Hvornår er der nogen der laver et modulært OL stadion der kan stilles op på en nogenlunde plan flade efter behov - og så skibes til næste værtsland efterfølgende - der er jo som udgangspunkt tid nok...
Åbnings- og afslutningsceremonierne for de olympiske og paraolympiske vinterlege i Sydkorea skal afholdes i en 650 mio. kr. dyr kulisse.
Det fortæller flere medier - heriblandt Sports Illustrated og tv-stationen CBS.
Værterne i PyeongChang har opført et stadion med plads til 35.000 tilskuere i byen Daegwallyeong-myeon. Det fem-kantede stadion til 650 mio. kr. skal huse åbnings- og afslutningsceremonierne for de olympiske og paraolympiske vinterlege, der afvikles i februar og marts.
Men derefter er der ikke brug for stadion - og de 45.000 indbyggere i Daegwallyeong-myeon forventes hverken at kunne fylde stadion eller bruge det til andre formål. Derfor skal stadionet rives ned, når den sidste atlet er taget hjem.
Olympiske lege er ligesom andre store sportsbegivenheder berygtet for at påføre de skiftende værtsbyer store udgifter til førsteklasses sportsfaciliteter, som der ikke er brug for bagefter. Det så man både efter de olympiske lege i Grækenland og senest i Brasilien - hvor det legendariske stadion Maracana i Rio efter at være blevet istandsat for knapt tre mia. kr. er gået i forfald. Legene i London og det kommende verdensmesterskab i fodbold i Qatar er eksempler på, at der allerede i planlægningen er blevet tænkt nye anvendelser ind i de forskellige byggerier, så de kan bygges om eller flyttes.
Men det er sværere for arrangører af olympiske vinterlege end sommerlege. For det er dyrere at drifte sportsfaciliteter, der skal holdes nedkølede eller forsynes med kunstig sne for at fungere, og der er sjældent så mange lokale, der er interesserede i skihop, bobslædekørsel, styrtløb og langrend, at dedikerede faciliteter kan løbe rundt, når atleterne er taget hjem.
Derfor overvejer de sydkoreanske værter da også at rive faciliteterne til netop de fire sportsgrene ned, mens det stadig er usikkert, hvad der skal ske med de isstadions, der huser ishockey og hurtigløb på skøjter. Værterne har forsøgt at få centralregeringen til at betale for den fortsatte drift af nogle af dem, men indtil videre har regeringen afslået.
Om det alligevel kan vise sig at være en god samfundsøkonomisk forretning at opføre den dyre kulisse og rive den ned igen, vil de kommende måneder vise.
Hvornår er der nogen der laver et modulært OL stadion der kan stilles op på en nogenlunde plan flade efter behov - og så skibes til næste værtsland efterfølgende - der er jo som udgangspunkt tid nok...
Der bliver i Qatar opført et modulært stadium opført af standard containere, se:
Det virker som en god omgang miljøsvineri.
Man skulle tænke i modulære ting (som foreslået), og kræve genbrug/grønne tanker til landet der arrangere. Man kunne også have genbrugt den alpeby de har, som bare står tæt på. Og man kan også vælge at holde de ting hvor de hører hjemme, dsv steder for der vil komme turister som vil bruge faciliteterne
Man kunne også begrænse det hele, så det kan holdes i faciliteter i en størrelse der kan bruges fremover. Størstedelen ser de alligevel kun via TV, og de fleste er alligevel helt ligeglade med OL.
Det har været en forslugne begivenhed i meget lang tid der har ruineret mange lande.
Størrelsen af OL bør skæres ned til ikke at omfatte så mange forskellige sports, tilmed er tilskuer tallet også faldet kraftigt eftersom den nye generation ikke kan se det spændende i OL, da der ikke er nok spænding, modsat esport der emmer af spænding i hvert spil, ofte i hvert sekund, hvor man kan finde geniale taktikker og strategier.
Desuden er ting som Netflix og andre streaming tjenester samt sociale medier også noget der hjælper på at dræne tilskuerne.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard