77 øre pr. kWh: Minister jubler over milliardbesparelse på ny havmøllepark

Svenske Vattenfall skal bygge Danmarks næste havmøllepark, Horns Rev 3. Elkunderne kan købe strømmen 30 procent billigere end fra havmølleparken ved Anholt.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg (R) offentliggjorde torsdag aften vinderen af udbuddet af Danmarks sjette store havmøllepark, Horns Rev 3. Vinderen blev svenske Vattenfall Vindkraft med en pris på 77 øre pr. kWh.

»Det er godt nyt, at forligskredsen i dag har udpeget en vinder af Horns Rev 3, og at det sker så hurtigt efter, at budfristen udløb sidste mandag,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Milliardbesparelse

I forhold til tidligere prisantagelser betyder det, at forbrugerne vil opleve en elsparelse på 2,2 mia. kr. i faste 2015-priser over de næste 11-12 år, som er den periode, hvor vindmølleparken modtager tilskud. Herefter vil Horns Rev 3 producere elektricitet til markedspris og ikke længere modtage nogen form for tilskud.

»Med Horns Rev 3 skriver Danmark vindmøllehistorie med et markant fald i omkostningerne til etablering af havvind. Der er ingen tvivl om, at strøm fra havvindmøller fremover vil udgøre en væsentlig del af den grønne omstilling og bidrage effektivt til at mindske CO2 i atmosfæren,« siger Rasmus Helveg Petersen.

Forligskredsen har på et møde torsdag godkendt resultatet af den udbudsrunde, som blev skudt i gang i november 2013, og hvor i alt fire store internationale spillere var prækvalificeret.

Læs også: Fire selskaber vil byde på Danmarks næste havmøllepark

»På de fem år, der er gået, siden der blev budt og foretaget investeringsbeslutning på havvindmølleparken ved Anholt, er det lykkedes sektoren at nedbringe prisen på havvind med godt 30 pct. Det er et flot resultat, når man samtidig tager højde for, at markedssituationen i Europa har været meget usikker,« siger Jan Hylleberg, som roser partierne for at stå sammen og realisere det aftalte:

»Det er helt afgørende for investeringsklimaet, at investorerne kan stole på, at de politiske målsætninger bliver virkeliggjort. Det viser forligskredsen i dag, og det vil jeg gerne kvittere for,« siger han.

Med prisen på de 77 øre er prisen på havmølle-el altså blevet reduceret markant, idet Anholt-parkens støtteniveau på 105,1 øre svarer til 113,2 øre i 2015-priser.

Læs også: Minister: Prisen på havmøllestrøm skal under en krone – ellers dropper vi nye parker

Udbuddet af Horns Rev 3 er den første af tre udbudsrunder, der er vedtaget med energiforliget i 2012. De to øvrige er havmølleparken Kriegers Flak og de kystnære havmøller.

Kommentarer (123)

Så gider vi ikke høre mere om Anholt. Det var en fejl, nu må vi videre.....

Og nej, mølletypen er næppe en del af budet. Siemens SWT154 6 MW og Vestas V164 8 MW er de to oplagte kandidater.

  • 23
  • 1

Når det nu går så godt kan vi vel også få en dirkefri Combiaftale med Vattenfall til vindstille dage.
Om det bliver KK eller lakseforstyrrende vandkraft er deres problem og vi får CO2 gevinsten.
Er 77 øre ikke en temmelig høj pris set med kinesiske øjne?

  • 7
  • 32

77 øre/kWh er langt, langt billigere end den A-kraft briterne er ved at købe. Jeg synes det er meget sødt, at A-kraft lobbyen er så aktiv.

Men tænk, hvis I nogensinde fik overbevist danskerne om, at A-kraft er ok. Så ville vi andre diske op med nogle tal for prisen for energi. Og så ville de hypotetisk A-kraftglade danskere vælge vindmøller, for at spare penge...

  • 32
  • 8

Det er retningen der er vigtig, Tommy. Møller vil blive meget større - og så vil prisen falde yderligere.

Hvis nyopførte kulkraftværker skal løbe rundt, skal de have omkring 60 øre/kWh for strømmen. Når vindmøller er tilbagebetalt kan de levere strøm for under 10 øre/kWh....

  • 30
  • 6

77 øre pr kwh er ret dyrt kontra sort strøm. i 2014 var den rå spot pris omkring 24 øre pr kwh.

De 24 øre er ikke mindst på grund af at de eksisterende møller pressede prisen på AL el (og at det har været MEGET mildt år og derfor rigeligt med vandkraft i systemet)

Jeg må sige at det var ret overraskende. Jeg havde nok forventet at vi kom under en krone og man kunne sige at prisen heldigvis havde toppet. Det havde DONGs udtalelser ligesom lagt op til. Det er en markant reduktion.

Men det er faktisk også POSITIVT overraskende at DONG ikke også tog dette udbud. Det er faktisk bedre at vi har et dansk og et svensk selskab der konkurrerer om at bygge og drive havmølleparker, så et selskab ikke kan læne sig tilbage med hele ekspertisen og sætte prisen. På den måde bliver vindkraft endnu mere attraktivt at opføre og det er så til fordel for både Vestas og SWP og dansk samfundsøkonomi.

  • 23
  • 2

Kriegers Flak er et dyrere projekt, fordi man også vil have parken til at fungere som udligningsforbindelse med Tyskland. Så det bliver sandsynligvis en lidt dyrere pris..


Stig - det er vel kabelforbindelsen, der bliver dyrere. Den bliver jo et projekt under Energinet.dk og de svensk- tyske systemoperatører, ligesom trafostationen og ilandføringskablet for Horns Rev 2 (og alle de andre store havmølleparker) er et prokekt under og Energinet.dk - og dermed ikke med i udbudsprisen.

Da kabelforbindelsen til Kriegers flak tjener mere end ét formål, kan man jo heller ikke uden videre sammenligne prisen, selvom man kendte den.

Desuden er den tredelte kapelforbindelse (hvis Sverige bestemmer sig for at være med) jo med til at sikre en højere afsætningspris for strømmen, også i den del af levetiden, hvor møllerne ikke modtager støtte, så det kan medvirke til at der forlanges en lavere garantipris i støtteperioden.

Om bygge- og driftsomkostninger for selve den danske del af havmølleparken Krigers Flak bliver højere end Horns Rev 3, er svært at spå om.

Det afhænger jo meget af vanddybde, bundforhold samt ikke mindst adgang og afstand til eksisterende projekt- og servicehavn.

Her ligger Horns Rev jo rigtigt godt ift Esbjerg havn.

På den anden side kan der være mange fordele i at den danske, tyske og svenske del af Kriegers flak kan deles om mange af disse faciliteter.

  • 6
  • 0

Jeg bruger bare de modeller værkerne selv har til regne ud hvornår prisen er så høj at de tjener penge. De 18 øre dækker kun kul og afgifter. Men hvis de nyere værker får 35 øre tjener de penge.

  • 3
  • 8

Jeg fastholder min kommentar. Nye kulkraftværker kan producere til 60 øre/kWh.

Du skal forøvrigt udover brændselsudgifterne huske drift & vedligeholdelsesomkostningerne på omkring 10 øre/KWh.

Vindmøller er bare billige i dag. Havmøllerne er stadig lidt dyrere end andre værker, men de er tydeligvis kraftigt på vej ned i pris. Det er 5 år siden Anholtparken blev vedtaget - det er noget af en prisreduktion på 5 år....

  • 8
  • 5

Jeg bruger bare de modeller værkerne selv har

Hvor ses disse modeller? Tallene kan kun bruges hvis de kan bekræftes.

Men hvis de nyere værker får 35 øre tjener de penge

Apple har frasagt sig kul, og bundet sig til grøn energi (ihvertfald på overfladen).
http://www.wired.com/wiredenterprise/2012/...
Hvis Danmark fortsatte med nye kulværker (til moderne priser), havde Apple ikke kunnet forsvare Viborg-centeret, og det havde istedet ligget fx i Schweiz.

  • 6
  • 2

Stig - det er vel kabelforbindelsen, der bliver dyrere. Den bliver jo et projekt under Energinet.dk og de svensk- tyske systemoperatører, ligesom trafostationen og ilandføringskablet for Horns Rev 2 (og alle de andre store havmølleparker) er et prokekt under og Energinet.dk - og dermed ikke med i udbudsprisen.


Korrekt, her kan man læse om Energinets ilandføringsanlæg (søkabel m.v.) til Horns Rev 3: http://energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJEKTER...
Det er ikke en del af prisen på havmølleparken, så ser prisen jo også bedre ud når det skal vises til offentligheden.

Budget

Omkostningerne til ilandføringsanlæggene beløber sig til ca. 1,5 mia. kr. Energinet.dk opkræver omkostningerne til anlæggene hos alle danske elforbrugere gennem de tariffer, som elforbrugerne betaler for Energinet.dk’s ydelser.

Alt andet lige vil det betyde, at en kilowatt-time stiger med 0,2 øre. For en familie med et elforbrug på 5.000 kilowatt-timer om året vil elregningen stige med 10 kr.

Når der sker brud på søkabler skal Energinet endda betale kompensation til havmølleparkerne for tabt indtjening ind til kablet bliver repareret igen. Så det er en win-win situation for ejerne af havmølleparkerne. De skal ikke betale noget for ilandføringsanlæg og hvis der sker fejl på ilandføringsanlæg får de endda erstatning oveni, da det ikke er deres kabler og dermed ikke deres ansvar.

Der er netop for 2. gang på kun 1½ pr opstået en fejl på fejl på søkabelet til Anholt Havmøllepark, og det forventes at reperationen tager 3 uger, som det fremgår af denne artikel: http://ing.dk/artikel/fejl-paa-soekabel-st...

Den 30. september sidste år blev Anholt-kablet ramt af en kortslutning i den del af kablet, der er gravet ned i landjorden, og var ude af drift i syv dage.

Det kostede Energinet.dk 9.167.090,95 kroner i kompensation til Dong Energy.

Nu kan de så lægge yderlig ca. 27 millioner kroner oven i det beløb til kompensation til ejeren for 3 ugers yderlig nedetid.

  • 3
  • 6

Apple ikke kunnet forsvare Viborg-centeret, og det havde istedet ligget fx i Schweiz.

Ups, Schweiz er ikke i EU. Danmark ligger på mange måder godt; Apple har valgt den løsning (ud af adskillige) som har den mest solide kombination af egenskaber.

et elforbrug på 5.000 kilowatt-timer om året vil elregningen stige med 10 kr.

Uha, så må vi nøjes med en McD cheeseburger mindre om året. Til deling.

Fint nok at kabelejer holder øvrige parter skadesløs. Danmark har valgt at kabelansvaret skal være fælles, og teknikken er heldigvis så stabil at nedbrud er sjældent - og billigt i længden. Dinosaur-værkers krav om redundans er heller ikke gratis.

  • 11
  • 1

Det er ikke en del af prisen på havmølleparken, så ser prisen jo også bedre ud når det skal vises til offentligheden.


Horns Rev 3 kommer til at producere hvad der svarer til 5-6% af den samlede danske elforsyning, så de 0,2 øre/kWh (jvf dit citat) svarer til en udgift på ca 3,5 øre pr kWh parken leverer.

Læg da bare det beløb til de 77 øre/kWh, hvis du mener det giver et mere fuldstændigt billede til omkostningerne.

Husk bare; havde man valgt at opføre et stort kraftværk ved Stevns Klint, eller ovre omkring Ringsted, ville det jo også være Energinet.dk's opgave (og udgift) at etablere et veldimensioneret tilslutningspunkt tæt ved placeringen.

  • 12
  • 2

Flot at Horns Rev 3 bliver billigere end forventet:) Dog forkert når DR skriver at det er den hidtil billigste havmøllepark i Europa. Middelgrundens Havmøllepark (bygget i 2001) har eksempelvis produceret strømmen til den ca. halve pris af hvad Horns Rev 3 kommer til at koster !

  • 12
  • 0

De 10 øre passer meget godt med de omkostninger der samlet set er, udover kul og afgifter, det giver en pris på 28 øre per kWh.

Da jeg er i branchen ved jeg at disse tal passer nogenlunde.

  • 3
  • 4

Ja de 18 øre er marginal prisen, jeg kunne godt tænke mig at høre hvad marginal prisen er for vindkraft.

  • 5
  • 2

De 10 øre passer meget godt med de omkostninger der samlet set er, udover kul og afgifter, det giver en pris på 28 øre per kWh.


Ja, men da du sammenligner nye anlæg, mangler du stadig at medregne kapitalomkostningerne, som, hvis de skal tilbagebetales på kun 11 år (ligesom med HR3) udgør langt mere end brændsels- og driftsomkostningerne.

De 28 øre skal du sammenligne med brændsels- og driftsomkostninger til vindmøller.

Hvor høj er det nu lige brændselsprisen for vindmøller er ? ;-)

Driftsomkostningerne ligger typisk i omegnen af 5-7 øre/kWh for landmøller og omkring 8-10 øre/kWh for havmøller.

Med de nye store havmøller er tallet med al sandsynlighed bragt væsentligt ned, hvilket da også er medvirkende til at garantiprisen nu er faldet markant.

  • 12
  • 3

Ja de 18 øre er marginal prisen, jeg kunne godt tænke mig at høre hvad marginal prisen er for vindkraft.


Den udgør jo den udgift der er direkte forbundet med at lade møllen producere den næste kWh, eksempelvis smøreolie.

Du kan eksempelvis fratrække faste omkostninger som faste eftersyn, lønninger, revisorer, forsikring osv., så du ender et sted under de 4 øre/kWh.

Det er tydeligvis de færreste mølleejere der stopper møllerne, hvis prisen bare er over 0, selvom de jo let kunne, så marginalprisen er meget tæt på 0.

  • 7
  • 1

En kraftværksblok afskrives normalt på 30-35 år.


Måske, men tilbagebetalingen skal foregå langt hurtigere, da den finansielle risiko skal være dækket ind længe før den finansielle levetid udløber.

Man kan også afskrive værdien af en havmøllepark over de 25 år den finansielle levetid er beregnet, men det ændrer ikke på at investorerne forlanger investeringen tilbagebetalt længe før, hvis ikke de skal kræve et uforholdsvis stort RoI til dækning af finansiel risiko.

Det er præcis derfor de danske koncessioner er beregnet efter hvilken garantipris udbyderen behøver for at kunne tilbagebetale investeringen på de 50.000 fuldlasttimer, som jo kun udgør omkring 44% af den finansielle levetid.

Skulle et nyt kulkraftværk udbydes i dag, ville investorerne kræve nogenlunde det samme, da de jo ikke kender hverken elpriser, konkurrerende teknologier eller politiske betingelser, 15 til 35 år ud i fremtiden.

  • 10
  • 1

Intet er afgjort andet end, at Vattenfall har afgivet det lavest bud.


Så meget er da i hvert fald afgjort, at det ikke bliver én af de tre andre udbydere, dersom deres udbudspris var højere end Vattenfall's ?!?!

Men det er da korrekt at Vattenfall's bud kun gælder, såfremt der pr 1. Juli i år ligger en permanent aftale med EU-kommissionen vedr. PSO .... så du kan da stadig klamre dig til et meget spinkelt håb om at det vil mislykkes. ;-)

  • 13
  • 1

Er forbrugerne ikke ligeglade?

Jeg betaler ca. 2 kr. per kWh for klimastrøm. Om jeg skal betale 2,00 kr per kWh eller 2,30 kr. per kWh betyder ikke noget. Vi taler jo ikke om 4,00 kr/kWh.

Er strømprisen så vigtig?

  • 5
  • 9

men det fremmer en god sag,SWP og Vestas fortjeneste.

Prøv at læse Viborg-linket igen (som du selv har debatteret i) - der er nok ubrugt vind til at opvarme flere byer (vind som ikke nåede at blive strøm pga. tysk støttesystem og dansk afgiftsystem) ; der er ikke brug for særligt mange flere møller udover dem vi har allerede har planlagt (HR3, Kriegers m.fl). Men selvfølgelig håber Siemens at kunne tjene på sandlageret, dog mest i udlandet.

Links blev iøvrigt klippet i dit indlæg, se oprindeligt indlæg.

  • 2
  • 0

Niels Abildgaard

Fjernvarme er allerede privatøkonomisk, samfundsøkonomisk og miljømæssigt en katastrofe og det bliver kun værre og værre i takt med prisfaldet på vindenergi.

Det er komplet barokt at man har to parallelle systemer til at sende energi til bygninger, når den ene energiform er markant billigere per kWh end den anden.

Det er ekstraordinært barokt at man også holder liv i naturgasnettet, oliefyr og kornfyr istedet for at tilpasse afgifterne på el til private varmepumper til et niveau, hvor de hurtigt substituerer de ovenstående dyre og miljøskadelige opvarmningsformer.

Til stor nationaløkonomisk skade og til gene for vindmølleejere, så tæppebomber kraftvarme værkerne energimarkederne med billig el når det blæser og er koldt.

Nærvarme - det vil sige et lille lokalt system for 20-30 husstande, der baseres på solvarme, jordvarme, solceller er nu så billigt at etablere at engangsudgiften er lavere end tilslutningen til fjernvarme i Roskilde. Istedet for ukontrollable stigende afgifter til fjernvarme, så betaler dem som nyder godt af nærvarme alene for vedligehold.

Skal fjernvarme fortsættes, så skal de centrale kraftværker erstattes med varmepumper. Netop det Siemens lager du selv diskuterer vil fungere fint til fjernvarme.

  • 10
  • 4

Søren

Du skriver 44% af den finansielle levetid, men det kommer da vist meget an på de møller der vælges, da der er forskelle på både deres levetid og deres kapacitetsfaktorer.

Vælger man Vestas 8MW møller, så vil de ved Hornsrev 3 have en kapacitetsfaktor på ca. 60% og så tager de 50.000 fuldlasttimer 9,5 år.

Regner du med 25 års levetid, så er det 40% af den finansielle levetid.

De nuværende kulpriser er de fleste steder på kloden ikke økonomisk holdbare og opretholdes alene takket være subsidier. Til med er der som bekendt de langt dyrere eksternaliserede omkostninger som udgør en massiv politisk risiko. Ingen ved deres fulde fem burde overveje nye kulkraftværker.

Her i Danmark koster fumlerierne med kul syd for grænsen os dyrt. De tyske kulkraftværker eksisterer pga. vanvittige subsidier jævnfør diskussionen om den tyske energiminister ynkelige forsøg på at påstå at Tyskland ikke har råd til både at afvikle KK og kul.

De sidste fem års 58% LCOE fald på vindenergi er ikke på vej til at stoppe og solceller er lige i hælene på vindmøllerne, så det giver ikke rigtigt mening at tro på 30-35 års drift for et ny kulkraftværk.

  • 11
  • 4

Søren

Du skriver 44% af den finansielle levetid, men det kommer da vist meget an på de møller der vælges, da der er forskelle på både deres levetid og deres kapacitetsfaktorer.

Vælger man Vestas 8MW møller, så vil de ved Hornsrev 3 have en kapacitetsfaktor på ca. 60% og så tager de 50.000 fuldlasttimer 9,5 år.

Regner du med 25 års levetid, så er det 40% af den finansielle levetid.

De nuværende kulpriser er de fleste steder på kloden ikke økonomisk holdbare og opretholdes alene takket være subsidier. Til med er der som bekendt de langt dyrere eksternaliserede omkostninger som udgør en massiv politisk risiko. Ingen ved deres fulde fem burde overveje nye kulkraftværker.

Her i Danmark koster fumlerierne med kul syd for grænsen os dyrt. De tyske kulkraftværker eksisterer pga. vanvittige subsidier jævnfør diskussionen om den tyske energiminister ynkelige forsøg på at påstå at Tyskland ikke har råd til både at afvikle KK og kul.

De sidste fem års 58% LCOE fald på vindenergi er ikke på vej til at stoppe og solceller er lige i hælene på vindmøllerne, så det giver ikke rigtigt mening at tro på 30-35 års drift for et ny kulkraftværk.

  • 2
  • 2

Hvis ikke det risikerede at ødelægge den gode stemning, ville jeg lige have indsparket, at når hele landet og vandet uden om er plastret til med enorme, statsstøttede lavfrekvens-brummende og sol-flimrende vindmøller og store, døde kraftværker, vi alligevel må have som backup, og den tiloversblevne plads på land er dækket af enorme ens udseende indkøbscentre, med musak, hoppeborge, fastfood, frossen gammel industrimad og syntetisk tøj fra fjernøsten; ja så står vi godt nok tilbage med et tudegrimt land, der uden nogen diskussion er dårligere at leve i, end dét, vi har nu.

  • 6
  • 24

Et tudegrimt land

Hvis ikke det risikerede at ødelægge den gode stemning, ville jeg lige have indsparket, at når hele landet og vandet uden om er plastret til med enorme, statsstøttede lavfrekvens-brummende og sol-flimrende vindmøller og store, døde kraftværker, vi alligevel må have som backup, og den tiloversblevne plads på land er dækket af enorme ens udseende indkøbscentre, med musak, hoppeborge, fastfood, frossen gammel industrimad og syntetisk tøj fra fjernøsten; ja så står vi godt nok tilbage med et tudegrimt land, der uden nogen diskussion er dårligere at leve i, end dét, vi har nu.

Ovenstående er alt for rosenrødt.
Tidens energiforestillinger fører til noget der minder om Nordkorea uden CO2 og der er ikke meget lys at se ved om natten.
Der er heller ingen hoppeborge ved fastfood supermarkeder.

  • 3
  • 25

He he. Fint indlæg, selvom det nu nok skal give mange tommelfingre nedad.

Jeg synes dog du rammer lidt ved siden af ved at vælge netop denne tråd, som handler om vindmøller der skal stå så langt ude på havet, at de næsten kommer under horisonten. Apropos synlighed, har du lagt mærke til hvor mange der aktivt forsøger at få øje på vindmøllerne ude på havet, når de står i klitterne?

De døde kraftværker kan erstattes af hurtigstartende gasturbiner for relativt beskedne summer (mindre end Anholt vindmølleparken), som også vil fylde væsentligt mindre i landskabet.

Hvordan vi så derefter indretter planloven mht. storcentre med hoppeborge versus levende bymidter, det er en anden sag. Jeg selv bor 14 km uden for Kolding, og har disse 2 valgmuligheder:

  • Kolding storcenter: Åbningstider 10-20 hver dag, ingen regn og gratis parkering ved trafikalt knudepunkt. Høj tæthed af butikker.

  • Kolding midtby: Åbningstider 9-18 man-fre, 9-14 lør. Vejr, som det nu er. Dyr og meget besværlig parkering. Langt mellem butikkerne. Færre butikker.

Det er sågar lettere for mig at handle i Bilka i storcenteret end i Føtex i midtbyen.

Der er flere grunde til at indkøbscentre er ens udseende; i) de bliver ofte bygget af den samme lille kreds af firmaer, og ii) folk synes det er rart at opholde sig der - funderet af milliarder af kroner af forskning på områder, især i USA.

Nå, 'forsvaret' for indkøbscentrene kom til at fylde det meste. Det var nu pointen med at havmøllerne ikke generer os inde på land, der var hovedbudskabet.

God fredag!

  • 18
  • 1

Jeg kan hverken finde opbakning for det en eller andet tal noget sted.

Der var nogle tal i en analyse af Energistyrelsen som beskrevet her:

http://ing.dk/artikel/energistyrelsen-vind...

Jeg vil tro det er der de 60 øre for ny kulkraft kommer fra. Jeg ved ikke om det er ved fuld output - hvis værket skal køre lastfølge i en eller anden grad, bliver det vel dyrere.

Angående dit link til Wikipedia, så er jeg efterhånden nået til den erkendelse at svaret afhænger en del af hvor i verden man er, jvf. f.eks. den skyhøje garantipris for havvindmøller i England.

  • 0
  • 0

Vælger man Vestas 8MW møller, så vil de ved Hornsrev 3 have en kapacitetsfaktor på ca. 60% og så tager de 50.000 fuldlasttimer 9,5 år.

Regner du med 25 års levetid, så er det 40% af den finansielle levetid.


Jens - vi er vist i afdelingen for dyresex her, men det er trods alt nok lige en kende for optimistisk, det du skriver.

Iflg. databladet er V164-8.0 beregnet til en AEP lige omkring 40.000 MWh ved ~10,5 m/s - svarende til den målte middelvindhastighed 100 m over havet ved Horns Rev 3 - men det er vel at mærke ved 100% tilgængelighed og 0% tab.

Vestas' statistikker viser at en tilgængelighed omkring 98% er realistisk for møllerne, og dertil skal du nok regne med 1% tab før strømmen er fremme ved tælleren på trafostationen, så det er reelt en AEP på ca 40.000 x 0,97 = 38.880 MWh pr mølle på park niveau.

Endelig skal vi også huske at parkejeren jo ingenting får i de timer hvor elprisen er under 0. Det udgør dog indtil videre kun 0,5% af tiden, så lad os sige 38.700 MWh/y.

Nedetid derudover får parkejeren kompensation for, så det behøver vi ikke at indregne i tilgængeligheden i denne forbindelse.

38.700 MWh/y svarer til en kapacitetsfaktor på 55%, eller 4.837 FLH pr år.

50.000 / 4.837 = 10,3 år.

Måske viser enten møllen, vindforholdene eller begge dele at være en kende bedre end estimeret, når vi ser det realiseret, men det bliver næppe under 10 år - og investorerne, som altid forsøger at tage mest mulig højde for finansiel risiko, indregner med al sandsynlighed hellere 11 års tilbagebetaling end 10 år.

Men for min skyld kan vi da godt sige 40-45% af den finansielle levetid, for at være dækket ind. Pointen er stadig den samme.

  • 12
  • 0

... jvf. f.eks. den skyhøje garantipris for havvindmøller i England.


...som jo pludselig er kommet til at stå voldsomt i kontrast med de reelle omkostninger.

Jeg spekulerer på hvad de britiske elforbrugere mon efterhånden tænker, når de hører om ny havvind til 77 øre/kWh i Danmark - eller lad os da bare sige 80-81 øre/kWh inkl. kablet - vel at mærke fast pris (uden prisregulering som i UK) i kun 10-11 år, hvorefter parken klarer sig for markedsprisen, som i forvejen er væsentligt lavere end i UK.

  • 15
  • 0

Det er klart, at de 77 øre/kWh til Horns Rev 3 modtages med glæde, fordi det trods alt er et stort skridt ned fra den groteske overpris, som DONG ragede til sig ved Anholt-udbuddet. Men også de 77 øre er for meget i forhold til de faktiske omkostninger inklusiv normal forrentning.

Rødsand 2 blev etableret til 62,9 øre/kWh i 2008-2009. Det svarer til 72 øre/kWh i 2015-kroner. Men siden er møllerne blevet meget større. Horns Rev 3 etableres sandsynligvis med 6 eller 8 MW-møller. Hvis konkurrencen fungerede efter teoribogens ideal om det frie marked, skulle prisen derfor være landet et godt stykke under 70 øre/kWh.

  • 11
  • 0

uden nogen diskussion

Godt vi har dig til at skære igennem ift. hvornår noget kan diskuteres eller ej. Det er godt at få den slags helt på plads. Man kunne jo få den tanke, at smag og behag rent faktist var forskellig. Men det er den altså så ikke, kan jeg forstå.

Når nu det ikke er til debat, kan jeg roligt fremføre min personlige holdning om, at jeg synes at vindmøller er et smukt indslag smukt i landskabet. På en eller anden måde futuristisk og altid mindende om alt det svineri de sparer os for. Specielt en havmøllepark i horisonten synes jeg er et utroligt smukt syn.

  • 15
  • 1

Nu har jeg liket en del kommentarer ned i tråden, og bemærket noget besynderligt: Hver gang jeg liker en kommentar, bliver det talt som 2 "likes"?????

Til Søren Lunds udmærkede kommentar om tab i elnettet, samt rådighedstid vil jeg tilføje, at der også er en del vindskygge i havmølleparker....

  • 1
  • 0

Hvor skal fjernvarmen komme fra når vi skrotter de gammeldags værker?

Niels A har en pointe.

Debatten om vedvarende energi peger éntydigt på, at fjernvarmen skal komme fra accumulatorer opvarmet med el. Altså elvarme til rumopvarmningsformål til 77 øre/Kwh.

Det virker efter min mening helt skudt i roen.

  • 0
  • 6

På de fem år, der er gået, siden der blev budt og foretaget investeringsbeslutning på havvindmølleparken ved Anholt, er det lykkedes sektoren at nedbringe prisen på havvind med godt 30 pct. Det er et flot resultat, når man samtidig tager højde for, at markedssituationen i Europa har været meget usikker

Hvis markedsrenten i samme periode er faldet fra 6 % til 2,5 %, skyldes stort set hele prisreduktionen de reducerede kapitalomkostninger og ikke bedre teknisk formåen.

Er der vindmøllefolk, der har et bud ?

  • 2
  • 1

Henrik

Det er da i hvert tilfælde en komponent af forklaringen. Omvendt er der jo heller ikke nogen inflation, så den hjælper ikke med til at udhule gælden og forøge scrapværdien. Hvis der er nogen med mere detaljeret viden er jeg også nysgerrig.

  • 1
  • 0

Debatten om vedvarende energi peger éntydigt på, at fjernvarmen skal komme fra accumulatorer opvarmet med el. Altså elvarme til rumopvarmningsformål til 77 øre/Kwh.

Det virker efter min mening helt skudt i roen.

Så længe det drejer sig om få (<5) procent af fjernvarmen, så kan du næsten ikke se det på din varmeregning. Du kan til gengæld se det på elregningen...

Hvis andelen af vindmøllestrøm, som skal bruges til varme kommer godt over 5%, så gætter jeg på at varmepumper bliver konkurrencedygtige, og så falder prisen for varmen (77 øre/kWh) med en faktor 2-3 under hensyntagen til COP og kapitalomkostninger.

  • 4
  • 0

Hvis Danmark fortsatte med nye kulværker (til moderne priser), havde Apple ikke kunnet forsvare Viborg-centeret, og det havde istedet ligget fx i Schweiz.

En væsentlig del af strømmen til Apples kommende datacenter kommer fra norske vandkraftanlæg. I middel leverer danske vindmøller vel ca. 1/3 af strømmen.

I øvrigt ligger Googles tilsvarende datacenter i Finland mens Facebooks datacenter ligger tæt ved polarcirklen i Sverige.

  • 1
  • 1

Niels A har en pointe.

Debatten om vedvarende energi peger éntydigt på, at fjernvarmen skal komme fra accumulatorer opvarmet med el. Altså elvarme til rumopvarmningsformål til 77 øre/Kwh.

Det virker efter min mening helt skudt i roen.


Fald nu ned!

Vi har udmærket - og billig! - fjernvarme i Gråsten, primært baseret på et stort solfangeranlæg, med lidt tilskud fra en gasmotor, som producerer strøm, når elprisen er høj nok til det.

I fremtiden kommer tilskuddet i højere grad til at bestå af et parløb mellem gasmotoren og overskydende vindmøllestrøm, så både gasforbruget og perioder med negative elpriser reduceres.

Før alle de nye FV-forbrugere blev koblet til dette anlæg, havde de kun valget mellem naturgas og fyringsolie, til væsentlig højere pris.

Så der hvor der ikke findes rigelig adgang til industriel overskudsvarme (som vi jo tydeligvis ligefrem tiltrækker med vores gunstige energisystem), eller spildvarme fra biofyrede kraftværker, er sådanne løsninger faktisk ganske udmærkede, og - jeg gentager - billige!

Det er ikke nødvendigt at male fanden på væggen.

  • 5
  • 0

JM: "Er forbrugerne ikke ligeglade? Jeg betaler ca. 2 kr. per kWh for klimastrøm. Om jeg skal betale 2,00 kr per kWh eller 2,30 kr. per kWh betyder ikke noget. Vi taler jo ikke om 4,00 kr/kWh.

Er strømprisen så vigtig?"

Ja - for dem der skal have noget at brokke sig over, dvs. "den anden form for energi" ift. hvad de selv er fanboy for.

Personligt mener jeg ikke at A-kraft og VE er modstandere, men komplementer i en fremtid der alvorligt nødvendiggør mindre CO2 udledning.

  • 4
  • 1

Hvis markedsrenten i samme periode er faldet fra 6 % til 2,5 %, skyldes stort set hele prisreduktionen de reducerede kapitalomkostninger og ikke bedre teknisk formåen.

Er der vindmøllefolk, der har et bud ?

Jeg skal ikke kunne svare for tilbudsgiverne, men for industrivirksomheder har den aktuelle rentesats kun begrænset betydning, når man vurderer kapitalomkostningerne. Man opererer som regel med det begreb, der hedder "WACC", en forkortelse for "Weighted Average Cost of Capital". På dansk siger man vel vægtede kapitalomkostninger.

Vægtningen kommer ind, fordi kapitalen, der bruges i en større investering, som regel er sammensat at bidrag fra både egenkapital og lånekapital. Kravet til forrentning af egenkapitalen er normalt højere end rentesatsen på lånekapitalen. Typisk kan man se kombinationer af f.eks. 30% egenkapital med forrentning 12% og 70% lånekapital med forrentning 7%. Løbetiden for lån er ofte af størrelsesordenen 10-15 år.

Derudover kommer den den komplikation, at lån til selve konstruktionen ofte er en del dyrere end langtidsfinansieringen. Man skal ofte regne med, at konstruktionslånet kan være 2% dyrere end lantidslånet.

I hele denne beregning er det de langsigtede satser for forrentning, som tæller. Om renten i nogle år er påfaldende lav, spiller ikke nogen større rolle i økonomiberegningerne. Ingen projektudvikler med respekt for sig selv vil regne med, at det er en tilstand, der kan antages at være i årtier.

Derfor er den store prisreduktion på Horns Rev III efter min vurdering i højere grad udtryk for teknologiudvikling, bedre udbudsarrangementer osv., end den er udtryk for den pøfaldende lave rente, vi har for tiden.

  • 11
  • 0

Der er slet ingen tvivl om, at udbudsbetingelserne har stor betydning. Men når det gælder offshore bør det vel også siges, at prisen falder meget med størrelsen på møllerne.

Som du ved, er det forøvrigt hovedsageligt udenoms-omkostningerne til eksempelvis fundamenter, D&V, kabler osv, som bliver lavere med større møller...

  • 1
  • 0

Henrik Stiesdal, tak for svaret - og hvis jeg forstår dit svar ret, så har rentesænkningen ikke den store betydning (!).

Hvis det er tilfældet, er vindmøllernes effektivitet i forhold til kostprisen i løbet af 5 år forbedret med en faktor 113/77 = 1,47 - hvilket i mine øren lyder meget usandsynligt på et i årevis i forvejen optimeret produkt. Den slags spring sker normalt kun, ved teknologiændringer og ikke ved kontinuerlig udvikling.

Hvis jeg er fabrikant - uanset om jeg producerer energi eller plastic-dippedutter - er den faktiske forrentning af investeringen i produktionsudstyret afgørende i forhold til placering af kapitalen i værdipapirer - helt uafhængig af, om det er egenkapital eller lånekapital.

Stig Labori - tak for dit bud. Når du skriver at ”prisen falder meget med størrelsen på møllerne” er det en skrivefejl. Du mener selvfølgelig den relative pris.

Men overvejelsen er ikke korrekt: der er givetvis et optimum med den nuværende teknologi. Over dette optimum stiger den relative pris. Ellers ville vi se vindmøller på størrelse med Babelstårnet.

Hvis du har et bud på dette optimum er jeg lutter øren.

Jeg glæder mig selvfølgelig over, at vor uafhængighed af fossile brændsler bliver stadig større. Samtidig ser jeg gerne en mere nøgtern vurdering af vor faktiske formåen, hvor dagsrenten ikke indgår.

  • 2
  • 2

Du har da formentligt ret i, at der er et optimum, et eller andet sted? Men det er vi næppe i nærheden af endnu. Blandt andet fordi vindens hastighed stiger med højden.

På lidt længere sigt vil de stadig større godstykkelser ved større møller blive et problem. Det kan i princippet undgås, ved i stedet at bruge drager. Det forskes der forøvrigt ret meget i. Firmaet Kitegen har måske det mest realistiske bud på vindmøllens afløser? Og så taler vi om potentielt langt større vindudbytte....

https://www.youtube.com/watch?v=whpydzkI9kA

  • 0
  • 1

Jeg glæder mig selvfølgelig over, at vor uafhængighed af fossile brændsler bliver stadig større. Samtidig ser jeg gerne en mere nøgtern vurdering af vor faktiske formåen, hvor dagsrenten ikke indgår.

Her kunne man så passende korrigere, at vores afhængighed af fossile brændsler er nøjagtig den samme som hele tiden, forskellen er blot, at vi nu kan nøjes med at brænde mindre kul af.
Afhængigheden er nemlig hele Danmarks energiforbrug på dage, hvor strømmen er dyr, hvilket desværre normalt har sammenfald med dage uden vind.

Oven i al euforien, nu da strømmen fra vindmøller kan købes billigere end fra exorbitant dyre Anholt, synes 77 øre stadig at være i overkanten, når man oveni skal lægge kabler til ilandføring og et kulkraftværk, der skal stå stille som backup - nu i endnu længere tid af gangen.

  • 2
  • 13

  • 14
  • 1

Hvis jeg forstår dit svar ret, så har rentesænkningen ikke den store betydning (!). Hvis det er tilfældet, er vindmøllernes effektivitet i forhold til kostprisen i løbet af 5 år forbedret med en faktor 113/77 = 1,47 - hvilket i mine øren lyder meget usandsynligt på et i årevis i forvejen optimeret produkt. Den slags spring sker normalt kun, ved teknologiændringer og ikke ved kontinuerlig udvikling.

Ja, i forhold til Anholt vil Horns Rev III få en energipris, der er 32% lavere.

Man kan do ikke heraf konkludere, at dette alene er resultatet af den teknologiske udvikling. Der er også andre faktorer i spil

Det er velkendt, at udbudsprocessen på Anholt var meget presset, og at konsekvensen blev, at der kun var én byder. Der var endvidere større usikkerhed om bundforhold m.v.

Dertil kommer, at der er lidt højere middelvind på Horns Rev end i Kattegat. Jeg kender ikke de antagelser, der er gjort for de to projekter, men det er nok sandsynligt, at Horns Rev III forventes at have 0.5-1.0 m/s højere middelvind end Anholt. Skulle der være tale om 1 m/s forskel, giver det noget i retning af 12-14% højere årsproduktion. Adgangsforholdene er til gengæld noget vanskeligere på Horns Rev, så der kan blive lidt mere udetid på grund af vejrlig. Samlet vil det nok være sandynligt, at årsproduktionen på Horns Rev III vil være noget i retning af 10% højere end for et tilsvarende projekt placeret i Kattegat.

Når man tager disse faktorer i betragtning, er det sandsynligt, at den andel af forskellen mellem de to projekter, som kan tilskrives teknologiudvikling og industrialisering, er af størrelsesordenen 15-20%.

Elprisen for landmøller er historisk set faldet med noget i retning af 5% om året de sidste 35 år. Der foreligger ikke tilsvarende tal for havmøller, fordi der endnu ikke er god nok sammenlignelighed mellem de meget forskellige projekter, men rent logisk bør reduktionen blive noget i samme retning som for landmøller, forudsat at der kommer en ordentlig industrialisering af infrastrukturen.

Alt i alt forekommer det mig, at elpris-reduktionen fra Anholt til Horns Rev III er som forventet.

  • 11
  • 0

Er det den pris vi forbugere så skal betale når strømmen bliver solgt til udlandet til negativ elpris?

Synes godt nok efterhånden at elregningen her i hustanden begynder at udgøre en betydelig del af udgifterne...

  • 0
  • 10

Er det den pris vi forbugere så skal betale når strømmen bliver solgt til udlandet til negativ elpris?


1) Horns Rev 3 får ikke en bønne så længe elprisen er negativ.

2) Når vi eksporterer strøm, er det kun den danske ende af kablet, der får strømmen til dansk pris. I den anden ende af kablet, sælges strømmen til den pris der gælder der, og den er nødvendigvis højere end den danske, når vi eksporterer.

3) Danmark tjener halvdelen af avancen, når strømmen bevæger sig gennem kablet.

4) Hvis elprisen er negativ i Danmark og Tyskland på samme tid, hvilket oftest er tilfældet, når det sker, så bevæger strømmen sig sydfra, op igennem Danmark til Norge og Sverige. Danmark tjener, både når strømmen passerer grænsen fra Tyskland til Danmark og fra Danmark til Norge.

5) Danske elforbrugere har glæde af de negative elpriser, men de er jo - set fra forbrugernes synspunkt - desværre meget sjældent forekommende.

Men det korte svar er altså:

NEJ - de 77 øre/kWh skal ikke betales når elprisen er negativ!

  • 10
  • 1

Rødsand 2 står på 6-12 meter vand, Anholt på 15-19 meter vand og Horns Rev 3 på 10-21 meter vand.

Prisen stiger med vanddybden.

Ja, det koster lidt ekstra at skulle etablere 5-10 m længere fundamenter. Men der er betydelig skalaeffekt ved at gå op i større møller, både på fundamenterne, på møllerne og på de interne kabelforbindelser. Jeg har et sted set Peter Hjuler citeret for, hvor meget fundamenter stiger i pris pr. MW, når møllestørrelsen fordobles. Efter hukommelse var svaret 30 %. Rødsand 2 møllerne er på 2,3 MW. Møllerne på Horns Rev 3 bliver på 6 eller 8 MW.

  • 2
  • 0

Jeg kender ikke de antagelser, der er gjort for de to projekter, men det er nok sandsynligt, at Horns Rev III forventes at have 0.5-1.0 m/s højere middelvind end Anholt. Skulle der være tale om 1 m/s forskel, giver det noget i retning af 12-14% højere årsproduktion.


Hej Henrik.

Iflg 4coffshore.com regnes der med 9,94 m/s (100 m over havet) for Horns Rev 3 og 8,81 m/s for Anholt, så der er jo tale om mindst 1 m/s højere middelvind.

Det lover jo godt, på flere måder. Anholt har i de seneste 12 måneder leveret en kapacitetsfaktor på 49,2%. Det er højere end Horns Rev 2, trods Anholt i samme periode var nede i 7 dage pga kabelfejl.

Alt andet lige skulle Horns Rev 3 jo så kunne levere 12-14% mere end Horns Rev 2, som indtil nu har demonstreret en livstids-kapacitetsfaktor på 49,2%, dvs 55-56% for Horns Rev 3, hvis samme møller og tårnhøjde anvendes som ved Anholt.

I den tekniske beskrivelse for Horns Rev 3 projektet (udgivet før udbudsrunden) har man analyseret de tekniske proportioner for bl.a. SWT-3.6-120 (som bruges ved Anholt), SWT-6.0.154 samt V164-8.0 MW.

Navhøjden for disse er angivet som hhv 81,6 m, 100 m og 105 m.

Det er jo nok meget antageligt at møllevalget falder ud til en af de to sidstnævnte, så vi må regne med at navhøjden bliver ca 20 m højere end ved Anholt - hvilket jo må resultere i endnu højere kapacitetsfaktor.

SWT-6.0-154 har ca samme areal/effekt-forhold som SWT-3,6-120. V164-8.0 MW dog en del lavere.

Måske er vi alligevel ikke så langt fra en kapacitetsfaktor på 60%, som Jens Stubbe antog?

  • 9
  • 1

Samtidig ser jeg gerne en mere nøgtern vurdering af vor faktiske formåen, hvor dagsrenten ikke indgår.


Henrik Pedersen - udover det som Henrik Stiesdal forsøger at forklare dig, nemlig at dagsrenten kun har meget ringe indflydelse på et projekt med 25 års finansiel levetid, vil jeg gerne tilføje to-tre af de elementer, som jeg tror har haft allermest indflydelse på den lavere udbudspris.

Det ene er det som Stiesdal også nævner, nemlig de uhensigtsmæssige udbudsbetingelser for Anholt, der betød at Dong var eneste udbyder, og derfor selv kunne bestemme prisen.

Et andet er at en meget stor del af omkostningerne ved en havmøllepark, er den daglige transport til og fra, samt entreringer af møllerne, samt naturligvis montering af fundamenter, møller og kabler.

Det er omkostninger der proportionere næsten direkte med antallet af møller, og derfor omvendt proportionalt med størrelsen af møller.

Anholt består af 111 møller, som alle skal besøges 2 gange om året for periodisk servicecheck, og yderligere hver gang der eksempelvis bare går en sikring, eller en slange bliver utæt.

Hvis Vattenfall vælger at bruge 8 MW møller, så består parken kun af 50 møller, så disse meget væsentlige udgifter reduceres til under det halve.

Et tredje er, at da vi byggede de første havmølleparker i Danmark, var vi henvist til at anvende arbejdspramme, af den slags der anvendes til havnebyggerier, med en mobilkran fastgjort på laddet.

Møllerne var slet ikke dimensioneret, endsige forberedt, til at stå på havet, for men havde meget sparsom viden om hvordan miljøet ville påvirke dem.

Næste generation af installationsfartøjer, var mindre fragtskibe, som man monterede ben på, og en lidt større kran på ryggen, før de første egentlige jackup-skibe, beregnet til havmølleinstallation kom til.

Disse skibe, som i øvrigt har gjort det ganske udmærket, har medvirket så sent som ved byggeriet af Anholt - men de er jo overhovedet ikke dimensioneret til møller på 8 MW.

Havvindmøllerne var nu blevet til modificerede udgaver af de største landmøller, men kravet fra udviklerne var nærmest entydigt, at størrelsen skulle OP.

Begrænsningen i disse fartøjer, har derfor betydet meget for udviklingen af havmøller. Man havde eksempelvis stor fokus på vægten af nacellen, hvilket medførte "misfostre" som V90-3.0, hvor man fjernede hovedakslen og monterede rotoren direkte på gearkasselejet, for at spare vægt.

Det betyder at V90-3.0 kun kan bære en forholdsvis lille rotor, og udviklerne turde ganske enkelt ikke at bruge den til deres havmølleparker, fordi konstruktionen var alt for skrøbelig - og det betød videre at Vestas tilnærmelsesvis måtte trække sig fra havmøllemarkedet i flere år.

I dag er der bygget en serie af meget store jackup-skibe. Et af dem ved navn "Pacific Orca" besøgte Københavns havn for et par år siden. Jeg fik selv lejlighed til at kigge en tur forbi med familien. Det er så stort at det fik hele København til at ligne en LEGO-by.

Disse skibe er naturligvis meget dyre, men er udelukkende bygget med det formål nedbringe omkostningerne, nemlig ved, ikke bare at kunne håndtere de meget store havmøller 6-8-10+ MW, men også så hurtigt og effektivt, at der nærmest ikke er nogen omkostningsmæssig forskel på om møllen er 4 eller 8 MW - og vigtigst, de kan håndtere en 8 MW nacelle med den vægt den nu engang behøver, for at kunne lave et stabilt og driftsikker design, som kræver et minimum af vedligehold.

Overordnet teknisk set, er det ikke fordi der er sket så meget med vindmøllerne. Man har snarere taget alle de bedste erfaringer fra de mindre møller, og skaleret dem op i størrelse, med det formål at få en stor og så driftsikker mølle som mulig, så driftsomkostningerne minimeres.

Men det har altså nærmest intet med dagsrenten at gøre.

Den var da forresten også noget lavere da Anholt blev udbudt end da Horns Rev 2 blev udbudt.

  • 11
  • 1

Iflg 4coffshore.com regnes der med 9,94 m/s (100 m over havet) for Horns Rev 3 og 8,81 m/s for Anholt, så der er jo tale om mindst 1 m/s højere middelvind.

Det lover jo godt, på flere måder. Anholt har i de seneste 12 måneder leveret en kapacitetsfaktor på 49,2%. Det er højere end Horns Rev 2, trods Anholt i samme periode var nede i 7 dage pga kabelfejl.

Alt andet lige skulle Horns Rev 3 jo så kunne levere 12-14% mere end Horns Rev 2, som indtil nu har demonstreret en livstids-kapacitetsfaktor på 49,2%, dvs 55-56% for Horns Rev 3, hvis samme møller og tårnhøjde anvendes som ved Anholt.

[...]

vi må regne med at navhøjden bliver ca 20 m højere end ved Anholt - hvilket jo må resultere i endnu højere kapacitetsfaktor. SWT-6.0-154 har ca samme areal/effekt-forhold som SWT-3,6-120. V164-8.0 MW dog en del lavere.

Måske er vi alligevel ikke så langt fra en kapacitetsfaktor på 60%, som Jens Stubbe antog?

Hej Søren

Fint med vindhastighederne, der var du meget kvikkere på datasøgningen, end jeg var!

Det var altså ikke helt skævt med et skøn på 1 m/s mere vind på Horns Rev.

De nævnte kapacitetsfaktorer på de to projekter er nu ikke helt sammenlignelige, da projekterne har kørt i forskellige vindperioder. Hvis vi i stedet sammenligner for 2014, havde Anholt en kapacitetsfaktor på 50.9%, mens Horns Rev II havde en kapacitetsfaktor på 51.2%.

Mest til andre, som ikke er så meget inde i teknikken, som Søren er:

Når man med udgangspunkt i vinddata ser på, hvad der er realistiske kapacitetsfaktorer, skal man naturligvis korrigere for udetid (når møllen er stoppet for service eller i øvrigt står stille af andre årsager), rækketab (det forhold, at møllerne i et virst omfang skygger for hinanden) og nettab. Den samlede reduktion er som regel over 10%, måske snarere 15%, afhængig af parkgeometri, afstand til land m.v.

Anholt har en god rådighed og et raffineret parklayout, hvor skyggevirkningen nok er tæt på at være så lav, som det er muligt med dagens beregningsmodeller, men til gengæld har parken som nævnt været helt frakoblet i 2% af tiden på grund af kabelfejl.

Vi må derfor være konservativt, hvis vi sætter den totale reduktion som følge af rådighed, skyggevirkning og nettab til 10%.

Når den realiserede kapacitetsfaktor er 51%, må det betyde, at den, man ville beregne ud fra en ren middelvind, ville være 56%. Det betyder, at middelvinden på Anholt i 2014 var højere end ventet, nemlig af størrelsesordenen 9.3 m/s.

Hvis vi i stedet for at regne tilbage, regner frem med udgangsunkt i en middelvind på 9.9 m/s, bør Horns Rev III have en brutto-kapacitetsfaktor på 60%, såfremt rotorbelastningen er den samme som for Siemens 3.6 MW og 6.0 MW, dvs. 320 W/m2, Er rotorbelastningen 380 W/m2 som for Vestas V164, bør brutto-kapacitetsfaktoren blive 57%. Herfra skal vi imidlertid trække ovenstående tab, som mindst udgør 10%, og vi havner så på noget i retning af 52-54%.

60% er en MEGET høj kapacitetsfaktor! Der kendes eksempler, men det er ved andre typer vindfordelinger end dem, man har i Nordsøen. Det kan komme til havs, men så skal vi ned under 300 W/m2 som rotorbelastning.

  • 4
  • 1

De nævnte kapacitetsfaktorer på de to projekter er nu ikke helt sammenlignelige, da projekterne har kørt i forskellige vindperioder. Hvis vi i stedet sammenligner for 2014, havde Anholt en kapacitetsfaktor på 50.9%, mens Horns Rev II havde en kapacitetsfaktor på 51.2%.


Hej Henrik,

En hurtig vej til sammenligning af de danske havvindmølleparkes kapacitetsfaktorer, er dette link: http://energynumbers.info/capacity-factors...

Når jeg skrev "de seneste 12 måneders" er det tilmed udgangen af Januar, som linket også viser.

Jeg har ikke tjekket efter på Energinet.dk's udtræk af markedsdata, men Energy Numbers streamer vist deres data samme sted fra, så det burde jo stemme.

Men du har ret i at det er for tidligt at udlede en egentlig og sammenlignelig (lifetime) kapacitetsfaktor for Anholt. Det har den ikke været i drift længe nok til.

Men jeg synes nu vi ser klare tegn på at Anholt's og Horns Rev 2's kapacitetsfaktorer er meget ens - og det er jo et flot resultat, efter som vindhastigheden generelt er over 1 m/s lavere ved Anholt end ved Horns Rev 2 - og ikke mindst at hele Anholt-parken har været nede i 7 dage (2% af tiden) i den målte periode, udover de normale servicedage på møllerne.

(Man benyttede dog nok lejligheden til at afholde forholdsvis mange af disse mens kablet alligevel var nede)

Jeg har i øvrigt heller ikke sammenholdt de to vindområders afvigelser fra de indekserede vindhastigheder, hvilket kan gøres via dette link: www.vindstat.dk/Excel_ark/Vindindeks.xls ... så det kan jo være at Anholt er blevet særligt begunstiget af østenvinden i den målte periode.

Jeg har dog indtrykket af at de to vindområder varierer ret ens på helårsbasis.

Så jeg konkluderer indtil videre bare at 3,6 MW'erne udnytter den givne vindressource så meget bedre end 2,3 MW'erne, at de opnår stort set samme kapacitetsfaktor, trods 1 m/s lavere middelvind.

Det er vel egentlig også rimeligt nok at antage, når vi ser på møllens proportioner?

  • 6
  • 1

Så jeg konkluderer indtil videre bare at 3,6 MW'erne udnytter den givne vindressource så meget bedre end 2,3 MW'erne, at de opnår stort set samme kapacitetsfaktor, trods 1 m/s lavere middelvind.

Hej Søren

Jeg bruger altid Stamdata fra Energistyrelsen, når jeg ser på energiproduktion. Så ved man med sikkerhed, at det er ved måleren, tallene er opgjort, og ikke ved møllen, hvor det kunne snyde, at transformertab og nettab ikke er med.

Mere generelt tror jeg, at Anholt ganske enkelt har lidt mere vind end ventet. Vi ser også på Samsø, at der er lidt mere end forudset.

Oven i det spiller det også ind, at 2.3 MW møllerne på Horns Rev har en smule højere rotorbelastning, 340 W/m2 mod 320 W/m2 for 3.6 MW møllerne på Anholt. Det sænker kapacitetsfaktoren for 2.3 MW'en med ca. 1 procentpoint i forhold til 3.6 MW'en. Endelig har 3.6 MW'en ganske enkelt en rigtig god aerodynamik. Det har jeg ikke med i de beregninger, som ligger til grund for resultaterne ovenfor. Beregningerne er lavet med et lille, generisk program, der ikke "ved noget" om den pågældende mølle ud over nogle fornuftige antagelser om aerodynamisk virkningsgrad, mekaniske og elektriske tab m.v. I forhold til sådan et program sker det heldigvis jævnligt, at møllerne i praksys yder lidt mere end beregnet.

  • 5
  • 0

Når den realiserede kapacitetsfaktor er 51%, må det betyde, at den, man ville beregne ud fra en ren middelvind, ville være 56%. Det betyder, at middelvinden på Anholt i 2014 var højere end ventet, nemlig af størrelsesordenen 9.3 m/s.

Hvis vi i stedet for at regne tilbage, regner frem med udgangsunkt i en middelvind på 9.9 m/s, bør Horns Rev III have en brutto-kapacitetsfaktor på 60%, såfremt rotorbelastningen er den samme som for Siemens 3.6 MW og 6.0 MW, dvs. 320 W/m2, Er rotorbelastningen 380 W/m2 som for Vestas V164, bør brutto-kapacitetsfaktoren blive 57%. Herfra skal vi imidlertid trække ovenstående tab, som mindst udgør 10%, og vi havner så på noget i retning af 52-54%.


Jeg har nu været inde på www.vindstat.dk/Excel_ark/Vindindeks.xls og kan se at de indekserede vindhastigheder i 2014 var 1,01 for Horns Rev og 1,00 for Anholt.

(Se datafelterne P82 og R82)

Så Horns Rev havde faktisk 1% mere vind end normalåret, mens Anholt svarede lige præcis til normalåret, for deres respektive områder

Jeg er naturligvis helt enig i at areal/effektforholdet har meget at sige ift at nå op på højere kapacitetsfaktorer. Horns Rev 2 består (svjh) af SWT-2,3-93 møller, dvs med 339 W/m2 - men det er jo også af stor betydning at navhøjden her kun er omkring 70 m, mens den er over 80 m på Anholt.

Hvor meget forventer du det i sig selv betyder at navhøjden på Horns Rev 3 nok bliver 20-25 m højere end på Anholt, og 30-35 m højere end på Horns Rev 2?

  • 5
  • 0

Hej Søren

Jeg bruger altid Stamdata fra Energistyrelsen, når jeg ser på energiproduktion.


Det var faktisk også dem jeg mente. Energinet's data siger jo intet om den enkelte mølle eller park. ;-)

Jeg ved ikke om Energy Numbers er lidt i forkøbet til data end os dødelige, eller om de får dataene et helt tredje sted fra. De er jo hurtigt ude med en opdatering der inkluderer Januar.

NB; det med skyggeeffekten er jeg naturligvis også enig i er af stor betydning for parkens samlede kapacitetsfaktor.

Jeg har dog indtrykket af at man bliver bedre og bedre til at forstå den, og tage højde for den, når strukturerer parken.

Horns Rev har endda forholdsvis meget plads at brede sig på, så her burde man kunne optimere det yderligere.

Men det er selvfølgelig altid nemmere at minimere skyggeeffekten, hvis vinden hovedsageligt kommer fra én eller to retninger, end hvis den er bredt fordelt over kompasset.

  • 5
  • 1

Haha ja Søren Lund dit lysserøde skønmaleri af vindkraft lyder så rentabelt...

Når man lige ser bort fra at alle udgifter til til udlandsforbindelser osv. Som er nødvendigt med udbyggelsen af disse parker, ikke er medregnet i den elpris. Den relle pris vi forbrugere betaler for denne park er jo sikkert langt over 1kr per KWh hvis man medregner alle de indirekte udgifter med som er nødvendig.

  • 4
  • 14

Når man lige ser bort fra at alle udgifter til til udlandsforbindelser osv. Som er nødvendigt med udbyggelsen af disse parker, ikke er medregnet i den elpris. Den relle pris vi forbrugere betaler for denne park er jo sikkert langt over 1kr per KWh hvis man medregner alle de indirekte udgifter med som er nødvendig.


Udlandsforbindelserne betaler sig selv via prisforskellen på købsprisen og salgsprisen...

De såkalte backupværker tjener deres egen penge når de producerer...

Ilandtagening m.m. er nogle få øre pr kWh (mener det var 0,2 øre/kWh)

Men ja, moms, skat og diverse afgifter til statskassen gør at det ender med at koste ca. 2,30 kr/kWh... Men det gælder også for kul, vand, biogas m.m.

  • 10
  • 2

Rolf

Uden statsafgifter og moms, ligger danske elpriser under EU gennemsnit.
Noget må vi jo gøre bedre end mange af vore europæiske kolleger.

  • 13
  • 3

Hvor meget forventer du det i sig selv betyder at navhøjden på Horns Rev 3 nok bliver 20-25 m højere end på Anholt, og 30-35 m højere end på Horns Rev 2?

For at estimere merproduktionen skal vi beregne forskellen i vindhastighed og den resulterende tilvækst i kapacitetsfaktor.

Vindhastighedens variation med højden beregnes normalt med udtrykket

V = Vo ln(H/zo)/ln(Ho/zo)

Hvor
V = vindhastigheden i højden H
Vo = vindhastigheden i referencehøjden Ho
zo = ruhedslængeden af terrænet

zo sættes traditionelt til 0.001 m for vandområder. I højere vindhastigheder kan det måske diskuteres, om ikke zo er større, fordi større bølger medfører større ruhed, men til vores beregning her gør det ikke så meget, da vi kun er interesseret i lavere vindhastigheder. I højere vindhastigheder kører vindmøllen jo med effektbegrænsning.

Hvis vi indsætter relevante værdier for Horns Rev (H = 100 m, Ho = 70 m, z0 = 0.001 m), får vi en forøgelse af middelvinden på 3.2%.

For en vindmølle med en rotorbelastning på 320 W/m2 kan bruttokapacitetsfaktoren (dvs. før korrektion for rådighed, skyggevirkninger og transmissionstab) med god nøjagtighed beregnes med udtrykket

Cf = -0.0048V^2+0.157V-0.48

Hvor
Cf = kapacitetsfaktoren
V = middelvindvindhastigheden i navhøjde

Med disse udtryk kan man beregne, at en forøgelse af navhøjden fra 70 m til 100 m for en vindmølle placeret på Horns Rev III giver ca. 3.5% højere årsproduktion

  • 4
  • 0

NB; det med skyggeeffekten er jeg naturligvis også enig i er af stor betydning for parkens samlede kapacitetsfaktor.

Jeg har dog indtrykket af at man bliver bedre og bedre til at forstå den, og tage højde for den, når strukturerer parken.

Ja, det er faktisk interessant, at man har været i stand til at forøge årsproduktionen med adskillige procent ved at lave bedre siting af møllerne. Det er ikke af æstetiske årsager, at nyere projekter som Anholt har den facon, de har.

Det er navnlig DONG Energy, der har været drivkraften på disse forbedringer, men mon ikke Vattenfall også er godt med. Det vil vise sig, når vi får et layout for HR III

  • 4
  • 0

På torsdag skal nogle af mine studerende holde foredrag angående delanalyser vedrørende HR3. Det kom lidt bag på mig, at det så hurtigt blev offentliggjort, hvem udbyderen er oh hvad prisen pr. kWh bliver.

Det er naturligvis et luksusproblem, men nu har de en hel del mål at "skyde efter"...

Sidst jeg satte studerende til at analysere HR3 nåede de forøvrigt frem til strømpriser der minder om det endelige bud. Af hensyn til deres opgave kommenterer jeg ikke yderligere på den forventede produktion fra de to møller der kan komme i spil, men blot nogle overordnede betragtninger:

Sandsynligvis vil SWT 154 opnå den højeste kapacitetsfaktor, men V164 den laveste elpris. Dog vil V164 være højere (og derved opnå en smule højere vindhastighed), ligesom det er lettere at lave lay-outs med lav vindskygge med den model (fordi der kan opnås større afstand mellem møllerne i forhold til rotordiameteren), så det bliver ikke særlig stor forskel der er på kapacitetsfaktoren med de to møllevalg.

  • 2
  • 0

stor del af omkostningerne ved en havmøllepark ... montering af fundamenter ..

Man sparer fx 1/3 af det totale pælestål ved at gå fra 3 til 8 MW (side 28) :
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/suppl...

Volumen af scour halveres, men arealet mere end halveres, så der blir mindre for dyrene at gemme sig i. Kan man tillade at gøre installationen mere dyrevenlig ved at sætte hulplader på pælen, grovere sten som scour, cinderblocks som nederste lag i scour osv. ?

  • 0
  • 0

Horns rev 2: 51,8 øre/kWh i 50.000 timer med fuld produktion (209MW idriftsat 2009)
Rødsand 2: 62,9 øre/kWh i 50.000 timer med fuld produktion (207 MW idriftsat 2010)
Anholt: 105,1 øre/kWh i 20 TWh (400MW idriftsat 2013)
Horns rev 3: 77 øre/kWh (400MW idriftsættes 2019?)

Jeg kan ikke rigtig se jubelhistorien i prisfaldet.
Anholt var vel en skævert som blev hastet igennem, hvor man endte med kun at have en mulig byder.
Prisen for HR3 bør vel sammenlignes med HR2, det er næsten samme lokation (vind og jordbundsforhold).

Industrien har haft 10 år til at udvikle teknologierne, hvorfor bliver det så dyrere?

  • 3
  • 0

Jimmy

Jeg ser også gerne en forklaring. De gamle havvindparker ligger på lidt lavere vand.

Til gengæld er vindmøller langt mere effektive i dag og også meget billigere end i gamle dage, så svaret må ligge i at konkurrencen er for svag eller udbudsvilkårene for komplekse, og hvad værre er så er Danmark tilmed billigere end de fleste andre steder.

Over hele HR3 levetiden kan energien muligvis stadigt ende med at blive nogenlunde ligeså billig som fra de tidligere vindparker, da prisen for både vind energi og solenergi falder meget kraftigt. HR3 skal muligvis allerede give investorerne return on investment efter de 50.000 driftstimer.

I USA er LCOE faldet til 2,1 US cent per kWh 20 årige PPA kontrakter inklusiv PTC, der subsidierer med ca. 1 US cent per kWh.

Måske er det et eksempel til efterfølgelse her i Danmark at skabe bedre bankability med PPA kontrakter for hele en vindmølleparks tekniske levetid.

  • 1
  • 0

Horns rev 2: 51,8 øre/kWh i 50.000 timer med fuld produktion (209MW idriftsat 2009)
Rødsand 2: 62,9 øre/kWh i 50.000 timer med fuld produktion (207 MW idriftsat 2010)
Anholt: 105,1 øre/kWh i 20 TWh (400MW idriftsat 2013)
Horns rev 3: 77 øre/kWh (400MW idriftsættes 2019?)

Jeg kan ikke rigtig se jubelhistorien i prisfaldet.


Jimmy Andersen - tingene ser lidt anderledes ud, hvis du indregner inflationen siden priserne blev udbudt:

I 2015-priser:

Horns rev 2: 60,3 øre/kWh
Rødsand 2: 71,9 øre/kWh
Anholt: 114,7 øre/kWh
Horns rev 3: 77 øre/kWh

(Alle fire modtager ovenstående garantipriser i 50.000 fuldlasttimer, hvorefter de går over til ren markedspris)

Som du ser, selvom Horns Rev 2 stadig er billigere end Horns Rev 3, så er det Anholt, der rigtigt stikker ud af statistikken - ikke de to andre.

Vi er med andre ord kommet tilbage omkring det prisniveau vi havde inden Anholt, og det betyder jo at prisen for Anholt - som gang på gang er blevet fremhævet, helst som eneste eksempel på hvad vindkraft koster i Danmark - nu har mistet sin relevans i debatten.

At Horns Rev 2 og Rødsand 2 er billigere end Horns Rev 3, skyldes mest at markedsvilkårene var markant anderledes i 2007 og 2008, da Horns Rev 2 og Rødsand blev udbudt. Ingen andre end Danmark byggede "fuldvoksne" havmølleparker dengang, og der var derfor en anderledes fleksibilitet og risikovilje fra udbydernes side, for at komme først ind på dette marked.

Det ændrede sig markant frem til 2010, hvor UK og Tyskland startede et rent kapløb om at tiltrække udbyderne, med meget høje garantipriser. Det var nok den primære grund til at der kun var én udbyder om Anholt. De andre havde jo allerede hænderne fulde i UK og Tyskland, og kunne således ikke matche den stramme deadline for idriftsættelse.

Det interessante ved den nuværende pris, er at der stadig er stor efterspørgsel fra både Tyskland og UK, samt mange andre lande, så udbyderne behøver ikke at gå på komprommis med prisen, sådan som de gjorde i 2007 og 2008.

Havvindmøllemarkedet er ved at blive modent. De rigtige havvindmøller er først lige kommet på markedet, og de fartøjer, som er beregnet og dimensioneret til at installere de nye meget store havmøller billigt og effektivitivt, er realiseret indenfor de sidste par år.

Der mangler stadig en del kostoptimering på fundamenterne, men det er jo noget det voksende marked - og dermed konkurrence - der kommer ud af de, allerede nu, tydeligt lavere omkostninger, vil gøre meget ved.

  • 5
  • 0

Søren

Målsætningen med havvind er jo at blive konkurrencedygtig ellers giver det jo ikke rigtigt mening at fortsætte.

Du nævner så inflation, men hvis du var mere specifik, så har energipriser i en årrække været præget af en prisbobbel, der nu er punkteret.

Helt fra begyndelsen af industrialiseringen er vi både blevet bedre til at frembringe og forbruge energi mere økonomisk. Den store revolution i markedet er at vi er på vej bort fra fossiler. I den sammenhæng klarer land vind sig glimrende og holder næsten trit med prisfaldet på solenergi.

Din inflationsbetragtning er med andre ord noget sludder.

Nu hvor grid parity med kul og fracking gas er godt og vel nået i USA, så er de næste milestones at komme ned i pris på storage også så kombinationen af solceller, vindmøller og storage plus hvad der bliver tilbage af hydro med videre kan fungere. Og når det mål er nået, så bliver den meget vigtige milestone at komme under et prisniveau, hvor Synfuel kan udkonkurrere olie.

På et eller andet tidspunkt må havvind branchen sætte sig sammen og spørge sig selv om der er et fælles ønske om at blive konkurrencedygtig.

I display branches er OLED's efter årtier som den forventede afløser af LCD stadigt et niche produkt og det kvalitetsgab, der nogle gange har åbnet sig mellem OLED og LCD skifter nu hyppigt fortegn.

  • 0
  • 5

Din inflationsbetragtning er med andre ord noget sludder.


Jens Stubbe - det er under alle omstændigheder nødvendigt at indregne inflation, hvis du vil sammenligne priser, der er afgivet over en længere årrække.

De inflationskorrigerede priser er jo det de ville have kostet i dag, hvis priserne var afgivet under præcis samme forudsætninger som i dag.

Som jeg vist tydeligt skriver, så er forudsætningerne jo IKKE præcis de samme i dag som dengang.

Der er ingen der længere er villige til at gå ind i projektet, uden at være sikret en vis profit og dækning for investeringen, for der er rigeligt med andre projekter i pipelinen, alene i Nordsøen, Østersøen og det Irske hav, til at man kan få afsat kapaciteten, uden at gå på kompromis med indtjeningen.

Du har ret i at CoE er faldende for vindmøller generelt, og som jeg skriver, er det jo også medvirkende til det man ser på Horns Rev 3.

Men jeg ser altså ingen i branchen, der forventer at havvindmøller nogensinde kommer til at kunne konkurrere mod landvindmøller på prisen - så nej! - det er ikke målsætningen.

Havvind og landvind er derimod to forskellige markeder.

Landvind er stadig et stort globalt vækstmarked, som breder sig i takt med at landvindmøller kan konkurrere med de øvrige teknologier, på landplaceringer med svage middelvindhastigheder - men de kræver jo at der er plads, dvs at landet ikke er for tæt befolket, som eksempelvis Japan.

Havvind kommer til sin ret på de havområder, hvor der både er gode vind- og bundforhold, og hvor der samtidig ikke er plads nok til at forsyne en tilstrækkelig stor del af energiforbruget med landvind.

Når vi taler om "plads", er der jo også tale om et luksusproblem, som gør at man i nogle lande er villige til at betale en lidt højere pris for strømmen, for at møllerne står ude på havet og ikke overalt i landet.

I Japan viser man endda vilje til at betale en endnu højere pris, for at placere møllerne på flydende fundamenter.

De har jo brug for energien, men de har ikke ret store havarealer med lavt vand, og heller mange landarealer med langt mellem husene.

  • 7
  • 0

Søren

Det er rigtigt at jeg burde have korrigeret for inflation, pointen er dog stadig den samme, havvind er dyrere nu end 2009 og 2010, hvilket stemmer meget dårligt overens med overskriften på artiklen, hvor Ingeniøren ukritisk frembringer politikernes sludder.

Jeg tror sagtens du kan have ret i, at markedsvilkårene bærer sin del af ansvaret (der bliver udbudt en del store vindmølleparker for tiden i Europa).

Når det er sagt er det da Ingeniørteknisk skuffende, at større og mere effektive møller, bedre know how omkring opstilling etc. etc. ikke afspejler sig i prisen, når man sammenligner HR2 og HR3. Derudover er HR3 næsten dobbelt størrelse af HR2, hvilket også burde reducere omkostningerne.

  • 1
  • 2

De 77 øre er ret realistisk - jeg har været med til at udvikle et alternativ til on- og offshore vindmøller - energy kite systemet X-Wind, som producerer energi i 300 - 500 m højde i op til 90% af året.

Projektet er nu udviklet gennem 6 år og kan i fuld skala producere 120 Gw/h til en pris af ca. 2,8 Eurocent eller ca. 21 øre. Ifølge beregningerne (Fraunhofer Institut) er off shore vindenergi med vindmøller 3 - 3,5 gange dyrere og on shore ca. 2 - 2,5 gange dyrere end den nævnte teknologi. X-Wind "slår" dermed enhver anden form for vedvarende energi og endda de højsubsidierede fossile brændstoffer i deres forskellige former.

Systemet anvender konventionelle industrikomponenter og er patenteret i det meste af verden. Der overvejes for tiden at opbygge et fuldskala projekt i Faxe Kommune.

Mere om teknologien kan læses på http://www.x-wind.de

Der er udgivet et digert værk om den internationale udvikling af Airborne Wind Energy på 600 sider i Springer forlaget. ISBN 978-3-642-39965-7 - http://www.springer.com/gp/book/9783642399640

  • 1
  • 0

Når det er sagt er det da Ingeniørteknisk skuffende, at større og mere effektive møller, bedre know how omkring opstilling etc. etc. ikke afspejler sig i prisen,


Det er så heller ikke rigtigt at det ikke afspejler sig i prisen.

Du vil nemlig med garanti ikke kunne finde nogen i dag, som er villige til at opføre og drive en park ude på Horns Rev for 77 øre/kWh, hvis den skulle bestå af 91 stk SWT-2.3-93.

At nogen tilbød det i 2007, til en pris, der i dag svarer til 60,3 øre/kWh, skyldes alene de markedsforhold jeg beskrev, og som ikke længere eksisterer.

Dong, Vattenfall, Siemens og Vestas har jo alle strukket sig lang ..... dog ikke længere end til de første 8-10 "halvvoksne" havmølleparker, hvoraf Horns Rev 2 var den ene ..... og de har med disse været villige til at løbe store risici og æde mange ukendte omkostninger, for at være først på det marked, som de i dag dominerer.

Så jo, jeg er meget enig i at de 77 øre/kWh er et udtryk for at omkostningerne er reduceret markant med de nye store møller - omend det ikke er hele forklaringen.

At udbudsbetingelserne er mere intelligent strikket sammen ved Horns Rev 3 end f.eks ved Anholt, er som sagt også en del af forklaringen - men det er primært de velproportionerede møller og tilstedeværelsen af maskineri, der kan opstille dem på rationel vis, der gør at nogen nu kommer og udbyder havvind til den pris, sådan som markedet ser ud i dag.

Jeg forventer da også at prisen falder yderligere. Når man har fået lidt data og erfaringer med disse møller, vil de sandsynligvis blive optimeret yderligere, og man vil kunne indregne en større sikkerhed for den forventede omkostningsreduktion, når man har set den realiseret.

Jeg kan eksempelvis sagtens forestille mig at V164-8.0 MW bliver opgraderet med lidt større effekt og længere vinger, når man har en track-record at regne på - ligesom det er sket med Vestas' 3 MW møller. Dermed får man jo en mølle, som kun er 10% dyrere, men som kan producere 20-30% mere energi.

De 77 øre/kWh er med andre ord kun begyndelsen til den prisreduktion jeg forventer vi kommer til at se i de kommende år.

Med de lavere omkostninger, vil vi også komme til at se, dels en stigende interesse (og marked) for havvind, men samtidig også et politisk pres mod de høje garantipriser, der eksempelvis betales i UK - og den konkurrence det medfører, vil uden tvivl medvirke til yderligere prisfald.

  • 4
  • 0

Energiministeren må jo nærmest lette når han tænker på at almindelig strøm kun koster 35øre/kWh.
Det minder om udsalg, hvor man også kan spare enormt meget bare man køber så meget at man ender på fattiggården.

  • 2
  • 6

Søren

Nu er du inde på et rigtigt spor.

Jeg er ikke i tvivl om at havvind har en reel mulighed for at blive konkurrencedygtig i fremtiden og det vil sige en kWh pris på omkring 5 øre som landvind er på vej imod og som heller ikke syner som en uoverstigelig udfordring for solceller.

I 2012 kom EIA med deres rapport, der gennemgik 9 studier med baseline 2011 frem til 2030. Selv ikke den mindst urealistiske af de ni studier har nogen som helst relevans i dag, da LCOE faldet for vind allerede er større end deres gæt for 2030.

Her er omtale af en frisk rapport, der opridser 30 til 50% prisfald. http://www.windpowerengineering-digital.co... og i artiklen er der link til den komplette rapport på 165 sider.

Hvis ikke vi i Europa får styr på havvind, så bliver det ikke os som kommer til at konkurrere på energimarkedet længere. Fremtiden tilhører dem som kan få vind og solenergi langt nok ned i pris til at fremstille Synfuels.

Synfuels er iøvrigt eneste mulighed for at smadre fossiler ud af markedet uanset deres mange penge og mange subsidier.

Jeg mener du gør vindbranchen en alvorlig bjørnetjeneste ved at være forstående overfor det stadigt alt for høje omkostningsniveau.

Landvind i US Interior koster nu helt uden subsidier 3,2 US cent per kWh på 20årige PPA aftaler og der er reel chance for at de klarer at sænke den installerede pris per MW, forlænge PPA perioden og øge kapacitetsfaktoren, og klarer de 37% i hver kategori, så kommer prisen 75% ned såfremt man anvender en lidt primitiv alt andet lige betragtning, hvor andre udgifter forbundet med at drive vindmølle parker antages at blive holdt i ro.

Havvind har nogle unikke fordele i forhold til landvind, fordi der er mere vind til havs, det er muligt at opføre gigantiske møller, støjproblemer er af mindre betydning og der er adgang til at servicere enorme konstruktioner.

Vi er nødt til at samle ballerne i dansk vindindustri og lave en målrettet kampagne for at få bragt priserne ned.

  • 2
  • 1

Ingo

Tror at det er for lidt og for sent. I er nødt til at sætte jer mere ambitiøse mål. Jeg har selv studeret området interesseret og har nogle ideer som kan gøre flyvende vindmøller realistiske, men de initiativer jeg hidtil har set er simpelthen for ringe. Google har som bekendt købt Makani som jeg mener er et teknisk misfoster. Det betalte de 1 milliard dollars for, men det gør jo ikke ideen om flyvende Makani style vindmøller mere realistisk, hvis det tekniske koncept er fundamentalt vanskeligt at skalere til en realistisk pris. Jeg har læst en glimrende artikel som jeg ikke lige kunne finde, der forklarer ganske overbevisende, hvorfor det er så svært for flyvende vindmøller at fange LCOE niveauet for almindelige landmøller.

Dem af jer der stadigt vil kæmpe videre bør finde ud af de krav, der skal leves op til for en flyvende vindmølle, der kan ramme fx 5 åre per kWh alt inklusive.

  • 0
  • 0

"....at forbrugerne vil opleve en elsparelse på 2,2 mia. kr. i faste 2015-priser over de næste 11-12 år..."
Det kommer jo aldrig til at ske, skulle staten spare lidt til støtte bliver de penge jo bare brugt på noget andet, så den oplevelse kommer vi nok til at kigge i vejviseren efter

  • 0
  • 5

Det kommer jo aldrig til at ske, skulle staten spare lidt til støtte bliver de penge jo bare brugt på noget andet, så den oplevelse kommer vi nok til at kigge i vejviseren efter


Nu betaler staten jo ingen penge i støtte... Der er tale om at der ikke opkræves så meget i PSO som i de tidligere anslået beregninger så der er ikke nogle penge i statskassen som skal finde anvendelse et andet sted... Der imod bliver PSO-opkrævningen mindre end tidligere forventet...

  • 5
  • 0

Jeg kan se de overvejer Vestas store 8 MW mølle til projektet http://www.energy-supply.dk/article/view/1...

Får de det møllevalg igennem, bliver det rigtig billigt for forbrugerne. Med en skønnet kapacitetsfaktor på sitet på 50% vil de så nemlig maksimalt kunne modtage PSO-støtte på 25 øre/kWh i 4,9 år. Det svarer til, at den gennemsnitlige PSO-støtte over møllernes levetid ligger på omkring 5 øre/kWh.

Møllernes prissænkende effekt vil med stor sandsynlighed blive væsentlig større, så en gennemførelse af projekterne vil gøre strømmen billigere for elforbrugerne.

Ved Åben Dør modellen, skal mølleopstillerne forøvrigt selv betale for ilandføringen af strømmen, så også på den led bliver det et potentielt billigt projekt for os forbrugere...

  • 5
  • 0

Her er en rapport fra DOE (Department of energy) vedr udbygning af vind energi i USA.

The report, Wind Vision: A New Era for Wind Power in the United States, shows how with technological advancements driving projected cost reductions, in combination with continued siting and transmission development, wind power can be economically deployed to provide renewable power in all 50 states. "A key point is the declining cost," said Kiernan, adding "while they vary throughout the country, costs have come down by 58 percent over the past five years and are projected to continue coming down."

http://www.energy.gov/windvision

  • 4
  • 2

Der er ingen tvivl om, at vindenergi historisk set er blevet gradvis mere konkurrencedygtigt. Den udvikling vil fortsætte.

I det hele taget vil vi nok snart opleve et paragdigmeskifte indenfor solceller og vindenergi, hvor teknologierne ikke længere skal støttes, men hvor opstillingen skal begrænses kunstigt af systemiske årsager...

  • 1
  • 1

Søren

De fromme ønsker bliver aldrig imødekommet. Skatteyderne i USA kommer til et lukke dødsboet efter KK, da den finansielle model fordrer at KK værkerne kører med en økonomi, der gør de muligt at betale til dekommissionering og affaldsdeponering samt at ejerne slipper med symbolsk forsikringsudgift. Derudover blev hele udviklingen af de første civile reaktorer betalt 100% af staten og der har fra første færd været massive subsidier til opførelse af KK værker i form af både direkte tilskud og statsgaranterede lån.

For fossil industrien er fraværet af betaling for eksternaliserede omkostninger den største men langt fra den eneste støtte.

  • 2
  • 0

Stig

Prøv at læs op på Synfuels, så forsvinder de systemiske barrierer for udbygning af solenergi og vindenergi.

Jeg underviser i VE, herunder i synfuels. Problemet er altid det økonomiske aspekt. Det er dyrt at lave elektrolyse.

Forskerne håber/tror/beder til, at det bliver billigt at lave elektrolyse. Jeg vil godt lige se det ske, før jeg tror på ideen.

På den korte bane tror jeg langt mere på biobrændsler. Det ser lidt mere overkommeligt ud...

  • 5
  • 0

Energiministeren må jo nærmest lette når han tænker på at almindelig strøm kun koster 35øre/kWh.
Det minder om udsalg, hvor man også kan spare enormt meget bare man køber så meget at man ender på fattiggården

- tjaeh?:

The European Union’s carbon market, designed to save the environment, is being undercut by a patchwork of national subsidies for renewables and misaligned energy policies that have helped cut in half the volume of power being traded.
The bloc wasted a quarter of the $550 billion spent on renewable energy, according to analysis by consulting firm Bain & Co. presented last month at the World Economic Forum in Davos, Switzerland. Some energy-saving policies cost more than 18 times the price of the region’s carbon allowances, Bain said. Power-trading volume in 2014 was 46 percent that of three years previously, broker data show...

Kilde:

http://www.bloomberg.com/news/articles/201...

  • 1
  • 3

Stig Libori

Biobrændsler er et område med vækst og også stadige prisfald, men jeg ser ikke på længere sigt muligheder for at kunne komme ned under produktionsprisen for olie. Efter min mening er berettigelsen mest, at man skal rense spildevand og man skal undgå metan udvikling i rådnende biomateriale, så derfor skal man have en form for belønning for teknologier, der håndterer bioressourcer også selvom det ikke giver direkte økonomisk gevinst.

De bedste elektrolyse teknologier ligger med ca. 90% effektivitet, men er meget langsomme og fylder og koster enormt for deres produktionskapacitet. Kunsten er at finde et godt kompromis hvor god hastighed og pris ikke koster for meget på effektivitet. Forskning i Zink air og Lithium air batterier er meget lig forskning i elektrolyseprocessen og pt. er det vel herfra bedre elektrolyse processer må forventes at blive lanceret.

Den proces som US Navy har studeret er baseret på standard elektrolyse enheder og der er konverteringen fra el til Synfuel inklusiv udskilning af CO2 fra havvand 60% effektiv og dermed snublende nær ved at være konkurrencedygtig med olie produktionsprisen selv når det gælder Saudiarabisk olie. Grunden til at der ikke er fuldskalaforsøg igang efter de succesrige mikro skala forsøg er at Kongressen og Senatet er republikansk domineret.

US Navy forskerne mener at fem KK fuel skibe er nok til at forsyne deres tropper globalt.

Der er en del Synfuel på fracking gas i USA, men fracking gas kan på trods af massiv subventionering ikke længere klare konkurrencepresset. Nu er der lanceret en kampagne for at muliggøre eksport af fracking gas for ad den vej at hæve prisen så fracking industrien kan overleve lidt endnu.

I Californien har man politisk afgjort, at der skal være 33% elektrolyse baseret Synfuel i Synfuel baseret på fracking gas, så der kommer lige så langsomt et marked og der er også truffet beslutning om at der skal være begunstigelser for hydrogen biler, hvad jeg så ikke forstår en dyt af, men fred med det.

Californien forsøgte at få big oil med, men de truede så med retssager, så de vil åbenbart kæmpe til det sidste for deres Dinofuel.

Solenergi installationsomkostninger faldt sidste år og hele branchen forventer fortsat fald også i år. Vindenergi er faldet med 58% over de sidste fem år og forventer stadigt godt tempo i prisfaldet.

Måske er det på tide at solenergi og vindenergi brancherne sætter sig sammen og bliver strategiske omkring at presse fossiler ud af energiforsyning med udvikling af Synfuel. Gør man det ikke risikerer man at nå til et punkt, hvor man hurtigt opfylder efterspørgslen efter elektricitet og ikke kan udvide markedet til at omfatte energi bredt, fordi billig og effektiv konvertering af elektricitet til flydende brændstoffer mangler.

  • 0
  • 1