Aalborg får 830 millioner kr. til ny letbane

Med den endelige aftale om næste års finanslov følger en letbane i Aalborg. Det står klart efter forhandlinger mellem Enhedslisten, SF og regeringen, der er blevet enige om at afsætte 830 millioner kroner til projektet, skriver nordjyske.dk.

Den 12 kilometer lange letbane kommer til at køre fra bydelen Mølholm i vest til det nye universitetshospital i øst og får 24 stoppesteder gennem det centrale Aalborg. Banen forventes færdig og klar til indvielse i 2021.

Læs også: Aalborg vil have 11,7 kilometer letbane til 1 milliard kroner

Byrådet i Aalborg vedtog for to måneder siden projektet, der samlet set løber op i 1,8 milliarder kroner. Parterne bag den kommende letbane, Aalborg Kommune, Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab, skal selv stå for driften.

En VVM-undersøgelse er stadig undevejs og bliver først klar til næste år, men Lisbeth Bech Poulsen (MF, SF) siger til Danmarks Radio, at det er vigtigt at få stemt letbanen med på finansloven nu, mens den nuværende regering er ved magten.

Læs også: Rapport: Byg en letbane til tre milliarder kroner til Gladsaxe

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, der selv har været en aktiv kraft i kampen for letbanen, var en glad mand, da han talte med nordjyske.dk:

»Det er stort for Aalborg i forhold til den fremtidige byudvikling, men også i forhold til at begrænse bilkørsel og få en mere effektiv kollektiv trafik,« sagde han.

Ifølge hjemmesiden aalborgletbane.dk, der drives af parterne bag projektet, forventes det, at letbanen får omkring fem millioner passagerer årligt.

Læs også: Nye undersøgelser: Skal en af Danmarks mest trafikerede veje graves ned?

Den alborgensiske letbane er den sidste af fire danske letbaneprojekter, der får tilsagn om statsstøtte. Letbaneprojekter i Aarhus, Odense og København modtager ligeledes et statsligt bidrag på omtrent det halve af anlægssummen. Letbanen i Aarhus bliver den første, der åbner i 2017.

Letbanen er ikke det eneste store trafikprojekt, der er på vej til Aalborg. I forbindelse med aftalen om Togfonden, er der også afsat penge til at bygge et jernbanespor, en såkaldt stikbane, mellem Lindholm Station og Aalborg Lufthavn, som skal gøre det muligt at tage toget helt til døren i lufthavnen.

Læs også: Nu kommer der tog til Aalborg Lufthavn

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så køb da El-busser i stedet for. Fordelen er at EL busser faktisk kan kører der hvor letbanen ikke er. Samtidig med at den også kører på strøm. De El busser der har været testet i København havde en rækkevide på 300 km med en smule opladning ved endestationerne kunne dette sagtens forbedres.

Så hvorfor beslutter man at bygge en Let-bane til 830M DKK, når El busser kan det samme og mere til ved en pris langt under dette?

  • 0
  • 0

èn af de helt store fordele ved letbaner, er, at de fortrænger bilerne i de gader hvor de kører. De er ikke plads til begge, og da letbanen kører på skinner, så finder bilisterne snart ud af at de er nødt til at finde andre veje. Dog forhåbentlig ikke, så de generer nye boligområder og det er så op til kommunerne, at klare den opgave. Hertil kommer, at letbaner er langt mere tiltrækkende for bilister til omstigning, end busser er. Skinneeffekten må ikke undervurderes. Så færre biler i byerne . da det et fornemt mål at sætte sig.

  • 0
  • 0

Men ing.dk mangler i den grad bidrag fra trafikforskere a la Otto Anker Nielsen, som i sin tid havde en blog her på siderne.

Når det var bedst, bidrog det til at rede trådene ud og bringe forståelse for begreber som samfundsøkonomi etc.

http://ing.dk/blogs/trafiktanker

I dag ender stort set alle kommentarer i lalleglade udsagn a la 'det er for dyrt', 'el-busser/BLT meget bedre', 'skinnelovers' og 'hvorfor-ikke-RUF'....

  • 0
  • 0

Skinneeffekten må ikke undervurderes.

Det viser selv rapporter fra Otto Anker Nielsen ikke er tilfældet når det gælder letbaner og busser. kun Metro og "rigtige tog" - S bane har en egentlig skinneeffekt.

El busser er ikke busser i den kendte forstand. De er futuristisk udformet som letbaner og kører i deres eget spor, hvor de begrænser øvrig trafik ligeså meget som en letbane og de faste anlæg er ligeså faste som en letbane - jf- +way i København.

På den nyligt afholdte konference "Future Truck and Public Transport in an Energy Perspective" ville man kunne se, hvordan autonome elkøretøjer kobler sig sammen i lange tog og senere deler sig for at køre til forskellige endestationer. Ikke noget med IC4 koblinger. Det styres rent elektronisk.

Sørgeligt at du ikke kom Jens Haugaard - nu da jeg holdt en konference om emnet på DTU. Du havde tidligere tilkendegivet, at du ville komme til et sådant arrangement, hvis jeg kunne stable det på benene.

Mange fik sig en øjeåbner - men de mest stædige holdt sig væk.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke forstå, at folk ikke kan se at sporvogne er fortiden, nej undskyld jeg mener selvfølgelig fremtiden.

Alle byer med sporvogne er jo i rivende udvikling. Ikke fordi de har sporvogne, men fordi sporvogne findes i storbyerne, og folk generelt flytter til netop storbyer.

Jeg har ikke hørt en eneste privat virksomheds ejer argumentere for sporvogne, mærkeligt. Når så mange politikere mener det er det som skal til, for at skabe vækst.

Der er også langt mellem bilister som udtaler, at det de vil have for at droppe bilen er sporvogne.

Endnu længere er der imellem rapporter som viser, at sporvogne har en positiv drifts- eller samfundsøkonomi.

Til gengæld er det dokumenteret til bevidstløshed, at det er gående, cyklister og buspassagerer som vil skifte til sporvogne. Ikke specielt godt for folkesundheden, men godt for sporvognene.

Sporvogne fortrænger bilerne på de veje sporvognene kører. For 150 millioner kroner pr. kilometer, gør det sporvogne til verdens dyreste trafikchikaner.

For miljøets skyld foreslår jeg, at sporvogne skal trækkes af heste indtil Danmark helt har afskaffet el-produktion fra kul, olie og gas. Så vil de også bringe os nærmere stenalderen, som så mange mennesker længes efter.

(I ovenstående indlæg er der konsekvent brugt den korrekte betegnelse "sporvogn", i stedet for det nye ord sporvognsindustrien ønsker at bruge, for at få deres ældgamle produkt til at fremstå moderne. Forfatteren falder ikke for billige marketingstricks)

  • 0
  • 0

Niels: Jeg gad end ikke svare da du selv lagde for i din kronik tidligere på året, men finder det da beklageligt at du er tæt på at lade dit professionelle virke glide sammen med dine personlige holdninger?

En hurtig gang google - og jeg kan se du kører massiv hetz mod den kommende bane - en hetz jeg simpelt hen ikke fatter vreden i. Dernæst håber jeg selvfølgelig, at du - givet din position på DTU - også citerer dine kilder korrekt. Endnu en hurtig gang google - og 'informeren' giver dette: http://www.information.dk/182130

Men alt - herunder kundernes præferencer - har naturligvis også ændret sig til 'super' på de 5 år, der er gået?

Bent? Hmm - kom forbi her og få et par piller, inden blodtrykket helt går i udu. Og lad nu være med det der ord 'samfundsøkonomi' - det kræver altså lidt begavelse at tage i sin mund ;-)

  • 0
  • 0

Men alt - herunder kundernes præferencer - har naturligvis også ændret sig til 'super' på de 5 år, der er gået?

Allerede i 2009 skrev Alex Landex og OAN i en rapport, at sporbusser havde tilnærmelsesvis samme skinneeffekt.

Det er ikke specielt skinnerne - men snarere systemet, som giver effekten. Idag er vi kommet langt længere end både sporvogne og sporbusser. Punkt et giver de letbanelignende hybridbusser - og meget snart plug in elbusser en helt anden køreoplevelse og netop muligheden for at de kører autonomt og uden mekanisk sporbusstyring gør, at de allerede i 2009 rapporterede effekter virkelig kommer i spil.

Punkt 2. Når de så får deres egne baner med stationer, så er stationsnærhedsprincippet også opfyldt, hvilket dog lige kræver, at Folketinget anerkender disse transportformer på samme måde, som man i 2013 - og først da - godkendte at letbanestationer kunne opfylde stationsnærhedsprincippet.

2009 er ikke idag, men man kan da blive ved med at hænge sig i disse "gamle" udsagn, istedet for at gribe fremtiden - den er ikke svær at få øje på med et lille udsyn.

I øvrigt kører jeg ikke en hetz mod letbanen. Jeg forsøger at informere objektivt om de investeringer vi laver og de alternativer vi ofrer ved at gå ind i letbaner. jeg kan forøvrigt gerne sende dig nogle artikler fra omkring årtusindskiftet, hvor jeg netop gør opmærksom på, at trafikplanlægningen i ring 3 bør tage hensyn til en letbane.

Jeg følger dog med tiden og kan ikke længere se en letbane, som det rigtige valg - heller ikke på min egen skattebillet, hvad du tidligere har fundet meget odiøst.

Min skattebillet behøves ikke at falde, for jeg mener, at vi bør investere yderligere i kollektiv trafik og mit ønskeprojekt for denne investering er universitetslinien - fra lufthavnen over Amagerbrogade ud til KU Amager, indover Christiansborg og Nytorv/Nørreport - KU København - og videre i +WAY ovre KU nordre campus. Herfra videre til DTU og Scion DTU i Hørsholm for at ende i Kokkedal. One stop fra lufthavnen - det er noget der trækker passagerer og vores internationale besøgende spørger ofte efter sådanne løsninger.

Iøvrigt har linien også den højeste samfundsøkonomi i DTU Transports analyser - men ak - vi spilder pengene i Ring 3 og kommer yderligere bagud i konkurrencen med Stockholm og Hamborg.

Nok for denne gang. Jeg trækker mig generelt lidt tilbage, for desværre ser det ud til, at jeg kun slår i en dyne og det er min tid ikke til.

  • 0
  • 0

Jeg har så sent som i 2005 - 2011 erfaring med skinnebusser/sporvogne/letbane fra flere byer i det tidl. DDR.

  • Det mest overbevisende var det reserverede spor, som nu også findes på Nørre Alle i København. Det initiativ imponerer mig virkeligt og jeg tror at investering i den slags "busluksusbaner" vil strække pengene til langt flere af slagsen og give langt flere tilfredse pendlere der skifter fra bilen til hurtigbus når blot der er ordentlig parkeringsforhold.

Beklager at jeg nok anvender forkerte termer og ikke +way mv. Det er nok fordi jeg er lægmand på området og hverken professor eller rådgivende i smarte termer.

  • 0
  • 0

I Denver , CO, har man et bussystem i den indre by. Det er gratis at køre med, betalt gennem lokal sales tax. Hvor lang tid ville en håndfuld busser (der kan klare samme opgave som dette tog) kunne køre gratis for 830.000.000 kr?

En anden ting er fortrængning af biler. I Hjørring gjorde man dette, samt byggede et indkøbscenter. Folk parkerer nu ved indkøbscentret og tog omsætning fra butikkerne i gaden. I Aalborg vil denne bane være dødsstødet til centrum. Man har allerede lavet de store parkeringspladser ved fjorden om til kunst, og nu vil afspærre en hovedfærdselsåre. Folk med bil (=kunder med penge) bliver nød til at køre til Aalborg Syd for at kunne få indkøbsvognen ud til bilen.

  • 0
  • 0

Den generelle forskel mellem disser to begreber er, at letbaner kører i eget trace, mens sporvogne deler banen med bilister. Køretøjerne er de samme. De fire baner i Danmark kører så vidt jeg kan se alle i eget trace, og kan derfor kaldes letbaner, uden at det er et markedsføringsmæssigt stunt.

  • 0
  • 0

@ Nils Peter Astrupgaard

El busser er ikke busser i den kendte forstand. De er futuristisk udformet som letbaner og kører i deres eget spor, hvor de begrænser øvrig trafik ligeså meget som en letbane og de faste anlæg er ligeså faste som en letbane

Det er da noget værre vrøvl!

Det sidste halve års tid har der kørt et par kinesiske BYD 100% elbusser i forsøg på linie 12 (og vist nok også linie 40) her i København.

De er malet i Movias farver, og de kører i fuldstændig normal drift på f.eks. Rantzausgade, som mildest talt ikke er særlig bred.

Oplevelsen som kunde er at de lyder lidt anderledes, lugter lidt anderledes, men ellers er de hverken værre eller bedre end gammeldags dieselbusser.

Jeg har talt med et par af chaufførerne, der siger det samme: Pedalerne, rattet og alt det andet sidder der, hvor det skal, og bussen opfører sig ikke mærkbart anderledes end andre busser.

Noget helt andet er, at der allerede kører adskillige mindre 100% elbusser rundt i den indre by i Movia-regie - helt uden problemer.

  • 0
  • 0

Når vi nu skal foreberede os på stigende vandstande, så er det underligt med undergrundsmetro og skinnebane i jordniveau. En monorail må da være mere sikkert og med garanti ikke truet af oversvømmelser i Havnebyerne i Danmark. http://www.monorails.org/

  • 0
  • 0

Jeg tror bare, du skal definere, hvad du mener med en 'elbus'.

Indrømmet, jeg har også set nogle futuristiske eksemplarer (jeg kommer jævnligt i Malmø), men at påstå at de busser, der kører i regulær drift i København - på mange linier både i omegnen og i city - ikke er 'elbusser', er altså noget vrøvl.

I min definition er en 'elbus' et eldrevent køretøj, der kan operere på normal vej, og har plads til mange passagerer.

Du må gerne korrigere mig, hvis du synes min definition er forkert.

PS: Og jeg er gammel nok til at huske NESA's trolleybusser ;-)

  • 0
  • 0

Hvor mange hjerneceller skal du bruge på at læse trafikstyrelsens rapporter om letbaner i Danmark, og konkludere at når de skriver "negativ samfundsøkonomi", så er det ikke en god ting?

Og hvor længe vil du vedblive med at udstille din egen inkompetence?

Stort set alle kollektive trafikprojekter har i snæver forstand (som de beregnes af FM) det du kalder "negativ samfundsøkonomi". Det er i princippet ret irrelevant: Det interessante er hvad de løser, og i hvilken rangordning forskellige projekter kan placeres.

Sammenligner du så fx. en letbane/sporvogn/younameit med et bus-alternativ, lader det til at bus-projektet ofte vil få et bedre cost/benefit-forhold. Men tillægger du værdien af de efterfølgende investeringer især baneprojektet genererer, får du en anden rangordning (og en helt anden samfundsøkonomi).

Det ville du vide, hvis du havde ulejliget dig med at sætte dig sagligt ind i tingene. I stedet fortsætter du med at prædike dine egne meninger - det er simpelt hen under lavmålet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten