740 kilometer elkabel skal sende dansk strøm til England
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

740 kilometer elkabel skal sende dansk strøm til England

National Grid og Energinet.dk er nu så langt i forhandlingerne om et elkabel mellem de to lande, at Energinet.dk til næste forår vil starte på undersøgelser af havbunden dér, hvor kablet skal ligge.

Læs også: Søkabel mellem Danmark og England rykker nærmere

Det oplyser teknisk direktør Torben Glar Nielsen fra Energinet.dk

Kabelprojektet – som har fået navnet Viking Link – omfatter to 740 kilometer lange jævnstrømskabler – som skal kunne transportere 1.400 MW effekt mellem de to lande.

»Vi har et rigtigt godt samarbejde med englænderne og er meget positive med hensyn til at få realiseret projektet. Så positive, at vi indstiller til Energinet.dk's bestyrelse på det kommende møde, at vi går i gang med havbundsundersøgelser til et tocifret millionbeløb,« siger han.

Hele Viking Link-projektet er budgetteret til at koste den nette sum af 15 mia. kroner, som Energinet.dk og britiske National Grid hver skal betale halvdelen af.

Ifølge Torben Glar Nielsen er der en rigtig god samfundsøkonomi i kablet for Danmark:

»Det er en rigtig god forretning for Danmark, fordi vi kan komme til at eksportere el til det britiske marked, hvor elprisen som regel er højere end i Danmark,« siger han og tilføjer, at Energinet.dk forud har udført gedigne beregninger af kablets positive samfundsmæssige værdi.

Læs også: Milliarddyrt jævnstrømskabel til Holland får grønt lys

Før kabelbyggeriet kan gå rigtig i gang, skal investeringen godkendes af begge parters bestyrelser. Det forventes at kunne ske i 2017-2018.

Ifølge de hidtil udmeldte planer skulle kablet have været klar til drift i 2020, men nu er idriftsættelsesdatoen flyttet til 2022, fordi man ifølge Torben Glar Nielsen ikke kunne nå at sikre, at så mange leverandører som muligt kunne være med til at byde projektet med 2020 som startdato.

Læs også: Staten dropper dyrt offshore-net til Kriegers Flak

Hos elproducenterne glæder man sig, til det nye kabel kommer i drift:

Koncerndirektør Thomas Dalsgaard fra Dong Energy peger på, at et kabel mellem Danmark og Storbritannien vil være godt for den grønne omstilling, da det betyder, at strømmen fra vindmøller kan afregnes til en bedre pris:

»Og så vil det være godt for Danmarks forsyningssikkerhed, fordi et kabel vil bidrage til, at kraftværkerne i Danmark kommer til at køre noget mere,« siger han.

Læs også: Skagerak-kabel giver norsk rekord-elproduktion

Den præcise linjeføring af kablet på land i Danmark er endnu ikke fastlagt, men man regner med en tilslutning til Revsing transformerstationen ved Vejen.

"Kabelprojektet – som har fået navnet Viking Link – omfatter to 740 kilometer lange jævnstrømskabler – som skal kunne transportere 1.400 MW effekt mellem de to lande."

Bare man dog havde haft tid til at få fat i hvilken spænding det skal foregå ved, samt hvilken type converterstation der skal placeres i enderne. (har ikke set noget derom ved skimmingen af artiklen!)

Noget helt andet er vist, at det nok ville blive en hel del billigere at placere et landkabel på størstedelen af strækningen (specielt ved reparationer) og så nøjes med en søkabel over Kanalen.
Nå der er jo flere, der går rundt med 'Våde tanker'. Gud og andre véd mådske hvad det koster at blive Tør bag ørerne, hvis man altså TØR. ;-)

  • 4
  • 13

Jeg har søgt (lidt) men ikke fundet en oversigt, over dagens muligheder for (global) udveksling af strøm øst/vest. Jeg fornemmer, der i dag er større mulighed for udveksling af strøm nord/syd. Findes der en oversigt/kort på internettet vil jeg meget gerne have et link.

  • 2
  • 2

Noget helt andet er vist, at det nok ville blive en hel del billigere at placere et landkabel på størstedelen af strækningen (specielt ved reparationer) og så nøjes med en søkabel over Kanalen.

Hvornår har du sidst undersøgt, hvad det koster at finde plads, få miljøgodkendt, og ekspropriere areal gennem tæt befolkede områder til et landkabel?

Der er bestemt ulemper ved søkabler, men de er en del lettere at få igennem. Og kønnere...

  • 10
  • 1

Der er jo mest Nord/Syd gående udveksling, hvor det er over større afstande, medens der mellem landene foregår en del i alle mulige retninger.

Spændende med 1.400 MW til UK.
Er der nogen der har set prognoser for elpriserne i DK, med ovenstående i drift. ?
De vil med sikkerhed stige i mange timer af året, men hvor mange og hvor meget ?

  • 3
  • 0

@Carl-Erik Ravn
Som Mads Torben Christensen skriver er ENTSO-E organistation for Europas transmissionslinjer. Se dog hellere 10 års planerne fra 2014 publikationen, oversigt side 67 og 68 i "Full Report".

Ten-Year Network Development Plan 2014

Vest-øst forbindelser er de mest interessante for DK, da vinden hovedsagelig går den vej. Med forbindelsen til Storbritannien får DK adgang til vindkraft mange timer før en vindfront når DK. Men det bliver nok mest at DK får adgang til endnu en eksportmarked hvor elprisen typisk er dobbelt så dyr som i DK.

http://nordpoolspot.com/#/nordic/map

  • 6
  • 0

Tak for link

Mit spørgsmål er affødt af nysgerrighed omkring muligheden for udveksling af VE-strøm i form af solenergi mellem lande/kontinenter øst/vest (også selvom det pt ret sikkert er både økonomisk og politisk op ad bakke). Lidt alla: Hvis nu vi skulle nøjes med energi fra solceller .....

ENTSOE og Nordpool omhandler - såvidt jeg kan bedømme ud fra de to link til ret detaljeret info - stort set kun europæiske interesser.

  • 0
  • 1

Hvornår har du sidst undersøgt, hvad det koster at finde plads, få miljøgodkendt, og ekspropriere areal gennem tæt befolkede områder til et landkabel?

Og hvad vil du så bruge dét til ? Anlæg en motorvej med kablet ved siden af.
Behøves det at ekspropriere ? Næppe. (Her skal en jurist ind over)
Der skal blot være nogle restriktioner vedr. byggeri, mens alm. drift af jord sagtens kan finde sted. Det er jo kun hvis der skal repareres der er problemer (og så er der nok en del andre parametre man finder frem - Gravning og boring er forbudt i en zone)
At føre kablingen igennem tæt befolkede områder er næppe for klogt. Der er masser af budget at trække på ved valg af linieføring. Og NEJ jeg har ikke kigget på befolkningstætheder og mulighed for linieføring.
Der bliver vist ikke meget at få øje på under jorden og næppe noget ovenpå.
Synes blot det er gribende der ikke foreligger nogle overvejelser (undersøgelser) i forbindelse med et så stort projekt.

Og så er der ingen der har ulejliget sig med driftsspændingen samt typen af linien. Der er jo flere muligheder udover en enkelt PLUS og Returen i Jorden.

  • 1
  • 15

Erik

Og hvad vil du så bruge dét til ? Anlæg en motorvej med kablet ved siden af.

Kablet skal bruges NU og ikke en gang om 50 år, når der bliver brug for en motorvej med samme retning/ trace

Behøves det at ekspropriere ? Næppe. (Her skal en jurist ind over)

Øh - hvordan vil du overholde den private ejendomsret, hvis du vil gennemtvinge dit kabel på fremmed mands jord?

Og hvor nemt tror du lige, det er at få lagt et dansk kabel til England via privat Tysk jord? Tysk almen vel og tysk offentligt interesse? Næppe ...

  • 10
  • 1

Nåhr naj Karsten. Det har du nok ret i, når vi kan sælge energien til englænderne i stedet for at forære den til tyskerne. Tænk EU klimapolitik.

Nej John - jeg bruger ikke missing links. Vil ikke drømme om at forstyrre dig med billeder af stormvejr med et kabelskib, der løfter kablet op til overfladen før det kan repareres. Spørg på Bornholm hvor lang tid der går fra man har konstateret at et anker har gnubbet på kablet og til det transporterer energi igen. (Jeg har ikke 'tid'.)

  • 3
  • 11

@Erik Nørgaard

Hvorfor besværer du så os andre, i dette forum, hvis du egentlig ikke har tid/gid???
- Forventer du, helt automatisk, at dét har vi andre?

  • 4
  • 2

Hvis du bare havde set lidt længere oppe på siden, kan du se at der allerede er et kabel på vej mellem Danmark og Holland. Hvorfor tror du man lægger det, i stedet for at føre strømmen gennem Tyskland? Der er i forvejen et energimæssigt problem i Tyskland, med produktion i Nordtyskland og forbrug i Sydtyskland. Hvis det var så nemt, så havde tyskerne nok lavet en forbindelse for længe siden.

Forbindelsen vil formodentligt gøre, at vi oftere kan komme af med al den strøm vi producerer til en bedre pris end at sende den op til Norge. Hvis mølleejerne får en bedre pris, bliver tilskuddet formodentligt formindsket, og dermed PSO afgiften og slutbrugerens el-pris, hvis ikke staten 'lige' kompenserer' med en forhøjet afgift.

  • 8
  • 1

@ Karsten Henneberg
Et meget interessant link. Men måske kernen i det hele er det, der ikke blev sagt.
Når man taler om økonomien for det danske system må man inkludere hvad energinet.dk betaler til vindmølleejerne for den strøm der handles.
Den skandinaviske spotpris er meget lav, sådan det halve af den engelske. Ikke på grund af vindmøllerne, men fordi norsk vandkraft er billig.
Både England og Tyskland ønsker at lægge kabler til Norge. Det vil ændre billedet.

En oplysning, vi kunne have brug for er: Hvor mange % af den vindmøllestrøm vi bruger eller eksporterer, er købt af energinet.dk til markedspris/spotpris?

  • 2
  • 4

Den skandinaviske spotpris er meget lav, sådan det halve af den engelske. Ikke på grund af vindmøllerne, men fordi norsk vandkraft er billig.
Både England og Tyskland ønsker at lægge kabler til Norge. Det vil ændre billedet.


det er så en sandhed med modifikationer... Prisen er primært bestemt af mængden af billig vandkraft,især i et år som i år med meget nedbør. Men da vindmøllerne står for ca 40 % af vores produktion, så har de selvfølgelig også en betydning...

Selvfølgelig vil kabler mellem Norge og England/Tyskland ændre på billede... Det vil kabler mellem Danmark og England/Holland/Tyskland også... Priserne udlignes, så da priserne generelt er højere i Holland/England, vil det betyde at vores pris vil stige, det samme vil den norske... Jo flere kabler vi får til vores nabolande, jo mindre er sandsynligheden for at de lægger kabler uden om os og jo letter har vi ved at købe strømmen der hvor den er billigst... Tyskland bruger ikke milliarder på et kabel uden om danmark, så længe de ikke engang kan udnytte kapaciteten igennem Danmark. Det vil der imod give mening at lægge et kabel fra Danmark og uden om Tyskland, da forbindelsen sydpå ofte er fuldt udnyttet...

  • 5
  • 0

Michael, du skal passe på med ham Søren Lund ;-)

Nogle gange argumenterer han med, at det er den rigelige vandkraftproduktion, der presser den skandinaviske elpris ned. Andre gange, som nu, er det den rigelige vindkraftproduktion, der trækkes frem...

  • 2
  • 5

@Thorkild, jeg ville gerne have kunnet fremlægge en oversigt over udviklingen i de 'flaskehalsafgifter', som Energinet.dk modtager fra at håndtere el-handelen, herunder et ikke nærmere fastlagt omfang af transit af el, fra nord til syd og omvendt. Det er disse afgifter, der er hovedemnet for den interessante artikel i Politiken - ikke elhandelsbalancen (herunder det indtil videre begrænsede salg af overskuds-el til negative priser). Men jeg har endnu ikke haft den fornødne tid til at gøre det arbejde færdigt.

  • 3
  • 0

Den skandinaviske spotpris er meget lav, sådan det halve af den engelske. Ikke på grund af vindmøllerne, men fordi norsk vandkraft er billig.

Det er i bedste fald misvisende.

Den nordiske elpris er ikke lav fordi det er billigt at PRODUCERE norsk vandkraft, men fordi naturen har været så venlig at lægge en stor klat gratis "brændsel" til norsk vandkraft i år. Det giver mulighed for stor produktion af vandkraft til en meget lav marginalpris, som så forskubber krydset imellem markedets efterspørgsel/pris til højre/ned.

Hvis der næste år kommer meget mindre nedbør, så er det stadig stort set lige så billigt at producere norsk vandkraft, men markedsprisen vil være meget højere.


UK bruger rundt regnet 10 gange så meget strøm som Danmark og tre gange så meget som Norge. Hvis det her kabel bliver til noget, så vil prisen på en i vestdanmark nok i mindst lige så høj grad være bestemt af prisen i UK som prisen i sydnorge.

Hvis Norge også laver et kabel til UK, så vil der ske det at prisen i sydnorge også vil begynde at blive påvirket udefra fra UK (i stedet for nu, hvor det er prisen i sydnorge der "dikterer" prisen i omliggende områder). Min forventning ud fra en meget banal analyse vil derfor være at et norsk kabel ikke vil udvande den prispåvirkende effekt af et dansk kabel men forstærke den.

Så er spørgsmålet hvem der kommer til at tjene på det. Staten gør nok igennem et større skatteprovenu fra elproducenterne, men den helt store gevinst er nok at hente for ejerne af de elproducerende enheder. Og så kan man jo vende tilbage til det fornuftige i den stadige udvanding af fællesskabet ejerandel i den slags selskaber...

  • 5
  • 0

Michael, du skal passe på med ham Søren Lund ;-)

Nogle gange argumenterer han med, at det er den rigelige vandkraftproduktion, der presser den skandinaviske elpris ned. Andre gange, som nu, er det den rigelige vindkraftproduktion, der trækkes frem...


Det er nemlig rigtigt, Mads (om end det var Thorkil og ikke Michael jeg besvarede). ;o)

Når jeg svarer sådan, er det som regel fordi en eller anden har beskrevet elprisen i Norden, som var den bestemt af enten det ene eller det andet ... som herover, hvor Thorkil skriver: "Ikke på grund af vindmøllerne, men fordi norsk vandkraft er billig".

Oftest argumenteres dog at det alene er vindmøllernes skyld, når strømmen er billig.

Det er det aldrig! - ligesom det heller aldrig alene er vandkraftens skyld.

Det var heller ikke alene den svigtende atomkrafts skyld at elprisen var ekstremt høj i 2009-2010. Havde det ikke samtidig været en meget kold vinter, samt et relativt tørt år, og havde Norden haft den vindmøllekapacitet vi har i dag, så havde formentligt ingen bemærket elprisen, dengang.

Prisen bestemmes i meget høj grad af hvor meget vand der står i magasinerne, her i Norden, men det er jo ikke alene nedbøren, der bestemmer hvor meget der står, men derimod summen af al øvrig elproduktion, nettoimport og nedbør i skandinavien, minus det skandinaviske elforbrug.

Man må derudfra forsøge at vurdere hvor stor vægt hvert enkelt element har.

Det kan eksempelvis gøres ved at tage elementet vindkraft ud af systemet. Uden de sidste 12 måneders vindkraft (ca 30 TWh) i Norden, havde de skandinaviske magasiner alt andet lige sat noget nær bundrekord, sidste senvinter, og i dag kun været 65% fyldt i stedet for 90%.

Det havde alt andet lige givet nogle ekstremt høje elpriser, hele det sidste år, trods den milde vinter og regnfulde sommer.

Den højere pris havde selvfølgelig trigget de termiske elværker til at kompensere for den fraværende vindkraft, og dermed stabiliseret prisen omkring de dyreste af disses marginalpriser, som ligger en hel del højere end de elpriser vi har haft det seneste år.

Denne prisforskel (hvad den så end havde været) er ikke ubetydelig, og kan således tilskrives vindmøllerne.

  • 7
  • 0

Andre gange, som nu, er det den rigelige vindkraftproduktion, der trækkes frem...


For endvidere at vurdere vindkraftens indflydelse på den lave elprisen i Norden, kan tilføjes at de to foregående år, 2013-2014, hvor elprisen også har været lav, ikke har været specielt våde.

(Om 2015 kvalificerer til betegnelsen 'vådår', ved vi først engang i 2016, når statistikken er opgjort)

Faktisk var nedbøren i disse to år lidt ringere end i et normalår. (Se side på (side 31](http://www.svenskenergi.se/Global/Statisti...)).

Udbuddet af termisk elkraft, herunder atomkraft, har ikke været stigende (snarere tvært imod), eller højere end i de foregående 10 år, så det er heller ikke variationer i disse elementer, der kan forklare de lave priser.

Forbruget har været relativt lavt siden 2009, men ikke specielt lavt i de sidst 2 år ud af disse, så det forklarer det heller ikke.

Hvad der derimod har ændret sig afgørende i perioden, er produktionen fra vindmøller, som er steget med omkring 10 TWh/y siden 2012.

  • 5
  • 1