80 bar gasledning løber under kanalbyprojekt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

80 bar gasledning løber under kanalbyprojekt

Københavns plan om at anlægge en kanalby med 2.400 boliger og 1.600 arbejdspladser på ti kunstige øer ud for Enghave Brygge kolliderer med Energinet.dk's gasledning, som i dag er ført ret ind til værket under en af de planlagte kunstige øer.

Derfor er Energinet.dk i gang med at projektere en ny ledning til det gasfyrede kraftværk, fortæller Nina Vendelbo, projektleder på den nye gasledning.

»Den nye, knap 1.800 meter lange ledning bliver i stedet ført fra Nokken og på bunden af Frederiksholms og Belvedere Kanal, dvs. imellem to og ni meters dybde, hvor den bliver beskyttet af et tykt lag beton. Projektet skal efter planen VVM-screenes sidst på året, for By & Havn, der vil udvikle Enghave Brygge, vil gerne have den færdig hurtigst muligt,« siger hun.

»Vi er enige med By & Havn om, at gasledningen ikke kan ligge under boligerne. Så nu kigger vi på løsninger på, hvordan vi kan føre en ny ledning, der kan forsyne H.C. Ørstedsværket med gas, derhen.«

De fleste løsninger handler om at trække gasledningen ind igennem Frederiksholms og Belvedere kanaler og bagom ind til værket, oplyser hun.

Læs også: Støj fra H.C. Ørstedsværket kan genere ny kanalby

Endnu er projektet ifølge Nina Vendelbo meget lidt konkret. Hverken linjeføring, tryk eller rørets dimensioner ligger fast. Det gør derfor heller ikke sikkerhedsafstanden, der både afhænger af rørtype og tryk, men den bliver formentlig omkring ti meter.

»Vi ser på, hvad det fremtidige behov er på H.C. Ørstedsværket, og overvejer at sænke trykket. Jo lavere tryk, desto mindre dimensioner og kortere sikkerhedsafstand. Og vi skal jo ikke bygge større, end behovet er,« siger hun.

Den nuværende ledning, der er ført under jorden helt hen til værket, har et tryk på 80 bar og er 300 mm i diameter. Muligvis skal den nye ledning bare klare et tryk på 55 bar og have en diameter på helt ned til 150 mm.

»Den nuværende ledning er ikke engang 20 år, så det var ikke planlagt at anlægge en ny. Gasledninger lægger vi meget sjældent om på grund af alder. De er designet til at leve mellem 30 og 50 år,« fortæller Nina Vendelbo.

Om det bliver Energinet.dk eller By & Havn, der skal betale det tocifrede millionbeløb, forhandler de om.

Når Borgerrepræsentationen i løbet af efteråret har vedtaget lokalplanen, kan man gå i gang med anlægget af kanalbyen, der kommer til at ske i flere etaper over en periode på fem-ti år med tre forskellige bygherrer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan kan det være andet end By & havn der skal betale? det er dem der vil have den flyttet så de kan bygge boliger ud i vandet ( hvor folk så kan hyle op når vandet siger pga. blæsevejr)
Da værket fint kan køre videre med den nuværende så er det da tåbeligt at andre end By & havn skal bruge penge på noget som ikke forbedre værket.
Typisk eksempel på at hvis er er penge i det så må alle andre bare flytte deres for egen regning mens dem der tjener på det nok skal slippe. Bare vent når der er bygget så tvinger beboerne værket til at lukke pga. støj og manglende udsigt( eller andre tåbeligheder)

  • 16
  • 0

Når man bebygger alle de nære kyst områder, skaber man en slum bebyggelse. Så på et senere tidspunkt vil man blive tvunget til at rive noget ned for at skabe åbne områder i bebyggelsen.
Hvorfor lave de samme fejl som på Vesterbro for 100 år siden, og gentaget i f.eks. Brabrand? Hvis først København bliver en slum by uden grønne områder, vil befolkningen flygte ud til grønne områder i omegnen, og så bliver det svært at udleje i København uden store tab.

Plant dog en skov i nærheden af H.C. Ørsted værket. Det løser støj problemer og problemer med højtryks gasledningen på en forskønnende måde.
:-) John

  • 0
  • 0

"Den nuværende ledning, der er ført under jorden helt hen til værket, har et tryk på 80 bar og er 300 mm i diameter. Muligvis skal den nye ledning bare klare et tryk på 55 bar og have en diameter på helt ned til 150 mm."

De nye ledning får derved en kapacitet der er lidt under 20% af den eksisterende. Hvis det er rigtigt kunne man bare reducere trykket i 80 bar ledningen til cirka 30 bar of derved opnå en lignende sikkerhed og samme kapacitet. Så vidt jeg husker kræver gasturbinerne et tryk på cirka 25 bar. Er der andre kunder til 80 bar røret? Er der tale om en stikledning fra 80 bar røret? Er der en fejl i artiklen?

  • 0
  • 0