935 MW - og så stopper den danske solcellefest
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

935 MW - og så stopper den danske solcellefest

Efter at energiministre gennem flere år i hast har ændret på støtteordninger til opførelse af solceller, er støtten i dag begrænset til en enkelt ordning. Men med dens begrænsede motiverende virkning vil udvidelsen af solceller i Danmark nok ebbe ud inden for få år.

Læs også: Politisk slingrekurs på solcellefronten

Af Energistyrelsens seneste opgørelse over udbygningen af solceller i Danmark fremgår det, at der er en forventning om at nå et niveau på cirka 935 MW inden for de næste par år mod 819 MW i dag. Men forventningen skyldes hovedsageligt en mulig realisering af ansøgninger til fire nu ophørte støtteordninger.

Læs også: Igen-igen: Nyt hovsa-indgreb mod solceller stemt igennem

Således er der givet tilsagn til støtte til i alt 95,5 MW solcelleanlæg, men kun 11 MW af disse er givet til den eneste nuværende, åbne støttemulighed, ‘Nettoafregning uden pristillæg’. En ordning, som giver ejeren af et solcelleanlæg mulighed for afgifts- og tariffritagelse på elektricitet til eget forbrug, mens overskydende produktion kan sælges på markedsvilkår eller gives gratis væk til elnettet.

Læs også: Dansk solcellemarked er dybfrosset

Det er ikke en synderligt god forretning for en privat solcelleejer, som typisk ikke har sit el-forbrug i de timer, hvor solen skinner mest. Medmindre politikerne søsætter nye ordninger, kan man derfor frygte, at udbygningen vil stagnere, når de sidste ansøgninger til gamle ordninger er færdigbehandlede.

60-40-ordningen fylder mest

Af de gamle støtteordninger er det den omdiskuterede og nu lukkede 60-40-ordning, der ud fra Energistyrelsens opgørelse kan føre til den største solcelleudbygning de kommende år. Således er der givet tilsagn til 64 MW under denne ordning, mens der er 4,5 MW allerede nettilsluttede solceller, som venter på en endelig afgørelse på ansøgninger.

Læs også: Energiminister vil have øjeblikkeligt stop for støtte til solceller

Trods politiske initiativer for at bremse ordningens popularitet, vil 60-40-ordningen, som den eneste, overgå den støttepulje der er afsat i Energiforliget.

I forliget er der afsat støttemidler til 60 MW, mens Energistyrelsen estimerer, at der vil realiseres 197 MW på 60-40-ordningen.

Læs også: Leder: For femte gang – stop nu hovsa-lovgivningen om solceller

Til gengæld er blandt andet de årlige solcellepuljer slet ikke blevet søgt i samme omfang, som finansieringen lægger op til.

Fra 2013 og frem til 3. april i år var der rejst solcelleanlæg svarende til 11 MW, mens der med et tilsagn om 18 MW og verserende ansøgninger er en forventning om i alt 31 MW. I Energiforliget er der afsat midler til 100 MW.

I forbindelse med offentliggørelsen af de nyeste solcellestatistikker udgav Energistyrelsen også en sammenfattende analyse over en femmåneders periode fra november 2016 til april 2017. Her ses, at der pr. 3. april 2017 er tilsluttet i alt 96.596 solcelleanlæg svarende til ialt 854,6 MW. Det svarer til en stigning på 8 procent over perioden i tilsluttede MW.

Grafen herover over viser jo tydeligt at intalleret effekt er politisk styret.

Men desværre viser det jo også at politiske beslutninger hurtigt gøres om og det bla til skade for de private der har investeret store summer i mikro solcelle anlæg.

Proppen i november 2012 med indførslen af en 20 årig overgangsordning var første step. Martin Lidegaard blev citeret gentagne gange for ikke at ville ændre ordningen med tilbagevirkende kraft for nuværende solcelleejere, så de kunne sove roligt om natten.

Siden da er ordningen blevet forringet gentagne gange ...

Væsentligste ændring er opkrævningen af rådighedstarif og transportbetaling, men nu arbejdes der på helt af afskaffe års netto afregningen for de ca 80000 anlæg der blev installeret efter reglerne fra 2010 til 2012 - Istedet skal strømmen købes/sælges på timebasis.

http://www.danskesolcelleejere.dk/2017/05/...

Ideen er måske meget god med et ensartet marked for køb/salg af strøm, men det var ikke forudsætningen som mange mennesker investerede i solceller efter.

Dem der investerede senest havde godt nok udsigt til temmelig store gevinster, men alle dem der tidligt gik ind i det risikerer nu aldrig at få pengene hjem igen.

  • 6
  • 1

Væsentligste ændring er opkrævningen af rådighedstarif og transportbetaling

Disse bidrag har hele tiden været lovpligtige.
El forsyningene opkrævede dem imidlertid ikke fra starten, hvilket blev dem pålagt på et tidspunkt.

Det er jo også helt rimeligt at de opkræves, hvorved ejere af solceller ikke kører frihjul, uden at yde deres forholdsmæssige bidrag til drift af elnettet.

  • 5
  • 6

Solcelleprislerne rasler ned - og laves nu så de er en del af et almindeligt tag (se Tesla!), batteripriserne ligeså, og så er der muligheder for at gemme for eksempel varme og kulde forholdsvis billigt...

Hertil kommer at et hjem kan bruge batterier der er udtjent i elbiler, så de næsten ligefrem bliver gratis når de nuværende elbiler om nogle år skal have skiftet deres batterier..

Er det ikke kun et spørgsmål om tid indtil enhver der har passende facade og/eller tag bliver selvforsynende med el og varme (køling) og kun lige bruger elnettet når der er specielle behov? Uden nogen form for støtte eller tilskud?

Måske knap 5 år?

  • 9
  • 6