87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner

Siden 2012 er drikkevand fra danske vandværker 87 gange blevet afsløret i at indeholde pesticider i koncentrationer over grænseværdien. Det viser en opgørelse, som forskningsinstitutionen Geus har udarbejdet for Miljøministeriet.

Ifølge opgørelsen er der i nogle tilfælde tale om ganske små overskridelser af grænseværdien, som er på 0,1 mikrogram pr. liter, mens overskridelsen i det værste tilfælde fra Lejre var på 32 gange.

Her var der tale om glyphosat, som er den aktive ingrediens i bl.a. verdens mest solgte pesticid, Round­up. Glyphosat eller nedbrydningsproduktet Ampa blev i alt fundet i 12 tilfælde, og 18 gange har vandet været forurenet med et andet sprøjtemiddel, der benyttes i dag, bentazon.

De fleste forureninger er dog med stoffet BAM, som er et nedbrydningsprodukt fra for længst forbudte sprøjtemidler.

Illustration: MI Grafik

Grænseværdien for sprøjtemidler i drikkevandet er politisk fastsat og meget lav – den afspejler ikke, hvornår man bliver syg af at drikke vandet. På trods af det betragter Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, opgørelsen som »et rødt advarselsflag«:

»Det er et udtryk for, at systemet ikke har virket. Vi har sprøjtet for meget eller med de forkerte midler, og der kan være flere af giftstofferne på vej ned i grundvandet; også stoffer, som ikke måles,« siger han.

Burde slet ikke være der

De 87 tilfælde udgør kun en forsvindende andel af de tusindvis af vandprøver, der årligt analyseres. Når fundet alligevel foruroliger eksperterne, skyldes det, at pesticiderne slet ikke burde være i drikkevandet i de koncentrationer.

Hans-Jørgen Albrechtsen, professor på DTU Miljø, finder det således overraskende, at sprøjtemidler, som stadig er tilladt, finder vej til danskernes drikkevand. Den danske godkendelse af pesticider skal netop sikre, at de ikke ender i grundvandet og derefter i drikkevandet.

»Det er alvorligt, fordi særligt glyphosat bliver brugt i enormt omfang. I mange år er det blevet italesat, som om problemerne med drikkevandet var fortidens synder. Men når bentazon og glyphosat nu dukker op, viser det med tydelighed, at vi ikke kan forhindre, at de når ned i grundvandet,« siger han.

Læs også: Måling: Også nye pesticider havner i drikkevandet

Hans-Jørgen Albrechtsen understreger, at vandværkerne kun analyserer for de aktive stoffer i pesticiderne. Men de består også af en række hjælpestoffer, og vi ved ikke, om de også ender i drikkevandet.

»Det kan være, vi skal se på, om alvorlige stoffer havner der,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen og får tilslutning fra Philippe Grandjean.

I Danmarks Naturfredningsforening konstaterer geolog Walter Brüsch, at der er mange forskellige stoffer i vores drikkevand:

»Hvad med cocktaileffekter?« spørger han og taler for at benytte forsigtighedsprincippet ved at forbyde pesticider, der ender i grundvandet og i drikkevandsmagasinerne.

Pesticider den største udfordring

Seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra vandværkernes brancheforening, Danva, fastslår, at pesticidforurening er den største udfordring for vores drikkevand:

»Det tager lang tid for pesticider at nå grundvandet. Derfor ser vi konsekvensen af fortidens synder. Men glyphosat og bentazon er godkendte midler, som findes forholdsvis hyppigt i drikkevandet,« siger han.

Opgørelsen fra Geus er udarbejdet som led i et svar fra miljøminister Esben Lunde Larsen (V) til socialdemokraten Julie Skovsby. Hun kritiserer ministeren for at mangle vilje til at gribe ind og sikre, at grænseværdierne bliver overholdt.

»Det er vigtigt, at der er tryghed omkring vores drikkevand. Når vi har besluttet, at vi har en høj vandkvalitet i Danmark, så skal vi også efterleve den lovgivning,« siger hun.

Minister: Ingen grund til bekymring

Miljøministeren mener dog ikke, at opgørelsen giver anledning til bekymring, og erklærer sig »meget tilfreds med«, at der ifølge Geus bliver fundet færre pesticider i det øvre grundvand end tidligere.

»Så det går det den rigtige vej,« skriver han i en mail.

»Vi har i dag velfungerende regler for beskyttelse af grundvandet og en restriktiv godkendelsesordning. Vi godkender kun pesticider, der ikke kan nå grundvandet i uacceptable mængder.«

Opgørelsen fra Geus indeholder en fejl fra et vandværk på Tåsinge, som Ingeniøren har fundet og korrigeret for. Ifølge branchekilder er det kendt, at der kan være mange fejl i databasen med vandprøver, men kilderne finder alligevel, at opgørelsen fra Geus tegner et retvisende – og det bedst mulige – billede af problemet med pesticider i drikkevandet.

Læs også: Ingeniøren fandt fejl i pesticid-opgørelse: Ingen tør garantere kvaliteten

Er der nogle initiativer som kan sikre grundvandet fremover?

Er der nogle eksperter som kan overtales til at regne på det? Kan ingeniøren opspore dem?

Man skal jo holde ham Esben i ørerne ...

  • 4
  • 4

Der har været 10 produkter. Det sidset udløb i 1996.

Det har været er middel i roer. Ved revurderingerne i 90'erne blev mange midler taget ud, særligt de vandopløselige.
Da det kun har været brugt i en begrænset afgrøde, der enten forudsatte en fabriksroekontrakt eller fodderroeforbrug, må udbredelsen formodes at være lille.
Selv i tyskland er man opmærksom:
http://www.bfr.bund.de/de/lfgb_sammlung-11...
EU har først taget det ud 10 år senere end Danmark.

  • 8
  • 3

Vi har i dag velfungerende regler for beskyttelse af grundvandet og en restriktiv godkendelsesordning. Vi godkender kun pesticider, der ikke kan nå grundvandet i uacceptable mængder.« Siger ministeren

Men det er jo så det der er sket - uacceptabelt mange gange - set fra en vandforbrugende borger.

Hvordan kan befolkningen blive ved med at stemme de samme udygtige politikkere ind ?

  • 16
  • 5

Øh... hvor ung er du, Jan? I slutningen af 80'erne blev roer vist afløst af majs hos næsten alle kvægbønder. Majsen bredte sig sydfra. Roer har været dyrket overalt i landet - hos kvægbønder og til sukkerproduktion.
Majsene har så beriget grundvandet med Atrazin i stedet - indtil det blev forbudt.
Hvilket sprøjtemiddel bruges i dag i majs?

  • 7
  • 3

I artiklen nævnes at den største synder er stoffer BAM, men man undlader at skrive, at dette stof slet ikke blev anvendt at landbruget.
BAM stammer fra et totalmiddel, som blev anvendt i stor stil af private, a kommuner, staten, amter og DSB til at fjerne al ukrudt.
Alligevel fortsætter medierne ca. 30 år efter med at klandre landbruget for at være synderen, herunder "gylle.dk".
I landbruget udgik midlet i håndbogen for pesticider i 1982, men andre brugte løs af dette totalmiddel indtil 1996, hvor man endelig forbød dette middel.
At BAM stammer fra et pesticid, som landbruget ikke har anvendt er åbenbart et meget svært stof for medierne, for ingen har efter 30 års forløb fattet, at det ikke blev anvendt i landbruget.
Da BAM tegner sig for den overvejende del af lukkede vandboringer, er det en let sag at regne sig frem til, at landbrugets andel af lukkede vandboringer tegner sig for 10-15% af samtlige lukninger!
Men medierne freder de største syndere, det sælger sikkert flere abonnementer?

  • 8
  • 8

/Det er et udtryk for, at systemet ikke har virket. Vi har sprøjtet for meget eller med de forkerte midler, og der kan være flere af giftstofferne på vej ned i grundvandet; også stoffer, som ikke måles,« siger han./

Professoren har åbenlyst ikke forstået, at der er indført et meget stramt godkendelsesystem for pesticider. Det kan godt være han ikke selv forstår systemet, det tyder udsagnene på, men lad dog for pokker være med at nedgøre et velfungerende system på baggrund af egen uvidenhed. I følge GRUMO rapporten for 2015 blev der fundet 3 boringer med overskridelse af grænseværdien for godkendte pesticider i perioden 1992-2013, ud af 3.385 vandværksboringer, svarende til 0,1% af vandværksboringerne. Inkluderet er her de fejlagtige analyser på glyphosat og AMPÅ som til stadighed fremgår af statistikken selvom data burde slettes.

  • 8
  • 6

Under overskriften "87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner" nævnes BAM. BAM er ikke noget pesticid, det er ikke giftigt for mennesker, det er ikke giftigt for planter eller nogen anden kendt organisme i de koncentrationer det er fundet i (med mindre man drikker nogle millioner liter af det mest forurenede vand dagligt). Forureningen med BAM er i øvrigt forårsaget af vandværkerne selv og har intet med f.eks. landbrugets brug af pesticider at gøre. Det er ikke seriøs journalistik at nævne BAM under den givne overskrift, men tager man BAM (og alle de andre fejl ud) får man jo i stedet en overskrift om en succeshistorie : landbrugets brug af pesticider udgør ingen sundhedsmæssig trussel i forbindelse med vort drikkevand. Hvorfor er det egentlig ikke overskriften?

Desuden nævnes glyphosat. Der er vidst ikke et eneste eksempler på at der er fundet glyphosat i drikkevand - dvs. vand der har været igennem de almindelige behandlinger i vandværkerne, men det er påvist at glyphosat der er bundet til jordpartikler kan løbe ned ved siden af borerør (eller ned i andre huller i jorden) og derved komme ned i grundvandet. Enhver ved jo at man ikke drikker muddervand fyldt med jordpartikler. Jordpartiklerne tilbageholdes i vandværkernes filtre. At jordpartikler kan løbe ned i grundvandet har intet med glyphosat at gøre (det handler snarere om sjusk med boringer og ubrugelig "pesticid-overvågning"). Løber der overfladevand direkte ned i grundvandet er det jo klart at der kommer virkelig farlige stoffer ned i grundvandet som f.eks. dioxin, mykotoksiner, dieselpartikler (fra f.eks. dieseltraktorer som bruges til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i økologiske jordbrug) og sodpartikler (fra f.eks. ukrudtsbrændere og brændeovne) og andre stoffer der er ekstremt skadelige. Der kommer dog et hav af giftige og farlige stoffer og mikroorganismer ud i drikkevandet, hvis der er problemer med boringerne. Der er masser af tilfælde hvor folk er blevet syge af det, men det er altså ikke af pesticiderne der skader nogen som helst. Her ville det være rart om man stillede vandværkerne til ansvar og gjorde dem erstatningspligtige overfor de skadelidte. Måske har vandværkerne en interesse i at fortælle skrækhistorierne og "fake news" om "farlige" pesticider så der ikke kommer fokus på de dårlige boringer og fejl i vandværkerne, der gør folk syge ...

Dioxin, dieselpartikler, sodstoffer, arsen og mykotoksiner er særdeles sundhedsskadelige og er årsag til tusindvis af danskere dør hvert år. Men de farlige stoffer analyserer man af en eller anden grund ikke for (på jordpartikler og i grundvandet). Det er en kæmpeskandale at man analyserer og laver skrækhistorier om stoffer der ikke udgør nogen fare for vores sundhed, men laver ikke analyser for de skadelige stoffer. Vi ser her eksempler på "fake news" som kan være årsag til at massevis af mennesker dør og under alle omstændigheder at milliarder af kroner bliver misbrugt og spildt.
Det nævnes også at AMPA er et nedbrydningsprodukt fra glyphosat, men det er jo velkendt at AMPA og lignende stoffer (som nedbrydes til AMPA) har været brugt og bruges i f.eks. miljøvenligt vaskepulver (fordi det er ugiftigt for mennesker, dyr og planter). Desuden er AMPA også et stof som dannes og forekommer helt naturligt i økosystemerne, så hvorfor mener man mon at AMPA lige skulle stamme fra glyphosat ? Det er formodentlig fordi man ikke er fagligt opdaterede og fagligt kompetente til at vurdere disse ting? Og hvis AMPA ikke stammer fra glyphosat - hvorfor er forekomsten af AMPA så ikke interessant - måske fordi det er svært at lave skrækhistorier og "fake news" om et naturstof, der bruges i miljøvenligt vaskepulver? Men hvorfor skal vi have skrækhistorierne og ikke gedigen og saglig information"

Det er helt grotesk at man her på ing.dk bliver ved med at messe disse "fake news - historier" som om at man er til bønnemøde i "fake news"- synagogen og slet ikke inddrager realiteterne. Det burde være velkendt at daværende miljøminister Svend Auken og Miljøstyrelsen tidligere har påstået at der forekom AMPA i københavnernes drikkevand. Problemet var bare at der var tale om "fake news" og at man havde lavet analyserne forkert (manglende faglig inkompetence). Efter at skrækhistorien (og Auken havde fået en masse bevillinger) var blevet sendt ud i medierne (forsidehistorier) fandt man ud af at AMPA stammede fra det opvaskemiddel som analyselaboratoriet brugte. Mon ikke det AMPA man påviser stadigvæk stammer fra opvaskemidlerne eller naturligt forekommende mikroorganismer?
Det er tydeligt at det ikke er de skarpeste hjerner der beskæftiger sig med analyser, forskning og journalistik indenfor dette område.
Konsekvenserne af denne useriøse tilgang til tingene er at der bliver spildt milliarder af kroner som selvfølgelig kunne have reddet en masse menneskeliv hvis politikerne ikke have lyttet til disse "miljø-eksperter". Man burde beregne hvor mange menneskeliv en sådan enorm fejlprioritering koster og stille de ansvarlige journalister, politikere og "miljøeksperter" til ansvar. Det er en virkelig alvorlig sag.

Der er ikke et eneste eksempel på at pesticider i grundvandet har forårsaget sygdom eller dødsfald. Til gengæld er der estimater der viser at de steder hvor der er et højt indhold af naturstoffet arsen i drikkevandet dør måske hundredevis af danskere og mange flere bliver syge af kræft.
Set i dette lys er det særdeles ubehageligt når personerne der optræder i artiklen her ikke gør opmærksom på at det er meningsløst at bruge ressourcer på ugiftige stoffer og at ressourcerne bør kanaliseres over til områder hvor der er reelle og alvorlige problemer. Det vi ser her er ikke den måde fagligt velfunderede og ansvarsbevidste mennesker optræder på..

I forbindelse med den generelle forurening kunne tage fat på de stoffer der er millioner af gange mere problematiske og sundhedsskadelige som f.eks. dioxin (betragtes som verdens mest sundhedsskadelige stof) og mykotoksinerne. Forureningen med disse stoffer er allerede oppe på et niveau hvor der er skadelige effekter (og dioxin nedbrydes ekstremt langsomt og akkumulerer i fødekæderne). Det er f.eks. tankevækkende at indholdet af dioxin i danske kvinders modermælk er så ekstremt højt at det ville være forbudt at sælge alm. sødmælk med så høje koncentrationer af dioxin.
En årsag til det ekstremt høje niveau af dioxin i modermælken hos danske kvinder kan være at f.eks. økologiske fødevarer har et meget højt indhold af dioxin . I (ubegrundet) frygt for pesticider tror gravide at de beskytter deres ufødte barn ved at spise økologiske produkter, men selvfølgelig er det helt ude i hampen at indtage økologiske fødevarer med ekstra-høje koncentrationer af netop dioxin når man er gravid. Dertil kommer at f.eks. økologiske havregryn flere gange er påvist at overskride grænsen for indhold at ekstremt skadelige mykotoksiner (efter at de har været i handlen).

Jeg blev meget trist til mode da jeg på DR1 her til morgen hørte en jubelglad professor Philippe Grandjean - professorens glæden skyldtes tilsyneladende at en teoretisk fastsat værdi var overskredet for et pesticid og at han nu kun igen igen igen kunne komme i medierne - og mon ikke også det handler om at nu kan professoren og hans ligesindede tiltuske sig endnu flere forskningsmidler - på bekostning af de forskere der seriøst arbejder med de stoffer der udgør den kæmpestore trussel mod vores børns sundhed og vores egen sundhed.

Skulle man endelig være det mindste i tvivl om at pesticider udgør nogen som helst sundhedsmæssig risiko kan det måske berolige folk at de befolkningsgrupper der er blevet udsat og udsættes for langt de højeste koncentrationer af pesticider (landmænd og gartnere) er de befolkningsgrupper der har lavest risiko for at få kræft. Man nævner det ikke - hvorfor?

Det er i øvrigt tankevækkende at netop alle disse former for "fake news" der optræder i medierne får mange mennesker til at tro at glyphosat er et meget giftigt og farligt stof. Det har betydet at ulykkelige mennesker har forsøgt at begå selvmord ved at drikke f.eks. Roundup ufortyndet direkte fra dunken. Selvom man på den måde indtager milliarder af gange højere mængder glyphosat end fra drikkevand o.lign. er det glædeligt at mange af disse ulykkelige mennesker rent faktisk overlever indtagelse af så enorme mængder. Hvis de havde spist almindelige salt i samme mængde ville de være døde, så fakta er at ingen mennesker er blevet syge eller døde af landbrugsmæssig brug af glyphosat, men faktisk har den manglende giftighed betydet at mange ulykkelige menneskers liv er reddet af glyphosat og "fake news" - fordi glyphosat ikke er det giftstof, som 'fake news'- forskere og -journalister af en eller anden grund vil have os til at tro ...

Det er som at være i cirkus: vi vil have gedigne og brugbare miljø- og sundhedsoplysninger og indsatser, men får sjovere og klovnerier i stedet.

  • 9
  • 7

Salget har været mellem 7 - 24 tons pr år i 1988-1996.
og bestanden af produkter, der indeholder chloridazon

Nu er vi vist i gang med en gang landbrugshistorie, der bedst egner sig i "gylle.dk", ikke i seriøse blade.

Stoffet blev for næsten en generation siden anvendt i enkelte roemarker og i gartneriprodukterne rødbeder, spise-og blomsterløg. men ikke i særligt stort omfang.
Den meget forsigtige hr. Grandjean, nævner forresten, at da sagtens kunne drikke vandet.
Stoffet var i øvrigt farligt for bier, men som nævnt så udgik midlet for mere end 20 år siden.

  • 5
  • 4

Øh... hvor ung er du, Jan? I slutningen af 80'erne blev roer vist afløst af majs hos næsten alle kvægbønder.

Midlet kom på markedet i 1980. Majsens udbredelse skete trinvist, eftersom majs-sorterne blev udviklet til at give flere fe end roerne. GMO-roerne var klar til at blive testet, men blev fravalgt af politiske årsager trods miljømæssige fordele.
Enkelte kvægbrug brugte stadig foderroer indtil for 10 år siden. Med de sorter majs der er til rådighed nu, kan alle bruge majs.

  • 6
  • 1

Artiklen her er illustreret med en figur/ tabel med overskriften "De mest udbredte pesticider i drikkevand". Problemet er bare at BAM (2,6-dichlorbenzamid) og AMPA ikke er pesticider.
Tallene i tabellen bør rettes så der kun anføres tal for pesticider (dvs. det er kun tallene for bentazon (18) og glyphosat (12 fratrukket AMPA-tallene) der kan være med i tabellen). Desuden er der formodentlig en række andre fejl i tabellen. Det er bl.a. ikke korrekt at skrive at de fundne værdier for AMPA skulle vedrøre nedbrydningsprodukter fra glyphosat , da AMPA også stammer fra vaskepulver og naturlige kilder.
Desuden kunne det være interessant at få undersøgt om tallene rent faktisk er troværdige - specielt for glyphosat og AMPA, da "eksperterne" jo flere gange før har lavet fejl i de analyser. Problemet er jo nok at "eksperterne" opnår anerkendelse og positiv (!) omtale når de laver fejl og offentliggør fejlagtige tal eller for høje tal for forekomst af pesticider i "drikkevand" ...

  • 9
  • 3

Professoren har åbenlyst ikke forstået, at der er indført et meget stramt godkendelsesystem for pesticider.

Kommentator har åbenlyst ikke læst: Måling: Også nye pesticider havner i drikkevandet. https://ing.dk/bruger/63206

Skal den slappe indstilling til godkendelse af pesticider fortsætte burde alle pesticid brugerne selv betale for realtid monitorering af udpumpet vand med realtid advarsel til slutbrugere.

Med nuværende miljøministers indstilling stiger incitamentet til privat vandrensning på forbrugsstedet.

Når forbrugerne over skatten betaler tilskud til brug af pesticider og bagefter skal drikke dem kan det ikke undre at forbruget af økologiske produkter stiger på trods af konventionelle avleres vedvarende hadekampagner mod deres dygtige og populære økologiske konkurrenter.

  • 4
  • 8

Erik Bresler


Du er vidst ikke klar over at økologiske fødevarer indeholder et hav allerede forbudte pesticider: nogle af de første pesticider der blev forbudt var ekstremt giftige stoffer som f.eks. nikotin og blåsyre. Nikotin forekommer i f.eks. tomater og auberginer og mange andre fødevarer (og selvfølgelig tobaksrøg mv) - og stoffer der frigør blåsyre findes i cirka halvdelen af alle vores fødevareplanter (Fødevarestyrelsen advarer mod indtagelse af større mængder af flere af dem).
Et andet pesticid som f.eks. det ekstremt giftige og for længst forbudte DNOC fandt man pludselig i foruroligende mængder i regnvand (og det gør man stadigvæk) mange år efter at det er blevet forbudt. "Det er også de landmænd". Årsagen er dog at DNOC dannes naturligt i atmosfæren.
Det kræftfremkaldende arsen blev tidligere brugt til trykimprægnering af træ. Det er forbudt nu, men flere steder i Danmark forekommer arsen naturligt i danskernes drikkevand i så store mængder at det formodentlig forårsager flere hundrede dødsfald og endnu flere kræftsyge. Vandværkerne kunne nemt løse problemet men spilder ressourcerne på foranstaltninger overfor helt ufarlige stoffer i form af pesticider. Der er ingen der bliver syge eller dør af pesticider i drikkevand.
Eftersom regnen nok også falder på dine fine økologiske afgrøder og hvis du også spiser tomater og hørfrø får du nok meget meget svært ved at undgå at indtage forbudte pesticider i mængder og skadevirkning der langt overskrider hvad du får fra pesticider i drikkevand. De nævnte forbudte stoffer er modsat de godkendte pesticider ektremt giftige og sundhedsskadelige. Økologiske afgrøder har ekstra-høje koncentrationerne af dem - fordi planter bruger den slags stoffer til at forsvare sig med, når de ikke sprøjtes.
Hertil kommer at økologiske fødevarer i forhold til konventionelle indeholder meget højere koncentrationer af de allerværste giftstoffer, sundhedsskadelige, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer som dioxin og PCB. Det er stoffer vi allerede er totalt overbelastede med ...

Det er nok mest uvidenhed dine holdninger bygger på, hvilket er helt OK, men når en professor tydeligvis ikke ved noget om det han her udtaler sig om (eller bevidst fordrejer tingene) har vi et meget alvorligt problem ...

  • 8
  • 5

Tak til Finn Okkels for kvalificeret og klar tale.
Herefter må det forventes, at Ingeniøren, herunder ikke mindst denne artikels forfatter, justerer kanonerne.
Eller alternativt forklarer, hvorfor man ikke vil justere ind efter virkeligheden.

  • 7
  • 6

Du er vidst ikke klar over at økologiske fødevarer indeholder et hav allerede forbudte pesticider

Ok jo jeg er blevet skolet af dine dygtige med-kombattanter i kampen mod den "altødelæggende økologi".
De har allerede gjort det helt klar at såfremt økologi vinder frem vil vores klode gå under i et apokalyptisk ragnarok af gift, kræft, misvækst, sult og forurening.
Godt at mange små vandværkers bestyrelsesmedlemmer er landbrugskyndige eller landmænd der har erkendt at rester af sprøjtegift i vandværksvand er intet at regne mod "økologiens forbandelser".

Det er nok mest uvidenhed dine holdninger bygger på

Tak for den indsigtsfulde analyse af hvad mine holdninger er bygget på.
Til mit ydmyge forsvar kan eventuelt fremføres at vi ikke alle kan være alvidende universalgenier.

  • 2
  • 7

Til mit ydmyge forsvar kan eventuelt fremføres at vi ikke alle kan være alvidende universalgenier.


Erik Bresler.

Her er jeg helt enig med dig, men at have en rabiat mening om ting, man ikke har viden om, virker ikke seriøst på mig.
Ligeledes skal myndigheder og forskere der udtaler sig som myndigheder og forskere, herunder professorer, have styr på det de udtaler sig om, ellers er der jo tale om statsstøttet misinformation.
I min verden kan man ikke have en ærefuld professortitel, hvis man ikke baserer sine udtalelser og debatindspil på saglighed og seriøs viden. Gider man ikke lave arbejdet med at tilegne sig viden, kan man jo altid opsige sit professor-job og få beskæftigelse med at sidde og skrive skrækhistorier og videreformidle vandrehistorier fra Nettet.
Der skal strammes op !

  • 8
  • 4

Du skriver:
Eftersom regnen nok også falder på dine fine økologiske afgrøder og hvis du også spiser tomater og hørfrø får du nok meget meget svært ved at undgå at indtage forbudte pesticider i mængder og skadevirkning der langt overskrider hvad du får fra pesticider i drikkevand. De nævnte forbudte stoffer er modsat de godkendte pesticider ektremt giftige og sundhedsskadelige. Økologiske afgrøder har ekstra-høje koncentrationerne af dem - fordi planter bruger den slags stoffer til at forsvare sig med, når de ikke sprøjtes.
Hertil kommer at økologiske fødevarer i forhold til konventionelle indeholder meget højere koncentrationer af de allerværste giftstoffer, sundhedsskadelige, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer som dioxin og PCB. Det er stoffer vi allerede er totalt overbelastede med ...

De forbudte pesticider som regner ned over alt - hvor kommer de fra ?
Er det de økologisk dyrkede planter, som er kilden til disse gifte i regnen ?
Det er ligeledes nyt for mig, at økologiske dyrkede planter danner dioxin og PCB - kan du forklare "mekanikken" lidt nærmere for en uvidende tåbe som undertegnede ?

mvh
søren

  • 1
  • 4

Der skal strammes op !

Enig!
Derfor må jeg med beklagelse indrømme at have glemt massedødsfald i den konventionelle remse.
Den skulle rettelig have lydt sådan: Såfremt økologi vinder frem vil vores klode gå under i et apokalyptisk ragnarok af gift, kræft, massedød, misvækst, sult og forurening.

Vi må så håbe for de konventionelle avlere der bifalder den harske propaganda at de som den er tiltænkt ikke begynder at tænke over om det måske er det årligt løntilskud på 136.094 kroner til alle ansatte og ejere på de 74.938 konventionelt landbrug der giver luft i økonomien til at beskæftige sig med udokumenterede smædekampagner mod deres stadig mere succesfulde økologiske konkurrenter.

https://gylle.dk/hvad-faar-vi-ud-af-stoett...

  • 2
  • 7

Det er ligeledes nyt for mig, at økologiske dyrkede planter danner dioxin og PCB - kan du forklare "mekanikken" lidt nærmere for en uvidende tåbe som undertegnede ?

Søren Ploug

Forstår godt at du ikke lige kan se hvordan økologiske fødevarer kommer til at udgøre en sundhedsrisiko i kraft at det høje indhold af dioxin. Man skulle tro det er løgn, men det er det desværre ikke.

Planter laver ikke dioxin eller PCB.

Af statistikker over forekomst af dioxin i økologiske fødevarer fremgår at niveauet er meget højere end i konventionelle fødevarer. Der er også lavet en del videnskabelige publikationer indenfor området hvor man har undersøgt baggrunden for det høje indhold af dioxin i animalske økologiske produkter.

Tilsyneladende er der to hovedårsager til at økologiske produkter indeholder høje koncentrationer af dioxin (verdens mest sundhedsskadelige stof). Den ene årsag er at det mange forbrugere forbinder med økologi ikke overholdes: mange forventer sikkert at økologiske husdyr får det foder de naturligt er tilpasset til at spise, men det er ikke tilfældet. Både økologiske svin og økologisk fjerkræ må fodres med store mængder fiskeprodukter - problemet er at de økologiske jordbrug ikke kan producere den mængde protein der er brug for. Den økologiske produktion i Danmark er desværre ikke bæredygtig, men kan være baseret på brug af produkter fra industrifiskeri . Industrifiskeri er det Greenpeace betegner som rovfiskeri på havets vilde fiskebestande, fordi industrifiskeriet ifølge Greenpeace fjerner fødegrundlaget fra konsumfiskene. Det er almindeligt kendt at industrifisk og industrifiskeprodukter kan indeholde meget høje mængder af dioxin og når man så bruger fiskeprodukter fra vilde fiskebestande som foder til f.eks. høns (det virker helt grotesk, for er det særligt naturligt/økologisk for høns (eller svin) at spise fisk?) opkoncentreres dioxin og PCB mv. fra fiskene i de økologiske høns og æg. Ikke nok med at koncentrationen af dioxin er meget høj i f.eks. økologiske æg, men grænseværdien for dioxin overskrides også af og til . Fiskeprodukter (dioxinholdige) må også anvendes som gødningsstoffer i de økologiske jordbrug ...

For at få vores økologiske æg driver vi altså rovdrift på de vilde fiskebestande (det ville jo nok være en del mere miljøvenligt og "økologisk" at spise de vilde "økologiske fisk" i stedet for at bruge dem som foder, hvorved dioxinmængden opkoncentreres). Økologerne giver hønsene unaturligt foder i form af fisk og udsætter os selv (og specielt gravide og børn) for alt for høje koncentrationer af dioxin.

Den anden hovedkilde til de høje dioxinmængder i økologiske produkter menes at være det dioxin som i form af støv falder ned fra atmosfæren og sætter sig på afgrøderne og jordoverfladen. En fritgående høne der skraber i jorden og lever af larver og smådyr fra jordoverfladen udsættes på den måde for dioxinnedfaldet fra atmosfæren (det gør høns der lever indendørs ikke). I forbindelse med de økologiske regelsæt skal malkekvæg gå på græs i et bestemt antal måneder og når det økologiske kvæg så græsser længere tid i det fri indtager det økologiske kvæg dioxin, som sidder som støv på græsmarksafgrødens blade. Jo længere tid køerne er på græs jo mere dioxin akkumulerer de, jo mere græsmarksfoder udgør af foderet, jo mere dioxin akkumulerer køerne. Dyr der fodres med f.eks. korn og soja mv. udsættes ikke for denne dioxinkilde i så høj grad - i forbindelse med mejetærskningen af korn fjernes det yderste lag af kornet som dioxin formodentlig også afsættes på, men dioxin på avner mv. kommer således ikke med i foderet og dermed ind i foder-fødekæden og ind vore fødevarer (hos soja fjernes den beskyttende tørre bælg under mejetærskningen)

  • 4
  • 0

De forbudte pesticider som regner ned over alt - hvor kommer de fra ?

Søren Ploug

De forbudte og ekstremt giftige pesticider som f.eks. nikotin og blåsyre dannes af planterne selv (det er jo derfor der er nikotin i tobak).
Planterne laver ofte ekstra-meget af den slags stoffer når de forsvarer sig mod f.eks. insekt- og svampeangreb. Det er selve svampe- eller insektangrebet der får produktionen til at blive højere i økologiske afgrøder, hvilket betyder at sprøjtes afgrøden mod insekter og svampe (med for mennesker ugiftige stoffer) sker der ikke denne forøgelse af disse for længst forbudte pesticider (i konventionelle afgrøder). Desuden er det også kendt at visse plantesorter der er forædlet til at være sygdomsresistente (og derfor i nogle tilfælde mest bruges i det økologiske jordbrug) indeholder meget høje koncentrationer af f.eks. de stoffer der frigør blåsyre/cyanid (hvis ekstreme giftighed for mennesker desværre er kendt fra KZ-lejrenes gaskamre).
I modsætning til de udsprøjtede pesticider, der som bekendt ikke må være til stede i de høstede afgrøder/fødevarer, forekommer de naturlige pesticider som f.eks. blåsyredannende stoffer i høje koncentrationer i de høstede afgrøder (specielt i frøene). Forekomst af disse stoffer i f.eks. bitre mandler, cassava eller i hørfrø er årsagen til at man fraråder folk at spise store mængder af bl.a. disse fødevarer. Vi kan ikke undgå at indtage disse forbudte pesticidstoffer via vores fødevarer. Det dør vi ikke af, men blåsyre/cyanid nedbrydes til stoffer der har en kraftig hormonforstyrrende effekt (bl.a. blokeres skjoldbruskkirtlens evne til at danne det vigtige hormon thyroxin - længerevarende mangel på thyroxin giver struma, dværgvækst og nedsat intelligens hos børn).
Under gæringsprocesser hvor der dannes alkohol omdannes blåsyre/cyanid til det kræftfremkaldende stof urethan (hvis kræftfremkaldende effekt på mennesker desværre kendes fra tidligere tiders eksponering via medicin og den kemiske industri). Under destillationsprocesser opkoncentreres urethan i spiritus ...
Det er påvist at 99,99 % af den mængde pesticider vi udsættes for kommer fra naturlige kilder (se www.pnas.org/content/87/19/7777 ). For mig er det gådefuldt hvorfor man bruger milliarder af kroner på at måle og tjekke de sikre pesticider der er godkendt som sprøjtemidler og som maksimalt udgør 0,01% af den samlede belastning med pesticider vi udsættes for - og stort set ikke beskæftiger os med de enorme sundhedsmæssige påvirkninger de 99,99% naturlige pesticider har.
Jeg er bange for at årsagen til dette er at forskerne og institutionerne der arbejder med undersøgelse af de kemiske pesticider via journalister der optræder som forskernes skødehunde (i stedet for at være vagthunde) hele tiden er i medierne og tæppebomber os alle med skrækhistorier ...

  • 7
  • 2

Jeg kan se, at Erik Bresler - som tidligere - er i gang med det han gør bedst: stille uvidende spørgsmål, betvivle kyndigere mennesker, sværte til osv. samtidig med at han aldrig bringer debatten videre. Tværtimod. Det er ikke en "ad hominem" - jeg gør bare det, som Ingeniøren beder om i reglerne : bidrager med min viden

  • 9
  • 1

Gerne fra væsentligt skarpere professorer end ovenstående artikel angives at præstere


Erik Bresler, det bliver virkelig svært at finde en skarpere professor end professor Bruce Ames, beklager ...

Den refererede artikel er lavet af Bruce Ames m.fl. Bruce Ames har udviklet de første og grundlæggende testmetoder til påvisning af mutationsfremkaldende og kræftfremkaldende stoffer. Alt det vi her diskuterer er i mere eller mindre grad baseret på Bruce Ames arbejde og de allerfleste kender navnet, som er udødeligtgjort via de testsystemer som i dag benævnes "Ames-test". Han er en af de mest anerkendte og videnskabeligt citerede forskere overhovedet og har været indstillet til Nobelprisen.
Faktisk udviklede Ames sine berømte testsystemer med henblik på at påvise hvor farlige kemiske stoffer og kemiske pesticider er, men til sin store overraskelse opdagede han at 99,99% af de kræftfremkaldende stoffer/belastninger vi udsættes for kommer fra naturlige kilder - og belastningen fra spøjtemidler er ubetydelig.
Der er nok ikke nogen fare for at vor hjemlige Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, der konstant er i medierne med sine skingre skrækhistorier, når en tilsvarende anerkendelse - med mindre Philippe Grandjean rendyrker skrækhistorie-genren og går efter nobelprisen i litteratur ...

  • 8
  • 1

Per skriver for 117. gang: "I artiklen nævnes at den største synder er stoffer BAM, men man undlader at skrive, at dette stof slet ikke blev anvendt at landbruget." Og Finn følger op i senere indlæg.
For det første er der ikke noget i artiklen, der forbinder BAM og landbrug - Per finder blot endnu en lejlighed til at bringe denne fejlagtige oplysning.
BAM er ikke et sprøjtemiddel, men nedbrydningsprodukt fra et ukrudtsmiddel. Det har samme grænseværdi i drikkevand og er derfor præcis lige så problematisk for vandforsyningerne, som sprøjtemidlerne.
Grundvandet og vandværkerne er ligeglade med hvem, der har anvendt diverse midler. Vi vil bare så gerne vide, hvor de kan findes, så vi kan handle derefter.
Prefix, der danner nedbrydningsproduktet BAM, er anvendt som totalukrudtsmiddel på grusbelagte arealer, det kan være havegange og gårdspladser - i by og på land. Det er selvsagt ikke anvendt i afgrøderne.
Men en gammel undersøgelse af mange hundrede private vandforsyninger på landet i 3 amter viser at BAM er det oftest forekommende "sprøjtemiddel". http://geocenter.dk/geologisknyt/fileadmin...
Når det ikke er anvendt af landbruget, må ondsindede aktivister - fra byen? - altså have sneget sig rundt og hældt det i 1/3 af landmændenes brønde? Eller?
Når vi nu er ved konspirationerne: Det bliver også altid nævnt at vandværkerne har brugt det. Jeg kender en hel del gamle vandværksmedarbejdere, og de bliver dybt berørt af den slags udokumenterede påstande. Jeg kan ikke garantere, at der ikke kan være sprøjtet omkring enkelte vandforsyningsboringer, men I må frem med dokumentationen - med navns nævnelse, så samvittighedsfulde medarbejdere på store og små vandværker, ikke skal skydes sådan en påstand i skoene.
NB Sprøjtning var faktisk forbudt i flg. Vandforsyningsloven af 1926: "Jorden inden for nærmere angivet område må ikke tilføres forurenende stoffer eller vædsker." (Området blev angivet i kendelsen fra landvæsenskommissionen og kunne være en væsentlig del af indvindingsoplandet eller 300 m radius)
Først mange år senere begyndte man at godkende sprøjtemidler, og dermed fejlagtigt "klassificere" dem som ikke forurenende.

  • 3
  • 3

Tak for dit (ikke)svar - med de mange ord og en masse - mere eller mindre verificerbare - "facts" .

Du henviser til Bruce Ames undersøgelser - fra 1990 - findes der ikke nyere forskning som bekræfter hans resultater ?

I al ydmyghed vil jeg nævne, at højtudviklede arter som mennesket har haft x-antal millioner år til at tilpasse os og overleve med naturens mange farer - herunder giftige planter. Derimod har vi haft ganske få årtier til at lære at leve med Monsantos, Bayers m.m.fl. tilsvining af vor fælles jordklode.

I øvrigt er jeg ganske enig med dig i, at fiskeprodukter ikke burde anvendes som hønse- og svinefoder. Jeg har aldrig hørt om fiskende høns eller grise, og spejler jeg et æg fra en høne, som er fodret med fisk, kan jeg tydeligt lugte fisken.

  • 2
  • 4

stille uvidende spørgsmål,

Er det nu også blevet forbudt, og af hvem?

betvivle kyndigere mennesker

Er det ikke hele den konventionelle gardes forsvar er bygget op på?

samtidig med at han aldrig bringer debatten videre

Tak til overdommer Claus Hansen! Der forhåbentligt gerne oplyser dommens præmis.

jeg gør bare det, som Ingeniøren beder om i reglerne : bidrager med min viden

Hvis ovenstående er at bidrage med viden bidrager undertegnede med mindst lige så meget som hr Claus Hansen. - - Når han er bedst!

  • 1
  • 7

Peter Madsen

Jeg tror ikke du har læst debatindlæggene, artiklens overskift og tabeloverskriften. Alle steder står at fundene handler om PESTICIDER i drikkevandet - og som du skriver er BAM ikke noget pesticid. Pesticider er jo i sagens natur giftige for et eller andet, men det er stoffer som BAM, der ikke er pesticider, jo ikke nødvendigvis. CO2 og vand er altså også nedbrydningsprodukter fra pesticider. Det har altså temmeligt meget at sige om der er tale om PESTICIDER eller ugiftige nedbrydningsprodukter. Man kan selvfølgelig ikke undgå at pesticider nedbrydes uden at efterlade et eller andet, specielt vand og CO2 , men det gør jo ikke nedbrydningsprodukterne farlige at de stammer fra et pesticid ...

Ved landbrugets brug af pesticider er det altså underforstået at der er tale om den landbrugsmæssige brug af pesticider ude i markerne. Hvad landmændene har hældt ud på deres gårdspladser og om de f.eks. har brugt eller bruger Klorin til disinfektion af en foderspand er den landbrugsmæssige brug af pesticider i marken uvedkommende (det virksomme stof der dannes i planter når de behandles med det forbudte herbicid natriumhypoklorat er det aktive stof i Klorin (hypoklorit))...

Du skriver at der er tale om udokumenterede påstande når det hele tiden nævnes at BAM har været brugt ved vandværker og ved boringer. Det er ellers veldokumenteret og nævnes f.eks. udtrykkeligt i den kæmpestore (139 sider) og meget grundige rapport "Pesticider og vandværker. Udredningsprojekt om BAMforurening" at herbiciderne der nedbrydes til BAM er anvendt på "Vandværksgrunden (ubefæstede arealer, omkring boringer)". Det er ikke således ikke dokumentation for vandværkernes egen forurening med BAM, der mangler.
De gamle vandværksmedarbejdere husker måske ikke at der "blev sprøjtet" (som du skriver) omkring boringerne fordi de pågældende ukrudtsmidler blev spredt ud som granuleret pulver - det var ufattelige mængder man brugte de stoffer i - cirka tusinde til titusinde gange højere koncentration end den koncentration som mange af de moderne herbicider, der anvendes i landbruget i dag bruges i. Dvs. selv hvis de moderne herbicider gav ophav til vandopløselige og unedbrydelige nedbrydningsprodukter (det er i dag en del af den enorme godkendelsesproces at det bliver tjekket) skulle man altså bruge dem i 1000 år til 10 000 år for at få samme forureningseffekt og forureningsproblemer som man har fået i forbindelse med de herbicider som nedbrydes til BAM - og dem har man som nævnt tilmed spredt ud på selve vandværksarealerne. Det er en helt ekstrem forurening vandværkerne her er involveret i. Heldigvis er BAM ikke giftigt ...
Det er interessant at du også antyder at vandværkerne har begået ulovligheder når de har anvendt de pågældende herbicider, der nedbrydes til BAM. Gad nok vide om de ansvarlige stadigvæk kan retsforfølges, måske kan Danva gøres ansvarlig og vi har måske her baggrunden for at Danva hele tiden vil have fokus over på landbrugets brug af pesticider og ikke på den forurening med BAM, som de selv står bag og som er langt langt den værste, ekstremt dyre og mest udbredte forurening af drikkevandsboringerne ...
I forhold til vandværkernes forurening må man sige at landbrugets anvendelse af pesticider er meget ansvarsbevidst - landmændene ved jo godt at kommer der giftige stoffer i deres jord eller i afgrøderne taber de udbytte og husdyrene mistrives, så bare af den grund har landmændene stor personlig interesse i at undgå en hver forurening med giftige stoffer, men samme personlige interesse i at undgå at forurene egne boringer mv. har vandværkerne måske ikke. Man laver bare en ny boring på forbrugernes regning ...

  • 7
  • 1

I al ydmyghed vil jeg nævne, at højtudviklede arter som mennesket har haft x-antal millioner år til at tilpasse os og overleve med naturens mange farer - herunder giftige planter.


Søren Ploug

Det du her skriver passer jo ikke. Både nikotin og blåsyre er dødelige gifte for mennesker så der er ikke sket nogen tilpasning i de tilfælde. Det er jo en parallel evolution der foregår: når mennesker og dyr udvikler evnen til at inaktivere et af de giftstoffer som planterne producerer, udvikler planterne et nyt giftstof. De evolutionsprocesser er velbeskrevne og de evolutionsprocesser er videreudviklet til det ekstreme - i mange tilfælde har f.eks. insekter lært at opsuge og bruge de giftstoffer i planterne (som skulle dræbe insekterne) i deres egne forsvarsprocesser. Danske forskere har f.eks. påvist at den seksplettede køllesværmer opsuger de stoffer der omdannes til blåsyre fra Lotus-planten og så bruger dem i deres egne forsvarskampe og -reaktioner og tilmed giver hannen i forbindelse med parringen hunnen en "bryllupsgave" som består af en pakke med disse ekstremt giftige stoffer som hunnen så placerer rundt om æggene ...
Det er også påvist at visse tobaksplanter varierer indholdet af nikotin i blomsterne og nektaren og derved styrer hvilke blomster bierne skal besøge. Bierne undgår naturligvis de blomster der er fyldt med nikotin i dødelig mængde, men mærkeligt nok foretrækker bierne tobaksblomster med et mellemniveau af nikotin fremfor blomster uden nikotin. Selvom nikotin er ekstremt giftigt for bier opsamler bier også nikotin fra tobaksblomster og bruger nikotin som pesticid til bekæmpelse af mider der angriber bien.
Det er jo helt det tilsvarende mennesker gør når de bruger pyrethrum-blomstens pesticider til at bekæmpe fluer med, eller førhen brugte blåsyre og nikotin som pesticider (og giftstoffet nikotin er i små mængder endt som et nydelsesmiddel). Nu er vi blot blevet så dygtige at vi kemisk kan lave nikotinlignende stoffer som er helt ugiftige for mennesker, men fortsat er dødeligt giftige for insekter. Det er blandt andet den slags for dyr og mennesker ugiftige nikotin-stoffer der anvendes til bekæmpelse af lopper og flåter på hunde og katte (nogle af disse ugiftige nikotinstoffer gives endda som en ugiftig pille til hunde og katte, hvorefter lopper og lus i pelsen dør) ...

  • 6
  • 1

Jeg har vist forklaret, hvorfor BAM eller pesticid er et fedt for vandforsyninger? Vi skal ikke tage stilling til et stoffers sundhedseffekt - vi skal overholde grænseværdier.

Du har da ret i, at der dannes forskellige stoffer under nedbrydning af pesticid-molekyler, men det er der taget stilling til: Grænseværdierne gælder for aktivstofferne og relevante metabolitter. Hvad er så ikke relevante nedbrydningsprodukter? Jeg har læst i en tysk delstats håndtering, at stoffer, der er taget stilling til i anden sammenhæng, bevarer den vedtagne grænseværdi også hvis stoffet forekommer som nedbrydningsprodukt fra et sprøjtemiddel.

Når en vognmand strør prefix på sin gårdsplads er det en del af hans virksomhed - selv om lastbilerne ikke kan køre på Prefix. Hvis landmanden har trukket momsen fra, er midlet brugt i "landbruget".

Du henviser til en artikel, hvor det har været oplyst, at prefix er brugt ved mindst et vandværk/boring. Der står ikke noget om, hvor mange vandværker, der har givet den oplysning - (tilsvarende for de andre potentielle anvendelseslokaliteter) Der er lavet undersøgelser ved 7 vandværker - og der er gjort 2 fund.
Men du har ret: Det er anvendt ved "Vandværker". Men undersøgelsen giver i hvert fald ikke belæg for at konkludere noget generelt om vandværkers brug af prefix, som du beskriver således:
"... og dem har man som nævnt tilmed spredt ud på selve vandværksarealerne. Det er en helt ekstrem forurening vandværkerne her er involveret i."

Jeg har vist ikke skrevet, at vandværkerne har gjort noget ulovligt. Jeg har skrevet, at det i 1926 blev forbudt at tilføre jorden forurenende stoffer på et større areal. Denne lov blev tilsidesat ved at godkende sprøjtemidler - men sikken konspirationstråd du kan spinde af bem.

  • 2
  • 2

Det er et trist paradoks. I midten af 1980'erne afholdtes der et nordisk møde mellem bekæmpelsesmyndighederne. Hvert land bidrog med vurdering af et stof eller stoffer. På dette møde havde svenskerne (Lennart Torstenson, Sveriges Landbrugsuniversitet) vurderet dicholbenil og chlorthiamid. Det var en klar konklusion, at metabolitten BAM var rimelig persistent og mobil og klart udgjorde en risiko for grundvandet. Da de danske myndigheder kom tilbage blev der lagt optil at disse stoffer skulle forbydes. Men det blev af flere grunde ikke til noget - herunder, at der skulle kigges på alternativer og da landbrugsmyndighederne (dengang) var meget modvillige mod at forbyde noget (der var altid et eller flere områder, hvor stofferne ikke havde alternativer), så blev det ikke til noget. Så hvis pesticidmyndighederne havde haft magt som agt, så havde vi sparet 20 års brug af disse stoffer og 20 års BAM. Det er så yderligere "sjov" ting, at undertegnede blev ringet op af Hvidovre kommune for ca 15 år siden (?) på et tidspunkt, hvor man var begyndt at interessere sig for metabolitter, og de spurgte hvilke metabolitter, man skulle analysere for. Jeg forslog dem BAM. Så det er måske min skyld? Nej, man var nok begyndt at analysere dette stof alligevel.

  • 4
  • 0

Peter Madsen:
Jeg kan ikke på stående fod komme med dokumentation for at vandværkerne har brugt de pågældende midler. Min baggrund er informationer fra godkendelsesindehaveren (som jeg husker det var det Shell, der var distributør men det vil jeg ikke hænges på??), der informerede om salgspakkestørrelser og anvendelse. Og mine egne observationer fra vandværkspladsernes perlegrus, der altid var pinlig rene for ukrudt. Men i dagens situation er det nok svært at få en objektiv undersøgelse af. Har man eks undersøgt alle vandværkers grunde? Det var jo et sted at starte. Og ja, det blev da også brugt på gårdspladser. Og som jeg husker det af kommuner, der brugte det i busketter mm langs veje og stier. Og af private på indkørsler mm.

  • 2
  • 0

Claus - jeg er som tidligere nævnt ikke på hævntogt efter nogen, der har brugt et fuldt lovligt middel efter forskrifterne - jeg vil bare gerne som vandværksmand have retvisende oplysninger - og at tro, at hovedproblemet er vandværkers brug af Prefix er da vist at sætte klappen for det blinde øje?
Derfor har jeg angrebet Pers afvisning af brug af Prefix i "landbruget". Når andre kilder viser massive fund på gårdspladser. Jeg kender et eksempel på en jordejer, der anvendte Prefix omkring en vandværksboring, så forpagteren kunne se den og undgå påkørsel - Boringen havde et BAM-indhold omkring 10 gange grænseværdien.
Jeg mener, netop at huske, at der var Shell-logo på Prefix-annoncen, jeg har set i Landsbladet.

  • 3
  • 2

Derfor har jeg angrebet Pers afvisning af brug af Prefix i "landbruget". Når andre kilder viser massive fund på gårdspladser.

Hvor stor en andel af antal landbrug indtil forbud?
Nærmeste vandværk der blev påvirket har mest været egen brønd ( højst 8 m dyb). Det vandrer ikke flere km til nærmeste offentlige vandværk.

Midlerne blev brugt i privat regi, på linje med alle andre brugte midlet. Dermed er det ikke det samme som at alle med en privat indkørsel eller vækstfri gårdsplads brugte kemi. Erhvervsmæssigt brug har fortrinsvist været ved vedligehold af offentlige arealer (herunder omkring nogle vandværker) og særligt ved jernbanerne. Der har vist været offentliggjorte kort der viser fund nær banen.

  • 4
  • 1

Til Per A. Hansen m. fl. der succesfuldt drejede debatten ind i en blindgyde.

Undertegnede står fast på tidligere bemærkning: Skal den slappe indstilling til godkendelse af pesticider fortsætte burde alle pesticid brugerne selv betale for realtid monitorering af udpumpet vand med realtid advarsel til slutbrugere.

Mit lokale vandværk havde før det blev lukket i mere end 10 år overskredet max tilladte grænse for en måleenhed, uden det har været nævnt af relevante parter.
Hvilket igen bekræfter min tidligere udmelding.
Med nuværende miljøministers indstilling stiger incitamentet til privat vandrensning på forbrugsstedet.

  • 1
  • 5

Finn Okkels

Du skrev tidligere, at der er "pesticider og PCB" i regnen, og jeg spurgte dig
hvorfra disse stoffer kommer ?
I stedet for at svare på mit spørgsmål fortæller du en masse om, at stofferne
dannes i de økologiske planter når disse ikke får gift.
(Forresten: hvilke planter danner PCB ? )

I et senere indlæg spørger jeg dig, om der ikke findes nyere forskning som
bekræfter Bruce Ames undersøgelser fra 1990 - dette spørgsmål svarer du ikke på
- hvorfor mon ?

Endelig vælger du, at lave en stråmand ud af min lidt uklare formulering:

I al ydmyghed vil jeg nævne, at højtudviklede arter som mennesket har haft
x-antal millioner år til at tilpasse os og overleve med naturens mange farer -
herunder giftige planter. Derimod har vi haft ganske få årtier til at lære at
leve med Monsantos, Bayers m.m.fl. tilsvining af vor fælles jordklode.

Enhver (selv jeg!) ved, at der findes masser af stoffer i naturen, som vi skal
holde os fra (f.eks. blåsyre eller nikotin) - man kan dø af salt, vand, ilt osv
osv - hvis bare man får nok af det.
Netop dette "fortyndingsargument" bruger du, Per A. Hansen og andre af
giftindustriens evangelister som argument for at fortsætte forgiftningen af
kloden; "Hvis bare der ikke er så meget, er det ikke farligt og iøvrigt
forsvinder det af sig selv og løber ikke i grundvandet".
Der er bare den forskel, at vi har haft millioner af år til at vænne os til de
gifte, som planterne danner for at beskytte sig.
Giftene fra Monsanto, Bayer m.m.fl. har vi skulle tilpasse os i løbet af få
årtider.

Sluttelig vil ønske dig tillykke med dine lange tirader, som bringer dig
vidt omkring - en fin taktik at benytte når man ikke ønsker at svare på
enkle spørgsmål.

  • 2
  • 4

Jan C Damgaard

Hvad du vil med dit spørgsmål går over min forstand ?

Mit spørgsmål lyder: hvorfra og hvordan kommer pesticider og PCB - om du vil : "ind i" regnen ?
Kommer det fra Gud, månen, solen - eller ??

  • 1
  • 1

Der er nogle nuanceforskelle ifm det at evolutionært tilpasse sig til gift i planter - det kræver naturligvis tid (co-evolution) og så det, at være i stand til at tolerere mange stoffer samtidigt - stoffer som ikke er på giftniveau. Det er "skrækken for cocktail-effekten", som man i det tilfælde spiller på. Og det er her, at i hvert fald jeg mener, at vi er tilpassede til at håndtere nærmest talløse kemikalier samtidig. Der findes talløse kemikalier i naturen/miljøet og derfor betyder det efter min mening ikke en døjt, at der kommer nogle få flere i grundvandet eller i fødevarerne, når det er på så lavt niveau, som det er. Men det er jo ikke mig, der skal dokumentere, at det betyder noget - det er dem, der fremsætter den påstand. Og det dokumenterer de aldrig. I stedet får vi den samme udokumenterede sang om "cocktail-effekt" og "forsigtighedsprincippet" - begreber som langt de fleste ikke ved, hvad er. Og i tilgift en tendentiøs retorik a la "tilsvining af vores fælles jordklode".

  • 5
  • 1

Skal den slappe indstilling til godkendelse af pesticider fortsætte burde alle pesticid brugerne selv betale for realtid monitorering af udpumpet vand med realtid advarsel til slutbrugere


Stof vedrørende landbrug og pesticider er et lidt for svært stof for Erik Bressler.
En gang til for Erik:
BAM er det hyppigste middel, der er årsag til lukninger af boringer.
BRESSLER - BAM har slet ikke været benyttet af landbruget!
Man anvender da ikke et middel, der slår alt ihjel på marken i hele året!
Nej vel, men det er fint for en haveejer, der holder sit fortov rent, eller for DSB, eller for kommunerne, der sprøjtede langs vejrabatterne for at undgå planterne ødelagde asfalten.

Danmark har Verdens mest omfattende kontrol med pesticider og deres godkendelse, men det er ikke nok for brokkehovederne, der vil have renere vand end destilleret vand.
Renere vand end destilleret vand er ikke nok for Bressler, men den tappes fra vandhanerne!

Tag det bare roligt,
Undgå blot at drikke mere end 25 tons dagligt.
At der er mere arsenik i vandet end pesticidrester, ja det tager man da ikke skade af selv om det er et gammelt rottemiddel.

Ja, der er sandelig grund til bekymring og uro.

  • 4
  • 2

Der er analyse af indhold i buræg og æg fra fritgående høns.

Det er stærkt beklageligt hvis tilfældet er at fritgående høns udsættes for Deposition/sprøjtedrift.
Det er især beklageligt i et land som Danmark der tillader flere gifte end de lande som vi hellere ville sammenlignes med.
Her i landet kan der f. eks. fuldt lovligt anvendes dokumenteret kræftfremkaldende Dioxin på jorde hvor der dyrkes fødevare.
Det kan dog hurtigt slutte hvis en regering beslutter sig for at virkeliggøre forbrugerflertallets ønsker om en mærkbar grøn omstilling.

  • 1
  • 5

Netop dette "fortyndingsargument" bruger du, Per A. Hansen og andre af
giftindustriens evangelister som argument for at fortsætte forgiftningen af
kloden; "Hvis bare der ikke er så meget, er det ikke farligt og iøvrigt
forsvinder det af sig selv og løber ikke i grundvandet".


@Søren,
debatten handler om nogle stoffer, som artiklen pådutter landbruget, men som landbruget ikke har anvendt. Det har du og andre haveejere gjort i stor stil for 30 år siden!
Anvendelse af kemiske planteværnsmidler sikrer at kloden kan levere fødevarer nok til klodens befolkning, pesticider tager sig af ca. 30% af merudbytterne. Hverken du, Bressler eller den gode professor Grandjean eller artiklens forfatter er interesseret i denne problemstilling, måske kan du anvise, hvorledes man kan producere ca. 30% mere, hvis man skal udfase pesticider og andre kemiske forbindelser?
Svaret er, at så skal flere natur- og skovarealer omdannes til landbrugsarealer, hvilket får FAO til at anerkende den kemien.
Pesticidrester i et omfang, der kræver man skal drikke 50.000 liter vand for at få symptomer på et eller andet middel er en lidt hysterisk debat, når vi uden frygt hælder en masse kemiske stoffer på husdyrene mod lopper oa. Du må gerne sprøjte dine gulvtæpper med et loppemiddel, der er forbudt at anvende i landbruget.
Loppemidler der er forbudt i landbruget, anvendes til høns, midlet findes i æg, du og så falder man over landbruget med krav om at udfase helt andre midler. Jamen det er da i grunden en smule komisk!

Hvis du er nervøs for at indtage giftstoffer, så undgå kaffedrikning.
Der er mere end tusind forskellige stoffer i væsken, heraf er mange både mutagene og cancerogene.
Det kan selv den mest aggressive pesticidrest ikke matche, så der er grund til at være skeptisk overfor kemifobister.

  • 5
  • 4

Der har været mange skud på, hvad BAM er og hvor det kommer, producent og salg i DK.
Det er rigtigt Claus, at Shell var invilveret i salg af Prefix indtil 1994, hvor Cyanamid DK tog over hele Shell kemiafdelin. Desuden forhandledes Casaron (parallelprodukt) af KVK i Køge. Året 1997 blev sidste brugsår for disse toalukrudtsmidler. I løbet af året fik vi i Cyanamid et vink med en vognstang fra MS, at hvis vi ikke trak Prefix tilbage fra markedet, ville det blive forbudt pga nedsivningsdata for nedbrydningsproduktet BAM. Ultimo 97 blev der sendt en tilbagetrækningsskrivelse til MS og midlerne blev brugt op det følgende år.
Nedbrydningsproduktet BAM er uden nogen form for ukrudtseffekt. Der er derfor ingen skadelig virkning på afgrøder vandet med store grundvandsmængder indeholdene BAM .
Der er kun nogle få metabolitter (nedbrydningsrester) med i grundvandsmoniteringen, heriblandt BAM, AMPA samt et par stykker fra nedbrydning af triaziner.
Den seneste omtalte metabolit fra Pyramin - cloridazon, har pga produktets smalle anvendelse og ringe mængde, ikke været medtaget på listen over analyserede stoffer. Pyramin havde fra primo 80'erne en meget lille markedsandel på ukrudsbekæmpelse i bederoer.
At disse nedbrydningsprodukter medregnes på lige fod med aktivstofferne er et politisk beslut fra slut-firserne og enestående for DK i et eupæisk sammenhæng igennem ca 25 år.

  • 4
  • 1

Giftene fra Monsanto, Bayer m.m.fl. har vi skulle tilpasse os i løbet af få årtider.


Søren Ploug :

Tak for dine lykønskningerne. På trods af sarkasmen er lykønskninger jo trods alt bedre end dine (og dine meningsfællers) hadefulde kommentarer rettet mod firmaer som Monsanto og Bayer …

Jeg tilslutter mig dog dine betragtninger om mine skriveriers længde: det jeg har på sinde er lidt mere end hvad der kan stå i en Twitter- eller SMS-besked, og er det den informationsmængder man er vant til at forholde sig til, vil jeg tro mine skriverier ligefrem kan fremkalde hovedpine hos læseren – ikke mindst i overført betydning. Det skal jeg beklage.

Desværre tror jeg du sidst blev opdateret på hvordan pesticider virker, hvordan de udvikles og hvor ugiftige de er for mennesker og højere dyr (bemærket U'et) for mange mange år tilbage - eller også elsker du at læse vandrehistorierne på Nettet (herunder ing.dk) om hvordan Menneskehedens sidste dage er nær og dræberpesticider sniger sig ind på os alle sammen; at vi ikke bliver syge gør kun det hele meget mere mistænkeligt og viser hvor smart dræberpesticiderne er udtænkt …

Jeg tror dit had i det store hele bygger på uvidenhed. Jeg vil her prøve at dulme dit had og håber så at du vil sprede budskabet til dine hadefulde meningsfæller til gengæld.

Jeg har faktisk svaret på dine spørgsmål, men supplerer gerne: DNOC er nok det mest giftige ukrudtsmiddel der nogensinde har været anvendt i Danmark. Det er højest overraskende at den slags kompleksem molekyler (som også er ekstremt giftige for mennesker) åbenbart kan dannes i atmosfæren (men DNA og selvet livet kunne jo også opstå i ”ursuppen” ). Det er faktisk også påvist at stoffer som kloroform og en masse andre klorforbindelser dannes i f.eks. granskove, men mig bekendt er det aldrig påvist at planter kan lave PCB eller dioxin, men stofferne må jo nok betragtes som naturstoffer da de kan dannes i forbindelse med skovbrande og lignende. I Danmark kommer det meste af det dioxin der slippes ud fra private brændeovne o.lign. , men det dioxin der falder ned på bl.a. landbrugsarealerne, og især akkumulerer i de økologiske fødevarer, kommer fortrinsvis fra udlandet.
DNOC tilhører en herbicidgruppe som blev betegnet "de gule midler", som påvirker de samme processer og har de samme giftvirkninger i planter, dyr og mennesker. Men den slags giftstoffer der dræber et meget bredt udsnit af alt levende udvikles og bruges ikke længere som pesticider.

Plantebeskyttelsesindustrien arbejder ikke med tilfældig evolution, men med ekstrem hurtig og ekstrem målrettet evolution og i dag udvikles stort set kun pesticider der virker på processer som ikke findes i mennesker og højere dyr eller med stoffer som ikke virker i højere dyr og mennesker.

Når planter laver nye giftstoffer sker evolutionen ikke på den selektive måde, men giftstofferne må gerne skade så bredt som overhovedet muligt - blot skal planterne ikke selv skades utilsigtet af giftstofferne. Derfor producerer planten f.eks. kun blåsyre i dens egne celler når planten "ønsker" cellerne der f.eks. omkranser en spirende svampespore skal dø og derved hindre svampen i at invadere planten. Sådanne stoffer som planten producerer som respons på angreb betegnes phytoalexiner, som typisk hører til de mere giftige plante-pesticider. Mange planter har desuden ofte ret store mængder af forsvarsstoffer/plante-pesticider oplagret på inaktiv form (de betegnes phytoanticipiner). Det gælder f.eks. cyanogene glucosider (findes i ca. 50% af alle plantearter), hvorfra der frigøres blåsyre når plantecellen eller plantevævet beskadiges (af f.eks. insekter eller svampe) - eller når vi spiser plantefødevarer, der indeholder de cyanogene glucosider (f.eks. hørfrø og mandler). Det ser ikke ud til at der er nogen evolutionsmæssig gevinst for planterne i at udvikle selektive pesticider og både phytoalexiner og phytoanticipiner er ofte kendetegnede ved at være særdeles giftige for stort set alle levende organismer, herunder mennesker og dyr.
Planter har åbenbart ingen "evolutionsmæssig interesse", men i nogle tilfælde tilpasser mennesker og dyr sig til undgå stofferne - vores evne til at smage det vi kalder bitre stoffer gør at vi kan lære at undgå kontakt med større mængder af mange af stofferne (det oplever vi bl.a. når vi opfatter smagen af bitre mandler (som er giftige på grund af højt indhold af cyanogene glucosider)).
Til gengæld har firmaer som dine forhadte Monsanto og Bayer stor interesse i at udvikle selektive pesticider og derfor er f.eks. moderne herbicider typisk rettet mod processer som ikke findes i mennesker og højere dyr. De moderne herbicider er f.eks. rettet mod processer i fotosyntesen eller biosyntesen af stoffer, som mennesker ikke selv danner (f.eks. essentielle aminosyrer). I forbindelse med udviklingen af de moderne pesticider bruger firmaerne ofte "kemiske evolutions-processer” og tester tusinder af milliarder forskellige molekyler i disse evolutionsbaserede systemer. Derved får man udviklet f.eks. herbicider som i mange tilfælde blot skal anvendes i få gram pr hektar, hvilket er ca. 10 000 gange lavere koncentration end de stoffer som bl.a. vandværkerne har forurenet grundvandet med. De moderne herbicider er således ikke giftstoffer i forhold mennesker selvom de er særdeles effektive overfor skadedyr, svampe og ukrudt.

Evolutionen/udviklingen af moderne pesticider er nået til et historisk vendepunkt : med mange moderne herbicider er det simpelthen en logisk umulighed at de ved landbrugsmæssig brug på længere sigt kan forekomme i en koncentrationer over grænseværdien på 0,1 ug/liter i grundvand.
Regn selv efter : I Danmark falder ca. 7000 kubikmeter/tons regn på en hektar og hvis et herbicid anvendes i en mængde på 1 g pr hektar får man altså 1 g i 7 000 000 liter vand, hvilket betyder at koncentrationen i vandet maksimalt bliver 0,14 ug/liter. Hvis vi så antager at herbicidet anvendes på halvdelen af landbrugsarealerne er vi nede på 0,07 ug/l, som er den højeste koncentration stoffet kan optræde i – og selvfølgelig nedbrydes hovedparten i planterne og i jorden samt bindes til forskellige jordtyper og -lag, så koncentrationen kommer altså langt under den fastsatte grænseværdi på 0,1 ug pr liter i grundvandet (og det deraf afledte drikkevand).
En landmand kan desuden aldrig drømme om at bruge et herbicid hvis virkning ikke er forsvundet efter et år, for det vil jo betyde at landmanden ikke kan så f.eks. raps efter en kornafgrøde og omvendt ikke kan så korn efter en rapsafgrøde (eller at han lider kæmpestore tab), så systemet er selvregulerende med hensyn nedbrydning/binding/inaktivering med hensyn til uønskede effekter der er forbundet med stoffernes tilsigtede effekter (på planter). Dette selvregulerende princip var/er ikke gældende for de herbicider der blev anvendt af f.eks. vandværkerne og DSB på de udyrkede arealer (de ønskede jo al vegetation bekæmpet og det var kun fint hvis der var restvirkning til næste år).
Mange moderne landbrugsherbicider kan således ikke lave utilsigtede virkninger i markerne, i grundvandet eller hos mennesker og højere dyr (som ikke har de processer stofferne virker på) …
De fleste synes jo at det er en fantastisk og meget positiv udvikling når de får denne fantastiske udvikling fra hårde giftstoffer som DNOC og "megadosismidler" som dichlobenil (brugt af vandværker) beskrevet, men du hader jo de firmaer, der laver denne type ufarlige pesticider der med 100% sikkerhed ikke kan give problemer med forurening af drikkevandet.
Jeg har så et spørgsmål til dig.
Føler du dig tryg ved denne type moderne pesticider eller hader du bare de firmaer som laver dem, herunder f.eks. Monsanto og Bayer og vil du fortsat betegne disse for mennesker og højere dyr i de anvendte koncentrationer helt ugiftige stoffer som giftstoffer?

  • 6
  • 2

Og så er det altså lidt sjovt, at nogle af de pesticider som DN og andre NGO'er hader allermest, er nogle, som vi alle gladelig bruger, når vores kære hunde og katte skal beskyttes mod flåter og lopper og sygdomme, som kan overføres med snegle. Her er der aldrig nogen, der taler om gifte og forbud mm.

  • 3
  • 4

Claus Hansen

Ja, helt enig.

Det for tiden meget omtalte fipronil er aktivt stof i et af de mest brugte midler mod katte- og hundelopper mv (Frontline) . Det kommer i koncentreret form og forbavsende store mængder på huden af de søde kræ, og de er tilsyneladende ret upåvirkede og nyder tydeligvis at være uden lopper mv. Dyrene slikker hinanden og vi får det på hænderne når vi aer og klapper. Børn, der leger med behandlede kæledyr, kommer virkelig i tæt kontakt med fipronil.
Der er formodentlig tale om en eksponering af dyr og mennesker, specielt børn, der er størrelsesordner større end noget som helst pesticid der bruges i landbruget (og en eksponering der er størrelsesordner større end vi nogensinde kan få fra drikkevand af noget som helst pesticid, inkl. pesticidrester, og BAM). Fipronil er jo forhadt fordi det er påvist at udenlandske æg som følge af ulovlig anvendelse i fjerkræ er blevet kontaminerede med stoffet. De kontaminerede æg og æggeprodukter bliver destrueret i enorme mængder - men tankevækkende nok bekymrer det ingen at den værste gift af alle, dioxin, optræder i de samme æg - og endda i meget høje koncentrationer i økologiske æg. De æg bliver ikke destrueret! Mange anbefaler ligefrem gravide og ammende at spise økologiske æg (så de kan undgå de ufarlige pesticider) - til trods for at de ufødte børn og babyer derved bliver ekstra overbelastede med dioxin - det værste stof af alle dem vi udsættes for. Vore "fipronil-kontaminerede" kæledyr bliver heldigvis ikke destrueret.
Det andet hovedmærke i forbindelse med katte- og hundelopper er Advantage som indeholder Imidacloprid som er et neonikotinoid (et nikotin-lignende insekticid) - hvilket vil sige at det tilhører den stofgruppe som er under anklage for at være skyld i udryddelsen af vore honningbier (hvilket nu ikke er tilfældet, da alle vilde danske honningbier for længst er udryddet af den indførte varroamide (som man i nogen grad kan bekæmpe hos "tamme" bier i bistader - det er de "tamme" honningbier vi ser i blomster i naturen og haverne i Danmark).
Mit gæt er at de insekticider der anvendes som "loppemidler" på hunde og katte er dem især vores børn og vore helt nære omgivelser kontamineres allermest med, men her kan alle jo se at stofferne ikke giver problemer og derfor cirkulerer der ikke skrækhistorier om denne anvendelse (end ikke Thomas Bredsdorff her på ing.dk har fået brygget en skrækhistorie sammen om disse pesticider). Her vil landbrugs-haderne jævnfør hvad vi har set her i debatten vedrørende BAM måske sige, ja, men imidacloprid bliver sikkert også brugt på landmændenes hunde og katte, og derfor er det også en alvorlig forurening af børn og nære omgivelser som landbruget er skyld i.
Og så kan det alligevel være at landbrugshaderen og pesticidhaderen i form af Ingeniøren-journalist Thomas Bredsdorff kommer med sine hade-remser indenfor skrækhistorie-genren, så man til sidst har lidt svært ved at afgøre om hans artikler i virkeligheden er formuleret af en papegøje, der ikke aner noget om det den plaprer løs om (de mange graverende og faktuelle fejl i den herværende artikel er af en eller anden grund endnu ikke rettet og artiklen er endnu ikke trukket tilbage) ...

  • 7
  • 4

@Claus Hansen

Der findes talløse kemikalier i naturen/miljøet og derfor betyder det efter min mening ikke en døjt, at der kommer nogle få flere i grundvandet eller i fødevarerne, når det er på så lavt niveau, som det er.

Næ det er sikkert rigtigt, den kamel kan sagtens bære et par strå mere. (ironi kan forekomme)

Det er en uacceptabel krænkelse at kræve en forbruger skal indtage det eller hint ikke naturligt forekommende indhold blot fordi hun/han ikke giver en videnskabelig forklaring på sin vægring.
Sådan spiller klaveret ikke for tiden, her i landet, selv om der måske er nogle der flirter med tanken.

  • 3
  • 6

Erik Bresler:
jeg har sagt det før og siger det gerne igen. Jeg ved godt, at du enten ikke fatter det eller fornægter det. Men du er ikke et hak bedre end landbruget. Du er årsag til utallige stoffer, der siver ned i grundvandet, findes i luften og i vores madvarer. Du påtvinger alle os andre DINE stoffer of krænker dermed vores ret til "rene" forhold. Men problemet er, at du ved for lidt til at forstå det eller du lever i en form for fornægtelse. Dette sagtprimært til alle der læser med og som måske (fejlagtigt) synes, at du siger noget fornuftigt.

  • 5
  • 3

Erik Bresler
Nej - det står for Quod erat demonstrandum. Det det er latin og ofte benyttet i matematikken i forbindelse med beviser og det betyder "hvilket var skullende bevises" eller "hvilket skulle bevises". I denne sammenhæng betyder det, at dit svar NETOP beviste det, jeg havde skrevet oprindeligt: du (sandsynligvis) forstår det ikke eller du lever i en fornægtelse.

  • 5
  • 2

Erik Bresler
Nej det er ikke ad hominem. Ad hominem er
Ad hominem er en latinsk vending for en type fejlslutning, som angriber en modparts personlige karakter, udseende, etik eller liggende uden at angribe den sag eller det synspunkt, de argumenterer for.
Jeg har ikke angrebet din personlige karakter, udseende etik eller lignende - jeg har angrebet dit vidensniveau, din vilje/evne til at forstå argumentationer, som jeg lægger frem for dig.
Det kan ikke kaldes for ad hominem.

  • 3
  • 2

Nej - det står for Quod erat demonstrandum. Det det er latin og ofte benyttet i matematikken i forbindelse med beviser og det betyder "hvilket var skullende bevises" eller "hvilket skulle bevises".

Alle der har haft tilknytning til ingeniørstudiet, kender alt til matematiske beviser. Der er sikkert nogle faktaresistente på sitet, der aldrig har rørt en matematikbog, endsige terpet beviser. Terminologien er fjernt fra den utopi, der bruges så megen energi på. Erkendelsen er desværre udskudt på ubestemt tid, til skade for alle dem der lever i og af den virkelige verden. Men det er godt forsøgt, nogle er dog selvvalgt "blinde".

  • 4
  • 1

Der er sikkert nogle faktaresistente på sitet, der aldrig har rørt en matematikbog, endsige terpet beviser.

Selv om det er to umage størrelser kan det godt være relevant at hævde faktaresistente aldrig har rørt en matematikbog, er der dokumentation?

Terminologien er fjernt fra den utopi, der bruges så megen energi på.

Undertegnede ønsker ikke at deltage i forfølgelsen af en utopi men ser gerne vandets reelle indhold oplyses nærmere realtid end med halve års forsinkelse.

  • 2
  • 2

Hej Finn

Jeg har læst din lange og omstændelige forklaring nogle gange og må blankt erkende, at min viden om biokemi ikke rækker til at imødegå dine skriverier inden for den af dig definerede "videnskabelige ramme".

Imidlertid har vi helt forskellige udgangspunkter:

Som jeg ser det er dit synspunkt, at kemikalier som f.eks. glyfosat selvfølgelig skal bruges i "passende mængder", indtil det UOMTVISTELIGT er bevist, at de er skadelige for mennesker.
Glyfosat er et "ukrudtsmiddel" og derfor giver det - som jeg forstår dig og andre gift-evangelister - ingen mening at undersøge eventuelle skader på mennesker eller dyreliv. Man kunne formulere det kort: "Lad os sprøjte alt det vi finder passende - bland Jer uden om! "

Mit udgangspunkt er, at man skal være overmåde forsigtig med tilførelse af kemikalier og at den mindste tvivl om eventuelle skadevirkninger bør føre til øjeblikkeligt stop.

Når det den ene gang efter den anden viser sig, at de giftmidler som du og dine forgængere i fortiden har afstedkommet lovliggørelse af, ender i grundvandet og giver skader på natur og mennesker ævler I løs om at "vi er blevet klogere og at det vi påstår i dag er 100 % videnskabeligt".

Jeg kan læse at 75 % af insekterne er forsvundet fra tyske naturområder (bemærk: dette er ikke noget jeg "synes" men noget som er videnskabeligt bevist !) - selv har den samme oplevelse ; bestanden af insekter er markant faldende - vi er med stor hast på vej til det tavse forår.

Og NEJ ! - der er intet bevis på, at stoffer som glyfosat er årsagen og mennesker som mig, der aner en sammenhæng mellem Monsatos, Bayers m.fl. TOTALE krig mod alt andet end profitable afgrøder er selvfølgelig blot uvidende tåber som du kan "belære" med alenlange foredrag indtil vi klapper i.

To spørgsmål:

1) Du skrev tidligere, at der er "pesticider og PCB" i regnen, og jeg spurgte dig
hvorfra disse stoffer kommer ?
I stedet for at svare på mit spørgsmål fortæller du en masse om, at stofferne
dannes i de økologiske planter når disse ikke får gift.
(Forresten: hvilke planter danner PCB ? )
Jeg stillede dig spørgsmålene for en måned siden, men du har så åbenbart ikke lyst til at svare.

2) Hvad sker der med livet i de øvre jordlag (forudsætningen for det meste liv på kloden) når disse saftes ind i gift flere gange årligt ?

Hvis det tilfredsstiller dig, at kalde mig for "Monsanto-hader" så er det helt ok - du kan såmænd lægge "Bayer-hader" til - disse firmaer har altid bygget på en eneste fortælling:

"Dræb alt hvad du ikke synes om og som hindrer vor profit !"

Information har i dag en artikel om Monsantos metoder til udbredelse af gift-evangeliet - jeg har ingen viden om dine eventuelle forbindelser med Monsanto, men min første tanke var: "dette må glæde Monsanto".
https://www.information.dk/udland/2017/10/...

  • 1
  • 1

"Dræb alt hvad du ikke synes om og som hindrer vor profit !"


Sæt dig i dine modstanders sted. Spørg dig selv om det ikke er din egen fascisme der skinner igennem. Sæt lidt system i din viden, så kan spørgsmålene stilles der fører til en "aha"-erfaring. Fremfor at blive fornærmet ved at få svaret: Tænk selv!
Er man ekstremt forudindtaget, er al form for læring omsonst.
Er det ikke stråmænd og fremkomst af stejle standpunkter, der beskriver din skrift?
Argumenter er svære at finde i mellem al den eder.

  • 2
  • 3

For det første er der ikke noget i artiklen, der forbinder BAM og landbrug - Per finder blot endnu en lejlighed til at bringe denne fejlagtige oplysning.
BAM er ikke et sprøjtemiddel, men nedbrydningsprodukt fra et ukrudtsmiddel. Det har samme grænseværdi i drikkevand og er derfor præcis lige så problematisk for vandforsyningerne, som sprøjtemidlerne.


@Peter,
du har ikke forstået pointen.
BAM er det stof, der har skyldens for de fleste vandboringer.
Du fokuserer alene på, at BAM ikke er et sprøjtemiddel, men pointen er, at landbruget ikke har anvendt det pågældende totalmiddel, hvor BAM stammer fra.
Du må gerne svare på, hvorfor landbruget så skal hænges ud i Bredsdorffs artikler og i mange indlæg for denne forurening?
Midlet udgik i øvrigt i 1982 i landbrugets sprøjtevejledninger, men blev ikke forbudt før 1996.

Det ville være rart, hvis landbrugets mange kritikere ville prøve at sætte sig en smule ind i sagerne.
danske skolebørn behøver ikke at være flove over de ligger i bunden i PISA-undersøgelserne.

  • 2
  • 3

Når det den ene gang efter den anden viser sig, at de giftmidler som du og dine forgængere i fortiden har afstedkommet lovliggørelse af, ender i grundvandet og giver skader på natur og mennesker ævler I løs om at "vi er blevet klogere og at det vi påstår i dag er 100 % videnskabeligt".
Jeg kan læse at 75 % af insekterne er forsvundet fra tyske naturområder (bemærk: dette er ikke noget jeg "synes" men noget som er videnskabeligt bevist !) - selv har den samme oplevelse ; bestanden af insekter er markant faldende - vi er med stor hast på vej til det tavse forår.


@Søren Plough,
du er fejlinformeret i ret uhyggelig grad.
Ingen har kunne påvise, at anvendelse af kemisk planteværn har nedsat antal og arter af insekter, i dit følelsesladede indlæg antyder du det.

Du leverer ikke et eneste eksempel på skadeeffekter fra landbruget og overser, at evt. nedgang i biodiversitet ikke skyldes landbruget eller pesticider, men at samfundet okkuperer store arealer til den voksende befolkning, flere boliger, fabrikker, golfbanet etc. Landbrugsarealet falder hvert år mellem 10-20.000 ha (næsten 10 gange Skjernå-området.)
Ca. 80-85% af lukkede vandboringer skyldes kilder udenfor landbruget, men det har været populært siden Gorm den Gamles tid at hundse med bondestanden, der i dag leverer nogle af klodens reneste fødevarer til lave priser.
Hvis du er nervøs for din sundhed ved indtagelse af pesticidrester, så har jeg løsningen.
Undgå at drikke 30 tons drikkevand, der er inficeret med pesticider op til grænseværdien.
Undlad at spise 10 tons kød fra danske producenter,
Undlad at spise økologiske fødevarer, der indeholder mere gift end traditionelle fødevarer, som dokumenteret ovenfor.

Pesticider tegner sig for godt 1/3 af klodens fødevareforsyning.
Udfas gerne pesticiderne og fortæl, hvad vi skal gøre med den milliard mennesker, der ikke er fødevarer til?

Men pyt, det er ikke et problem i den overmætte del af kloden.

  • 2
  • 4