Aalborg-forsker: Lavfrekvent støj fra møller er et reelt problem

Støjplagede vindmøllenaboer får nu endnu mere skyts til deres kamp mod møllerne. Professor i akustik ved Aalborg Universitet Henrik Møller, har i dag offentliggjort en undersøgelse af støjen fra 48 vindmøller - heraf 11 møller med en nominel effekt over 2 MW.

Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at selv om den danske udendørs støjgrænse på et lydtrykniveau på 44 dB er overholdt, så kan beboere alligevel være plaget af lavfrekvent støj - også når de opholder sig indenfor.

»Der er risiko for, at en betragtelig del af beboerne vil være generet af lavfrekvent støj, selv indendørs. Den danske aften/nat-grænse på 20 dB for A-vægtet støj i frekvensområdet 10-160 Hz, som gælder for støj fra virksomheder (men ikke for vindmøllestøj), vil blive overskredet i opholdsrummene hos mange af de naboer, der ligger tæt ved grænsen på de 44 dB,« skriver Henrik Møller og Christian Sejr Pedersen i deres nye undersøgelse.

I projektet blev støjen fra fire store vindmøller målt. Desuden blev der indsamlet støjdata for 44 andre små og store møller, og den lavfrekvente lydisolationen blev målt for ti rum i normale beboelseshuse.

Afvist i 2008

Projektet skulle blandt opklare, om store møller giver større problemer med lavfrekvent støj, end små møller. Det har Henrik Møller tidligere påstået, men dengang afviste lydmålingsfirmaet Delta som Henrik Møller tidligere samarbejdede med om undersøgelsen, at der skulle være et problem med moderne og større møller.

Da Ingeniøren skrev om Henrik Møllers anklager i 2008 sagde projektleder Kaj Dam Madsen fra Delta, at det mest var de mindre møller under 200 kW, der var årsag til lavfrekvent støj.

»Det svarer til, at der stort ikke er nogen stigning i den lavfrekvente støj fra de store vindmøller,« sagde Kaj Dam Madsen dengang.

Men det er ikke rigtigt, konkluderer Henrik Møller i den nye rapport, der blandt andet bygger på Deltas egne målinger.

»Den udsendte A-vægtede lydeffekt stiger proportionalt med den nominelle elektriske effekt eller sandsynligvis endnu mere. Derfor forurener store vindmøller det samme - eller et større - areal med støj, sammenlignet med små møller med den samme samlede elektriske effekt.«

Derfor er den nuværende udskiftning af gamle møller med større, men færre møller problematisk, mener Henrik Møller.

»Det støjramte areal (stiger) altså mere end proportionalt med den nominelle elektriske effekt. Dette er et bemærkelsesværdigt resultat, når man tænker på den aktuelle udvikling med konstant stigende møllestørrelser og endda, i hvert fald i Danmark, strategien med at erstatte mange små møller med få større. Fra et støjforurenings-synspunkt forekommer dette som et skridt tilbage. Hvis den installerede nominelle elektrisk effekt er den samme, vil store vindmøller ramme et større areal med støj, end små møller vil.«

Anledning til nye regler for placering

Henrik Møller anbefaler, at Miljøstyrelsen, der har ansvaret for støjbekendtgørelsen, der regulerer placeringen af vindmøller, genindfører regler, der retter sig specielt mod lavfrekvent støj. De regler blev nemlig fjernet i 2006, fordi styrelsen konkluderede, at hvis lydtryksniveauet ikke oversteg 44 dB, så ville der heller ikke være problemer med lavfrekvent støj.

Undersøgelsen bliver fremlagt på seminar i dag, og i dagens udgave af Weekendavisen, hvor undersøgelsen er omtalt svarer Miljøstyrelsen ansvarlige for området, civilingeniør Jesper Mogensen, at de nu vil se på undersøgelsen.

»Når vi får fat i dokumentationen, kan vi forholde os til den, og vi skal naturligvis altid være parat til at ændre en regulering, når der er fagligt belæg for det.«

Dokumentation

Læs undersøgelsen fra Aalborg Universitet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er behov for hurtig handling hvis vi skal nå at fange alle de projekter der nu er i støbeskeen, bl.a. vindmøller testcentrene, nu senest ved Esbjerg. Jf. http://www.tvsyd.dk/artikel/47544:81-prote...

Vi trænger generelt til en grundig evaluering (og skærpelse) af støjgrænserne for både lavfrekvent støj og infralyd, såvel i miljø- som arbejdsmiljølovgivningen.

Tak til ildsjælen Henrik Møller.

  • 0
  • 0

20 dB det da vildt.. Hvad med støj fra trafik, landbrug, vind i træer? Vi er altså noget pjattede med det støj fra vindmøller, tror mit vægur (gammel mekanisk) støjer mere end 20 dB, og det finder jeg hyggelig og berolïgende.. En mands støj den anden mands musik..

  • 0
  • 0

Martin, bemærk at artiklen handler om lavfrekvent støj, dvs. hvis grænseværdierne er fastsat i dB(A), ja så glimrer de lave frekvenser ved deres fravær, dvs de er frafiltreret.

Det er så den ene side af sagen.

Jeg synes faktisk det er mere problematisk at lave frekvenser har gode chancer for at stimulere resonanser i bygninger, således at en måling udenfor huset viser lavere niveau end en måling indenfor i stuen hvor folk bor.

Poul-Henning

  • 1
  • 0

husker den årelange polemik fra en pizzafabrik i Århusområdet? Der måtte naboerne gå fra hus &hjem på grund af lavfrekvent støj---forstår godt delfiner og marsvin flygter fra vindmølleparker til havs

  • 0
  • 0

forstår godt delfiner og marsvin flygter fra vindmølleparker til havs

Det med marsvin drejer sig om pludselige trykbølger f.eks når der skal bankes noget ned i havbunden, forestil dig du går går og samler bær og svampe i en stille skov, og der når som helst kan drysse kraftige kanonslag ned omkring dig, både stressende og så kraftige af de kan give permanente høre skader(læs det som analogi for forståelsens skyld), her var forslaget at luften i boblegardiner kunne opfange trykbølgen og samtidig lægge en beroligende støjtæppe, eller fortælle marsvinene at de skal holde sig væk fra byggepladsen, de må finde et andet spisekammer i det par år det står på.

Når parken er bygget er det en anden type støj, og de to situationer kan ikke sammenlignes.

  • 0
  • 0

Jeg synes faktisk det er mere problematisk at lave frekvenser har gode chancer for at stimulere resonanser i bygninger

Ved man ved hvilken effektstørrelse mølle, hvor egenfrekvensen går i resonans med typiske beboelsesejendomme?

Kunne man forestille sig at man bare skal holde sig fra nogen bestemte egenfrekvenser, og deres tilhørende harmoniske, eller er det langt mere komplekst?

Samme sag som køleskabet kontra køkkenskabe, eller biler hvor bestemte hastigheder skal undgås.

  • 0
  • 0

Kunne vi ikke blot blive enige om, at de store "lavfrekvente" møller i fremtiden skal stå på havet? Delphiner og marsvin kan jo holge sig på afstand. - De er, så vidt jeg ved, ikke stavnsbundet til deres bopæl.

  • 0
  • 0

Vi trænger generelt til en grundig evaluering (og skærpelse) af støjgrænserne for både lavfrekvent støj og infralyd, såvel i miljø- som arbejdsmiljølovgivningen. Tak til ildsjælen Henrik Møller

  • 'Weekendavisen' bringer i seneste udgave en større artikel om emnet (på forsiden): Der er interviews med støjplagede naboer såvel som Henrik Møller.
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten