Aalborg Byråd vil have grøn fjernvarme uden træflis

Efter at have købt Nordjyllandsværket af Vattenfall lægger Aalborg Byråd lægger nu op til at inddrage lokale energivirksomheder, universitetsfolk og brancheorganisationer i at designe, hvordan værket skal lægges om fra kul til grøn energi.

Læs også: Vattenfall sælger sit sidste kulfyrede kraftværk i Danmark

»Vi vil snarest nedsætte et råd, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi bedst muligt omlægger til grøn el og fjernvarme, og det vil virkelig overraske mig meget, om det ender med en ombygning til biomasse. Det er både dyrt og en temmelig kortsigtet løsning,« siger rådmand for energi og miljø i Aalborg Kommune Lasse Olsen (Enh).

De fleste andre steder i landet bliver gamle kraftværker ellers ombygget til biomasse, oftest træflis.

Enhedslisten-rådmanden fra Aalborg taler i stedet om store varmepumper, geotermi, elpatroner og udnyttelse af overskudsvarme som muligheder, man skal kigge på, og at det også drejer sig om, hvad der passer bedst ind i den eksisterende lokale infrastruktur.

»Vattenfalls plan for ombygning af det kulfyrede værk til biomasse lød på udgifter på over en milliard kroner, og det kan vi jo købe mange varmepumper for,« siger han.

Læs også: Træpillerne kommer: Kraftværkernes forbrug af naturgas og kul styrtdykker

Ifølge Lasse Olsen forventer man - under én eller anden form – at køre videre med det kulfyrede værk frem til 2028, hvor værket alligevel skal skrottes.

Derfor vil man også kigge på løsninger, der kan fungere i to tempi; dels løsninger, der kan gøre værket grønnere frem til 2028, dels løsninger, der kan tage over efter 2028.

»Vi har jo nogle af de fremmeste energi-eksperter på Aalborg Universitet, der også har skabt et spin-off i form af en mindre virksomheder, der arbejder med fjernvarmeteknologier i en såkaldt Flex-klynge. Vi håber, at de vil deltage, og at Aalborg kan blive en slags demonstration af smart styret fjernvarme baseret på VE,« siger rådmanden.

Læs også: Enestående storby-energilaboratorium får plads i Københavns Nordhavn

Professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet Henrik Lund siger til Ingeniøren, at han rigtig gerne vil deltage i rådgivning af Aalborg Kommune omkring en grøn omlægning af kraftværket:

»Med ejerskabet til Nordjyllandsværket får Aalborg Kommune samtidig foræret en kraftværksgrund med muligheder. For eksempel for at bore efter geotermisk varme, som området har gode betingelser for, eller at lade store varmepumper have fjorden som varmekilde,« siger han.

Han tilføjer, at værkets store varmeakkumuleringstank også er et aktiv i et fjernvarmesystem, og at øget udnyttelse af overskudsvarme fra områdets industrier også bør undersøges.

Læs også: Fjernvarmeselskaber ser på store varmelagre

Henrik Lund mener ikke, at det er fornuftigt blot at rive værket ned eller ombygge det til flisfyring ligesom alle andre, fordi det bare vil give øget afhængighed af biomasse.

»Men man kan godt se på mulighederne i at anvende biomasse i en eller anden overgangsfase – eventuelt kombineret med, at man producerer bioethanol eller forgasser biomassen,« siger han.

Ifølge rådmand Lasse Olsen var der – ud over ønsket om en grøn varmeforsyning – også et kontant økonomisk argument for byrådet for at købe Nordjyllandværket:

»Vattenfall havde ladet os forstå, at de ville søge genforhandling af den meget fordelagtige pris, vi køber fjernvarmen af dem til. Og da vores advokater mente, at de havde en god sag, valgte vi at acceptere tilbuddet fra Vattenfall om at købe værket,« forklarer Lasse Olsen.

Læs også: Fjernvarme Fyn køber Fynsværket for 1,1 mia. kroner

Nordjyllandsværket forsyner 60 pct. af det kommunalt ejede fjernvarmeselskab Aalborg Forsyning med fjernvarme.

Læs også: Kommuner køber kraftværker for at holde varmen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I artiklen: "De fleste andre steder i landet bliver gamle kraftværker ellers ombygget til biomasse, oftest træflis."

Kulkraftværker bliver da vist oftest ombygget til træpiller, ikke træflis. Det skyldes så vist jeg har forstået at træpiller let kan kværnes til støv og træstøvet kan brændes i samme ovn som blev brugt til kulstøv. Derved er det kun en mindre lagerdel af værket som skal ombygges.

Hvis der er nogen der kender detaljerne, så forklar venligst.

  • 4
  • 1

..Det skyldes så vidt jeg har forstået, at træpiller let kan kværnes til støv og træstøvet kan brændes i samme ovn som blev brugt til kulstøv.

Efter forbrændingen skal røggasserne renses for partikler og svovl, og kulfyrede kraftværker er i dag udstyret med filtre og afsvovlingsanlæg.

Partikelfiltrene er optimeret til partikelstørrelser fra formalet stenkul. Træflis genererer sod, og min intuition siger mig, at denne sod er væsentligt mere finkornet end kulformalet ditto, og så er det ikke sikkert, at filtrene er lige så effektive over for sod.

Dette kunne forklare den tendens i mine fliser i indkørsel og på terrasse til at blive "sorte" i læ områder i forhold til den herskende vindretning (vest), og dette fænomen er opstået efter Avedøreværket er gået over til træflis.

Findes der dokumentation af, at partikelfiltrene virker lige effektivt på sod som på kulrester fra stenkul??

  • 1
  • 1

..Max - Avedøre kører på træpiller

Om det er flis eller "piller" er efter min mening ligegyldigt. Det er et træmateriale, der genererer sod efter en forbrænding med radikalt anderledes granulometri end stenkul, og som konsekvens en reduktion af filtrenes effektivitet.

Spørgsmålet er derfor det samme; "Findes der dokumentation af, at partikelfiltrene virker lige effektivt på sod som på kulrester fra stenkul??"

Kan nogen give mig en reference til sådanne undersøgelser?.

  • 1
  • 1

Om det er flis eller "piller" er efter min mening ligegyldigt. Det er et træmateriale, der genererer sod efter en forbrænding med radikalt anderledes granulometri end stenkul, og som konsekvens en reduktion af filtrenes effektivitet.

Spørgsmålet er derfor det samme; "Findes der dokumentation af, at partikelfiltrene virker lige effektivt på sod som på kulrester fra stenkul??"

Kan nogen give mig en reference til sådanne undersøgelser?.

Spørgsmålet må mere være, hvad er der givet tilladelse til ? http://mst.dk/media/mst/Attachments/Godken...

  • 1
  • 0

Spørgsmålet er derfor det samme; "Findes der dokumentation af, at partikelfiltrene virker lige effektivt på sod som på kulrester fra stenkul??"

Kan nogen give mig en reference til sådanne undersøgelser?.

Max - det kan jeg ikke; men jeg kan oplyse at grænseværdierne er de samme for kul og træpiller

"Miljøstyrelsen godkender hermed, at der kan indfyres max 950.000 tons træpiller i hovedkedlen på blok 2 med opretholdelse af de gældende grænseværdier for udsendelse af forurenende stoffer til luften fra Avedøreværkets blok 2 (kvælstofoxider, svovldioxid og partikler (støv))."

http://mst.dk/media/mst/Attachments/Godken...

  • 1
  • 0

En fantastisk biomasse er direkte afbrænding af hønsegødning og svinegylle - ikke biogas, men en direkte afbrænding. Desværre var disse ting ikke if dansk lov biomasse, da de ikke var nævnt i biomassebekendtgørelse. Dette medførte, at det ikke blev til noget for firmaet ORC-Scandinavia. Der sammen med tysk universitet havde systemet færdig. Pga dansk lovgivning var denne forbrænding dog ikke tilladt i Danmark, men i resten af verdenen. Men når det ikke er lovligt i fødsels landet tror verden desværre ikke på systemet.

Nis Krog Tidligere ejer af ORC-Scandinavia

  • 3
  • 0

der er alt for mange forbrændingsanlæg, der omstiller til biomasse. I små grænser og kun fra indlandet ville det være forsvarligt. Men desværre er det rigtigt, at der importeres millionsvis af tons af træpiller - et fabriksprodukt, der er langt fra grønt. At en kommune som Aalborg holder sig fra dette usikre felt (klimamæssigt, idet CO2-gevinsten lader vente på sig i årtier; økonomisk, som de ser det), er al ære værd. Bare der var flere der ville sikre deres omstilling til grøn energi og til 'CO2-neutralitet' på denne ærlige måde! Hvornår mon de andres kreative bogføring (med international støtte, jovist) falder sammen? Kræver det - og medfører det- måske en ny finanskrise - når man nu ensidigt giver CO2-forureningstilladelser for kun at fjerne fossile brændsler ? Uden at skele til erstatningsbrændselet og dettes CO2-emissioner over tid.

  • 2
  • 5

@Max Kjeldgaard

Dette kunne forklare den tendens i mine fliser i indkørsel og på terrasse til at blive "sorte" i læ områder i forhold til den herskende vindretning (vest), og dette fænomen er opstået efter Avedøreværket er gået over til træflis.

Hvordan ved du at det stammer fra et biomasse fyret kraftværk?

Måske stammer det fra en anden parcelhusejer med brændeovn, pejs eller andet fyr. Det er desværre meget almindeligt at folk med brændeovn er ligeglad med hvilken forurening de påfører andre udenfor matriklen.

  • 3
  • 1

der er alt for mange forbrændingsanlæg, der omstiller til biomasse. I små grænser og kun fra indlandet ville det være forsvarligt. Men desværre er det rigtigt, at der importeres millionsvis af tons af træpiller - et fabriksprodukt, der er langt fra grønt. At en kommune som Aalborg holder sig fra dette usikre felt (klimamæssigt, idet CO2-gevinsten lader vente på sig i årtier; økonomisk, som de ser det), er al ære værd. Bare der var flere der ville sikre deres omstilling til grøn energi og til 'CO2-neutralitet' på denne ærlige måde! Hvornår mon de andres kreative bogføring (med international støtte, jovist) falder sammen? Kræver det - og medfører det- måske en ny finanskrise - når man nu ensidigt giver CO2-forureningstilladelser for kun at fjerne fossile brændsler ? Uden at skele til erstatningsbrændselet og dettes CO2-emissioner over tid.

@Rolf Dine talrige indlæg om dette emne har altid karakter af et enkelt "bøvs" uden yderligere information. Det må vel være det tætteste man kan komme på "videnskabelig uredelighed" erkender du at ideen ved at bruge biomasse til energi er, at man erstatter fossilt kulstof. Og dermed erstatter et brændsel som har en meget langsom cyklus (flere millioner år), med biogent kulstof som bevæger sig i en meget hurtig cyklus (få årtier). Og derved nedsættes akkumuleringen af drivhusgasser i atmosfæren.

  • 3
  • 0

Måske stammer det fra en anden parcelhusejer med brændeovn, pejs eller andet fyr...

Jeg har boet hvor jeg bor i 32 år, og de sorte fliser er et nyere fænomen.

  • 0
  • 1

Jeg har læst den skrivelse du har linket til, og kravene skulle så gerne udmøntes i målinger til dokumentation af reglernes overholdelse.

Hvordan får jeg fat i denne dokumentation?

Max - AV2 er så stor at der er permanent røggasovervågning og måling (selvkontrollerende udstyr) på hvad den udleder, og det bliver checket nogle gange årligt af ekstern akkrediteret firma.

Om disse data er tilgængelige ved jeg ikke.

For hele året aflægger DONGENERGY offentlig tilgængelig miljøregnskab, og jeg tror 2013 er den sidst nye: http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyDoc...

  • 3
  • 0

Norge vil gerne sælge biokul : http://www.tu.no/kraft/2015/11/10/slik-fun... Processen skulle frigøre lignin på en måde så traditionelle kulkraftværker kan nå langt højere end 5% træ. Serviet-beregninger antyder at økonomien halter, men det kunne være en overgangsløsning.

  • 2
  • 0

Hvis man ombygger nordjyllandsværket blok 3 fra kul til noget biomasse, så gør man det jo af miljøhensyn. Derfor skal man konvertere til det brændsel der samlet giver den mindste miljøbelastning.

Ved processen hvor man laver træ, typisk træflis, om til piller tabes ca. 30% af energien. Derfor er træpiller ikke så "grønne" som træflis. Men det er nemmere at håndtere og transportere piller end flis. Derfor kan der være nogle situationer hvor piller er at foretrække. Det vil typisk være hvor anlægget forventes at have en relativ kort levetid, fx ved ombygning af gamle anlæg som studstrupværket.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten