Aalborg-forskere udvikler glas der heler sig selv med vand
De fleste har nok prøvet at få et stenslag i bilens forrude. Hvis man ikke får repareret slaget hurtigt, kan det pludselig vokse sig stort og blive til en stor revne på tværs af synsfeltet. Nu har forskere fra Aalborg Universitet – lidt ved et tilfælde – udviklet en ny type glas, der er selvhelende og med en rekordhøj brudmodstand.
Glasmaterialer er et forskningsområde med stort potentiale, men også et område med meget uopdaget viden. Med den nye forståelse for, hvordan man kan formindske glassets skrøbelighed og forbedre dets fleksibilitet er vejen banet for, at revner i smartphonen, ridser i brillerne og stenslag i bilruden måske snart er fortid.
Løsningen viser sig samtidig fra en noget uventet kant:
»Selvom man i hverdagen ikke tænker over det, er glas faktisk ikke særligt glad for vand, især når det kommer til revnedannelse. De fleste af os har formentlig prøvet at få et stenslag i bilruden. Hvad der til at starte med blot ser ud som et lille mærke, kan med tiden udvikle sig til en langsomt voksende revne. Det er netop vandmolekylerne fra den fugtige luft, der nedbryder glassets netværk og får revnen til at vokse,« siger Kacper Januchta fra Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
Han er er ph.d.-studerende ved Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU og førsteforfatter på artiklen om resultaterne, der netop er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Advanced Science.
Vand heler overraskende godt
I modsætning til almindeligt glas, så har den nyudviklede glastype fra AAU den særlige egenskab, at vand har en positiv effekt på materialets brudmodstand, idet aftryk og ridser i overfladen ikke vokser, men derimod bliver mindre over tid.
Det nye glasmateriale, der har fået det mundrette navn cæsium aluminoborat glas, ser på overfladen ud som helt almindeligt glas, men det har en helt anden kemisk sammensætning. De fleste kommercielle glastyper består i dag oftest af siliciumoxid fra sand, mens det nye glas består af cæsium, aluminium og bor. Kombinationen af de tre grundstoffer medfører, at glassets indre netværk er mere fleksibelt og villigt til at reagere med vand. Dermed har vand fra luftens naturlige fugtighed lettere ved at trænge ind i glassets overflade og reagere med atomerne i glasset, så det udvider sig og lukker opståede revner.
Det er faktisk den modsatte effekt af, hvad der i dag sker med et stenslag i bilruden. For vand i atmosfæren er en af de faktorer, der får stenslaget til at udvikle sig til en større revne
Reaktionen på vand er dog ikke altid en fordel. I nogle sammenhænge vil det reducere holdbarheden og levetiden, hvis ikke glasset får en beskyttende overflade ud over sig. Materialerne til glasset er også dyrere, da materialerne er mere sjældne.
Læs også: Efter 40 års udvikling: Nye skærmtyper gør den foldbare skærm mulig
Tyndere glas giver energibesparelser
Glasforskernes gennembrud er et meget opsigtsvækkende resultat og er netop for nyligt publiceret i tidsskriftet Advanced Science.
Resultatet kan få stor betydning for fremtidens forskning i glas.
»Vi har fået helt ny indsigt i de mekanismer, der har betydning for revnedannelse i glas og dermed også, hvordan det kan undgås. De næste skridt er nu at implementere nogle af de samme mekanismer i glasprodukter, der allerede eksisterer på markedet,« siger Morten Mattrup Smedskjær, der er professor MSO på AAU og leder af forskningsprojektet.
Du skal dog ikke regne med at det bliver i den nærmeste fremtid at du kan dyppe en splintret skærm i vand, og så trække en hel skærm op igen. Men hvis hvis glassets skrøbelighed kan forbedres markant som følge af det nye gennembrud, vil det f.eks. kunne åbne op for markant tyndere glas i vinduer og bilruder.
Da glasmaterialer fremstilles ved meget høje temperaturer, er der store muligheder for energi og CO2-besparelser, når der skal produceres og transporteres mindre glas.
Læs også: Slut med smadret mobilskærm: Samsungs nye OLED tåler fald fra 1,8 meter
