Hvad er pengene brugt til? Jeg har måske overset hvad der er anvendt midler på, som fremover kan/bør undværes.

Det er noget med hvor godt faktisk HW udnyttes.

I 2002 kørte standalone office produkter med 300000 cycles pr sekund på en 300MHz PC. ca 1 promille af teoretisk maximum (journalisttallet). Overclocking hjælper ikke, men brænder PC'en hurtigere af, det kan man dog køle sig fra.

Satte man to sammen som client/server kom ydelson op over 1%, jeg husker ikke hvor meget.

Små programmer kan indlæse data i større klumper og tilgå data limiært - det hjælper lidt. Store programløkker kan opdeles i mindre segmenter, som nestede løkker. Det hjælper mere.

Eller man kan købe HW med større caches til CPU'erne. Det koster kassen.

Hvis nogen igen finder på at løsningen er at bruge sprog X med compiler Y, bør de med serviet-beregninger sikre sig at CPU(er) kan følge med!

Normale programmer (ikke producenternes HW-benchmark) kan i bedste fald nå op på 40-50% uden at presse hardware over evne (hvis det er kølet rigtigt). Resten er fri fantasi og røverhistorier - og dem er der mange af.

/Nis

Der er sparet 97 mio kr. (om året?) ud af mangel på 390 mio kr. Skal det forstås sådan, at DTU forventer underskuddet er tilbagebetalt på ca. 4-5 år?

»Jeg er glædeligt overrasket over, at det ikke drejer sig om flere, for det havde jeg regnet med,« siger Anders Henry Nielsen.

Ca 2%. Så er spørgsmålet bare om Compute kan hjælpe med el-regningen?

Det burde de kunne (selvom man ikke har set meget til det de seneste 27 år), men YEP er jo ikke deres spidskompetence. Man skulle ellers tro at en køretidsforkortelse på mellem 10 og 1000 gange, kunne have interesse på de fleste institutter.

Vil man ikke udnytte tidsgevindsten (som jo fører til bedre forskningsresultater), kan den omsættes til mindre hardware behov (som er billigere).

Men et nedgangsland har åbenbart ingen interesse i at gøre noget bedre; bare det er dyrt, så må det være godt.