Aalborg har nu endelig udsigt til at få en statslig hånd til at forbedre den offentlige transport i Nordjyllands hovedstad. Aalborgenserne har tidligere måttet acceptere, at skiftende transportministre først har sagt nej til at støtte en letbane og derefter en hurtig buslinje i et dedikeret spor - en såkaldt Bus Rapid Transport (BRT)-løsning. Men nu partierne bag forliget om bedre og billigere kollektiv trafik - som sidder på et flertal af pladserne i Folketinget - besluttet at komme aalborgenserne til hjælp.
S, DF, EL, R og SF er blevet enige om at oprette en toårig bus-pulje på 395 mio. kr., som blandt andet skal støtte udviklingen af en BRT-løsning i Aalborg. Ifølge Aalborg Kommunes hjemmeside vil en BRT-løsning samlet koste 539 mio. kr, og forligspartierne lægger op til, at staten skal dække 47 procent af udgifterne, som det også var planen i det nu droppede letbaneprojekt.
Af resten af puljen prioriteres 100 mio. kr til en række nye S-buslinjer i hovedstadsregionen, som blandt andet skal betjene de byer, som ligger mellem de S-togs-betjente 'fingre.'
»Det er et stort og gammelt ønske fra Movia, som går helt tilbage til Trængselskommissionens dage, som vi nu endelig kan opfylde,« forklarer transportordfører Henning Hyllested fra Enhedslisten.
Andre store ønsker har transportordførerne fået fra togpendlere på Sjælland, som nogle steder har oplevet prisstigninger på 30-40-50 procent som følge af den nylige takstreform. De får nu også en hjælpende hånd.
»Vi har aftalt at kompensere transportselskaberne, så de kan sikre, at der ikke er nogen, der får prisstigninger på mere end fem procent på deres pendlerkort,« siger Henning Hyllested.
Togtrafikken på Sjælland bliver også forbedret på anden vis: Forligskredsen har således afsat 155 mio. kr. til et vendespor ved Carlsberg Station, som er en forudsætning for 10 minutters drift på Frederikssundbanen, til at flytte Herlev Station, så der opnås et optimalt samspil med den kommende letbane samt til ombygning af stationen i Hillerød og en opgradering af stationen i Favrholm, der vil sikre god adgang til det nye supersygehus i Hillerød og et godt samspil mellem S-bane og nærbane i Nordsjælland.
Jylland går dog heller ikke ram forbi. Før letbanen i Aarhus overhovedet er åbnet er forligspartierne således klar til at bruge 40 mio. kr. på en forundersøgelse af en udvidelse af byens letbanenet.
Sidst, men ikke mindst er der også udsigt til bedre forhold for cyklisterne. Den sidste store pulje i forliget er nemlig en sum på 100 mio.. kr til supercykelstier, som kommunerne kan søge.
Se hele aftalen her:
HANDOUT Bedre Billigere by Ingenioeren on Scribd
Jeg vil gerne haft i den frie tekst uden at skal registret mig hos Scribd - er der et link uden om dem?
Du kan både downloade pdf'en direkte, og (hos mig i hvert fald), markere teksten direkte og kopiere den...
Jeg får en Sign up, når jeg forsøger at download filen. Filen er helt fri tekst - så man skal kunne få fat i det helt frit.
Mange steder i det Københavnske er bussen reduceret til en gang i timen, for 25 år siden var det hvert 10. minut. Det får blot endnu færre til at tage bussen, og dermed er den ringen uden ende.
Nu er man begyndt at nedlægge det busser, så der slet ikke er noget mere.
Man kunne bruge pengene til at få den offentlige trafik til at fungere igen.
Nu må du lige tage dig lidt sammen,ikk.... vi kan jo ikke aflive offentlig transport hvis den virker.
Blå blok mener samlet at en bil er en menneskeret og offentlig transport er noget fanden har skabt.
nb. jeg er helt enig med dig, jeg er selv hoppet over i bilen fordi den offentlige transport ikke virker længere,
Hej Steen
Jeg kan godt copy/paste fra dokumentet fra Scribd i både Chrome og Edge.
Hvis du ikke kan få det til at virke, så send mig en mail på ula@ing.dk, så sender jeg dokumentet til dig.
VH
Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren
af den cykelsti pulje. Kommunens del af roskildevej og slotsherrensvej cykelstier er i skandaløs stand og har været det i mange mange år.
Eller søge ulands bistand til forbedring af infrastruktur.
Ændringen af perronen på Herlev Station er - letbane eller ej - et af de projekter, der burde have været prioriteret for mange år siden.
Vedr. busser er det nederst i fødekæden: Det opleves som lavstatus og ofte sidder de fast i den øvrige trafik. Når jeg arbejder i Kbh er det udelukkende kombinationen af s-tog og medbragt cykel.
Du bliver nød til at komme med et eksempel på et sted hvor der for 25 år siden var 10 minutters drift og hvor der i dag er timedrift, ellers virker det bare som helt hen i vejret !
Nødebo er et ganske godt eksempel.
Der skal du ikke engang så langt tilbage. For cirka 10 år siden blev denne by betjent af 5 forskellige linjer i myldretiden. Udenfor myldretiden var der bus hvert 20. minut.
I dag har du en enkelt bus hver time, hvor folk står som sild i en tønde om morgenen og eftermiddagen.
I Hillerøds vestlige opland var der for 10 år siden busbetjening hver time udenfor myldretiden. 20 minutters drift i morgenmyldretiden og 30 minutters drift i eftermiddagmyldretiden.
I dag er der blot 11 afgange om dagen og 2... TO afgange i weekenden, hvilket har været et helvede for især unge i området der ikke længere har mulighed for at arbejde i weekenden, og som er nød til at tage af sted en time før end de plejede for at kunne møde i skole.
Hvor mange flere strækninger kunne man have fået ved at droppe letbanerne og lave BRT løsninger ?
Ved at afsætte vejarealer svarende de arealer letbaner beslaglægger, så ville man med BRT løsninger få samme transportkapacitet til ca 1/3 pris.
Har politikerne simpelthen bare fået storhedsvandvid
?
@ Jakob
Tak fordi du skrev jeg sad bare og ventede på at der komme et hadefuldt indlæg imod letbaner. Svaret er som altid at det ikke er det samme, letbaner er ikke brt eller omvendt. I Kbh og Århus bliver det letbane grundet afstande og antal passagerer. I Ålborg Brt da der er færre mennesker.
Det var ikke "hadefuldt". Men bare en konstatering af de økonomiske realiteter
Det må være dejligt at ens indsats er så meget værd at samfundet uden at kny skal betale forskellen mellem en person plus cykel i S tog mod en ståplads i en bus.
Er der iøvrigt første klasse i S-tog?
Hvilke 'økonomiske realiteter' er det du har patent på?
En busløsning langs ring 3 vil koste tæt på det samme som letbaneprojektet - bl.a. fordi den eksisterende gennemføring ved Lyngby Station reelt ikke er mulig med 24 m busser.
Busfortalere glemmer derudover at de siger ja-tak til noget som ligner modullastvognstog tværs gennem områder med meget blandet trafik. Jeg har ikke set resultatet af en, som var blevet slæbt efter sådan en; kun resultatet af højresvingsulykker m. lastbil. Det er ikke kønt.
Løn er ikke nødvendigvis det samme som værdi for samfundet, Niels. Men kan det glæde dig, så tjener jeg ganske godt :o)
Der er ikke tale om patenter. Bare en konstatering af, at afsætter man samme areal/plads til BRT som til sporvogne/letbane, så er udgiften totalt kun ca 1/3 for at flytte den samme mængde passagerer. Det du og andre sikkert glemmer er de afledte omkostninger for bl.a. ledningsejere ved etableringen af sporvogne/letbane. Der kræves nemlig (i modsætning til BRT) at man følger banenormen og alle ledningsanlæg i tracéet flyttes.
At sporvogne/letbane så også er langt mindre flexsibelt for behovsændringer er endnu et argument for BRT.
Er letbanetog lettere end busser og kan vride sig i Lyngby hvor busser kommer til kort?
Fleksibilitet er ofte et af salgsargumenterne med busløsninger, men sjovt nok ikke det brugere og/eller investorer efterspørger.
Derudover undlader du meget behændigt, at hvis der er noget tunge køretøjer er gode til, så er det at slå installationer i jorden itu: Men du kan muligvis spare de elektriske.
De økonomiske beregninger findes der efterhånden rigeligt med erfaringer på - og en bid kan du også finde på nettet.
Resten er religion.
PS! I Malmø arbejdes der ihærdigt på at få økonomien på plads til at konvertere den på disse sider så højt besungne busløsning til en letbane. Erfaringer dér er i øvrigt, at der skal det dobbelte antal 24 m busser til det et tilsvarende letbanekøretøj præsterer andre steder. Kunderne ønsker ganske enkelt ikke klumpe sig tæt sammen i gyngende busløsninger.
Hvorfor laver man mon stoppesteder i støbt beton?
Jeg havde opfattelsen af at du var ingeniør.
I en fuld BRT laver man også ledningsomlægninger. Men man skal huske på at pga. gæsteprincippet er det ledningsejerne selv der skal betale denne udgift.
En fuld BRT tager kort sagt de største ulemper fra letbaner og kombinere dem med de største ulemper fra busserne til næsten den samme anlægspris som for en tilsvarende letbane.
@Jens
Det ser du kun på kort sigt. Hvis ikke mener at transportbehov og byens udvikling kan ændre sig inden for afskrivningsperioden på sporvogne/letbane, så er du mere optimistisk end de fleste byplanlæggere.
@Jens
Det er ganske simpelt ikke korrekt. Ledningsinstallationer i vejarealer er dimensioneret for trafiklasten
@Jens
Netop. Jeg har set en del af dem bl.a. i forbindelse med forarbejder i Odense.
@Jens
Det tror jeg nu ikke. Det er snarere politisk forfængelighed.
@Jens
Er det dokumenteret ?
Jeg har kørt med sporvogne/letbane i mange byer. Og jeg oplever ikke den store komfortmæssige forskel. Skal det være bedre så skal du over i en metro løsning
@Lasse
Udgangspunktet var Aalborg og her skal der ikke laves ledningsomlægninger.
Og at det er ledningsejerne der skal betale ændrer jo ikke på beløbet.
Der er såmænd nok i et vist omfang tale om samme kunder ved sporvogne/letbane som ved ledningsejerne. Samlet set bliver det stadig dyrere.
Nej. Det forstår du åbenbart ikke. Hvis der er noget investorer ikke ønsker, er det usikkerhed.
Der er i øvrigt en enorm konservatisme inden for linjer: De nuværende 'store' linjer i centrum af København følger stadigvæk i store træk sporvognslinjerne.
Det må du jo så fortælle de kommuner hvis kloakledninger mv. er mast under de fortsatte stigninger i akseltryk mv. Så du har ikke ret, når du ser på den eksisterende infrastruktur.
Det er et af de punkter, hvor anlægsinvesteringer for busbaner ofte underestimeres.
Hvis forarbejder i Odense er din eneste referenceramme er jeg tilbøjelig til at sætte dig i samme bås som ham den uvidende ex cowi-ingeniør fra Lyngby, som egenhændigt fik forsinket ring 3 banen med endnu en revisionsundersøgelse. Og som præsterede at blande samfundsøkonomisk nytte med anlægsudgifter.
Hvorfor spørger du ikke blot selv derovre?
http://malmo.se/Stadsplanering--trafik/Sta...
Et eller andet siger mig at vi har haft denne diskussion før - og med samme resultat.
Beklager, men jeg diskuterer altså heller ikke med min grammofon.
@Jens
Hvorfor så ikke beholde sporvognene der ? Og lade BRT systemer betjene de øvrige områder.
@Jens
Det behøver jeg ikke fortælle, for her er du ramt lige ned i mit speciale i anlægsteknik. Og du har ikke ret !
Akseltryk på BRT systemer er forøvrigt væsentlig lavere end på f.eks. renovationslastvogne.
@Jens
Hvis oplysningerne for Letbanen i Odense ikke er gode nok (for dig), er den så besluttet på et forkert grundlag ?
Vil du fastholde at BRT systemer ikke er billigere end sporvogne/letbane, så må du for min skyld gerne fortsætte med at gentage dig selv
Hvordan i alverden kan du være dum nok til at tro, at jeg vil udtale mig om det?
Det er dig, der postulerer at busløsningen kun koster 1/3 af letbanen. Det er jeg uenig med dig i og det viser erfaringerne også.
Og inden du lægger mig flere ord i munden, bør du for en god ordens skyld bemærke, at jeg intet skriver om at busløsninger ikke kan være udmærkede løsninger.
Det glæder mig at du så passende kan garantere de berørte kommuner, at det skal de ikke bekymre sig om.
Bemærk lige, at der et væsentlig driftsperspektiv i at fjerne ledninger under (spor)baner.
@Jens
De erfaringer er så ikke nået til "udkantsdanmark"
Der kører allerede udmærkede løsninger der med dedikerede busbaner kunne løse samme transportbehov, som sporvogne/letbane til 1/3 af prisen.
@Jens
Hvornår har du sidst kørt med tilsvarende og sammenlignet med sporvogne/letbane ?
http://odense.lokalavisen.dk/hybridbusser-...
Jeg har sammenlignet ved kørsel med sporvogne/letbane i Zürich, Dusseldorf og München
@Jens
Den slags garantier kan enhver vejmyndighed udstede. BRT systemer påvirker ikke mere end øvrigt trafik j.f. mit tidligere eksempel.
Der er et væsentligt driftsperspektiv i IKKE at skulle arbejde under skinner i drift. BRT systemer vil i lighed med den øvrige trafik let kunne følge omkørsler o.lign.