menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Inden for de næste 20 år vil en hær af robotter, op mod 730.000, indfinde sig på det danske arbejdsmarked og udradere tunge og skæve løft, men også udfordre de lavtlønsjob, der måtte være. Det skriver Politiken.
Det er især LO-forbundenes job, der vil blive berørt. Det viser en engelsk undersøgelse, som tænketanken Kraka sammen med LO og HK har benyttet sig af metoderne fra og overført til danske forhold.
Tidligere flyttede den teknologiske udvikling arbejdspladserne fra landbruget ind i byerne, hvor fabrikker opsugede massevis af arbejdere. Al erfaring viser, at den tendens vil gentage sig, konkluderer undersøgelsen
Mens fagforbundene råber vagt i gevær, er tallet på de 730.000 job umiddelbart ikke noget, der giver den tidligere overvismand Torben M. Andersen kuldegysninger:
»Hvis man ser historisk på det, vil jeg umiddelbart tro, at havde man lavet en tilsvarende analyse for 20-30 år siden af, hvordan det ville se ud i dag, var man kommet frem til noget lignende, for der sker løbende en stor omsætning af job, der forsvinder, og andre, der kommer til,« siger han til Politiken
Læs også: Hurtigt robotanlæg laver færre fejl
Hver gang viser det sig, at frygten er ubegrundet, siger han.
»Ny teknologi er helt afgørende for, at vi øger produktiviteten og skaber mere værdi. Men jeg er enig i, at der er et stort behov for omstilling og for at tilføre arbejdskraften nye kvalifikationer. Hvis vi ikke følger med, får vi ikke gevinsterne af den teknologiske udvikling«, siger han.
Erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) er heller ikke skræmt over automatiseringen af de mange danske arbejdspladser.
»Virksomheders investeringer i automatisering er en forudsætning for produktionsarbejdspladser i Danmark. Alternativet til automatisering er ikke, at alt forbliver som i dag, men derimod, at de danske virksomheder får sværere ved at klare sig i den internationale konkurrence. Det vil koste arbejdspladser og velstand,« siger ministeren i en skriftlig kommentar til Politiken.
Problemet er at vi ikke er intelligente eller fornuftige nok til at bruge denne udvikling positivt. Ej vi følger nok desværre gængs tradition og begynder en intens terroriserende af de mennesker der står uden beskæftigelse. De bliver kriminaliseret, marginaliseret, gjort værdiløse og bliver udstødt af fællesskabet - som altid. Vi har vendt udviklingen til det bedre, få kan nu producere til de mange, men vi lader os trække rundt ved næsen, med skræmme propaganda om at hamsterhjulende skal holdes i gang, således at vi kan fortsætte det evige rente afdrag til verdens banker, blive holdt i frygten for "de andre" - dem der også kommer og tager vores arbejde.
Hvis det her ikke skal ende i rent helved, for dem der ikke kan bruges i industriens vækst og forbrugs psykose, skal vi have hovedet ud af r.... og begynde at tænke UD AF BOKSEN....
Dem det er det største problem for er fagforenings ledere med en millionær-løn, der ser færre kontingentbetalende medlemmer. Medlemmerne vil jo enten blive pensionerede, selvstændige eller finde anden beskæftigelse.
Robotterne producerer varer - og de skal sælges. Det betyder at nogle skal have råd til at købe dem. Sælges varerne til udlandet, skaber de indtægt til Danmark. Og sælges de i Danmark - så må nogen, have penge til at købe varerne.
Desto flere robotter vi har, desto mere kan vi købe for vores penge, uden at arbejde. Og vi får sandsynligvis produceret flere varer, end uden robotter.
Spørgsmålet ender i et fordelingsproblem. Går indtægterne fra dels produktionen af robotter, og virksomhederne der anvender robotter, hele befolkningen til gode? Eller medfører robotterne, at pengene i fremtiden cirkulerer hos en mindre elite?
Hvis problemet er fordeling, kan det løses med skatter. Og skatterne skal placeres, hvor de hober sig op. Ikke, hvor de mangler, for at kunne klare sig i konkurrencen, eller for at have ressourcerne til at lave nye virksomheder. Er problemet f.eks. konkurrence fra lavt-lønslande, så er vigtigt at skatterne ikke tynger lavtlønnede, så vi ikke kan konkurrere. Derimod, betyder det ikke nødvendigvis noget, at de tynger højt lønnede.
Hvis pengene skal cirkulere bedst, så er vigtigt at bankerne udlåner pengene. Hvis de ophober sig hos banken, så er det et problem.
Den største trussel mod fagforeningen er borgerløn.
Du mener som nu, jens?
Jeg har ikke kendskab til, om robotter medfører det i dag.
Det, som er problemet er pengeophobning. Det er ikke altid et problem i sig selv, at en direktør tjener mange penge - hvis de investeres, så de ikke ophober sig. Ophober pengene sig, så de ikke cirkulerer, så går det ud over vækst. Dertil kommer fordelingen af penge. Det kan løses af samfundet, f.eks. med skat. En sådan fordeling, er en fordel for virksomhederne, da de ved optimal fordeling, har størst kundegrundlag, og derfor større indtægt. Er pengene placeret hos få, så øges ikke kundegrundlaget, da de ikke køber flere af samme produkt. Et større kundegrundlag er nødvendigt, for robotter giver gevinst. Høje lønninger, kan i nogle tilfælde hjælpe til nye virksomheder, fordi det sætter de højtlønnede i stand til at gøre gode investeringer. Problemet er, hvis det ikke sker. Og at pengene bruges på god vin, dyre rejser, og fornøjelser som ikke er en investering. I dag er tendens til at investeringer gøres i lande som Kina, og her kan også opstå et "fordelingsproblem", så det går ud over både danskerne, og det danske erhvervsliv. Vi mangler også en "skjult" økonomi, så danskerne kan eksistere, trods kronen er i bund. Derfor, er vigtigt, at kronen har stor værdi.
Pengeophobning ? Hvad tror du mangemillionæren gør med sine penge - bruger dem, investerer dem, ansætter tjenestefolk, bygger til osv.
Ofte bruges pengene mest ufornuftigt hos middelklassen.
Mangemillionærernes investeringer betyder dog meget for økonomien. Hvis de vælger at investere i Kina, så er det hvor pengene havner.
Desværre, så fungerer det ikke, at samfundet slikker røven på mangemillionærerne. Det er de ligeglade med.
Ikke psyko ultra mangemillionære, de opkøber råstoffer i ubeskrivelige mængder for at manipulere kurserne. De flytter rundt på trilliarder af værdiløse FIAT-dollars for at manipuler regeringer. De støtter diverse subgrupper med våben og materiel, for at holde "the industrial war complex" kørende. Opkøber verdens "frie" og "troværdige" presse, for at manipulere med udvalget af nyheder i verden, således at vi fortsat hopper på limpinden om terror og "arbeit mach frei".
Vores økonomiske system er en vel tilrettelagt løgn. Der har aldrig være flere penge i verden, end i dag. Bankerne er rene pengefabrikker, der spytter værdiløse matadorpenge ud i samfundet. Og frem for at gennemskue hvor værdiløst vores penge er, så hopper vi på historien om udbud og efterspørgsel. Når priserne stiger, er det fordi pengene bliver mindre og mindre værd. Verdens problemer kan ikke løses ved et fortsat forbrug og produktionshelved , men ved gennemtænkt bæredygtig produktion af "need to have". Her passer robotter ind helt fantastisk, vi skal bare have forståelse for at fordele og nyde det vi frigøre i processen. ALLE skal have fordel af civilisationens landevindinger, ellers er vi bare aber, der gør som aber...
Den skøre vækst igen.
Hvad er bedst for BNP, en druktur eller en køkkenhave.?
Selvfølgelig skal robotter anvendes og de vil være gavnlig. Men en robotter, som kan erstatte 5 lønnede arbejdere, bør også beskattes som disse fem mennesker inkl. deres momsbidrag. Alt andet er forvrængende konkurrence. Fagforeningernes pligt er at sørge for at robotteren har noget tilfælles med sin menneskelige kollga, nemlig at betale skat! Det gælder også for maskiner.
Et alternativ er at vente indtil ekstremistiske partier tager over og samtidig ødelægger demokratiet. Når så halvsmarte professorer forklarer os at problemet løses ved at vi bliver et videnssamfund, så laver de grin med borgermusikken. Om man som gadefejer har en phd, kan latin eller ej, er ret ligegyldigt, når man skal leve af offentlig suppekøkken.
Staten går forrest med deres digtalisering af posten til borgerne
Og det spørgsmål er jeg så sikker på, at der er mange i konservativ-ungdom der vil grine af. Ikke desto mindre er det et af de spørgsmål der i høj grad optager økonomerne i FN. Vil et gennemgribende robotissering betyde, at produktion afkobles fra arbejdskraft behov, således at væktskabelse kun forudsætter kapital, og vi således for et todelt samfund, hvor hovedparten kun har deres nu værdiløse arbejdskraft at byde ind med? Hvordan sikrer vi at pengestrømmene ikke kun sker hos en økonomisk elite? Især med tanke på, at meget fleksible robotter lige så vel kan fremstille små serier af luksusprodukter, som store serier i masseproduktion.
En ting er i hvert tilfælde sikkert. Hvis man ønsker at opretholde et statsapparat, så er man nødt til at beskatte den værditilvækst som sker i samfundet. Og sker værditilvæksten i hovedsagen ved brug af ulønnede robotter, så nytter det ikke kun at beskatte arbejdsindtægter.
Samfund der bygger på slaveri degenererer.