87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner

Siden 2012 er drikkevand fra danske vandværker 87 gange blevet afsløret i at indeholde pesticider i koncentrationer over grænseværdien. Det viser en opgørelse, som forskningsinstitutionen Geus har udarbejdet for Miljøministeriet.

Ifølge opgørelsen er der i nogle tilfælde tale om ganske små overskridelser af grænseværdien, som er på 0,1 mikrogram pr. liter, mens overskridelsen i det værste tilfælde fra Lejre var på 32 gange.

Her var der tale om glyphosat, som er den aktive ingrediens i bl.a. verdens mest solgte pesticid, Round­up. Glyphosat eller nedbrydningsproduktet Ampa blev i alt fundet i 12 tilfælde, og 18 gange har vandet været forurenet med et andet sprøjtemiddel, der benyttes i dag, bentazon.

De fleste forureninger er dog med stoffet BAM, som er et nedbrydningsprodukt fra for længst forbudte sprøjtemidler.

Illustration: MI Grafik

Grænseværdien for sprøjtemidler i drikkevandet er politisk fastsat og meget lav – den afspejler ikke, hvornår man bliver syg af at drikke vandet. På trods af det betragter Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, opgørelsen som »et rødt advarselsflag«:

»Det er et udtryk for, at systemet ikke har virket. Vi har sprøjtet for meget eller med de forkerte midler, og der kan være flere af giftstofferne på vej ned i grundvandet; også stoffer, som ikke måles,« siger han.

Burde slet ikke være der

De 87 tilfælde udgør kun en forsvindende andel af de tusindvis af vandprøver, der årligt analyseres. Når fundet alligevel foruroliger eksperterne, skyldes det, at pesticiderne slet ikke burde være i drikkevandet i de koncentrationer.

Hans-Jørgen Albrechtsen, professor på DTU Miljø, finder det således overraskende, at sprøjtemidler, som stadig er tilladt, finder vej til danskernes drikkevand. Den danske godkendelse af pesticider skal netop sikre, at de ikke ender i grundvandet og derefter i drikkevandet.

»Det er alvorligt, fordi særligt glyphosat bliver brugt i enormt omfang. I mange år er det blevet italesat, som om problemerne med drikkevandet var fortidens synder. Men når bentazon og glyphosat nu dukker op, viser det med tydelighed, at vi ikke kan forhindre, at de når ned i grundvandet,« siger han.

Læs også: Måling: Også nye pesticider havner i drikkevandet

Hans-Jørgen Albrechtsen understreger, at vandværkerne kun analyserer for de aktive stoffer i pesticiderne. Men de består også af en række hjælpestoffer, og vi ved ikke, om de også ender i drikkevandet.

»Det kan være, vi skal se på, om alvorlige stoffer havner der,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen og får tilslutning fra Philippe Grandjean.

I Danmarks Naturfredningsforening konstaterer geolog Walter Brüsch, at der er mange forskellige stoffer i vores drikkevand:

»Hvad med cocktaileffekter?« spørger han og taler for at benytte forsigtighedsprincippet ved at forbyde pesticider, der ender i grundvandet og i drikkevandsmagasinerne.

Pesticider den største udfordring

Seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra vandværkernes brancheforening, Danva, fastslår, at pesticidforurening er den største udfordring for vores drikkevand:

»Det tager lang tid for pesticider at nå grundvandet. Derfor ser vi konsekvensen af fortidens synder. Men glyphosat og bentazon er godkendte midler, som findes forholdsvis hyppigt i drikkevandet,« siger han.

Opgørelsen fra Geus er udarbejdet som led i et svar fra miljøminister Esben Lunde Larsen (V) til socialdemokraten Julie Skovsby. Hun kritiserer ministeren for at mangle vilje til at gribe ind og sikre, at grænseværdierne bliver overholdt.

»Det er vigtigt, at der er tryghed omkring vores drikkevand. Når vi har besluttet, at vi har en høj vandkvalitet i Danmark, så skal vi også efterleve den lovgivning,« siger hun.

Minister: Ingen grund til bekymring

Miljøministeren mener dog ikke, at opgørelsen giver anledning til bekymring, og erklærer sig »meget tilfreds med«, at der ifølge Geus bliver fundet færre pesticider i det øvre grundvand end tidligere.

»Så det går det den rigtige vej,« skriver han i en mail.

»Vi har i dag velfungerende regler for beskyttelse af grundvandet og en restriktiv godkendelsesordning. Vi godkender kun pesticider, der ikke kan nå grundvandet i uacceptable mængder.«

Opgørelsen fra Geus indeholder en fejl fra et vandværk på Tåsinge, som Ingeniøren har fundet og korrigeret for. Ifølge branchekilder er det kendt, at der kan være mange fejl i databasen med vandprøver, men kilderne finder alligevel, at opgørelsen fra Geus tegner et retvisende – og det bedst mulige – billede af problemet med pesticider i drikkevandet.

Læs også: Ingeniøren fandt fejl i pesticid-opgørelse: Ingen tør garantere kvaliteten

Er der nogle initiativer som kan sikre grundvandet fremover?

Er der nogle eksperter som kan overtales til at regne på det? Kan ingeniøren opspore dem?

Man skal jo holde ham Esben i ørerne ...

  • 4
  • 4

Der har været 10 produkter. Det sidset udløb i 1996.

Det har været er middel i roer. Ved revurderingerne i 90'erne blev mange midler taget ud, særligt de vandopløselige.
Da det kun har været brugt i en begrænset afgrøde, der enten forudsatte en fabriksroekontrakt eller fodderroeforbrug, må udbredelsen formodes at være lille.
Selv i tyskland er man opmærksom:
http://www.bfr.bund.de/de/lfgb_sammlung-11...
EU har først taget det ud 10 år senere end Danmark.

  • 8
  • 3