80 procent af hele verdens nye havvindmøller sidste år blev opført i Kina

Donghai Bridge havmølleparken i Kina. Kina har oplevet et kæmpe boom i opførsel af havvindkraft, og er nu verdens største nation målt på kapacitet. Illustration: SSYoung | Wikimedia Commons

I 2021 kom der hele 21 GW ny havmølleenergi til verden. Men til trods for store ambitioner i Nordsøen og andre steder, så kan resten af verden kun mønstre omkring en femtedel af den samlede nye kapacitet.

Når snakken falder på Kina og energi, så omhandler det som regel landets fortsatte udbygning af kulkraft. Men det er ikke kun sorte nyheder, der kommer fra giganten.

Her kan du se den ekspansive udvikling i havvind i Kina:

Den samlede udbygning af havvindkraft på verdensplan. Den orange markering repræsenterer den kinesiske andel, den gule Europa mens lilla udgør resten af verdens andel af den samlede kapacitetsudbygning. Illustration: Global Wind Energy Council

Kina har nemlig formået at stable imponerende 17 GW ny offshore vindkraft på benene i 2021 ifølge Cleantechnica, hvilket udgør omkring 80 procent af den samlede mængde, der blev opført i 2021 på verdensplan.

Det bringer Kinas samlede kapacitet op på 26 GW kun for havmøller, hvilket er mere end nogen anden nation, og lige omkring halvdelen af den samlede kapacitet i verden.

Kæmpe grønne investeringer i Kina

Kina fik sin første havmølle i 2007, der var en 1,5 MW havmølle på en boreplatform. Årsagen til den hurtige udvidelse skal findes i den tilskudsordning, som Kina har etableret.

Tilskudsordningen betyder, at havmølleparker får cirka 950 kroner (850 yuan) for hver MWh time, som parken bidrager med til det kinesiske elnet. Tarifordningen havde udløb 1. januar i år, hvilket i følge Cleantechnica er årsagen til, at der har været så markant et boom i 2021.

Blæser Danmark ud af vandet

De 17GW havvind, der blev opført i Kina svarer til næsten 2,5 gange den samlede vindkapacitet i Danmark. Danmark indgår som tidligere beskrevet på Ingeniøren i den såkaldte Esbjergerklæring om at etablere 150GW vindkraft i Nordsøen frem mod 2050. Som bekendt er den samlede kapacitet fra vindkraft i Danmark på lige under 7 GW i følge interesseorganisationen Wind Denmark. Ligesom i Kina blev den danske havmøllebestand også udvidet markant i 2021, med 604,8 MW, for at være præcis.

Udbygning i vindkraft i Danmark opgivet i MW:

Den lyseblå søjle viser udbygningen i havvind og den grønne viser udbygningen af landmøller. Linjerne viser den kumulerede kapacitet for henholdsvis land- og havvind, og den gule viser den totale kapacitet af vindkraft. Illustration: Screendump fra Winddenmark.dk | Jakob Vistisen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis udbygningen af vindkraft er en sikker indikation på udvikling, så står Kina for udviklingen.

  • Hvor den fri verden stort set ikke har haft andre udfordringer end sin egen succes og konsekvenserne af den at kæmpe med siden den kolde krigs afslutning,
  • Hvor denne verdens ledere har snakket numsen ud af bukserne om sin egen gode vilje til at forstå og handle på klimaudfordringen, beklaget sig over, at kinesere og andre mindre frie aktører ikke helhjertet har sluttet op om konventioner og erklæringer om målsætningerne om at begrænse udslippet af klimagasser,

Heroverfor står Kina nu demonstrativt som den førende inden for netop grøn teknologi.

Kina sidder på produktionen af de råvarer, der indgår i den grønne teknologi.

Kina sidder på produktionen af sol og vind.

Kina er førende inden for elektrificering.

Vesten har snakket og snakket om globalisering og økonomisk integration. Afhængigheden af Kina, hvad den nødvendige omstilling angår, er dog noget ensidig.

Kina har benyttet sig af det, der kaldes komandostruktur, det at en gigantisk nation har kunne agere som en virksomhed i det globaliserede marked, og man har fra toppen af i det udemokratiske samfund dikteret udviklingen, dvs. satsningen på fremtidens teknologi.

Vesten sidder fast i trumpisme, afhængighed af fossiler fra bananrepublikker og fortidsfænomener/koldkrigsrelikter, udbygningen af vedvarende energikilder er symbolsk og den kommende vinter kan blive meget kold i et Europa, der lige nu ser rekord høje temperaturer i de sydlige regioner, effekter af global opvarmning.

Det er udviklingen. Kina står for udviklingen.

Jeg går ikke ind for udviklingen, men evolutionen.

https://www.google.com/search?q=udviklinge...

  • 17
  • 14

I 2020 blev der installeret 6,9 og i 2021 blev der installeret 21,1 GW havvind.

Det er en vild udvikling.

Måske har Steen en pointe i kinisisk kommandostruktur, med havvind er havvind og jeg kan kun glæde mig. Samtidig vil det overraske hvis man ikke har set på forretningen inden man gik i gang.

Mon ikke resten af verden følger efter?

  • 15
  • 2

Det ville være interessant at høre noget om udbygningen af eldistributionen fra vindmøllerne frem til industri og andre forbrugere.

Det må jo være en størrelsesorden udover andre lande i eg. Europa ?

Men man kan meget, når der ikke er protester over anlæg i "my back yard". Jfr. især Tyskland.

  • 16
  • 0

Det ville være interessant at høre noget om udbygningen af eldistributionen fra vindmøllerne frem til industri og andre forbrugere

lidt lys over emnet her:

Strømafbrydelser kan ifølge rapporten skyldes en eller flere af tre ting: Manglende effekttilstrækkelighed, manglende net-tilstrækkelighed og svigt af systemsikkerheden. Af de to sidstnævnte handler den første om der er nok ledninger til transport af strømmen mellem landsdelene eller i udveksling med udlandet – og den anden om eventuelle svigt i installationerne. Dem lader rapporten i vid udstrækning ligge og fokuserer i stedet for effekttilstrækkeligheden, der også absolut er den mest interessante. Når vinden ikke blæser, leverer møllerne ingen effekt – og så er der fare for at mangle ”tilstrækkelighed”...

https://klimarealisme.dk/2022/07/16/energi...

  • 2
  • 35

Til #3:

Kina ser nu også ud til at have deres problemer med at sikre land til infrastrukturprojekter.

Vi husker vel alle huset midt i vejen? Denne artikel beskriver bedst, hvad der egentlig skete:

https://inhabitat.com/nail-house-chinese-h...

Jeg er dog ikke sikker på, at linket virker direkte, så man skal måske hoppe videre til artiklen efter at have trykket på det og accepteret cookies/whatever.

  • 7
  • 1

Du bruger et spørgsmål til eldistribution i Kina som undskyldning for...

i #3 omtales el-distribution i Europa:

Det må jo være en størrelsesorden udover andre lande i eg. Europa ?

henvise til et off topic link til din virklighedsfjerne og marginaliserede venners hjemmeside med 64 views

artiklen er publiceret d.d...tjek 'besøgstal' igen om et par dage! :)

Kan du ikke anmelde dig selv?

nej, jeg vil 'tihvertifald' ikke! ;)

  • 4
  • 29

Hej Hans Henrik Hansen

i #3 omtales el-distribution i Europa:

Det må jo være en størrelsesorden udover andre lande i eg. Europa ?

Så du bruger at Europa er nævnt, som undskyldning for at linke til et off topic link på din virklighedsfjerne og marginaliserede venners hjemmeside. Det er om muligt en mere syg undskyldning.

artiklen er publiceret d.d...tjek 'besøgstal' igen om et par dage! :)

Har I i stil med Jehovas vidner en forpligtigelse til at reklamere for sekten?

  • 25
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten