Bagsiden: 79.000 g i støvsugeren

Illustration: Ingeniøren

»Kan I ikke afdække, hvad ‘79.000 g-kræfter’ dækker over? Dyson vedbliver med at reklamere med støvsugere, der har denne kraft,« lyder Carl Erik Ravns spørgsmål til Bagsiden.

Illustration: Privat

Jo, vi kan da gøre et forsøg. Dyson oplyser, at luften i deres støvsuger kan få en hastighed på 193 km/t. En mikroskopisk støvpartikel eller pollen, der (kortvarigt) bevæger sig i en cirkulær bane med en radius på ca. 4 mm med denne hastighed, vil have en acceleration, der er 79.000 gange tyngde­accelerationen – og på den måde kan støvsugeren opsamle partikler på ned til 0,3 mikrometer. Hævdes det.

Men hvorfor lige 79.000, når man lige så godt kunne vælge en lidt anden radius og få et andet tal for g-kraften – uden at støvsugeren af den grund ville have flere eller færre kræfter?

Bagsidens teori er, at det henviser til året 1979, hvor James Dyson begyndte udviklingen af støvsugere. /ram

Illustration: Ingeniøren