i samarbejde med lektor Søren Krarup Olesen og en række andre forskere udviklet et apparat, som borgerne kan tage med hjem og optage den lavfrekvente støj.

Læs også: Universitet fyrer kontroversiel støjprofessor

Selve apparatet består af en boks, som indeholder en Raspberry Pi-computer. Til den kan der tilsluttes en mikrofon, og ved at trykke på start optages en to-minutters sekvens, som så gemmes på computeren.

Med en række lysdioder vises, hvor meget udslag støjen giver via mikrofonen. Optagelsen kan derefter sendes via nettet til Aalborg Universitet.

»Vi har forsøgt at gøre apparatet så simpelt som muligt, så alle forhåbentlig er i stand til at betjene det,« siger Søren Krarup Olesen.

På universitetet kan forskerne analysere filen og blandt andet fastslå peak-værdier, frekvensindholdet og det samlede lydtryk. Dette er vigtige informationer, når det samlede lydbillede fra for eksempel en vindmølle skal kortlægges.

Men der vil også være tilfælde, hvor borgerne ikke ved, hvorfra den lavfrekvente støj stammer.

»Så kan vi måske gætte på en kilde ud fra lydbilledet. For eksempel, hvis det er et køleskab, som står og tænder og slukker, eller en skraldebil, som kører i tomgang,« siger Søren Krarup Olesen.

Læs også: Regering lover årelang kulegravning af vindmøllestøj

Da nogle mennesker lider af såkaldt 'lavfrekvent tinnitus', hvor de opfatter en lyd, som ikke der, vil det naturligvis også være muligt at se, om der overhovedet er en støjkilde:

»Men nogle personer er altså bare mere følsomme over for lavfrekvent støj. De kan høre lyde, som vi andre ikke opfatter. Det kan vi få kortlagt med apparatet her,« siger Søren Krarup Olesen.

Foreløbig er apparatet fremstillet i et enkelt eksemplar. Det kan interesserede borgere nu låne ved at henvende sig til instituttet.

Kommentarer (14)

Menneskets hørelse opgives normalt som gående fra 20 til 20000 Hz, omend det ikke helt dækker over den typiske situation, hvor den øvre grænse vil typisk være lavere, da den aftager med alderen i forskellige grad, afhængigt af hvad man har været udsat for i tidens løb. Den nedre grænse er også svær at bestemme. Lyde under 20 Hz indeholder meget energi, og kan ofte mærkes fysisk som rystelse, hvis de er høje nok.

Så hvad menes der med højfrekvent i denne sammenhæng? Det man kalder "bas" i fobindelse med musik er f.eks. noget i retning af 20 - 150 Hz. Er det indenfor dette område at apparatet måler?

  • 1
  • 0

Meget underholdende og nørdet med en Raspberry Pi og rigtige gammeldags lysdioder og knapper der kan sige klik :-)

Til gengæld helt forkert teknologivalg efter min mening. Den egentlige udfordring er jo mikrofonen til disse lave frekvenser - ikke selve dataopsamlingen. Lav i stedet en Bluetooth-baseret mikrofonenhed og læg alt softwaren i en smartphone app.

  • 4
  • 6

Det er da et helt rigtigt teknologivalg - læs konstruktørenes egen kommentar:

"»Vi har forsøgt at gøre apparatet så simpelt så muligt, så alle forhåbentlig er i stand til at betjene det,« siger Søren Krarup Olesen."

Tro mig, der er rigtig mange ældre medborgere, som løber skrigende væk, bare ordet "smartphone" nævnes, og siger man også "app", går de helt i sort.

Det er godt set, at man ikke bare har konstrueret ud fra "ingeniørfaglig snævertsynethed" - det her kunne mange ingeniører lære af.

  • 14
  • 0

Til gengæld helt forkert teknologivalg efter min mening. Den egentlige udfordring er jo mikrofonen til disse lave frekvenser - ikke selve dataopsamlingen. Lav i stedet en Bluetooth-baseret mikrofonenhed og læg alt softwaren i en smartphone app.

Men dem der bliver syge af infralyde har vel ikke smartphones (med deres farlige mobil stråler)? De går rundt med strikkepinde for at finde jordstråler, og der tror jeg at den der plastkasse passer ganske fint ind. Måske hvis man kunne bygge et aura kamera ind også?

  • 1
  • 20

Lavfrekvent støj er både støj i den nedre del af det såkaldte hørbare område, og under de 20 Hz, som ofte benyttes som nedre hørbar grænse.

Men ørets følsomhed er stærkt afhængigt af frekvensen, så man er nødt til at tage det med i betragtning, når man definerer støjgrænser.

Miljøministeriet definerer termen som støj i frekvensområdet 10-160 Hz, (selvom der findes andre definitioner).

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/stoej/f...

  • 5
  • 0

Jeg vil da bestemt tro, at Henrik Møller + kollegaer selvfølgelig har forsynet enheden med en mikrofon, der kan opfange de relevante frekvenser.

Lavfrekvent støj defineres i DK til:
"Støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Lavfrekvent støj karakteriseres ved det A-vægtede niveau af støjen i 1/3-oktav frekvensbåndene fra 10 til og med 160 Hz, beregnet indendørs", jf. den gældende Vindmøllebekendtgørelse.

Målemetoden fremgår af bekendtgørelsens bilag 1.

Grænseværdi for lavfrekvent støj:
Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 dB ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s, jf bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Bekendtgørelsen kan findes her: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710...

  • 8
  • 0

Hvis man nu lige tænker lidt kreativt et øjeblik og kommer lidt ud af vanetænkningen:

  • En smartphone eller en lille tablet kan også lånes ud, så det behøver slet ikke at være brugerens.
  • En app kan faktisk laves så snedig at den stort set kun behøver een knap i midten af skærmen.
  • Der kan med største lethed indbygges billeder der viser hvordan man fx placerer mikrofonen optimalt.
  • Interaktiv hjælp med tale og pædegogiske billeder og animationer.
  • Hvis man absolut vil have en knap eller to kan de jo så placeres på mikrofonenheden.

Og når man først har taget hul på det trådløse, har man med lethed mulighed for at tilslutte et helt array af mikrofoner, så man kan få forbedret følsomhed og måske endda kan retningsbestemme lyde. Det bliver ihvertfald muligt bedre at sammenligne lydstyrker fra sted til sted, da det rent faktisk er samme begivenhed der måles på i realtid.

Alt sammen meget mere brugervenligt for både børn, voksne og ældre, end 4 knapper (hvoraf to endda skal holdes inde), 8 separate LEDs og en dB-skala, som kun indeholder grønne LEDs, og desuden en masse småt tekst som ikke har belysning.

  • 2
  • 7

Som PhD studerende på AAU's Akustik afdelingen under sidste del af udviklingsfasen, har jeg set hvordan Henrik og Søren og resten af holdet, på eget initiativ, har kæmpet med at finde tid i deres travle hverdag til at udvikle lavfrekvenslydmåleren. Et apparat, der kan hjælpe borgere i Danmark med at få belyst et problem, som for nogle er skyld i utrolig frustration og betydelig nedsættelse af livskvalitet. Med dette initiativ bliver det muligt for borgeren gratis at lave en måling med professionelt udstyr (og når støjen er tilstede) og få det analyseret af dygtige danske forskere. Det fortjener mere ros end de hidtidige kommentarer er udtryk for!

  • 16
  • 0

Tak for mange gode kommentarer - også de kritiske.

Frekvensområde: Displayet viser det A-vægtede niveau i 10-160 Hz området, præcist som flere er inde på. Optagelsen er til gengæld lineær og omfatter hele mikrofonens område, dvs. op til nogle kHz.

Teknologivalg: Smartphone/bluetooth løsningen var faktisk også vores første tilgang. Den har mange attraktive ting: Masser af processorkraft, indbygget kamera, 3/4 G forbindelse osv. Men også mange begrænsninger, usikkerheder og manglende dokumentation. Frekvensområde, signal/støjforhold, - hvad hvis telefonen ringer eller får en sms?, - er det virkelig brugervenligt med menustyring?, - kan man se den i sollys? Der var altså en hel del grunde til at se efter andre muligheder. Men der sker jo hele tiden en udvikling, og hvis der skal være en version 2, skal det måske være en app.

Fyring: Ja, jeg er fyret. Nul løn efter 1. oktober. Nogen tilbud?

  • 9
  • 0

Jeg har haft måleren på prøve et stykke tid. Den er fremragende enkel i brug. Ved simpel forbindelse til routeren kobler den selv op på serveren på Ålborg Universitet, hvorefter forskerne kan identificere de forskellige støjkilder. Den kan også ved udfordrende vejrlig måle støjen ude ved lydkilden.Flere gange har den fanget et støjniveau der lå over støjgrænsen. Og det er det essentielle i nyheden. Støj er et samfundsproblem og med muligheden for på enkelt vis at kontrollere støjen kan støjplagede mennesker nu få muligheden for at bevise at der er et problem. Med professor Møllers fyring må vi så håbe på at andre på Universitetet kan overtage den nødvendige frekvensanalyse.

  • 5
  • 0

Menneskets hørelse opgives normalt som gående fra 20 til 20000 Hz

Det er slet ikke veldefineret hvor "vibrationer" ender og "toner" begynder i den dybe ende, det afhænger både af personen (hørelse, højde, drøjde) og den fysiske situation (stående/liggende osv.)

Det er f.eks derfor nogle personer opfatter en lastvogn i tomgang som langt mere belastende at høre på end andre.

Præcis hvor den juridiske grænse skal gå er naturligvis altid en afvejning, men det synes nogenlunde klart at grænseværdierne for infralyd burde være lavere end de er.

Formen af de nuværende vægtningskurver, der indirekte sætter grænserne for infralyd skyldes til dels at man ikke havde gode nok forstærkere og højtalere da man for 50-70 år siden lavede de lytteforsøg der førte til vægtningskurverne.

Vægtningskurverne bliver ikke genoptaget, dertil er de alt for indarbejdede i lovgivning, måleudstyr og modelberegninger.

  • 4
  • 1

Jeg har læst Christer Volk's kommentar med undren.
Er der en særlig kammertone, eller mangel på samme, i Ålborg ?

Når jeg undres skyldes det, at jeg tidligere fra satellit-folkene (som også laver gode projekter) også har fået et svar, som blev holdt i en noget høj diskant - langt over kammertonen.

Dette er et fagligt forum, og der er næppe grund til at blive protektionistisk eller ophidset over de skrevne kommentarer.

Jeg er i øvrigt enig i synspunktet om, at tiden er løbet langt fra HW udvikling med knapper og dioder - som var på mode for 50 år siden - når et GUI på en Tablet er muligt.
Hvor svært kan det være med en ekstern boks + mikrofon at omdanne et lavfrekent lydbillede til et spektrum en Tablet kan forstå ? Det gjorde man i 30'erne på enhver LB/MB modtager med radiobølger.

  • 1
  • 6