9 ud af 10 franske vine indeholder pesticider

Kun hver tiende flaske testede negativt for spor af kemiske rester fra pesticider. Det er resultatet af et fransk studie, der går i detaljer med 300 vine fra blandt andet Bordeaux, Rhône, Madiran og Gaillac årgang 2009-2010.

Vinene blev testet fra 50 forskellige molekyler som pesticider og fungicider (svampedræbere). Et fungicid, der skal forhindre råd, er blandt det hyppigst fundne. Det er samtidig også det mest benyttede i druernes vækstsæson.

Nogle vine indeholdt rester af op til ni forskellige sprøjtemidler.

Pascal Chatonnet, som selv driver vingård og forsker i vinproduktion, har stået i spidsen for studiet, som er udført på Excel-laboratoriet i Bordeaux. Han påpeger, at tilstedeværelsen af flere forskellige kemikalier kan være mere skadeligt end blot ét.

Alligevel mener han, at forbrugerne kan være trygge. Alle sprøjtemidler blev fundet i koncentrationer under grænseværdien.

Til gengæld kan der opstå alvorlige problemer for dem, som sprøjter giften: I maj 2012 konkluderede den franske regering, at der forbindelse mellem pesticiderne og Parkinsons sygdom hos markarbejdere. I januar opdagede neurologer fra UCLA (Californiens universitet, Los Angeles) en sammenhæng mellem pesticidet benomyl og Parkinsons.

Mens vinmarker blot udgør tre procent af det franske landbrugsareal, benytter vinbønderne 80 procent af fungiciderne. Frankrig har som målsætning at reducere brugen af pesticider med 50 procent frem mod 2018.

Dokumentation

Artikel i La Journée Vinicole

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er pesticidrester jo tilladt i varierende mængder. Status for benomyl kan findes her: http://ec.europa.eu/sanco_pesticides/publi... Både rosiner og rødvin har tidligere år været i top 10 blandt den danske befolknings kilder til indtag af pesticidrester. Siden jeg opdagede det har jeg forsøgt at bidrage til at opbygge et marked for økologisk rødvin (og rosiner). Venlig hilsen, Klaus

  • 0
  • 0

Burde alle rester og spor af stoffer der anvendes i produktionen stå på deklarationen bag på flasken?

Også tungmetaller hvis marken er gødet med kloark slam, lad os få fortegnelsen på flasken, så kan forbrugerne selv vælge.

Personligt undgår jeg Fransk vin og ost når der er andre valgmuligheder, siden deres helt ufarlige atomprøvesprængning, kun de to produkter, stadig Fransk bil, og sikkert andre ting jeg ikke lige tænker over, og kun midlertidigt indtil nogen forklarer mig hvorfor dette ufarlige forsøg ikke kunne foregå i Frankrig. http://www.iaea.org/Publications/Booklets/...

Jeg ved heller ikke om vin fra Chile Australien Sydafrika eller Italien har mindre rest mængder, det står jo ikke bag på flasken.

  • 0
  • 0

Ja - det må I nok sige. Hestekød i oksekødet? Hvor mange manges liv og velvære skal sættes på spil? Hvor er velfærden og demokratiet? Forleden kunne vi høre om en svinebaron, der lod sine svin lege med legetøjet på en helt forkert måde. Hva er det for svineri? Heldigvis fik han, efter hvad jeg har læst, en straf på 644000 kroner. Alt for lidt synes jeg, men bedre end ingenting.

I øvrigt tror jeg, at det er ham prinsen med kongedrømme, der af lutter misundelse står bag vin-skandalen.

  • 0
  • 0

Med hensyn til om sprøjtemidler der er anvendt under produktionen bør være deklareret på flasken - så er det faktisk en rigtig god ide, som jeg har arbejdet lidt med i nogle måneder. Særligt for de sprøjtemidler som er opført under Rotterdam konventionen kunne det være interessant for at skabe markedsmekanismer, som kan bidrage til at disse midler med stor akut giftighed eller stor kronisk skadevirkning udfases. Sprøjtemidler findes der hvor der er intensiv fødevareproduktion. Jo mere gartneri jo værre. Et af de mest sprøjtede arealer i verden er Central Valley i Californien som også i øvrigt også har en betydelig vinproduktion og de kendte californiske rosiner: "The greatest pesticide use occurred in the San Joaquin Valley. Pesticides with the greatest increase in pounds applied included 1,3-dichloropropene (1,3-D), a fumigant whose use went up by 2.4 million pounds, or 37 percent. It is used on strawberries, almonds, sweet potatoes, carrots, and table and raisin grapes. This fumigant is an alternative to methyl bromide, which is being phased out under an international treaty to protect the ozone layer. Other pesticides that showed growth in pounds applied were metam-sodium, a fumigant used on carrots, processing tomatoes and potatoes; glyphosate, an herbicide used on orchard floors, rights of way and preplanting for row crops; metam-potassium, a fumigant used to prepare fields for processing tomatoes, sweet potatoes and carrots prior to planting; and kaolin, a clay-based fungicide and insecticide commonly used on organic crops." Venlig hilsen, Klaus

  • 0
  • 0

Vin er en væske der indeholder en nervegift, der foruden at påvirke nerver og blodkar, kan give skrumpelever ,hjerneskader og podogra.

Giften er selvfølgelig alkohol, der forfindes i vine i procentmængder.

At bekymre sig om pesticidreter ,der kan findes i milliPPM i en rødvin. må skyldes at man ikke kan se skoven for bare træer

Det er underligt at læse en manglende evne for sondring, her på dette sted.

  • 0
  • 0

Det er underligt at man kan have så lidt forståelse for toksikologi. I maven har vi en en naturlig produktion af ethanol, og derfor har kroppen gennem evolutionen etableret en vis høj kapacitet til at nedbryde ethanol. Denne evolutionære proces har ikke fundet sted for mange af de aktivstoffer som findes i de pesticider som anvendes i landbruget. Ydermere er pesticider netop selekteret til at blokere væsentlige livsfunktioner hos levende organismer - således at de hos pattedyr både kan forstyrre egne processer og processer hos de bakterier mv. som vi lever sammen med. Flere af de anvendte stoffer findes i flere kirale former hvor nogle hurtigt nedbrydes, men hvor andre er meget svært nedbrydelige. Både stofferne selv og deres nedbrydningsprodukter kan have såvel akut toksiske som kroniske giftvirkninger, herunder coktailvirkninger og hormonlignende virkninger som er meget dårligt dokumenteret. Særligt hormonlignede effekter kan ofte dokumenteres ved koncentrationer som ligger tæt på eller under de fastsatte grænseværdier. Desværre har industrien forskere ikke tid til at dokumentere disse effekter og de offentlige forskere har meget knappe ressourcer. Flere danske forskere har dog dokumenteret sådanne forhold og jeg henviser dig gerne til et par stykker af dem, hvis du er i tvivl. Venlig hilsen, Klaus

  • 0
  • 0

Giften er selvfølgelig alkohol, der forfindes i vine i procentmængder.

At bekymre sig om pesticidreter ,der kan findes i milliPPM i en rødvin. må skyldes at man ikke kan se skoven for bare træer

Og hvad fordækt er der i det?, der er ingen der skjuler den oplysning fra dig, ofte står det fremhævet på forsiden med ekstra store typer, men det står altid et eller andet sted på flasken/kartonen.

  • 0
  • 0

Hvis man drikker rødvin i de mængder. at de rester af pesticider skulle blive et problem , så er man vist at betegne som alkoholiker.

Man skal huske at alt er farligt at indtage, men selv de giftigste stoffer kan anvendes som lægemidler: Botulinus toksin og Cuare

Alle ønsker at leve længe men hvad hjælper det hvis hjernen og leveren er stået af på grund af man har drukket "ufarlig" økologisk rødvin, så man ender som sund og rask grøntsag :o)

At fravælge fransk rødvin fordi man tror at de er "giftigere" end alle andre , må siges at være ret naivt, al den stund at det franske appellationssystem er ret hårdhændet mod vinbønder der ikke retter sig efter appellationens forskrifter, herunder pesticidsprøjning.Her er der kontrol med produktionen. Anderledes stiller det sig i østrig spanien og Italien hvor man har fundet de underligste kemikalier i vine og olivenolie..

Forøvrigt anvender økologiske vinbønder også pesticidsprøjtning med bourdeauxvæske ! Et andet ord for blandingen af kobbersulfat( kobbervitriol) og calciumhydroxid:o)

Og hvis man er bange for de nævnte stoffer kan man da bare lade være med at drikke rødvin, det er da ret enkelt.

  • 0
  • 0

At fravælge fransk rødvin fordi man tror at de er "giftigere" end alle andre , må siges at være ret naivt

Hvem har skrevet at de fravælger fransk rødvin fordi de tror at det er giftigere end alle de andre?

Jeg skrev at jeg fravalgte Fransk rødvin når der var et valg, oprindeligt pga Frankrigs præsidents holdning til atomprøvesprængninger og vinbøndernes støtte til deres præsident, den slags bliver hurtigt en vane, specielt når Fransk vin hverken er billigere eller bedre.

  • 0
  • 0

Spændende debat at følge om hvad folk mener om Fransk vin. Jeg ved godt at Italiensk vin efterhånden har overtaget det danske marked. Og at Fransk vin kun er repræsenteret på samme niveau som fx. Chilensk og Syd Afrikansk vin i supermarkederne. Men smutter man i stedet ind i en vinforretning, så kan man få lov at smage hvordan Fransk vin smager. Og det er faktisk ikke så ringe.. men klart, man skal noget op i pris for at finde det som smager. Men da skal man også med Italiensk vin. For dem som tror at man kan få en Amarone med Amarone smag for under 200 kr, er naive. Det er har gjort Amaronen så kendt, er flasker fra 400,- kr og opefter. Og så slår supermarkederne igen plat på navnene, så længe at de blot overholder papirets spille regler.

Og som Klaus og Benny så fint diskutterer. Så er spørgsmålet jo hvad der skal stå på bagsiden af etikken. Hvor meget skal deklareres? Får ja, der bliver brugt pesticider på mange vinmarker over hele verden. Men som spørgsmålet også rejses: Hvor stor en mængde skal der til, før det påvirker organismen? Og hvor mange glas vin skal man indtage for at nå op det mål?

Heldigvis er man da stoppet med at bruge bly i vinene i dag :-)

For mig afhænger skiltningen af, hvornår man overskrider et farligt niveau. Måske skal der blot skrives på flasken, er der er brugt pesticider ligesom der i dag skrives at den indeholder sulfitter.

  • 0
  • 0

Det har vi opfattet Benny, men vi andre har også læst to indlæg af Klaus Sall :o)

Jo men han har et eller andet sted ret i sine synspunkter, der er også forskel på hvor meget man kan tåle, f.eks må jeg altid fjerne agurkeskiven hvis jeg køber en burger, jeg kan blive ret syg af sådan en, for mange år siden var der også problemer med æbler, men fra kendte usprøjtede haver har jeg aldrig haft problemer, er i øvrigt alt spisende, har også dyrket agurker, og har 2 æbletræer, og køber ofte æbler, det jeg ikke kan tåle bruges ikke længere på æbler.

Grænseværdier er vel bare det de fleste kan tåle, eller også sættes det efter hvad der er nemt at måle.

  • 0
  • 0

Uden at tage stilling til de små pesticidrester, så burde midler med Benomyl forlængst være forbudte. Midlet er ikke særlig giftigt for mennesker og dyr, men er meget giftigt for regnorme. Da man benyttede midlet i frugtplantager kunne man se hvordan bladene hobede sig op under træerne - der var ingen regnorme til at trække dem ned i jorden. Ud med Benomyl, der er mange andre effektive svampemidler, der kan anvendes. Bjarke nævner Bordeauxvæske, som var det middel, der reddede den franske vinproduktion for mange år siden. Man er nødt til at have svampemidler, hvis man vil have vin.

  • 2
  • 0

Man er nødt til at have svampemidler, hvis man vil have vin.

Det er der ingen der anfægter, og man bør da stadig angive de mængder der er i slutproduktet.

Det vi gør nu er at skjule mængderne af stoffer som alle ved er der, men hvorfor skjuler vi det, er det for at så mange som muligt skal leve i lykkelig uvidenhed?

Er det fordi at pesticidrester er en naturlig og sund del af produktet?

Er det fordi at forbrugerne ikke kan overskue hvad de skal med al den information, dvs at man er bange for fejlfortolkninger, som hvis vinen kun indeholder halvdelen af grænseværdien, så er den nok sundere end den den anden flaske der indeholder næsten det dobbelte, og at der er risiko for at forbrugerne fokuserer på de ikke særlig skadelige pesticidrester i stedet for alkoholen?

Skal vi være usunde så skal det i det mindste være sjovt.

  • 0
  • 0

Det kunne jeg nu da sagtens finde på at anfægte. Faktisk er det økologiske areal med produktion af vin i stærk vækst. Nogle af verdens fineste vine er biodynamisk dyrkede. Det ændre ikke på, at der også i den økologiske produktion på mange vin-arealer anvendes svovl og kobber, som også er skadelige for miljøet. Men, der er altså også økologiske vinarealer, hvor man ikke anvender disse stoffer, så en del økologer forsøger på at finde andre mere bæredygtige løsninger på svampeproblemerne. Hvis man ikke anfægter behovet for at anvende gifte til fødevareproduktion så finder vi ikke de løsninger som kan bringe os i den retning. Venlig hilsen, Klaus

  • 0
  • 0

Det kunne jeg nu da sagtens finde på at anfægte. Faktisk er det økologiske areal med produktion af vin i stærk vækst. Nogle af verdens fineste vine er biodynamisk dyrkede.

  • du ignorerer totalt, hvad der blev skrevet - og i stedet gentager du påstanden om de økologiske vine. Jeg må henvise til mit tidligere indlæg, hvor det fremgår, at det er snæversynet at se på et meget kort tidsrum. Det er en kendsgerning, at fransk vinavl var ved at uddø - kun bordeauxvæsken redede den. Det er også en kendsgerning, at økologiske vine - ligesom andre økologiske produkter - indeholder flere giftstoffer end de traditionelle drift. Det skyldes dels plantens egen immunsystem, men den største enkeltfaktor skyldes svampetoksiner. Forholdet mellem de naturlige gifte og de, der stammer fra sprøjtning er meget stor - Pauling angiver en faktor på 1:100, der er for lille i eksemplet med vinavl.

@Benny, du erkender det er nødvendigt med svampemidler, men ingen prøver da at skjule noget som helst. Der foretages prøver, enhver kan analysere produktet. Der er kontrol med midlerne, der naturligvis skal være godkendte. Problemet er, at enkelte avlere kan bryde reglerne, derfor er der kontrol på produktionsstedet. Pesticidrester er et luksusproblem som desværre helt overskygger de langt større problemer, der vitterlig findes. Hvad med kølevæske i vinen - glycerin er et fortræffeligt stof til at "forbedre" en dårlig vin?

  • 0
  • 4

enhver kan analysere produktet.

Mener du i ramme alvor at fru Jensen på 92 der har vundet en flaske vin i pensionist banko, har mulighed for at analysere drikken inden hun tager et glas?, mit gæt er at hun har udfordringer nok i bare at få lukket op og få lidt af indholdet over i et glas, jeg er teknik interesseret og har hverken et laboratorium eller viden til at finde disse pesticid rester, jeg tror desværre at der er flere også i dette forum der ikke tilhører "enhver gruppen", så var det ikke lettere at deklarere hver enkelt batch efter tapningen.

Tænk også på alt det gode vin der går til prøver når alle der køber et par flasker skal analysere inden der drikkes.

  • 0
  • 0

@Benny -klip-

Mener du i ramme alvor at fru Jensen på 92 der har vundet en flaske vin i pensionist banko, har mulighed for at analysere drikken inden hun tager et glas?,

-klip-

Nej selvfølgelig skal hun ikke det, min pointe var netop at grænseværdierne for pesticidrester er sat så lavt, at det intet har med sundhed at gøre. En anden pointe er den, at de naturligt forekommende giftstoffer er langt større og mere giftige end de evt. små pesticidrester. benomyl er f.eks. ganske harmløs overfo rmennesker, men uhyre giftig for regnorme, og derfor skal den fjernes. Selvfølgelig skal forbrugeren ikke selv rende til laboratorierne, det har vi en hel hær af kontrollanter til at gøre. Der er ved at være flere kontroller end landmænd, som løser et par problemer med dels arbejdsløshed, dels fritager det i nogen grad landmanden for at bruge tid på at finde ud af, hvad han skal bruge de kompensationsmidler, som EU betaler. Det er heller ikke fru Jensen, der er bekymret, men Benny, Kjeld m. fl., der er bekymrede over nogle harmløse stoffer, men ikke over de mere end 100 gange flere giftstoffer fra f.eks. svampe. Grænseværdierne ligger langt under de tilladte mængder af uran, thorium, nikkel, arsenik m. fl. i drikkevand. Især arsen kan være et problem.

@Jørgen, hvis du søger i Google efter toksiner, aflatokisner, ocratoksiner, vil du få en række hits - f.eks.: https://pure.au.dk/portal/files/3018281/Ra...

@Bjarke, kun lige den bemærkning, at maltbyg er underkastet en række restriktioner som kontrolleres i marken. Jeg skal undlade at nævne noget af det apotek af stoffer, der anvendes i produktionen af øl.

  • 1
  • 1

Det behøver du heller ikke Per. Jeg har arbejdet på Tuborg i hele min studietid :o) Da jeg startede skulle der anvendes 145 gram maltbyg til en pilsner og da jeg sluttede var vægten faldet til 73 gram per pilsner. Jeg skal ikke udtale mig om kemien derfor.....enzymer var ildeset alle vegne, bare spørg Novo der havde problemer med vaskepulver enzymer i slut 1960erne :o)

  • 1
  • 0

WHO anbefaler en højesteværdi for drikkevand på ikke over 50 ppm. Vand med større monekylere strukturer kan således ikke optages i kroppen. Vi har i Danmark mellem 260 og 360 ppm..(hvor jeg har målt) Resultatet er hyppige wc besøg og dehydrering, Selvom man drikker flere liter vand om dagen, kan man dø af dehydrering.

Lav struktureret vand i dit køkken gratis ! Du har brug for: 2 tomme (vin) flasker og en slange ca 5 cm. lang. Fyld den ene med vand og den anden med luft. forbind dem, således at den fulde flaske er øverst. giv den et kraftigt drej imod urets retning. Gentag dette 4 gange, og du har nu lavet struktureret vand.

Det smager helt fantastisk blødt

Stil nu en fuld flaske opad din vandmåler, - tæt op ad. anlæget er nu monteret uden konstruktive ændringer.

Ps: Gør det nu bare, og lær noget nyt dr. Google evt. Schauenburger, grander, og emoto

Mvh og tillykke

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten