88 procent af verdenshavene flyder med plastaffald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

88 procent af verdenshavene flyder med plastaffald

På overfladen af 88 procent af verdenshavene flyder der større eller mindre stykker plastaffald til fare for dyrelivet i havene.

Det konkluderer den hidtil mest grundige kortlægning af plastaffald og mikroplast, som et internationalt forskerhold under spansk ledelse har gennemført.

Ifølge en artikel i det videnskabelige tidsskrift PNAS findes plastaffaldet hovedsageligt i fem store områder, hvor det cirkulerer rundt med havstrømmene.

Læs også: Plastaffald skader havene for 70 milliarder kroner

Men der er langtfra tale om de affaldsøer, som medierne tidligere har rapporteret om. Tværtimod finder forskerne langt, langt mindre plast i havene, end de havde forventet.

Forskernes kort over, hvor zonerne med plastaffald findes, og hvordan affaldet bliver sendt rundt med havstrømmene. (Ilustration: PNAS) Illustration: PNAS

Den nye undersøgelse bygger både på et spansk forskningstogt i 2010, på indsamling fra andre skibe og på den videnskabelige litteratur om emnet. Den kommer frem til, at man hidtil har fundet mellem 7.000 og 35.000 ton plastaffald i verdenshavene.

Det svarer til, at der er mellem 200 og 600 gram plast pr. kvadratkilometer i overfladen af de subtropiske strømme, skriver en af forskerne, direktør Carlos Duarte fra Oceans Institute at University of Western Australia, i et indlæg på mediet The Conversation.

Læs også: Mikroplast går lige gennem rensningsanlæg

Det er bogstaveligt talt en dråbe ikke kun i forhold til vandmængderne, men også til, hvor meget plast der forventes at være i havene.

Hvis man tager udgangspunkt i, at 0,1 procent af den globale plastproduktion ender i havet, og at to tredjedele af det når ud på åbent hav, så burde der være en million ton eller 100 gange så meget plast, som forskerne rent faktisk har fundet.

‘Det synes måske at være gode nyheder, men det betyder, at hvis vores beregninger er korrekte, så kan vi ikke redegøre for, hvilken skæbne 99 procent af det affald, der ender i oceanerne, lider. Det er en foruroligende indsigt’, skiver Carlos Duarte.

Læs også: Biologer slår alarm: Sild og muslinger er fyldt med plastaffald

Han fremhæver, at mængden af den plast, som det lykkes at finde i verdenshavene, overhovedet ikke er steget i ti år. Det er højst overraskende, for det tager mange årtier for plastaffald at blive nedbrudt.

Det betyder, at den eller de ukendte mekanismer, som fjerner plasten fra overfladen, virker lige så hurtigt, som mennesket tilfører nyt plastaffald til havene.

Hvordan det går til, kan forskerne foreløbig kun gætte på. Det kan både handle om, at plasten bliver nedbrudt hurtigere end antaget, at den bliver nedbrudt til partikler på mindre end 0,2 millimeter, som forskerne ikke fanger i deres net, eller at den helt enkelt synker til bunds.

Læs også: Nordkaperen tester nyt trawl, der afslører plasticforurening

Men ingen af de muligheder er, hvad forskerne frygter. De er bange for, at små plaststykker i stedet hober sig op i fødekæden i langt højere grad, end hvad vi hidtil har antaget.

Frygten bygger på den inddeling af plaststykkerne efter størrelse, som forskerne har foretaget. Helt som forventet vokser stykkerne i antal, jo mindre de bliver. Plasten bliver hovedsageligt nedbrudt af sollys og brækker i stadig mindre bidder.

Men den mekanisme gælder kun ned til plaststykker på fire millimeter. Der er ikke nær så meget plast på mellem fire og én millimeter, som forskerne havde forventet.

Læs også: Jagten på vragdele fra MH370 drukner i affaldssuppe

En forklaring kan helt enkelt være, at de små plaststykker bliver spist af fisk. Forskerne har særligt kig på en række af småarter, som lever i tusmørkezonen, oftest på mellem 400 og 700 meters dybde. De kommer op til overfladen for at samle føde om natten.

Disse fisk udgør 90 procent af biomassen blandt fisk i oceanerne. De er ikke udbredte som konsumfisk, men en række andre arter, herunder tun og sværdfisk, lever af dem.

Problemet med de små plaststykker er ikke blot, at de i sig selv kan skade dyrene. Mange typer plast indeholder også miljøgifte, f.eks. PAH’er og flammehæmmere. Rovdyrene og i sidste ende mennesker står derfor i skudlinjen, hvis teorien er rigtig, og vores plastaffald bliver konsumeret af tusmørkefiskene.

Læs også: Kemikalier fra mikroplastic i havet skader økosystemet

Lad os slutte med et af de citater, som førsteforfatteren af den videnskabelige artikel, Andres Cozar fra universitetet i spanske Cadiz, har givet, i dette tilfælde til National Geographic:

»Desværre ændrer ophobningen af plast i de dybe oceaner dette gådefulde økosystem, før vi overhovedet har lært det at kende.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nok snarere "99 % af den forventede mængde plast i havene kan der ikke redegøres for".

Men plast kan sagtens synke - har både fundet tomme slikposer, embalage fra luftmadrasser mv. på bunden ved danske strande hvor jeg har dykket. En del ting, som jeg umiddelbart havde forventet ville flyde, har så ligget på bunden.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten