80.000 dioder i 3,9 km LED-paneler sætter lys på Industriens Hus
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

80.000 dioder i 3,9 km LED-paneler sætter lys på Industriens Hus

1.331 stykker glas a fem kvadratmeter. Mere end 80.000 dioder. I alt 3,9 km LED-paneler. Alene i fakta er facaden på det nyrenoverede Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København en imponerende størrelse. Og når mørket falder på, træder glasfacaden, som er den første i Danmark af sin størrelse og slags, for alvor i karakter, når de mange tusinde dioder glitrer og gløder i farver og mønstre.

»Ideen til facaden opstod, fordi vi mener, at Dansk Industri med en placering på landets største og mest kendte plads har en særlig forpligtelse over for byen. Vi giver så at sige noget tilbage til byen – et bidrag til det liv, som udfolder sig på Rådhuspladsen både i dagtimerne og om aftenen,« fortæller kommunikationsdirektør i Dansk Industri, Marion Hannerup.

Huset lever videre efter lukketid

»Vi har bestræbt os på at skabe en så let og æstetisk konstruktion som muligt. Glasfacaden er transparent og åbner sig mod livet på Rådhuspladsen, og omvendt kan folk på Rådhuspladsen følge med i livet i DI. Det er et udtryk for, at vi ser os selv som en levende del af Danmark og København. Og om aftenen går huset ikke ‘i seng’ og ligger hen som en mørk klods, når medarbejderne er gået hjem. For resten af byen lever, og derfor synes vi, at vores hus skal leve med. Det skal ikke ligge dødt hen,« forklarer Marion Hannerup.

Ideen med de mange LED-dioder er at skabe en dynamisk facade, som forandrer sig i løbet af dagen, så personerne i de 40.000 køretøjer samt de godt 25.000 mennesker, der dagligt passerer forbi bygningen på hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard får en forskellig oplevelse, afhængig af hvornår på døgnet – og året – bygningen iagttages. For facaden har sin helt egen døgnrytme, forklarer Rune Nielsen, partner i Kollision, der har været med til at udvikle facadens lysdesigns og håndteret udviklingen af den bagvedliggende styring og software.

»Vi starter om morgenen. Der har vi vedtaget, at huset skal være synligt som lysoplevelse, men vi skruer lidt ned for kommunikationslysten. Folk skal lige have lov at vågne. I løbet af dagen er der overvejende slukket om sommeren, men med noget liv på facaden om vinteren, og når mørket så falder på om eftermiddagen, stiger aktiviteten stille og roligt i takt med trafik og liv på gaden. Om aftenen kan der i højere grad være fest og farver, men når klokken slår 1 om natten, går bygningen i hvilepuls – en slags afdæmpet hjerterytme – og falder til ro med byen for natten.«

Slentrer og ræser

På den måde nøjes den nye facade ikke med at være et statisk input i bybilledet, men arbejder aktivt med at kommunikere med omgivelserne.

»Gennem bevægelser og tempi på facaden forsøger vi både at forholde os til den gående på fortovet og til trafikkens tempo. Vi har talt meget om hastigheder, for DI har et indgående ønske om at være i dialog med byen, ryste støvet fra den gamle bygning af sig og fremstå imødekommende. Derfor har vi udviklet en designmanual, der skal være med til at sikre, at facaden på én og samme tid fremstår markant og indgår i dialog med omgivelserne, hvor den ikke larmer eller stikker for meget ud,« fortæller Rune Nielsen.

I arbejdet med at udforme de mange mønstre og designs til facaden har især ét designelement været en udfordring for designteamet hos Kollision: de fem kvadratmeter glasruder, der giver det såkaldte dia-grid dets rudeformede mønster.

»LED-lyskilderne løber på det diagonale grid, så det er altså ikke en almindelig rektangulær skærm, men derimod et unikt stykke arkitekturbelysning, vi har skullet arbejde med. Det er jo som et stort kanvas med huller i, hvor man kun kan tegne på linjerne. Derfor har vi indgående undersøgt, hvordan vi udnytter den struktur bedst muligt,« fortæller Rune Nielsen.

Resultatet er blevet en lang række mønstre og strukturer, der kan afspilles i forskellige sekvenser. Fra glitrende stjerner, der både kan være helt små, centreret omkring et enkelt krydspunkt i dia-grid’et, eller enormt store, der spreder sig over det meste af facaden, til slanger, der snørkler sig af sted og talsekvenser, der fylder hele facaden. Og da Danmark for nylig sejrede ved Eurovision Song Contest, blafrede Dannebrog over hele bygningens facade.

»Vi har udarbejdet en lang række grafiske mønstre, som udmønter sig i de her meget bygningsnære udtryk. Det er en tankegang, vi er rigtig glade for. Vi tror på, at indholdet skal vokse ud af arkitekturen og afspejle den organisation, som facaden er en kommunikator for. Det har været en spændende og vellykket dialog mellem projektets spillere at opnå dette udtryk,« siger Rune Nielsen.

Visualisering i 3D-program

De mange former og mønstre er udviklet i et til formålet specialfremstillet 3D-program, som gør det muligt at teste det visuelle indtryk og virtuelt opleve, hvordan bygningen tager sig ud fra forskellige steder i gadeplan for at sikre, at facaden interagerer bedst muligt med gadebilledet.

»Det er et godt redskab til at undersøge udtryk og virkemidler, hvor vi nemt kan afprøve forskellige indstillinger og muligheder, tænde og slukke for dagslys osv. For lys kan være abstrakt og svært at snakke om, men på denne måde bliver det mere håndgribeligt,« fortæller Rune Nielsen.

I første omgang bliver det primært farver og mønstre, der pryder facaden, men der ligger flere funktioner og gemmer sig til fremtiden.

»En ting er, at vi er glade for mønstrene, men facaden skal også kunne andet. Vi har udvidet redskabskassen til også at kunne vise film og billeder – stadig med dia-grid’et som præmis, så vi opnår det mest interessante udtryk,« forklarer Rune Nielsen om nogle af facadens fremtidige muligheder.

I de her tider hvor vi for alt i Verden skal spare energi så er det smart med LED...De bruger næsten ingen strøm også er det jo lige meget at man plastrer bygninger til med dem for at lave "inter aktiv" reklame i "3D" - Sikke en verden vi lever i. På den anden side af vejen skal vi tænke på vores energi forbrug i alt vi foretager os, men fordi det er flot og LED så er alt energi frås åbenbart tilladt!

  • 4
  • 7

Bygningen er direkte grim med eller uden dioder. Selv den sorte klods der tidligere lå på Rådhuspladsen havde sin egen charme.

Jeg havde ikke troet at det tidligere Industriens Hus kunne blive grimmere, men det er da lykkedes efter genopbygningen. Når arkitekter tyer til lysshow for at pynte på designet så er den oprindelige bygning som oftest en øjebæ.

  • 9
  • 5

Den oprindelige bygning var meget pænere. Tiden havde efterhånden givet bygningen sjæl, og var også et spejlbillede af den tids byggeri. Nu får man bare en kontorbygning pakket ind i glas som alle de andre kontorbygninger. Trist!

  • 8
  • 4

Vi har udvidet redskabskassen til også at kunne vise film og billeder – stadig med dia-grid’et som præmis

Hvordan gøres det? Kan hver enkelt kant vise mange individuelle pixels i forskellige farver, eller har hele kanten altid samme farve?

  • 4
  • 0

Det er vel, når alt kommer til alt, bare en computeriseret udgave af 'arkitektens trøst', ikke?

  • 8
  • 1

I de her tider hvor vi for alt i Verden skal spare energi så er det smart med LED...De bruger næsten ingen strøm også er det jo lige meget at man plastrer bygninger til med dem for at lave "inter aktiv" reklame i "3D" - Sikke en verden vi lever i. På den anden side af vejen skal vi tænke på vores energi forbrug i alt vi foretager os, men fordi det er flot og LED så er alt energi frås åbenbart tilladt!

Det kan man jo mene; men så prøv at fjerne al unødvendig belysning fra Københavns centrum, Tivoli, Bakken, diverse broer, gamle bygninger, træer etc., og vi står tilbage med et miljø, som ikke appellerer til at opholde sig i. Vil du have et levende forretningsmiljø om aftenen eller tomme gader?

Når det er sagt, burde arkitekterne dog nok overveje, hvad de vil med lyset i dagtimerne, hvor det er nødvendigt med et langt højere strømforbrug end om aftenen. På grund af øjets logaritmiske karakteristik skal energiforbruget øges 5,5 gange for bare at skabe en fordobling i den opfattede lysstyrke, så selv om det er muligt at lave højkontrastsystemer, som også er synlige i dagslys, bliver det let et helt unødvendigt energifrås - og så netop på et tidspunkt, hvor industrien også har maksimalt elforbrug.

  • 2
  • 2

Det ville have klædt industrien mere, hvis de havde revet det gamle hus ned og erstattet det med et for København nødvendigt parkeringshus.

Men da byvandalerne alligevel er ved at ødelægge Rådhuspladsen og dens omgivelser så har jeg et forslag der er endnu bedre.

Bed Lars Liebst om at lave en høj mur omkring Tivoli så man ikke kan se alt det skrammel som er opbygget derinde. Hvis han er rigtig smart så bygges muren så høj at det er muligt at lægge et tag på løjerne og genskabe den kønne have på dette tag. Væggene på denne mur kunne så dækkes af glas på samme måde som på nabohuset :(

  • 2
  • 6

JA det kan man og det gør jeg! Jeg siger ikke vi skal afskaffe alt der er pænt, men tivoli har EKS. SKIFTET alle deres pærer ud med LED - Jeg ser ingen grund til at lave nye små Tivolier over det hele og have KBH plastret ind i det skidt, men igen jeg kommer jo også fra det mørke jylland hvor det kan være ligeså hyggeligt med lidt lys i vinduet...

  • 1
  • 1

Hvor er det trist, at der så mange gamle sure mænd.

Jeg synes det er fantastisk, at DI har turde gøre København endnu mere interaktiv og spændende at bevæge sig i. At kunne hilse turister, udenlandske regeringer og des lige velkommen til vores skønne hovedstad, er da lige præcis hele essensen af Dansk Industri, og med den nye levende facade er det da noget, som vil sætte skub i hukommelsen hos alle.

Hvis I er så skide utilfredse med byrummet i København, så skulle der være rigeligt med ledige boliger i udkantsdanmark. Så kan I sidde dér, og passe jer selv mens I brokker jer til lyden af TV2 Charlie og DR K..

  • 4
  • 3

Ja, alle dioder er enkelt styrede og RGB

Kan dog ikke lure om det er et custom produkt fra Martin Professional eller om det er et standard produkt. Måske en special udgave af deres tripix produkt serie.

  • 1
  • 0

De skulle på en eller anden måde have behold den røde teglfarve på de 2 synlige sider ud mod Rådhuspladsen, på billeder ser det vild malplaceret ud med alt det glas, om natten gør det knap så meget.

  • 0
  • 0

Netop derfor er der nogen af os som har valgt at bosætte os i Kongernes Nordsjælland..... Men selv her vil københavnerne gerne bestemme over vores energiforbrug og have adgang til private jord... for det er jo så skønt heroppe...
Så når nogen mener at netop industriens hus har en forpligtigelse over for deres omgivelser i valg af design og belysning, tja så kan jeg godt forstå dem.
Men mon ikke det går op for arkitekterne at det var et dårligt design når den første raket skydes af....

  • 2
  • 1

Hver gang jeg ser det sære hus, får jeg lyst til at pakke det ud af dets indpakning og se, hvordan det i virkeligheden ser ud. - Ja faktisk troede jeg i et godt stykke tid, at det ville blive pakket ud, når det var færdigt, og at indholdet ville være flottere.

  • 0
  • 0

Bygningen var absolut pænest fra luften. Der var et meget flot tag; men når man stod på jorden, kunne man ikke se bygningen for det stillads, der bar reklamerne. Nu har man så "renoveret", og det bliver spændende at se, hvad LED-facaderne skal bruges til: Hvis de bliver brugt kreativt og kunstnerisk kan det blive spændende og fornyende; men bliver det brugt til banale reklamer, som på den tidligere facade, bliver det træls og påtrængende. Med den centrale - og dyre - matrikel bliver det sandsynligvis den sidste udnyttelse af facaderne, vi kommer til at "nyde".
Som med fladskærmene: Salgsargumenterne var strømbesparelse; men resultatet blev større skærme og ingen strømbesparelse......vi får se.
Hvis man vil se fornyelse i byrummet, kan man tage en tur til Malmö og se på lysudsmykning på de nye underjordiske stationer, Hyllie, Trianglen og Malmö C...men der har man så også fravalgt det kommercielle input.

  • 0
  • 0