720 danskere udsættes årligt for virkningsløs, smertelig kemoterapi

Behandlingen af kræftpatienter med kemoterapi er på vej til at blive langt mere effektiv end hidtil. Forskere på Rigshospitalet, Københavns Universitet og Odense Universitetshospital har identificeret et protein og et gen i patienten, såkaldte biomarkører, som afslører, hvilke brystkræftpatienter der rent faktisk har gavn af kemoterapien epirubicin, som 1.200 patienter får årligt.

Resultaterne viser, at medicinen kun virker på 40 pct. af patienterne.

De 720 øvrige patienter kan dermed undgå at få den stærke behandling med bivirkninger i form af nedsat pumpefunktion i hjertet og vævsskader.

»Vi kan reducere bivirkningerne for de patienter, som ikke har nogen effekt af behandlingen,« siger en af forskerne i projektet, overlæge Bent Ejlertsen, Rigshospitalet.

Den ene biomarkør, genet, er netop nu under validering og altså ikke taget i brug som standard.

Forskerne verden over arbejder ligeledes på at finde biomarkører inden for andre kræftformer og kemoterapeutiske behandlinger.

Professor Hans Jørgen Nielsen, Hvidovre Hospital, jagter biomarkører i forbindelse med tarmkræft.

»Forskningen i biologiske markører er højt prioriteret, da man har erkendt, hvor lave overlevelsestallene er, så forskere og virksomheder forsøger at revolutionere kræftbehandlingen ved at finde de rette behandlinger til de enkelte patienter.«

Svensk forskning peger på, at det kan være helt ned til 10 pct. af al kemoterapi, der gives til brystkræftpatienter efter operation, der har en effekt, og international forskning anslår, at det kun er 30 pct. af den kemoterapi, der gives mod alle kræftformer, der har en egentlig effekt.

Henning Mouridsen, der er overlæge på Rigshospitalet, ser frem til en mere effektiv behandling.

»Vi ved nu, at der er mange forskellige typer af brystkræft, og at de skal behandles med forskellig kemoterapi. Hvis vi kunne forudsige effekten af en bestemt kemoterapi på en bestemt patient, kunne vi redde nogle af de 20 pct., der nu dør inden for de første fem år.«

Professor Hans Jørgen Nielsen mener, at femårsdødeligheden på 50 pct. ved tarmkræft kan sænkes:

»Hvis der efter operationen stadig er spor af kræft, får patienten i dag den ene behandling efter den anden, til en af dem virker. Hvis man på forhånd kunne sige, at det er den tredje behandling, der virker, ville flere overleve.«

Biomarkørerne er kolossalt interessante, mener overlæge ved Kræftens Bekæmpelse, Iben Holten:

»Det vil øge sandsynligheden for, at det går godt, hvis man bruger den rette behandling først.«