Åbne satellit-data afslører skovrydning verden over
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Åbne satellit-data afslører skovrydning verden over

Illustration: Mark Edwards / WWF-Canon

Via satellitter er det muligt for alle at holde øje med, hvor i verden der fældes og plantes skove. De data ligger åbent fremme for ngo’ere, politikere og embedsmænd verden over. Det betyder, at de kan holde øje med egne, men også andre landes skovrydning. Dataene ligger frit fremme, fordi Matthew Hansen fra Maryland University har viet sit liv til det, skriver nature.com.

Se data her.

Et eksempel kan være en skov i Indonesien, som er bestemt til at skulle bevares. Men Matthew Hansens data viser, at der er flere og flere røde pletter, som han mener, er illegale brande. Skoven forsvinder dag for dag.

Læs også: Satellitbilleder: Tropisk skov på størrelse med Norge bliver ryddet hvert femte år

Ifølge Hansens data er det specielt i lande som Indonesien, Peru, Congo og Brasilien, der foretages store skovrydninger. Blandt andet i forhold til Paris-aftalen fra COP21 er det vigtigt, at man kan holde hinanden op på de aftaler, der blev indgået.

Data er upålidelige

Siden 1990’erne er den bedste information, man kunne finde på skovrydning, blevet foretaget på jorden. Her har man på repræsentative steder målt populationen af individuelle træer og konkluderede så ud fra sandsynlighedsregning, hvordan det stod til med verdens skove. Denne metode bliver stadig brugt sammen med supplerende telemålingsdata, der indsamles periodevist. Problemet er, at det ikke er alle lande, der har ressourcer til at gennemføre disse undersøgelser, samt at mange af dem synes upålidelige.

Læs også: Trods FN’s nødråb: Verdens ørkener bliver grønnere år for år

Den slags data, som Matthew Hansen bruger til at holde øje med verdens skove, har eksisteret siden 1972, hvor man begyndte at samle billeder af Jordens overflade via satellitter. Dengang skulle man købe billederne til skyhøje priser. Det ville derfor blive meget dyrt at undersøge, hvordan verdens skove så ud.

Et skift skete i 2008, hvor USA løbende udgav alle data fra satellitten Landsat samt de 3,6 millioner arkiverede billeder fra den. Det viste, hvordan verdens trædække forandrede sig. Specielt i områder som Indonesien og dele af Rusland var der illegal skovrydning.

Men at analysere de store mængder data krævede kræfter, som ikke umiddelbart var tilgængelige. En løsning viste sig dog på en konference i Brasilien, hvor Google-ingeniøren Rebecca Moore ledte efter forskere til at afprøve hendes Earth Engine. Den er lavet til at analysere store mængder telemålingsdata ved at benytte Googles cloudcomputing kapacitet.

Svært at skelne forskellig slags rydning

Ikke alle er enige i, at satellit-metoden kan bruges til nøjagtigt at kortlægge, hvordan verdens skove har det. Nogle argumenterer for, at Hansens kort kan være misvisende. For eksempel skelnes der ikke mellem destruktion af naturlig skov og høst af dyrkede skove. Det kan føre til forkerte tal for, hvor meget skov der bliver ryddet.

Andre sætter spørgsmålstegn ved, om satellitterne kan monitorere præcist nok til at bestemme, i hvor høj grad de enkelte lande lever op til deres forpligtelser i forhold til klimaforandringer og skovrydning - her også i lyset af Paris-aftalen.

Danmark giver tilskud til at plante skov

En af de vægtigste årsager til at plante skov er miljøet. I Danmark kan landmænd i øjeblikket søge om penge fra Miljø- og Fødevareministeriet til at omlægge marker til skov.

Hvis det er marker, som ligger inden for delvandopland, også kaldet kystvandområde, med indsatsbehov over for kvælstof, er der et tilskud på op til 32.000 kr./ha. Ligger det uden for delvandopland, er der et tilskud på op til 24.000 kr./ha. Det samlede afsatte beløb fra ministeriet er 30 millioner kr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først