900 satellitter i lav bane - lyder som projekt "rumskrot".
Hvis det skal være muligt i praksis må de anbringe flere satellitter i rummet samtidigt for hver opsendelse.
Et netværk af satellitter skal levere satellitsignaler til selv Jordens mest øde egne, så skoler, nødhjælpsarbejdere og alle andre har mulighed for en hurtig internetopkobling.
Sådan lyder visionen for det amerikanske firma OneWeb, der har udviklet modtagere, der kan monteres på alt fra biler til hustage og sende 3G-, 4G- og wifi-signaler ud i nærområdet.
Fly- rum- og forsvarsgiganten Airbus skal levere de mindst 900 satellitter, som det stort anlagte amerikanske projekt skal bruge for at kunne dække jordkloden med højhastigehds-internet.
Det annoncerede OneWeb og Airbus i går i forbindelse med flymessen Paris Air Show, som ing.dk kunne fortælle i går.
Læs også: Airbus skal levere 900 satellitter til internet-projekt
Kontrakten lyder på mindst 900 satellitter, som skal produceres i et hidtil uset tempo. Airbus oplyser, at de forventer at kunne producere op til fire satellitter om dagen. Til sammenligning mener selskabet ikke, at det tidligere er lykkedes nogen at producere en satellit på en enkelt dag.
»Dette partnerskab er et fantastisk nyt kapitel i vores rumhistorie. At samarbejde med OneWeb med et krav om at producere adskillige små satellitter om dagen har inspireret os til at udvikle innovative løsninger og processer, der dramatisk vil sænke omkostningen ved at producere store antal enheder til krævende formål i rummet,« siger François Auque, leder af rumsystemområdet hos Airbus Defence and Space i en pressemeddelelse.
Han vurderer, at det er muligt på grund af selskabets erfaring i at udvikle og masseproducere Airbus A350-fly og deres erfaring med pålideligt rumudstyr.
Ikke desto mindre vil de mindst 900 satellitter mangedoble det antal Airbus-satellitter, der er i kredsløb om Jorden. Selskabet har, trods sin erfaring, kun omkring 80 satellitter i kredsløb i dag.
Airbus vil bygge de første ti enheder i Frankrig og derefter rykke produktionen til en nyoprettet fabrik i USA, hvor masseproduktionen skal foregå.
Satellitterne skal hver veje under 150 kg og være omkring en meter høje. Tilsammen vil den første generation af netværket med 900 satellitter kunne levere en båndbredde på 10 terabits pr. sekund.
Ifølge Airbus vil satellitterne levere internet i hastigheder, der ligner moderne fibernet til den enkelte bruger. Tanken med netværket er, at både mobiludbydere, andre virksomheder og private kan købe modtagerne for at sikre mobildækning til sig selv eller sine kunder.
Det er endnu ikke blevet afsløret, hvordan OneWeb forventer at få satellitterne i kredsløb om Jorden. Det fremgår dog af pressemeddelelsen fra Airbus, at opsendelserne begynder i 2018.
OneWeb har tidligere oplyst, at de vil bruge Virgin Galactics rumfly til at bringe satellitterne op i 1200 km over Jorden, hvilket blandt andet understøttes af, at Virgins grundlægger, Richard Branson er en del af OneWebs tre mand store bestyrelse. Selskabets rumfly styrtede dog under en testflyvning i Mojave-ørkenen sidste år, hvormed en af flyets to piloter døde.
Det fremgår derudover ikke, hvordan de økonomiske forhold mellem virksomhederne er. Airbus omtales i meddelelser fra de to selskaber som industripartner i projektet, hvilket kunne indikere, at selskabet selv kommer til at investere i projektet, vurderer BBC.
900 satellitter i lav bane - lyder som projekt "rumskrot".
Hvis det skal være muligt i praksis må de anbringe flere satellitter i rummet samtidigt for hver opsendelse.
I 1200 km højde, er det vist ikke det store problem.
Mon ikke man vil benytte en teknik lignende cubesat, hvor flere satellitter sendes i kredsløb fra en enkelt opsendelse.
Det bliver svært et få økonomien til at hænge sammen....meget svært. Brugerne af internettet er vant til at betale til provideren, men derudover er (næsten) alt gratis.
Det ligner en gentagelse af Iridium-projektet, som floppede, fordi GSM-standarden for mobiltelefoni overhalede det.
Min. 1200km afstand til forbrugeren, virker som noget af en opgave.
Recorden på længste Wifi transmission skulle være omkring 300-400km, med en retningsbestemt antenne i begge ender.
Sateliten må skulle udstyres med en form for konvertering af signalet, så wifi signalet bliver lavet om til en frekvens der har længere rækkevide og rundstråle, ellers vil kommunikationen mellem sateliter være et problem. Alternativt skal man have 900 base stationer.
Kan ikke forklare hvorfor, men det ligner desværre på manger punkter det projekt Intel og Nokia annoncerede og delvist gik helhjertet ind i mht at opbygge et ny styresystem til mobilen. Historien og hvad den gjorde ved Nokia kender I. Og hvorfor ligner det, (hvilket jeg ikke håber)? Med mindre Supermagten USA har fået nye strategiske mål, ligner det dem dårligt at sprede ud af godbidderne til delvise partnere (jævnfør årene 2002, 2003 og 2004 - situationen op til invasionen i Irak). Håber virkelig Airbus ved hvad og med hvem de handler.
Du skal nok snarere købe en WiFi-router der snakker med satelitterne.
Dyrt, ja, men der er 7 milliarder potentielle kunder.
Der er så kun 10 Terrabit, så hvis du sælger 10 Mbit forbindelser, og regner med et snit på 2 Mbit, så kan de have 5 mio kunder
5000000 abonnenter x 10 usd pr måned = 600 mio pr år
Opsendelsespris. 150 kg * 10000 usd * 900 = 1350 mio
Det ser da ud som en helt ok forretning :)
Indtægten kunne sikkert videre optimeres ved at tilbyde 1 Mbit forbindelser for 2 usd pr måned, det vil være nok for friluftsfolk, samt tredieverdens folk der lige er kommet på nettet, og vil kunne hjælpe med at betale for den fortsatte udvidelse op til 90000 sattelitter, med 500 mio abonnenter.
Når det så kører er det jo fantastisk, men jeg siger bare....damn en vedligholdelses opgave der følger, og hvad med når systemet efter et par år er bagud teknologisk, og det hele skal opgraderes?
Det lyder som en fantastisk ide, men kan simpelthen ikke være andet end håbløst upraktisk.
"OneWeb, der har udviklet modtagere, der kan monteres på alt fra biler til hustage og sende 3G-, 4G- og wifi-signaler ud i nærområdet."
Det vil så nok være op til private virksomheder at betale modtageren og sælge abonnementer.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard