Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

800 universiteter: Vestager skal stække forlags-giganterne

Google og Facebook har erfaringer med Margrethe Vestagers forsøg på at stoppe misbrug af markedsdominerende positioner. Europas universiteter håber, at hun lægge tilsvarende pres på de største videnskabelige forlag. Illustration: Illustration: Nanna Skytte

Anført af de danske Universiteter går 800 europæiske universiteter i samlet flok til EU’s konkurrencekommissær, Margrete Vestager med et klart budskab:

Grib ind over for den håndfuld af internationale forlag, som sidder tungt på de anerkendte forskningstidsskrifter og presser priserne for at publicere i vejret.

»Kære Kommissær Vestager, The European University Association (EUA) er dybt bekymret over manglen på gennemsigtighed og konkurrence på markedet for udgivelse af forskning.«.

Sådan lyder indledningen i et brev, som er landet på hendes bord underskrevet af professor Rolf Tarrach, EUA-præsident.

Harmen er helt præcist rettet imod de fem forlag. Britiske RELEX(tidligere Reed-Elsevier), britiske Taylor & Francis, amerikanske Wiley-Blackwell, tyske Springer nature og amerikanske SAGE.

Læs også: Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter

Forlagene har i årtier hver især været toneangivende for at trykke de videnskabelige tidsskrifter, hvori alverdens specialiseret forsknings blev offentliggjort og gjort tilgængelig for de, som måtte have interesse i at læse indholdet.

Med overgangen fra den gamle trykte presse til digitaliseringen var forhåbningen, at udgifterne til at publicere og tilgå forskningstidsskrifterne ville falde. Samt at nye spillere vil komme på markedet og øge konkurrencen. Det er ikke sket. Tværtimod.

Danmark som frontløber i fælles indsats

»I dag sidder ganske få forlag på en meget stor del af markedet for forskningspublikation. Det er monopollignende forhold, der har presset priserne opad. Det er dybt problematisk,« udtaler Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter i en pressemeddelelse.

Universiteterne peger på flere studier, der viser, at de fem firmaer gennem opkøb og fusioner i dag sidder på over 53 procent af markedet for publicering af forskning både online og offline.
Universiteternes betalinger til de videnskabelige forlag stiger samtidig år for år. De danske universiteters samlede udgifter til forlagene løber nu op i mere end 200 millioner kroner årligt.

Læs også: Forlag nasser på forskeres troværdighed

Disse udgifter hænger grundlæggende sammen med, at universiteterne leverer indhold i form af deres forskningsresultater til disse forlags videnskabelige tidsskrifter udgivet på papir eller på paywalls-baserede sites. Samtidig skal de så betale for at få lov til at læse indholdet efterfølgende.

Den europæiske universitetssektor er meget bekymret over markedsforholdene i den videnskabelige forlagsbranche. Monopollignende tilstande, fortrolighedsklausuler og uigennemskuelige aftaler skader de offentlige forskningsinstitutioners mulighed for at sikre bred formidling af nye forskningsresultater. Illustration: champlifezy / Bigstock

Det er på Danske Universiteters initiativ, at den europæiske sammenslutning af universiteter, EUA, har sendt brevet til EU’s konkurrencekommissær. Og det har ikke været svært at få de europæiske kollegaer med på vognen, for problemet med de videnskabelige forlag opleves over hele Europa.

»Vi er glade for den massive europæiske opbakning, og vi håber, at Vestager går videre med denne her sag. For det er ikke i orden, at de internationale videnskabelige forlag år efter år får lov at fore deres lommer på bekostning af offentlige midler til forskning og uddannelse,« siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.

Først Zuckerberg dernæst Sage og andre forlag

Margrethe Vestager har taget kampen op med giganter som Google og Facebook. Hun har været med til at uddele klækkelige bøder til de aktører for at misbruge deres dominerende markedsposition. Nu er det Danske Universiteters håb, at konkurrencekommisæren også vil rette blikket mod den internationale forlagsbranche.

Læs også: Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter

EUA estimerer, at de europæiske universiteter årligt bruger lidt over fem milliarder kroner på at tilgå forskningsdata og publikationer og derved få adgang til information, som de samlet set er de primære bidragsydere til. Betalingerne går til store, kommercielle forlag, som opnår enorme profitter baseret på offentlige tilskud til forskning og innovation. Og overskuddet går direkte ned i virksomhedernes lomme – ikke tilbage til de offentlige forskningsinstitutioners fremtidige forskningsaktiviteter, anfører universiteterne i deres klagebrev.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ironisk at netop universiteterne har bragt sig i den pinlige situation. Men det er vel fordi de bruger Andres Penge.

  • 0
  • 15

Disse skrifter lever af forskernes papirer, alligevel skal de betale for at udgive dem, og betale for at læse dem. Det ligner lidt dobbeltfakturering. https://wattsupwiththat.com/2018/11/14/mat... Det koster måske noget at sikre kvaliteten med peer review, men alligevel slipper lidt for meget igennem, blot det har alarmerende nyhedsværdi. Jeg ved ikke hvad Vestager kan gøre ved det, men universiteterne kunne stramme op, som det mindste. Det er jo faktisk muligt at udgive resultater udenom de kendte journaler, og få tilbagemeldinger fra både vidende og uvidende personer. Hvis resultatet er væsentligt, kan det vel stå for sig selv uden peer review. Er peer review ikke bare en undskyldning for andre forskeres dovenskab, og er disse reviewere så grundige?

  • 3
  • 2

Der kan sikkert koges en del click-bait sammen på det dilemma, at publikationerne samles på færre udgiveres hænder samtidig med at antallet af forskningsartikler vokser med antallet af forskere man forsøger at uddanne.

Peer review er et rigtig godt udgangspunkt (paradigme), der kan sikre kritisk læsning, som i bedste fald bør fange de værste eskapader;-), så længe man kan finde villige peers. Der findes måske andre måder, man kan nå målet på. PR er fra bogtrykkenstid og der er klart behov for en afløser, lidt ligesom patientjournaler er det ikke bare en web-server man frit kan udskifte, hvert fjerde år.

Hvorfor laver de ikke deres egne online publikationer, når de nu alligevel bidrager med det meste indhold?

Lad os begynde med, at analysere, hvad 'peer review' er og hvordan denne mekanisme virker. Biproduktet, de der ikke bliver forskere bliver ofte en slags ledere i privat eller offentligt regi, hvor man ofte i praksis bruger disse kortbare kvalifikationer til at bortforklare banale fejldispositioner.

Hvor er vi på vej hen?

  • 2
  • 0

Så kære Ingeniøren - andet emne ok- men jeg advarede jer for 3 år siden om alle jeres artikler med at falde på røven for RAKET MADSEN - min mening var der ingen rigtig substans, kun efter popularitet, som I modarbejdede I forhindrede mig I at kommenetere.

  • 5
  • 1

Fint spørgsmål, Kenneth Poulsen. Jeg vil forsøge at stille det og andre opfølgende til de danske universiteter.

EUA opremser på engelsk nogle årsager som måske kan være del af svar på hvorfor uni´er bare ikke selv udgiver og foretrækker publicering i egne tidsskrifter:

First, researchers need to access information and publish articles in the journals of their choice. Naturally, in the context of the current system, they want and need to access the highest-ranking journals, often controlled by the biggest academic publishers. Second, university researchers collaborate across fields, institutions and countries, and it is paramount for the individual researcher that (s)/he can participate in joint activities with research partners at other universities/institutions - without any restrictions on which journal to publish in.

  • 6
  • 0

Hvorfor laver de ikke deres egne online publikationer, når de nu alligevel bidrager med det meste indhold?

Nok fordi de enkelte universiteter er for små, og undervejs på for mange felter for deres egen tidsskrift. Nogle videnskabsorganisationer udgiver deres egene tidsskrifter, og så gå pengene ikke til hedgefonds, men i det mindste delvis til videnskab igen. EGU (European Geosciences Union) for eksempel har en række af open access tidsskrifter, som dog ikke har sammen impact factor (endnu) som nogle af de store gamle tidsskrifter af de store fem. https://www.egu.eu/publications/open-acces...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten