Åbning af Aarhus Letbane udskudt på ubestemt tid
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Åbning af Aarhus Letbane udskudt på ubestemt tid

Stadler-togene må også den næste måned køre rundt på de nye skinner i Aarhus uden passagerer. Illustration: Sanne Wittrup

De nye tog fra tyske Stadler vil også i de kommende uger glide rundt tomme og uden passagerer på Danmarks første letbane i Aarhus. Letbane-selskabet med Aarhus Kommune og Region Midtjylland som hovedejere har endnu en gang udskudt åbningen af banen.

Det sker, efter at letbanen måtte aflyse åbningsfesten for små to måneder siden – efter at kransekagen var købt til den helt store åbningsfest i den jyske hovedby.

Læs også: Her er letbanens sikkerhedsproblemer

Dengang stillede letbaneselskabet i udsigt, at åbningen ville ske inden for fem til otte uger, men nu står det klart, at letbaneselskabet heller ikke når den frist. Og ledelsen er holdt op med at gætte på, hvornår passagererne får lov til at stige om bord på Stadler-togene.

I stedet konstaterer letbaneselskabet i en pressemeddelelse, at en opdateret udgave af selskabets 'sikkerhedsvurderingsrapport' bliver sendt til Trafikstyrelsen i løbet af uge 48 (denne uge er uge 46). Herefter er det usikkert, hvor lang tid styrelsens skal bruge til at godkende rapporten og dermed give letbaneselskabet lov til at samle passagerer op ved de nye stoppesteder i Aarhus.

Trafikstyrelsen afviser, at argumenterne har ændret sig

Tidligere var det største problem, at selskabet Keolis, der som operatør kører letbanetogene, havde et for dårligt sikkerhedsledelsessystem. De sidste udeståender i det system blev dog ifølge letbaneselskabet opdateret i sidste uge.

Læs også: Professor om Aarhus Letbane: Man spørger sig selv, hvad i alverden der foregår

Nu oplyser Aarhus Letbane i stedet, at det største udestående problem er »argumentationsdybden for de tekniske regler«. Det får selskabet til at skrive, at »Trafikstyrelsens argumentation undervejs i forløbet har ændret sig«.

Det afviser vicedirektør Kåre Clemmesen fra Trafikstyrelsen.

»Vi har hele tiden haft fokus på både Keolis og letbanens tekniske regler,« siger han til Jyllands-Posten.

Den yderligere forsinkelse skyldes ifølge vicedirektøren udelukkende »den tid, som Aarhus Letbane har brugt på arbejdet«.

Måske åbning inden nytår

Kåre Clemmesen forventer at bruge cirka to uger på at gennemgå rapporten fra Aarhus Letbane.

»Realistisk set når vi nok hen i midten eller slutningen af december, før en godkendelse vil være på plads, men jeg håber da, at materialet er så godt, at vi kan godkende det,« siger han til Jyllands-Posten.

Aarhus Letbane har bedt om en møderække med Trafikstyrelsen for »at sikre fælles forståelse for dybden af de yderligere argumenter, som Letbanen skal fremføre, og som assessor skal validere,« som det hedder i pressemeddelelsen.

Borgmestre lægger pres på styrelsen

Letbanen fremhæver, at Stadler-togene nu har kørt 80.000 km uden passagerer eller 17 uger i prøvedrift uden passagerer. Der har været et enkelt uheld uden personskade, og dermed »svarer uheldsfrekvensen nogenlunde til dem, der kendes fra andre letbaner efter flere års drift«. Det kalder selskabet »særdeles tilfredsstillende«.

Læs også: På jomfrutur med Aarhus Letbane: Intet er som duften af spritny sporvogn

Samtidig forsøger Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard, og formanden for regionsrådet i Midtjylland, Bent Hansen, at skubbe på. De to socialdemokrater har ifølge Jyllands-Posten skrevet et brev til Trafikstyrelsens direktør, Carsten Falk Hansen, hvori de beder om et møde.

»Det er svært for os at forstå, hvori problemerne består. Det er væsentligt for os at få en kort tidshorisont og en handlingsplan, som vi kan arbejde frem efter. Derfor har vi høj grad brug for Trafikstyrelsens hjælp til at komme i mål,« citerer den jyske morgenavis fra brevet.

Alt er gået galt med de nye sporvogne i Aarhus, desværre en ren Aarhushistorie. Budget, tidsplan, intet har holdt.

Lad os benytte lejligheden til at droppe sporvognen i Ring 3 i København. Den er vanvittig dyr, på den længste tur sparer man 1 minut i forhold til busserne, den bidrager ikke med noget nyt, den er i vejen for cykler, gående, bilister og lastbiler og den får aldrig et netværk eller forbindelse til centrum da man her satser på metro i stedet.

  • 11
  • 14

Jeg håber at Odense Letbane har fulgt nøje med i denne frase af projekt styring, så de ikke bliver ramt ad se samme ting

  • 7
  • 1

De skal jo lige bevis at de er vigtige og det gør man bedst ved at skabe problemer, dårlig kommunikation og sendrægtig sagsbehandling !
For så kommer man nemlig i dagspressen og vicedirektør Kåre Clemmesen fra Trafikstyrelsen få lov til at udtale sig !
Det er så underordnet hvad det koster og hvilke ulemper togets brugere får -

  • 9
  • 11

Jeg håber at Odense Letbane har fulgt nøje med i denne frase af projekt styring, så de ikke bliver ramt ad se samme ting

Samme her, men jeg håber at man ser på hvad der gik galt, og lærer af de ting, og undgår de problemer og fejl det har været.

Sprovogn, jatak, men kig lige på hvad de andre gjorde galt.

Århushistorien er den første nye sporvogn i Danmark, og man bør forvente problemer.
Nå nu vi ved hvad vi skal kigge på så kan vi gøre det bedre i Odense og København.

  • 2
  • 1

Jeg synes det er værd at gentage, hvad det er Letbanen udtaler:

Stadler-togene nu har kørt 80.000 km uden passagerer eller 17 uger i prøvedrift uden passagerer

og

Der har været et enkelt uheld uden personskade, og dermed »svarer uheldsfrekvensen nogenlunde til dem, der kendes fra andre letbaner efter flere års drift«

Dette er, som jeg har forstået det, ikke deciderede testkørsler, men derimod kørsler efter faste køreplaner. Der er altså tale om måneder, hvor Letbanen tilsyneladende kunne have haft passagerer med.

Så det er ikke underligt, at en borger i Århus, kunne føle sig fristet til at synes, at det mere ligner at københavnerne i trafikstyrelsen morer sig med at sætte en kæp i hjulet for Letbanen i Århus. Men det er sikkert forbudt at sige, når Trafikstyrelsen er den autoritet, de er, men ikke mindst når det er sjovere at kalde det en Århus-historie. Det kan folk i hvert fald ikke få armene ned over.

Som en sidebemærkning: Hver dag, på vej til arbejde, krydser jeg banen, ved en af Letbanens stationer, og min respekt går til togførerne for at køre frem og tilbage i 17 uger uden passagerer. Det kan umuligt være særligt motiverende, men jeg synes, at de gør et vigtigt stykke arbejde i forhold til, at vænne århusianerne til, at Letbanen er i trafikken, og jeg synes personligt også, at det viser at problemet ikke handler om, om Letbanen kan køre eller ej.

/rant

  • 5
  • 11

Det giver ikke teknisk mening, både at skulle løfte kompleksiteten ved at køre blandt den øvrige traffik samtidigt med at er bundet til skinnerne og dermed også mister fleksibiliteten.

Det er det værste fra begge verdener: Transport-containeren skal tage højde for irrationelle mennesker i trafikken, hvilket giver forsinkelser, uheld og generer den øvrige traffik. OG man kan ikke køre derhen, hvor transportbehovet reelt er, men er nødt til at have folk til selv at gå til stationerne.

Fremtidens kollektive by-transport er selvfølgeligt selvkørende. En kombination af biler/busser, som har fordelen, at de kan fragte folk fra hvor de er til hvor de skal hen. Og metro, tog eller monorail, som man skal gå til/fra, men som har fordelen af, ikke at kæmpe blandt de andre i trafikken og dermed kan opnå hurtigere transport med bedre sikkerhed.

At bygge nye sporvogne er et decideret tåbeligt teknisk tilbageskridt, som måske skyldes en romantisk forestilling om at alt var bedre i Dirch Passer's tid.

  • 8
  • 14

Hvis det "kun" er papirarbejdet der halter, og der i den virkelige praksis ikke er nogen fare på færde ved, at sætte banen i drift, så kan det undre at man i trafikstyrelsen bevidst påføre selvskabet så store ekstraomkostninger som det vitterligt koster, at banen bare står stille.

Omkostninger, som sandsynligvis i sidste ende også vil ramme kunderne, indtjeningen og rentabiliteten i det lange løb.

En anden ting der undre, det er hastigheden mht. udarbejdelsen af en godkendelse, det virker lidt som, om, at nogle (trafikstyrelsen) er blevet trodsige, og for alt i verden vil genere banens igangsætning.

Hvorfor er det, at man ikke kan sætte sig ned sammen, og en gang for alle få løst det her?

Man kunne, som beskrevet andet steds, få den ide at der er gået djøfferi, jeg måske endda Københavneri i sagen. Hvis man i trafikstyrelsen prioriterede sagen, så burde den vel kunne løses ret hurtigt, i stedet for indenfor måneder og halve år.

Ps. Måske man skulle overveje, at udflytte trafikstyrelsen, det kunne måske give incitatament til mere effektivitet, nytænkning og fleksibilitet.

  • 7
  • 8

Jeg undrer mig over, at ingen medier har boret i den verserende uenighed om Trafikstyrelsens ret til at stille detailkrav til dokumentationen.

Som jeg har læst argumentationen fra Århus Letbane i flere artikler her og i andre medier, mener de tilsyneladende, at Trafikstyrelsen ikke har en sådan ret. De kan kun kræve, at Arhus Letbane har fået dokumentationen godkendt af en tredjepart, som er blevet autoriseret til at foretage sådanne godkendelser. Når denne godkendelse foreligger, kan Trafikstyrelsen ikke stille yderligere krav.

Jeg skal ikke kunne sige, om denne udlægning er korrekt. Men jeg kan konstatere, at den svarer meget godt til den uddelegering af statslig godkendelseskompetence, som vi har set på andre områder gennem de sidste 10-20 år, og dermed vil det ikke undre mig, hvis reglerne faktisk er, som Århus Letbane siger.

Så var det ikke noget, Ingeniøren kunne bore lidt i? Er Trafikstyrelsen reelt i gang med at overskride deres beføjelser?

  • 10
  • 1

Staten har trukket sig fra letbaneprojektet for et par år siden.
Ledende byrådspolitikere føler klart at den statsstyrede trafikstyrelse opfører sig arrogant, da staten ikke selv har noget i klemme længere og at det ikke foregår uden for egen dør. Det er i alt fald hvad byrødderne siger under 4 øjne når man møder dem under kommunalvalgkampen.

Metroen kørte på en dispansation de første 2 år. Man kan undre sig over hvorfor dette ikke kunne lade sig gøre i dette tilfælde.
Mon ikke både Keolis og Aarhus Letbane har planket så meget som overhovedet muligt fra Bergen, hvor samme tog kører fint med samme operatør. Så mon ikke der har været basis nok for at komme i gang på en dispensation?

Lige nu sidder Aarhus okmmune i samme saks, som kommunene selv sætter borgere i når der skal gives byggetilladelse. Den udstedende myndighed har intet i klemme og al økonomien hænger på den svage part.
Det er en magtkamp ikke et spørgsmål om sikkerhed.

  • 8
  • 5

Metroen kører på et lukket skinnesystem - letbanen blandt anden trafik..... muligvis derfor

Sludder. Metroen havde de samme problemer på de åbne strækninger. I begge tilfælde kan der komme bløde trafikanter ind på den faste bane.

Så snak om krav til svejsninger hvis en skinne knækker eller om lysstyrken i togets lanterne er kraftig nok - bør det stoppe en ibrugtagning på dispensation?

Jeg sidder her på kontoret og kan se letbanetoget passere hver 15 minut hele dag. For mig at se kører det i drift blot uden passagerer. Politiet har givet tilladelse til dette - og godt for fodgængere, cyklister og bilister er ved at vænne sig til toget i krydsene.

  • 6
  • 5

Metroen kørte på en dispansation de første 2 år. Man kan undre sig over hvorfor dette ikke kunne lade sig gøre i dette tilfælde.

Jeg ser en anden forskel - i Kødbenhavn havde man den fuldstændig sindssyge ide at nedlægge et stor del af bustrafikken, samme dag som metroen skulle starte. Derfor skulle metroen død og pine ud at køre. Ellers ville man blokere for den offentlige trafik "på ubestemt tid".
I Aarhus har man valgt at bevare bustrafíkken, hvilket giver mening, men modsat kan man så vente på at alle papirer er i orden.

Selv kan jeg berette at vi gik fra bus 6 gange i timen til 2 gange i timen, ca 15 min kørsel til metroen, og det kaldte de for fremgang. Resultatet var at alle købte bil og den "lokale" station stort set ubrugt.
Jeg havde hellere set bustrafiken bevaret, men metroen forsinket.

  • 5
  • 2

Jeg synes det er værd at gentage, hvad det er Letbanen udtaler:

Stadler-togene nu har kørt 80.000 km uden passagerer eller 17 uger i prøvedrift uden passagerer

og

Der har været et enkelt uheld uden personskade, og dermed »svarer uheldsfrekvensen nogenlunde til dem, der kendes fra andre letbaner efter flere års drift«

Det er vel ret nemt at fremvise en statistik med 'et enkelt uheld uden personskade' når man ikke må køre med passagerer..

I øvrigt er det jo ikke det Trafikstyrelsen har anfægtet.

De har anfægtet at det sikkerhedsledelsessystem som letbanen skal have til at håndtere sikkerheden åbenbart var mangelfuldt, og derfor kan de ikke stå på mål for at udstede en tilladelse til at de kan køre med passagerer.

  • 4
  • 1

Ja det kunne jo være noget med den her der ikke har været i orden:

(fra Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet)

Dokumentation af oplysninger

§ 12. Letbanevirksomheden skal til enhver tid kunne dokumentere at letbaneførerne og trafikstyringspersonalet har de fornødne kompetencer samt en gyldig helbredsgodkendelse.

Stk. 2. Dokumentationen skal som minimum indeholde oplysninger om uddannelse, tilladelser, oplysninger om efteruddannelse og instruktioner samt observation af den pågældende og resultater heraf.

  • 2
  • 0

Hvor er det dejligt let at sidde og slynge om sig med selvopfundne påstande om mennesker der er uduelige, vil vise magt, vil i avisen og hvad der ellers er af underlige argumenter (vi må hellere flytte dem til Jylland, så bliver det meget bedre). Måske har Keolis og Letbaneselskabet overset kompleksiteten I det arbejde de skal lave, eller man har tænkt at man kunne slippe let om ved det. "Når vi indbyder til åbningsceremoni er der ingen der tør afvise den mangelfulde dokumentation".

  • 3
  • 1

Jeg er godt klar over at Århus Letbane med tiden operationelt bliver en kombination af en jernbane og en letbane, og at en enkeltsporet jernbane stiller større krav til sikkerhed, signaler og uddannelse. Jeg er også godt klar over de udfordringer der er mht. skinnebåren trafik og bremselængder i vådt/fugtigt vejr. Men umiddelbart virker det som at kravene for at køre med en dobbeltsporet letbane er skudt over målet. Direktøren Kåre Clemmesen for trafikstyrelsen ligefrem sammenligner den med et flyselskab. Han siger:
” En letbane er som et flyselskab. Der skal være procedurer for hvilke risici, der er forbundet med at køre banen. Alle skal være klar og bevidst om de risici”
En letbane i byen kører efter letbanebekendtgørelsen, dvs. samme hastigheder som busser. Busserne kører hele tiden blandt alle typer af trafikanter – og altså efter min mening med samme risici.
Og mig bekendt efter 5 år i busbranchen, både som chauffør og driftskoordinator - bliver hverken by, land eller turistbusser mødt af krav der bare ligner dem som man åbenbart stiller til en letbane. Et kørekort til bus erhverves på 6 uger. En fyldt ledbus med 160 personer bringes ikke bare til standsning, og på våde vejbaner reagerer den ikke på rat udsving. Enhver kan købe en bus, købe en vognmandstilladelse og inden for 6 måneder (tror jeg) tage et 3 ugers obligatorisk vognmandskursus. Så kan man fragte folk rundt i land og by under alle forhold og med op til 100 km/t.
Hvis dokumentationen er så mangelfuld som påstås, hvordan kan man så tillade prøvekørsler, det er jo som regel omgivelserne der kommer til skade med letbaner, hvis man skal tro de amerikanske ulykkes tal, sjældent passagerne.
Hvem kontrollerer trafikstyrelsens og at deres krav modsvarer virkeligheden. Keolis er operatør på en relativ nyåbnet letbane i Nottingham, det må vel være nogenlunde de samme krav der gør sig gældende der. Er der nogen der har en god forklaring..? eller er det bare trafikstyrelsen, som nogen påstår, der skal vise hvem der bestemmer?

  • 3
  • 1

Det svarer lidt til at man ikke har udviklet krav til kørekortet. Derfor har de ansatte ikke et gyldigt kørekort til at køre med passagerer.

Som jeg forstår situation, så kan man ikke dokumentere at de ansatte har de nødvendige kompetencer. Sandsynligvis fordi de ikke har dem. Med det menes at de ikke har gennemgået en uddannelse i hvordan forskellige situationer skal håndteres. Måske fordi det kursus ikke er udviklet endnu.

Når det tager to måneder at skaffe dokumentation er det ikke kun et spørgsmål om papirarbejde. Indholdet af et kursus er måske bare papir, men bagefter skal de ansatte gennemføre kurset og det tager tid. Først herefter kan man dokumentere at de har kompetence til at køre med passagerer.

Det er ikke en god ide bare at køre derudaf uden kørekort.

  • 3
  • 0

Rolf Brems, at Trafikstyrelsen siger:
” En letbane er som et flyselskab. Der skal være procedurer for hvilke risici, der er forbundet med at køre banen. Alle skal være klar og bevidst om de risici”, hænger sammen med at de gerne vil frem-elske en sikkerhedskultur som den man ser inden for luftfart.
Og så følger de selvfølgelig den linje der er på området i de øvrige europæiske lande.
Du kan gå ind på Trafikstyrelsens hjemmeside og læse den relevante lovgivning.
Mener du at busbranchen er sikker ? Eller er man måske bare heldig at der ikke sker ulykker oftere ?
Husker du sagen om politiets bus-razzia ved dana-cup og ved spejdernes store landslejr i sommers ?
Som jeg husker det blev der taget adskillige busser som røg direkte til syn pga problemer med bremser og dæk. 4 dage i træk kunne de tage de samme busselskaber ved dana-cup. Samme ved spejdernes landslejr. Over et par dage kunne de gentage succeen og kunne tage de samme bussselskaber i de samme ting en gang til..
Men det var måske blot pedanteri fra politiets og biltilsynet. For det går jo meget godt i busbranchen..

  • 1
  • 0

Det er ikke en god ide bare at køre derudaf uden kørekort.


Det er jo ellers lige præcis det, man gør, hvis du har ret. Letbanen er i drift og har været det længe. Man medtager blot ikke passagerer.

Ifølge Rolf Brems er det primært omgivelserne, der kommer til skade med letbaner. Omgivelserne forsvinder ikke, blot fordi man ikke medtager passagerer.

Derudover har jeg svært ved at tro på, at der skulle være tale om problemer på det niveau. Der er jo ikke tale om et nystartet selskab, som selv har forsøgt at få et eller andet op at stå. Det er et selskab, som i forvejen kører med letbaner i andre byer. Og de har fået deres dokumentation godkendt af et uafhængigt organ, som blot ikke er Trafikstyrelsen.

Jeg ved som sagt intet som helst om godkendelse af letbaner. Men jeg ved noget om godkendelse af trykbærende anlæg. Her var det i gamle dage Arbejdstilsynet (og Direktoratet for Arbejdstilsynet), som skulle godkende al dokumentation. Den procedure blev for nogle år siden som følge af et EU-direktiv ændret, så dokumentationen i stedet skal godkendes af en uafhængig assessor, en såkaldt notified body. Dette er de internationale regler, der gælder indtil leveringen. Efter levering går man over i nogle nationale regler, hvor godkendelse af ibrugtagning og løbende tilsyn er overladt til nogle tredjeparter, som mere eller mindre er de samme som de føromtalte notified bodys. I hele den kæde ville det være højst atypisk, hvis Arbejdstilsynet gav sig til at detailkontrollere dokumentation.

Når jeg hører historierne om letbanen, hvor ledelsen siger, at Jernbanetilsynet blot skal acceptere, at den uafhængige assessor har udført den nødvendige kontrol af dokumentationen, kan jeg ikke lade være med at se parallellerne til trykbærende anlæg. Bunder ledelsens udtalelser i, at man på jernbaneområdet har indført tilsvarende regelændringer som for trykbærende anlæg?

Det må Ingeniøren da for pokker kunne finde en ekspert, der kan udtale sig om!

  • 2
  • 0

Det er tankevækkende at ledelsen påstår at en "notified body" har godkendt anlægget, men ikke er i stand til at stå og vifte med rapporten. Der er med stor sandsynlighed nogle fælles europæiske internationale regler for hvilke krav der er, og de har formodentligt været kendt i flere år.
Det er irriterende for Århusianerne men godt for samfundet at politikere lærer at det ikke er alt der er "til forhandling". Sagen bærer tydeligt præg af at man har forsøgt at presse det igennem.
Århus letbane har fået et meget mere detaljeret svar end bare "ikke godt nok".
Hvorfor kan de ikke stille med den liste over mangler der er påpeget og en tilsvarende liste de ting de har gjort så det skulle være løst. Hvis de har rent mel i posen skulle det ikke være et problem.

  • 3
  • 0

Det er jo ellers lige præcis det, man gør, hvis du har ret. Letbanen er i drift og har været det længe. Man medtager blot ikke passagerer.

Man kører også bil imens man tager kørekort. Hvis man sammenligner med busdrift, så er de måske nået til et punkt hvor chaufføren har kørekort til bus men ikke erhvervskørekort. De har sandsynligvis dispensation til at køre uden passagerer, så at de kan uddanne medarbejderne. Hvis de ikke kan dokumentere at nu har alle de nødvendige kvalifikationer, så kan man ikke bare sige at nu har i gjort det længe nok og vi gider ikke vente længere - sæt i gang.

Hvis de ikke har specificeret kravene til et letbanekørekort, eller myndighederne ikke har kunnet godkende den specifikation de har lavet, så er det svært at gennemføre uddannelsen. De kan køre lidt rundt og øve lidt mere, svarende til at tage flere kørelektioner. Men de kan ikke bestå køreprøven når den ikke er færdigudviklet.

  • 2
  • 0

Jernbaner og letbaner har en bedre ulykkesstatestik end bil og bustrafik, som i færre dræbte og sårede pr år!

Der kan derfor argumenteres for at udskydelsen af letbanen, koster liv og førlighed.

Hver måned banen udskydes, koster måske 1 død og 12 sårede, fra den bil og bustrafik trafik som banen vil fortrænge?
Dertil kommer luftforureningen fra de biler og busse, der køre videre, i ventetiden.
Deres forurening koster måske yderligere 1 død og 12 syge pr måned.

Et uheld med letbanen koster måske 3 døde og 27 sårede, pr år, og så er letbanenen et god "forretning" i meneskeliv og øknomi!

Alt menneskelig aktivitet har sådanne konsekvenser og selvom regnestykket er skjult, skal det stadig medregnes.

  • 0
  • 0