Designet trænger da vist til en "TESLA opgradering" :o)
Gangbesværede, børn, beboere uden bil, og hvem der ellers har et mindre transportbehov, kan fra 2018 blive transporteret af en førerløs bus på en 1,6 kilometer lang strækning af Astrupstien i Aalborg.
Otte stoppesteder kommer til at ligge med 300 meters mellemrum, og bussen kan transportere 15 passagerer ad gangen. Aalborg Kommune er i kontakt med det franske selskab Navya Technology, som skal levere bussen.
Bussen, med navnet Arma, blev præsenteret i oktober 2015 og er rent eldrevet. Det forventes, at to busser skal køre på strækningen, mens en tredje holder til opladning. Busserne kan maks. køre 45 km/t og bliver netop nu testet i både Belgien, Australien og Schweiz.
For at kunne køre autonomt er Arma udstyret med en hel række sensorer, som også er kendt fra andre førerløse biler, herunder GPS, Lidar, radar og forskellige typer af kameraer. Navya oplyser ikke yderligere specifikationer som for eksempel batteristørrelse, elektrisk systemer og elmotorer.
Det meste af 2016 vil gå med projektbeskrivelser og projektering af teststrækningen. Anlægsarbejdet på stien vil blive udført i 2017, hvorefter selve testen skal foregå i 2018.
Bussen kommer til at køre i en forsænket tre meter bred tracé på den nuværende sti. Der vil ikke være nogen form for afskærmning til busbanen.
Ud over Aalborg Kommune og de tre boligselskaber, på hvis matrikler bussen skal køre, deltager også Nordjyllands Trafikselskab, Region Nordjylland og Aalborg Universitet i projektet som partnere. Aalborg Kommune oplyser ikke detaljer omkring budgettet, men ud over økonomisk bidrag fra kommunen er det planen at søge fondsmidler.
Se Navyas egen præsentation af bussen Arma:
Designet trænger da vist til en "TESLA opgradering" :o)
... er det så pokkers nødvendigt at lave en bus førerløs, samtidig med der er masser af chauffører på dagpenge eller bistandshjælp?
Hvorfor har vi så travlt med at fremmedgøre vores samfund?
Fint med demo-projekter -men noget helt andet er: - i blandet trafik vil bussen vel blive endog meget sårbar over for andre trafikanter, som nu ser fodgængerfelter overalt? Har selskabet overvejdet sådanne problemstillinger - og tænkt løst hvordan?
Ja, det er da godt nok imponerende så grim den er! Virkelig en øjebæ!
Fint med 'ny teknologi, men den er sårbar. Hvad pokker vil man gøre nå nogen begynder at 'drille' den. Jeg kunne sagtens se mig selv som dreng forsøge at "undersøge" hvor store / små papkasser der skal til for at den kører udenom / standser. Hvad sker der når nogen forsøger at male grafitti på nogle af sensorerne, evt. med med metalholdig maling? Hvor meget skal der til at 'jamme' den?
Designet trænger da vist til en "TESLA opgradering" :o)
Nej tak, Ålborg har ikke tid til at vente årvis på at Tesla udvikler ørnevinge-døre til bussen.
I det område bussen skal køre i, her i Aalborg, var sårbarhed overfor hærværk m.v. også min første tanke. Da jeg flyttede fra det område, var jeg 3 afbrændte affaldsstativer og 2 cykler fattigere. Drengene fra den nærliggende ghetto, for nyt legetøj.
Det skal nok blive underholdende at se hvordan den kommer til at te sig, når der nu går ged i elektronikken...
Det skal nok blive underholdende at se hvordan den kommer til at te sig, når der nu går ged i elektronikken...
Lige til oplysning, denne selvkørende bus er ikke et komplet nyt produkt, det er en videreudvikling af den selvkørende bus Navia som Induct lancerede i 2010. Navya har købt firmaet Induct.
Der sker vel cirka det samme som nogen "driller" metroen i København? Bortset fra at det ikke påvirker lige så mange passagerer.
Der sker vel cirka det samme som nogen "driller" metroen i København? Bortset fra at det ikke påvirker lige så mange passagerer.
Der er en verden til forskel: Metroen kører i et helt lukket stykke infrastruktur; det er så vidt jeg kan se ikke just tilfældet med førerløse køretøjer som den nævnte.
Lidt groft kan det vel udtrykkes, at hvis førerløse kørertøjer bliver standarden i byer, bliver der fodgængerfelter overalt.
Det er den problematik jeg adresserer, og som kunne være spændende at høre andres ideer til.
Uha nej, det er futuristisk med sådan en kasse! Det må der ikke pilles ved! ;b
Men ja, køn er den ikke... Spørgsmålet er vel egentlig så om det havde været bedre hvis den var endnu mere firkantet og bare lignende en almindelig bus?
Spørgsmålet er vel egentlig så om det havde været bedre hvis den var endnu mere firkantet og bare lignende en almindelig bus?
Runde hjørner? Da jeg var i Sydfrankrig kaldte vi sådanne spor af daglig brug for customisering. Når en spand (fr: bagnol) endelig havde udviklet runde hjørner, blev der ikke gjort yderligere ved dem. En klassisk "fransk design feature".
Det kommer til at være som et tage en elevator. Så der går ikke lang tid, der er lugter af urin og bæ, som i DSB´s elevatorer. Hvorfor er det, at man ofrer så stor energi på at gøre folk fra laveste lønklasser arbejdsløse. Hvad med at udvikle en robot, der udfører CEO´ens arbejde,,, - De mennesker jo alligevel halvt følelsesløse robot-typer.
Der er en verden til forskel: Metroen kører i et helt lukket stykke infrastruktur; det er så vidt jeg kan se ikke just tilfældet med førerløse køretøjer som den nævnte.
Ikke helt lukket. Den er over jorden mange steder, de fleste steder hævet over jorden, men f.eks. omkring Sundby er den nede i græshøjde.
Lidt groft kan det vel udtrykkes, at hvis førerløse kørertøjer bliver standarden i byer, bliver der fodgængerfelter overalt.
Hvordan når du frem til den slutning? Fordi den ikke må køre dig ned? Biler med fører må hellere ikke køre dig ned. Hverken den førerløse eller den med menneskechauffør kan nå at stoppe hvis du hopper ud foran imens den kører 45 km/t. Den førerløse filmer dig imens du overtræder færdselsloven...
Hvordan når du frem til den slutning?
Det er ikke en slutning jeg drager, men et spørgsmål jeg stiller. Den virkelige verden er sjældent så nem at modellere som vi gerne vil - og fx fodgængeres opførsel i blandet trafik kan til tider virke næsten stokastisk. Hvis et køretøj i lav fart tilpasser hastigheden efter forhindringer foran, skal det muligvis gennemtænkes, hvis man vil holde farten.
Det er ikke et reelt alternativ til busser endnu.
Christian, offentlig transport er alt for dyrt og langsomt. God autonomi kan måske hjælpe på det. Vi skal ikke stagnere fordi nogle vil sidde på et job. Så var vi alle stadig jægere og døde som 35 årige.
Vi skal ikke stagnere fordi nogle vil sidde på et job. Så var vi alle stadig jægere og døde som 35 årige.
Sikke noget vrøvl.
Der er stadig en hel del beslutninger som er bedre at overlade til et menneske, herunder at forholde sig til det omstående trafikmønster, og jeg forstår virkelig ikke at man ikke vil tage en diskussion om hvilken retning vi vil lade vores samfund udvikle sig.
Der er ikke tale om at menneskerne skal have "lorte" job, men om at mennesker ikke skal overflødiggøres - og før man kommer for godt i gang med at skamrose robotter og automatik, så er det sådan at verdens ulighed er konstant stigende, og det at prøve at overflødiggøre mennesker gør ikke sagen bedre.
Se eventuelt denne lille skræmmende video:
https://www.youtube.com/watch?v=7Pq-S557XQU
Og sålænge der ikke er opfundet et skattesystem der tager dette problem in mente, så stiger og stiger den sociale ulighed bare.
Herudover så er der en psykologisk tryghedsfaktor ved at der er en chauffør ombord i bussen som absolut ikke skal undervurderes.
Nej det er ikke vrøvl. Men det er sandt at der vil være nye aspekter at tage hånd om i en anderledes fremtid. Sådan har det altid været. Det ændrer ikke på korrektheden i hvad jeg sagde.
I en ganske nær fremtid vil materielle goder være ganske gratis inklusiv huse og råstoffer. Menneskelig arbejdskraft vil blive unødvendig. Det kan kun håndteres i et kommunistisk samfund baseret på en befolkning der værdsætter visdom. Et land er et udtryk af kvaliteten af borgerne.
Men stagnering er ikke løsningen, ej heller midlertidigt.
Ligesom grådige konger i middelalderen skulle have indset, så gavner det alle at højne niveauet for alle, for den fattigste i dag har adgang til sundhed som en konges guld ikke kunne have købt dengang.
Hvis vi udviser visdom i dag så ville du blive målløs over hvor hurtigt vores samfund ville udvikle sig til utopiske tilstande. Et øjebliks klarhed kunne gøre rejser mellem stjernerne til virkelighed selvom du ikke kan forestille dig dette. Den største revolution nogensinde er forestående.
Trygheden ved computerstyring bliver meget højere end diabetikeren ved rattet idag.
skamrose robotter og automatik
DR har lige vist et program om robotternes indtog i maskinproduktion : http://dk.timefor.tv/i/120501457556900-pen... Lavtlønsjob blev færre, højtlønsjob blev flere. Derimod var menneskelige kvaliteter meget fremtidssikrede i job som pædagog, sygeplejerske osv.
Er man nordmand, læser man "el-bus" som "øl-bus" : http://www.tu.no/artikler/aalborg-far-fore... ;-)
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard