Aalborg-forsker: Naiv tiltro til flere og større kloakrør

Tendensen med at lade parcelhusejere frakoble afløbssystemet og lave en faskine i egen baghave er en forkert strategi. Større kloakker er en billigere og mere sikker løsning. Det er budskabet i ny DTU-forskning, omtalt i Ingeniøren i dag.

Udmeldingen har provokeret en del, også på Aalborg Universitet, hvor civilingeniør, ph.d. Søren Liedtke Thorndal, lektor ved AAU's Institut for Byggeri & anlæg, dog erklærer sig enig med DTU-lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen i, at faskiner og anden lokal afledning har en begrænset effekt under ekstremregn, som hovedstadsområdet har oplevet i de seneste fem år.

Men Søren Liedtke Thorndal, der er en af bidragyderne til State of the Nation 2012-rapporten fra Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI), savner den vigtige pointe, at de danske afløbssystemer de fleste steder er dimensioneret efter, at den maksimale kapacitet statistisk set overskrides en gang hvert femte eller hvert tiende år i gennemsnit.

»Vi må forvente kraftigere og hyppigere ekstremregn i fremtiden. Men at argumentere for at vi kan dimensionere os ud af problemerne, uanset om det er med faskiner eller større rør, er i min optik naivt,« siger Søren Liedtke Thorndal.

Diriger vandet mod fodboldbaner

Det er helt efter bogen, når afløbssystemerne løber over under så kraftig regn som det, der oversvømmede København 2. juli 2011, mener Søren Liedtke Thorndal.

»Uanset om man bygger større kloakker eller implementerer større anlæg til lokal afledning af regnvand, vil vi stadig være nødt til at acceptere, at det en gang imellem går galt,« siger han.

»Derfor er det vigtigere at fokusere på at dirigere vandet de 'rigtige' steder hen, når det først er kommet op på overfladen og for at undgå oversvømmelse af kældre og vigtige infrastrukturelle anlæg, f.eks. ved at oversvømme græsarealer, fodboldbaner og mindre veje, hvor vandet ikke gør så stor skade.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvfølgelig hjælper det at fjerne regnvand fra fællesanlæggene. I Københavns Kommune dimensionerer man pt. faskiner til 140 liter pr. ha/s med et stormflodstillæg på 40%, d.v.s. 196 liter pr. ha/s hvilket igen svarer til ca. 130 mm. Det er en ganske stor mængde disse private faskiner kan absorbere, derudover bygges ganske store resipienter langs med nyanlæg af motorveje.......................selvfølgelig hjælper denne aflastning.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig hjælper det at fjerne regnvand fra fællesanlæggene. I Københavns Kommune dimensionerer man pt. faskiner til 140 liter pr. ha/s med et stormflodstillæg på 40%, d.v.s. 196 liter pr. ha/s hvilket igen svarer til ca. 130 mm. Det er en ganske stor mængde disse private faskiner kan absorbere, derudover bygges ganske store resipienter langs med nyanlæg af motorveje.......................selvfølgelig hjælper denne aflastning.

Han snakker vist om at det ikke vil være muligt at dimensionere sig ud af de ekstreme situationer, dvs. der hvor vandet falder hurtigere ned end det kan ledes væk ;)

  • 0
  • 0

Michael, som Anders skriver, så snakker Søren om ekstrem situationer. Det er ikke muligt (eller måske rettere rentabelt) at dimensionere sig ud af alle ekstremsituationer, når vi har valgt at placere vores byer, som vi har. Vi bliver derfor nød til at være beviste om, hvor vandet løbet hen og så dirigere vandet de ”rigtige” steder hen.

Når du nævner at faskiner i Københavns Kommune pt. dimensioneres til 140 liter pr. ha/ s glemmer du at nævne længden af den dimensionsgivende regnhændelse, som i dette tilfælde er 10 min, hvilket svare til statistisk gentagelsesperiode på 2 år baseret på landsregnrække. Med de 40% stormflodstillæg er vi oppe og omkring en statistisk gentagelses periode på ca. 5 år.

Da varigheden af regnhændelsen er taget med i betragningen vil det sige, at faskiner ikke dimensioneres til at kunne ”absorbere” den givende intensitet i uendelighed. De dimensioneres til at kunne optage den givne mængde vand der komme i løbet af den given regnvarighed med den givende regnintensitet. Derefter vil faskinen være fyldt og bortledningsevnen kommer derefter kun an på jordens infiltrationsevne (hydrauliske ledningsevne), hvis regnhændelsen forsætter i længere tid.

Lad os lige få styr på hvor meget 196 liter pr. ha/s er. Dette svare til 1,176 mm/min eller 11,76 mm i løbet af de ti minutter. Ved regnmængder større end dette vil der principielt ske oversvømmelse. I forhold til oversvømmelse i København 2. juli 2011, hvor der faldt op mod 130 mm i løbet af få timer i nogle områder.

Infiltrationsevnen af jorden skal selvfølgelig også tages med i denne betragtning, da faskinen også vil blive tømt langsomt i løbet af regnhændelsen. Den vil dog være væsentlig mindre end regnintensiteten i ekstremsituationer – vi kan lave en lille beregning af det og lad os sætte forsætninger favorabelt i forhold til faskinerne.

Sandet jord med en hydraulisk ledningsevne på 1 x 10^-4 m/s, som kan bortled uanede mængder med en gennemsnitlig trykgradient på 0,5m/m. Det vil sige, at vi kan bortlede 0,00005 m/s eller 3mm/min pr. effektivt dræningsoverfladeareal for faskinen.

Forholdet mellem regnafstrømningsarealet og faskinens effektive dræningsoverfladeareal antages til 15:1. Det vil sige, at vi for en regnintensitet på 1,176 mm/min skal være i stand til at bortlede 17,64 mm/min. pr. effektivt dræningsoverfladeareal. Vi er dog kun i stand til at bortlede 3 mm/min pr. effektivt dræningsoverfladeareal. Faskinen vil derfor begynde at blive fuldt op og på et tidspunkt vil dens kapacitet være brugt og en oversvømmelse vil finde sted.

I mange områder af Danmark er jorden leret og grundvandspejlet ligger højt. I disse tilfælde er beregning en ganske anden og ikke nær så favorabel i forhold til faskiner. Sidst skal det her nævnes at ovenstående beregning er meget simpel og derfor kun et overslag!

Faskiner er en rigtig god ide for at afhjælpe systemets normale kapacitetsproblemer, men det er naivt at tror, at LAR-løsninger alene kan spille en afgørende rolle i forhold til at håndtere ekstremregn – her bliver vi nød til at tage andre strategier i brug.

  • 0
  • 0

Er det ikke netop brugen af rør som er problemet. Naturens version af rør. nemlig åbne vandløb, har en utrolig evne til at øge kapaciteten, ved hjælp af en fullkommen automatisk hævning af vandstanden, i forbindelse med yderligere kapcitets behov. Nogle af render er enda v-formede som kapacitet øges endnu hurtigere. Det kræver selvfølgelig at vandet kan løve et sted hen. Og ikke at en eller anden har bygget et kapacitets begrænsende rør eller tunnel. Her i nærheden af hvor jeg bor er der en stor drænet eng, hvorfor ikke lave denne til overløbs bassin, hvilken den nok har været de sidste 10.000 år bare ikke de sidste 50.

  • 0
  • 0

@michael Intile Mon ikke du skulle få styr på enhederne midt i din forargelse? "... ca. 130 mm ..." I hvilket tidsrum ? Døgn, time, 10 minutter ? Djævlen ligger i detaljen.

@Malte Ahm: I dit velformulerede indlæg ser jeg ikke mange henvisninger til de faktiske ekstrembegivenheder vi har set. Jeg har forsøgt at vriste tidsforløb fra DMI, men de er - vil jeg sige - uvillige. Så de bedste basistal er publiceret fra Botanisk Have, hvor man kan se regnmængden pr. 10 minutter. Hvis dette integreres får man totalen for begivenheden. Og så er vi tilbage til det trivielle: hvornår løber faskinen fuld ?

Der er alt for megen snak om sandsynlighed og 3- og 5-års hændelser. De sædvanlige dimensioneringskriterier hviler på oldgamle tal (fra Odense). Kom nu ind i kampen med de observerede ekstrembegivenheder og se resultaterne.

Vi savner at DMI laver nogle rapporter over forløbene af ekstremhændelserne. Det er uden betydning hvem som driver og ejer alle de målestationer som findes. Hvorfor er DMI for fin til at bruge alle kilder ?

Vi har alle brug for at kende mere til ekstremerne - og det udtrykkes i en kurve med nedbørsmængden målt som mm/10 min over forløbet af hændelsen - oftest under 60 minutter - 6-10 målepunkter.

Jeg har spurgt DMI, men ak..........

  • 0
  • 0

De fleste der har set Terminator filmene vil vide, at man i LA har anlagt enorme V-formede flash-rain kanaler i beton ca, 20 meter brede og 15 meter dybe.( det er hernede Terminator kører om kap med en lastvognstrailer). Jeg er da sikker på, at når man nu skal bygge en ny motorvej fra Lyngbyvejs-stationen til Svanemøllebugten, så kommer der til at ligge en sådan kanal ved siden af vejbanerne. Eller hva' ?

  • 0
  • 0

Jeg er da sikker på, at når man nu skal bygge en ny motorvej fra Lyngbyvejs-stationen til Svanemøllebugten, så kommer der til at ligge en sådan kanal ved siden af vejbanerne. Eller hva' ?

Der ellers kan bruges til tung trafik (lastbiler), så løses der flere opgaver samtiddigt. I ekstrem regn kan de så lukkes af for trafik.

Desuden vil der være et potentiale til dansk filmindustri. :-)

  • 0
  • 0

Jeg er da sikker på, at når man nu skal bygge en ny motorvej fra Lyngbyvejs-stationen til Svanemøllebugten, så kommer der til at ligge en sådan kanal ved siden af vejbanerne. Eller hva' ?

Det tvivler jeg på, man har for få år siden rørlagt Lersørenden, som gik netop på denne rute. (Dog ikke hele vejen). Man kunne selvfølgelig åbne den igen :-)

Samtidig blev overløbene ved Scherfigsvej pumpestation og Svanemøllebugten nedlagt, så man kunne få en badestrand med god vandkvalitet. (Og overholde EU krav til vandkvalitet) På Scherfigsvej blev der dog etableret et pumpet overløb, med mekanisk og UV rensning af vandet. Kapaciteten er dog langt fra det nødvendige, derfor problemerne på Lyngbyvejen, Ryvangen og Hellerup.

Problemet er selvfølgelig at regnvand og kloak transporteres i samme rør, derfor er det problematisk at udlede overløb til Øresund.

  • 0
  • 0

@Jan Heisterberg: Grunden til, at jeg ikke har specifikke henvisninger i forhold til regnmængderne den. 2. juli 2011 er, at de er baseret på data fra SVK regnmålernetværk, som ikke er offentligt tilgængelige. DMI har dog lavet følgende opgørelse af skybruddet over København den 2. juli 2011.

http://www.dmi.dk/dmi/skybrud_over_k_benhavn

Dette giver selvfølgelig ikke svar på selve tidsforløbet. Landet ligger jo desværre sådan, at man i Danmark (og Europa generelt) tillægger dataene værdien og ikke analyserne som i USA. Her ligger rigtig mange rå måledata frit tilgængeligt på internettet og så må man betale, hvis man vil have behandlede data.

Jeg vil give dig helt ret i, at dimensioneringskriterierne som anvendes i dag, ikke er tilstrækkeligt i forhold til ekstremregn, men hvilket alternativ har vi?

Min personlige holdning er, at vi ikke kan basere den almindelige rørdimensionering på ekstremhændelser. Det er ikke rentabelt, at vores afløbssystem skal kunne håndtere dette. Man skal derimod indføre en vis fleksibilitet og bufferkapacitet i vores afløbssystem, så det er muligt at styre det aktivt og udnytte kapaciteten optimalt i den givne situation, samt styre eventuelt overskudende regnvand på overfladen.

I forhold til at kende mere til ekstremerne vil jeg mene, at målet skal være langt højere end det, som du beskriver :)

Den videnskabelige litteratur peger på langt højere spatial og temporal opløsning for at kunne beskrive den variation korrekt. Holdningen er generelt som følgende i litteraturen (Schilling et al., 1991; Einfalt et al., 2004):

Temporal: 1-5 min Spatial: 1 km2 Intensitet: Usikkerhed mindre end 10% i spændet 10-150 mm/h.

Ved brug af vejrradarteknologi er det muligt at opnå denne høje spatiale og temporale opløsning. Det kniber dog lidt med usikkerheden. Det arbejdes der dog intenst på :)

  • 0
  • 0

Er det nogen nyhed at en "Aalborg-forsker" kritiserer beslutningsmodeller der kan give fornuftige infrastrukturinvesteringer?

I de par årtier hvor jeg var beskæftiget med store energianlæg har jeg kun oplevet at "Aalborg-forskere" har bekæmpet disse projekter med næb og klør. Og efterhånden som de fik medvind har forbrugerne måttet til lommerne og betale prisen for den politiske korrekthed.

Jeg tør ikke udtale mig om den aktuelle sag, men for mig er giver det altså en fornemmelse, rigtig eller forkert, af at en eller anden nævenyttig person igen er ude på sin egen kæphest når overskriften starter med "Aalborg-forsker"!

  • 0
  • 0

@michael Intile Mon ikke du skulle få styr på enhederne midt i din forargelse? "... ca. 130 mm ..." I hvilket tidsrum ? Døgn, time, 10 minutter ? Djævlen ligger i detaljen.

Der skulle have stået ca. 13 mm og ikke 130 mm (11,76 mm men man runder op når man anvender kasetter) og det er pr. 10 minutter. ((arealet x belægningstætheden (som jo er 1 når vi taler tage))x 0,014 x 1,4 (stormflodsfaktoren) x 600 (sekunder))

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten