87 MW solceller godkendt inden tilskuds-stop
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

87 MW solceller godkendt inden tilskuds-stop

Dagens lynindgreb på solcelleområdet fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) afværger potentielt udbetaling af 11 mia. kroner i støtte frem til 2020 til omkring 4.500 MW solcelleprojekter.

Det er dog kun solcelleanlæg på tilsammen 87 MW, som rent faktisk er blevet godkendt efter ordningen, hvor de vil kunne få udbetalt 60 øre pr. kWh i 10 år og 40 øre de følgende 20.

Læs også: Energiminister vil have øjeblikkeligt stop for støtte til solceller

Det fremgår af det lovforslag om at fjerne støtteordningen fra 1999, som ministeren lynfremsatte i dag, og som fik flertallet af partiernes opbakning.

De 87 MW er dog stadig noget mere end de 60 MW solceller, som forligspartierne er enige om at støtte frem til 2020.

Læs også: Nordens største solcellepark undervejs i Vordingborg

Ifølge Ingeniørens egen servietberegning vil de 87 MW – hvis de realiseres – kunne give en PSO-ekstraregning på i alt 213 mio. kroner frem til 2020. En godkendelse er dog langtfra en garanti for, at solcelleanlægget rent faktisk bliver bygget.

Ekstraregning usikker

Hvor stor ekstraregningen reelt bliver, kan ingen derfor vide, understregede ministeren ved dagens førstebehandling af lovforslaget:

Læs også: Kæmpe solcelleparker slår bunden ud af energiforlig

»Jeg tror desværre, at udfordringen bliver, at vi får en ekstraudgift i forhold til, hvad vi har regnet med omkring de aftalte 60 MW solcelleeffekt,« sagde Lars Christian Lilleholt (V).

Brancheforeningen Dansk Solcelleforening er rigtig ærgerlig over, at ordningen nu fjernes helt, men påpeger samtidig det positive i, at det vidner om en stærkt faldende pris på energiproduktion fra solceller.

Læs også: Solcellebranchen: Lange sagsbehandlingstider kvæler branchen

»Vi kan godt se, at ministeren har et problem, der skal løses, men samtidig mener vi, at der nu skal findes en løsning, så den danske solcellebranche kan sikres stabile og langsigtede rammebetingelser at eksistere på,« siger næstformand i Dansk Solcelleforening Søren Rise fra brancheforeningen Tekniq.

Ordningen misbrugt

Foreningen skriver i en pressemeddelelse, at ordningen er blevet misbrugt, og han foreslår derfor en justering, hvor man indfører et depositum på 150 kr. pr. kW.

Læs også: Minister siger god for store solcelleparker på danske marker

På den måde kan man skelne mellem ansøgninger, der alene har spekulative formål, og ansøgninger, der afspejler et konkret projekt, som ønskes opført her og nu.

Dette depositum kunne så tilbagebetales, når projektet er bygget eller opgivet, hvilket vil sikre, at man alene indsender ansøgninger for projekter, hvor der er en realistisk forventning om, at anlæggene bliver bygget.

Læs også: 'Solcellebaronerne' har søgt om støtte til over 100 MW

Ifølge netmediet Energiwatch har en enkelt solcelleudvikler alene ansøgt om projekter på 3.600 MW solceller.

Solceller billigere en havvind

I forbindelse med fremsættelse af forslaget i folketingssalen påpegede Enhedslistens energipolitiske ordfører, Søren Egge, lidt polemisk, at man nu var i gang med at afskaffe en ordning, som giver grøn strøm til en langt lavere pris end for de kystnære vindmøller eller Kriegers Flak-havmølleparken:

Læs også: Minister: 1.000 MW solceller i stedet for vind kan spare 140 mio. årligt

»Vi kan godt se problemet, men vi er bange for, at man aldrig kommer i gang med at støtte solcelleanlæg igen efter denne her total-opbremsning,« sagde han.

Søren Egge opfordrede til, at man nu revurderer energipolitikken med de nye priser og opprioriterer solenergien i det samlede energimiks. Især ser han gerne, at de tagbaserede anlæg vinder frem.

Læs også: Solcelleanlæg leverer næsten lige så billig strøm som havmølleparker

Det er ikke første gang, at der hastes en lovgivning igennem om solceller, fordi teknologien er blevet billigere end forventet, og de forudsatte støttesatser derfor har været for høje.

Læs også: Nyt lovforslag sætter en stopper for store solcelleanlæg på tage

Under den forrige regering fik energi-, klima- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) i sommeren 2013 således en næse af energiudvalget for sin håndtering af en tilsvarende støtte-problematik.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lav nyt system markedsbestemt; udlod fx 100mio kr årligt i støtte som de bedste projekter så får. I takt med at prisen falder bliver nyinstalleret effekt større indtil teknikken kan klare sig på markedsvilkår. Lad de solrige lande trække læsset med at betale fabrikkernes produktionsudstyr, så kan vi kølige lande høste gevinsten efterhånden. Inden 2030 har vi formentlig en ret stor mængde solstrøm til få penge - om sommeren ihvertfald.

  • 5
  • 4

Hvorfor skabers der ikke en VE-Energifond ejet af elforbrugerne som så investere i VE- projekter. ? Via PSO i dag betaler vi 4/5 dele af eks en vindmølles pris ( fuldlast perioden)

  • 4
  • 1

I dag gælder det om at bremse udbetaling af støttekroner, (selvom støtten reelt er mindre end afgiften på samme produkt), men i ca 2025 vil solcelle energi være så billigt at alle sætter det på taget.
Det vil da gælde om at bremse 'afgiftsunddragelsen'. Sikkert ved at lægge en afgift på solceller, ligesom der skal betales moms af køkkenhaven.

  • 7
  • 4

Sikkert ved at lægge en afgift på solceller, ligesom der skal betales moms af køkkenhaven.

Køkkenhave-analogien er stadigt ikke valid.

Alene det, at der hverken er tilskud til at dyrke gulerødder, eller afgifter på samme, gør sammenligningen liggyldig.

Istedet vil jeg da glæde mig over at vi efterhånden har udsigtt til en ny og nogenlunde ren teknologi, der også er økonomisk bæredygtig.

Jeg forstår at det ikke er alle I solcellebranchen, der deler den opfattelse.

  • 4
  • 2

... Er det ikke rettelig frem til 2027?

Det er det ifølge ministerens svar i går...

http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/...

Og har der ikke sneget sig en anden bøf med ind også?

(...)hvor de vil kunne få udbetalt 60 øre pr. kWh i 10 år og 40 øre de følgende 20.

Er det ikke også kun i 10 år man får de 40 øre?
Altså 60 øre i 10 år og 40 øre i 10 år - derefter almindelig afregningspris.

  • 1
  • 0

Køkkenhave-analogien er stadigt ikke valid.

Køkkenhave-analogien er totalt valid i det omfang at politikerne, på et tidspunkt, begynder at beskatte solcelleanlæggene i stedet for at give tilskud - hvilket vi er stærkt på vej hen imod.

Så vil en borger kunne anskaffe sig et anlæg som sparer vedkommende for en udgift, i form af køb af strøm fra nettet.
Men straffes så for det via en beskatning på anlægget, som politikerne vil indføre for at dække det tabte provenu fra elafgifterne.

Det svarer 1-1 til at indføre en skat/afgift på køkkenhaver for at dække tabt moms-provenu når folk ikke længere køber grønsager i supermarkedet.

  • 0
  • 3

Det politiske flertal, embedsværket og andre magtfulde organisationer har en helt håbløs indstilling til solceller i elforsyningen. Der bør kun være et loft for udbygningen med solceller uden lagerkapacitet, nemlig solceller nok til at dække forbruget i dagtimerne i sommermånederne. Så kan de termiske kraftværker undlade indfyring af brændsel og varmtvandsforbruget dækkes med solvarme. Når det er sagt skal man selvfølgelig undgå for store indtægter skabt med støttekroner. Vi skal altså have mange anlæg ejet af forbrugerne i lav i stedet, så mange får gavn af et eventuelt overskud. Men det kan politikerne ikke forstå. De har lavet helt urimelige krav for deltagelse i solcellelav. Man kunne bare nøjes med en begrænsning: alle forbrugere kan eje andele, som svarer til deres årsforbrug.

  • 0
  • 0

Det svarer 1-1 til at indføre en skat/afgift på køkkenhaver for at dække tabt moms-provenu når folk ikke længere køber grønsager i supermarkedet.

Så længe der ikke er indblandet afgifter og tilskud, så er den manglende moms ikke et problem.
De penge en haveejer sparer på grøntsager bruger han med sikkerhed på noget andet. Og betaler moms der.

Problemet med solceller er jo at pengene kun kan bruges en gang.
Enten til afgifter mv. I DK, eller sendes til solcellefabrikanten I Kina.

  • 2
  • 1

Lige nu er det gratis at nyde den sol der falder på din grund, men kommer vi til at betale for det potentielle høst af solenergi der er på vores grund, eller høst af energi fra vinden? Skal vi ikke også snart betale for at trække vejret i ren dansk luft?

Vi må finde en ny måde at drive staten på, energi afgiften svinder ind til ingenting i løbet af de næste ti år.

Om 10 år vil der være en ekstra omkostning på 10.000kr. ved et ny byggeri til solceller, der dækker den energi der bruges i huset. Batterier (eller andet energilager) vil også koste ca. 10.000kr. og der vil også være strøm nok til at lade elbilen. Så find en ny kilde til afgifter.

  • 1
  • 1

De penge en haveejer sparer på grøntsager bruger han med sikkerhed på noget andet. Og betaler moms der.

Det er en fejlagtig antagelse.
De penge bliver ikke nødvendigvis brugt på noget som giver moms i statskassen. Det vil kræve de bliver brugt på forbrug!

Folk med ekstra pengene mellem hænderne har en tendens til at bruge de opsparede penge på f.eks. rejser til udlandet.
Spørg den tidligere regering da den gjorde det muligt at få udbetalt sin SP-opsparing, hvad det gav i øget forbrug.

Derudover vil du heller ikke få pengene i kassen igen hvis folk f.eks. bruger det ekstra økonomiske råderum på at købe et større hus.

  • 1
  • 0

Køkkenhave-analogien er stadigt ikke valid.


@Flemming

Jeg laver 1 gulerod og kan nu foretage 2 valg.
1. Spise den med det samme
2. Lægge den i en jordkule og gemme den for at spise den senere

Samme for solvarme, bruge det med det samme eller gemme til senere, her via en akku tank
Samme for solcellestrøm, bruge med det med det samme eller gemme til senere, her via et batteri.

Men for alle tre produkter er der også en tredie mulighed, at sælge produktet og købe et tilsvarende produkt på et andet tidspunkt.
Priserne på solgt vare vs købt vare er afhængig af udbud/efterspørgsel på handelstidspunktet.

Jo, analogien holder hele vejen.

Der hvor det omkring solcelle strøm er gået helt galt er at staten har besluttet at sætte en mindste pris på salg af produktet i stedet for at lade de frie markedskræfter styre.
Men analogien holder selv der, der er bare statsstøttet skævvridning mellem salgs og købspris.

vedr. moms og afgifter så er disse fuldstændigt det samme: Nemlig provenu til staten.
Moms er 25% provenu på alle varer, afgifter er punkt baseret provenu på udvalgte varer.

25% afgift eller 25% moms, hvori er forskellen
60 øre pso afgift eller 60 øre moms, hvori er forskellen

Resultatet er det samme: Provenu til staten.
Der er derfor ringen forskel på om man dyrker en gulerod eller laver strøm, staten mister provenu!
Køkkenhave analogien holder!

  • 0
  • 2

60 øre pso afgift eller 60 øre moms, hvori er forskellen

Mig bekendt er PSO ikke til staten. Det er moms´en.

Der er derfor ringen forskel på om man dyrker en gulerod eller laver strøm, staten mister provenu!

Jo.
De penge du sparer på at dyrke gulerødder bruger du på noget andet. og betaler moms for det istedet.
De penge du bruger til solceller, kan du ikke bruge igen. De er spildt, og sendt til Kina.

Der er ikke afgifter og tilskud rodet ind I gulerodsdyrkning. (medmindre man er prof. landmand.)

  • 0
  • 1

Jeg er ligesom Enhedslisten uforstående overfor hvorfor det er iorden at bruge PSO penge til tilskud til vindmøller, men ikke til solceller. Vindmølle strømmen betaler vi endnu mere for. I et alm. solcelle anlæg er det ikke de 60 øre pr. kWh ved salg der batter. Det er, at man ikke skal betale alle skatter og afgifter. Jeg bruger ca. 2000 kWh i sommer og lejlighed. I sommerhuset koster det 1200 kr., der er så en indtægt på små 200 kr. ved salg af overskydende strøm. I lejligheden koster det samme forbrug over 8000 kr. Det er ikke selve strømmen der koster.

  • 0
  • 0

Mig bekendt er PSO ikke til staten. Det er moms´en.


Godt så, jeg skulle have skrevet energiafgift, så ingen kunne vælge at gå i den slags detaljer.

Der er derfor ringen forskel på om man dyrker en gulerod eller laver strøm, staten mister provenu!

Jo.
De penge du sparer på at dyrke gulerødder bruger du på noget andet. og betaler moms for det istedet.
De penge du bruger til solceller, kan du ikke bruge igen. De er spildt, og sendt til Kina.

Hvad er egentligt forskelen;
Om penge til Gulerods Frøposerne havner i Polen eller om Penge fra solceller havner i Kina?
Pengene er brugt som investering i produktion!

Det er ren ævl at påstå pengene er spildt/tabt.
Det er de kun hvis man ikke sår frøene eller benytter solcellen ;)

Mig bekendt spares penge når man bruger: Solceller, solvarme, isolerer, vandspare toiletter, dyrker sine egne grøntsager osv osv...
Alle den slags investeringer foretages udelukkende for at kunne flytte penge til øvrigt forbrug!

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten