755 gange over grænseværdien: Forbudt insektgift ledt ud i sjællandsk å
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

755 gange over grænseværdien: Forbudt insektgift ledt ud i sjællandsk å

Tude Å, hvor det forurenede spildevand er havnet. Illustration: Slagelse Kommune

De tre såkaldte neonikotinoider, som er forbudt i EU, fordi de skader bierne, er fundet i store mængder i spildevandet på et renseanlæg i Slagelse.

Der er tale om meget markante overskridelser af det vejledende grænseværdier for stofferne, kendt som predicted no environmental concentration (PNEC), altså den koncentration, hvor stoffet ikke forvolder skade på miljøet.

I afløbet fra renseanlægget er overskridelserne fra faktor 7 til 755, viser prøveresultater, som SK Forsyning, der driver anlægget, har sendt til Ingeniøren. Overskridelserne varierer fra prøve til prøve og stof til stof.

Læs også: Trods EU-forbud vil Danmark bruge bidræber-pesticid på sukkerroer

Spildevandet fra renseanlægget ender i Tude Å, og også her er PNEC-værdien overtrådt i to målinger foretaget henholdsvis 8. maj og 21. juni. Den højeste overskridelse ligger på faktor 50 over PNEC-værdien, og overskridelserne er mindre end i renseanlæggets afløb på grund af fortynding af forureningen.

Op til 58.000 gange for høje koncentrationer

SK Forsyning har sporet kilden til virksomheden Flux Water, der ligger ved siden af renseanlægget og modtager industrielt spildevand. Når Flux Water har renset vandet, ledes det til Slagelse Renseanlæg.

Ved udløbet fra Flux Water har SK Forsyning 6. og 21. juni målt koncentrationer af de forbudte insektgifte, der overskrider PNEC-værdien mellem 5000 og 58.000 gange. Og nej, det er ikke en skrivefejl med faktor 58.000.

Læs også: Danske sukkerroefrø bliver bejdset med bidræber-pesticid: I Sverige sagde domstol nej

Slagelse Kommune modtog ifølge afdelingsleder Jette Jungsberg resultatet af målingerne fra 21. juni torsdag i sidste uge. Fredag morgen varslede kommunen forbud mod, at Flux Water udleder mere spildevand til Slagelse Renseanlæg, og samme dag trak Flux Water i nødbremsen.

»Flux Water må ikke igen udlede spildevand, før de kan dokumenteret, at de har fjernet alle neonikotinoider og skyllet hele systemet igennem med rent vand,« siger hun.

Kommunen: Det er alarmerende

Jette Jungsberg betegner værdierne for neonikotinoider i Tude Å som »alarmerende, men på ingen måde så alarmerende som koncentrationerne i Flux Waters spildevand«.

Hun tør i første omgang ikke udtale sig om konsekvenserne for dyrelivet i åen.

»Men det er ikke sådan, at der ligger en masse insekter i vandoverfladen eller fisk med bugen opad,« understreger afdelingslederen.

Læs også: Her er listen over pesticid-dispensationerne

Efter interviewet har hun forsøgt at finde ud af, hvordan kommunen skal vurdere skaderne på livet i åen. Det kan, lyder konklusionen, bedst lade sig gøre i det tidlige forår næste år, hvor kommunen til gengæld sætter et måleprogram op.

Fundet ved en tilfælde

Slagelse Renseanlæg fangede kun udslippet af pesticider ved en tilfældighed. Der er nemlig intet krav til at analysere spildevand for neonikotinoider. Det har renseanlægget kun gjort, fordi det deltager et EU-projekt, hvis hovedformål er at vurdere, om den rensning, som finder sted på dagens renseanlæg, er tilstrækkelig.

På renseanlægget i Slagelse er der installeret et mikrofilter, rensning med granuleret, aktivt kul og UV-filter. Foreløbig bliver ca. en tiendedel af vandet ledt gennem denne rensning.

Projektet tager ifølge driftschef Jan Jørgensen fra SK Forsyning udgangspunkt i EU's liste over 40 særligt problematiske stoffer, mellem dem neonikotinoider.

Allerede i efteråret tog SK Forsyning de første prøver, som viste en af de tre neonikotinoider i spildevandet.

»Vi reagerede med forundring og tænkte, at der kunne være tale om en fejl,« fortæller driftschefen.

Ingen fortilfælde

Men i foråret viste flere prøver alle de tre neonikotinoider i spildevandet, og det altså i høje koncentrationer. Derefter gik jagten på kilden i gang ved indløbene til renseanlægget, herunder vandet fra Flux Water, som viste sig at være synderen.

Jan Jørgensen har aldrig hørt om fortilfælde med neonikotinoider i spildevand.

»Og jeg har googlet det her helt vildt,« siger han.

»De stoffer måler man ikke på som standard. Miljøstyrelsen måler i fire danske vandløb, men det er alt, hvad vi gør i Danmark.«

»Det er stærkt foruroligende, at det her kan lade sig gøre i Danmark,« mener driftschefen.

Flux Water: Det burde ikke forekomme i vores vand

Hos Flux Water blev salgsdirektør Lars Kastholm chokeret, da han fik beskeden fra Slagelse Kommune i fredags.

»Det kom som lyn fra en klar himmel. Det er dybt ulykkeligt og en katastrofe for os,« siger han.

Lars Kastholm understreger, at Flux Water ikke er certificeret til at modtage spildevand med neonikotinoider og ikke selv råder over teknik, der kan analysere insektgiften.

»Det burde ikke kunne forekomme i vores vand,« siger han.

Prøver sendt til analyse i Tyskland

Flux Water modtager industrielt spildevand, som bl.a. indeholder olierester, og som kan være helt sort. Firmaet har, understreger han, en godkendt og iso-certificeret modtagekontrol og rapporterer til Slagelse Kommune hver måned.

En del af virksomhedens proces går ud på at udtage prøver af kundernes spildevand, både før det ankommer, og når det er ankommet.

»Vi har 100 procent sporbarhed,« som Lars Kastholm udtrykker det.

Prøverne fra det vand, som Flux Water har modtaget i perioden omkring målingerne af de høje koncentrationer af neonikotinoider er nu sendt til analyse i Tyskland. Der er nemlig intet dansk laboratorium, som kan analysere for neonikotinoider. SK Forsyning får som led i EU-projektet sine prøver analyseret af et svensk universitet.

Frygteligt dyrt at fjerne fra anlægget

Resultatet af analyserne af det vand, som Flux Water har modtaget fra sine kunder, venter Lars Kastholm onsdag.

»Indtil da er jeg af vores advokat blevet frarådet på det kraftigste at udtale mig om, hvem der kan have leveret vandet til os,« siger han og understreger, at han er i dialog med Slagelse Kommune om spørgsmålet.

»Det er slemt nok, at vi er havnet i denne her suppedas,« siger salgsdirektøren.

Nu skal han finde ud af, hvordan man får rester af insektgifter, der normalt måles i nanogram per liter, ud af ventiler, pumper, rør og filtre i et behandlingsanlæg. Den rengøring kommer til at tage mellem 6 og 15 arbejdsdage, og hvis der stadig er spor af insektgiften, skal processen forfra.

Desuden skal omtrent 100 tons vand transporteres væk og køres væk som farligt affald.

»Det bliver frygteligt dyrt og kommer til at tage en til to måneder,« konstaterer salgsdirektøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"»Flux Water må ikke igen udlede spildevand, før de kan dokumenteret, at de har fjernet alle neonikotinoider og skyllet hele systemet igennem med rent vand,« siger hun."

Og hvad skal de så gøre med skyllevandet bagefter ?

  • 4
  • 8

Desuden skal omtrent 100 tons vand transporteres væk og køres væk som farligt affald.

Mon ikke det er skyllevandet der henvises til dér?

  • 15
  • 0

Jeg kan ikke udtale mig om den specifikke forurening, men specielt forurenet spildevand indfyres ofte i affaldsforbrændingsanlæg. Herved behandles termisk, med efterfølgende røggasrensning.

  • 8
  • 0

Det står i artiklen, at Rensningsanlæget bruger flere metoder, men kun for 10% af vandet. Filter og UV i længere tid vil kunne løse nogle problemer, men burde målrettes Flux Waters kunder. Det er ikke så let.

  • 0
  • 1

Nikotinoider kan ikke undgå at dukke alle steder hvor man analyserer for dem. Heldigvis er selv de høje koncentrationer, som er påvist i dette tilfælde, formodentlig fuldstændigt uskadelige for mennesker og f.eks. husdyr, men det er de nikotinoider, vi ellers udsættes meget massivt for, absolut ikke. Der er fyldt med nikotinoider i vores dagligdag og mange mennesker indtager disse pesticider helt bevidst og sprøjter/drypper helt bevidst deres kæledyr med neonikotinoider, hvor brugskoncentrationen er størrelsesordner højere end den der her er målt og den der i sin tid blev brugt på afgrøderne i landbruget. Neonikotinoider anvendes stort set ikke i dansk landbrug. Til gengæld bruges der en masse neonikotinoid, som "loppemidler" til hunde og katte, men det er af en eller anden grund normalt kun landbrugets anvendelse af pesticider der vækker bekymring (til trods for at vi i praksis ikke udsættes for nikotinoider fra landbruget) , så den kraftige pesticidpåvirkning af befolkningen dukker kun op lejlighedsvis når der er sket en eller anden speciel begivenhed som det her omtalte tilfælde. F.eks. er et af de mest populære og opreklamerede "loppemidler" (loppe-pesticider), 'Advantage', baseret på et neonikotinoid og derfra er mange børn og voksne vedvarende i kontakt med neonikotinoider i store mængder - formodentlig er loppemidler den største kilde til pesticidkontakt/pesticidrester og pesticid-indtagelse hos almindelige danske børn, som klapper og aer deres kæledyr, sutter på fingrene eller f.eks. spiser et æble mens de klapper deres kæledyr. Påvirkning af børn og bierne fra denne kilde er der mærkeligt nok ikke rigtigt nogen der bekymrer sig om. Virksomheder som COOP (Brugsen-Kvickly-fakta) sælger store mængder af disse neonikotinoid-pesticider, selvom COOP i reklamekampagner og medierne går meget op i at profillere økologi og være imod pesticider. I praksis står bl.a. COOP dog bag en af de mest massive pesticidpåvirkning af børn og bier mv. via deres salg af loppemidler/loppe-pesticider mv. Derudover er vi iøvrigt også udsat for enorme mængder af nikotin, som er det naturlige stammolekyle som neonikotinoiderne er baseret på. Nikotin er et ekstrem giftigt stof/pesticid. Dette nikotinoid er et naturstof, hvis anvendelse som økologisk sprøjtemiddel var et af de aller første sprøjtemidler der blev forbudt (af god grund for mange mennesker (!) døde af forgiftninger, dengang nikotin blev brugt som naturligt sprøjtemiddel). Tyggegummi og andre sliklignende produkter med nikotin sælges i store mængder i f.eks. COOP's butikker. Dermed er COOP faktisk en af de største levendører af ekstremt giftige og dødbringende pesticider indenfor denne insektgiftstofgruppe (som modsat alle andre pesticider tilmed skaber afhængighed). Tankevækkende nok indtages dette pesticid helt bevidst af rygere (og bl.a. passivtrygende børn) og når rygerne vil holde op med at ryge fortsætter de så med bevidst at indtage nikotin i form af tyggegummi og andre sliklignende pesticidprodukter. Nikotinoiderne findes i store mængder i visse sommerblomster, som folk planter i haverne og altankassen (forbudte pesticider bliver i denne sammenhæng bortskaffet som alm. affald eller ender i kompost eller biogasanlæg) , i e-cigaretter, i lindeblomster (og i lindeblomst-the), som mange folk også indtager bevidst. Stoffer med nikotinvirkning (nikotinoider) findes også i dødelige mængder i guldregn og andre vilde planter i Danmark. Alle disse stoffer skader bierne på samme måde som de syntetiske neonikotinoider, men heldigvis er de syntetiske neonikotinoider (modsat de naturlige) som regel uskadelige for mennesker og husdyr - ja nogle af neonikotinoid-loppemidlerne gives som en tablet hvorefter lopper, der suger det pesticidholdige blod på kæledyret dør, mens kæledyret lever upåvirket og lettet videre med for insekter dødbringende mængder af neonikotinoider i blodet ... Problemer med nikotinoidernes skadevirkning vedrører ikke de vilde honningbier, for der findes ikke vilde honningbier i Danmark - de er ikke udryddet af pesticider men af varoamiden, som har stået for den biologiske udryddelse af honningbierne her i landet (og som fortsat gør stor skade på de indførte og opdrættede honningbier i Danmark) . Eksemplet viser at biologiske bekæmpelsesmidler har potentialet til at skade naturen størrelsesordner meget mere end brug af pesticider. Måske skulle myndighederne og miljøorganisationer have fokuseret på beskyttelse af de vilde honningbier snarere end på en uendelig skrækkampagne-story-telling om pesticider, som i forhold til den biologiske udryddelse af de vilde honningbier (og de dermed forbundne problemer for den vilde danske flora) er bagatelagtig. Tankevækkende nok bruger nogle vilde bier nikotinoider som pesticid til bekæmpelse af f.eks. mider og andet småkravl i "pelsen". Disse vilde bier kan bedømme koncentrationen af nikotin i f.eks. blomsternektar, og kan håndtere nikotin-pesticiderne så de rammer skadegørerne i pelsen, hvilket gør det muligt at bruge dette for dem dødelige giftstof i lige de koncentrationer bierne kan tåle. Eksemplet viser at i hvert fald nogle vilde bier bruger forbudte nikotinoider, som pesticider. Men biernes anvendelse af nikotinoider går der formodentlig totalt kludder i når vi begynder at dyrke indførte sommerblomster, der indeholder nikotin i blomsterne, bruger neonikotinoider til vore kæledyr og spreder nikotin via rygning, cigaretskod, og tyggegummi ... Der er nok at tage fat på hvis vi virkelig vil beskytte bierne, men mon f.eks. COOP vil stoppe salget af produkter med bidræbergift og vil myndighederne og miljøorganisationerne samt "miljø"-journalisterne mon begynde at fokusere på de de store kilder til kontakt med nikotioider og de ting der rent faktisk udrydder de vilde bier - såsom indslæbte og udsatte biologisk bekæmpelsesorganismer ... ? I det store perspektiv er er sagen med spildevandet bagatelagtig - der er problemer med nikotinoid-pesticider af en hel anden størrelsesorden i vores dagligdag og problemer der er langt langt større for vores natur, miljø og de vilde bier, der endnu ikke er udryddet ...

  • 3
  • 7

...derfra er mange børn og voksne vedvarende i kontakt med neonikotinoider i store mængder - formodentlig er loppemidler den største kilde til pesticidkontakt/pesticidrester og pesticid-indtagelse hos almindelige danske børn, som klapper og aer deres kæledyr, sutter på fingrene eller f.eks. spiser et æble mens de klapper deres kæledyr

- og det sætter jo denne anbefaling noget i perspektiv:

Selvfølgelig skal vi alle vaske hænder efter toiletbesøg, men at sige, at der skal vaske hænder, efter man har klappet sin kanin, synes jeg, er stærkt overdrevet. De har en masse naturlige mikroorganismer, som børnene har godt af,« siger Oluf Borbye Pedersen

https://ing.dk/artikel/britiske-myndighede...

^Kaniner behandles sikkert sjældent med loppemidler, men det gør til gengæld mange andre kæledyr!

  • 4
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten