7.000 solcelleanlæg rammes af nyt hovsa-indgreb

22. maj 2017 kl. 11:3495
7.000 solcelleanlæg rammes af nyt hovsa-indgreb
Illustration: Gaia Solar.
Tirsdag fremsætter energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt atter et lovforslag, der skal bremse udbygning med solceller, fordi denne forventes at overgå embedsmændenes forventninger i 2020.
Artiklen er ældre end 30 dage

Midt i en solbeskinnet weekend, hvor solcellerne har produceret masser af strøm, har regeringen annonceret endnu et lynindgreb over for solcelle-ejerne.

Læs også: Kølig blå himmel: Nu sætter de danske solceller igen rekord

Et lovforslag, der fremsættes tirsdag, skal atter slå bremsen i for en solcelleudbygning, fordi den forventes af blive større i 2020, end embedsfolk i Energistyrelsen og Energinet.dk før har forventet, og dermed risikerer at komme til at koste ekstra for statskassen.

Sidste gang regeringen kom med et sådant indgreb, var i december sidste år. Dengang sløjfede man en konkret støtteordning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Igen-igen: Nyt hovsa-indgreb mod solceller stemt igennem

1.350 MW i 2020

Konkret forventer man nu, at solcellekapaciteten vil stige til 1.350 MW i 2020, hvilket er noget mere end de 918 MW, som er aftalt af forligspartiere bag energiforliget fra 2012.

Når flere solceller er et problem, hænger det sammen med, at egen-producenter ikke betaler afgifter og moms til staten af den sol-el, de selv kan anvende inden for et vist tidsrum.

Lovforslaget går denne gang efter de større solcelleanlæg over 6 kW. Dem er der cirka 7.000 af, og de består primært af anlæg på virksomheder og i boligforeninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse anlæg må i dag modregne elproduktionen fra solcellerne med deres elforbrug indenfor den samme time. Med forslaget afskaffes denne timeafregningen og erstattes af en øjebliksafregning.

Minister vil have store udbud

For timebaserede solcelleanlæg under 6 kW fortsætter timeafregningen frem til 2032.

»Udbygningen af solceller i Danmark kan komme til at gå for stærkt, og vi ser ud til at få langt flere solceller, end vi har aftalt politisk, «siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i sin pressemeddelelse fra i lørdags om forslaget.

Han tilføjer, at privates og virksomheders solcelleanlæg på taget er en meget dyr måde for statskassen at få el fra solceller på i forhold til eksempelvis statslige udbud af større projekter, hvor formålet alene er at producere mest mulig grøn strøm til elnettet til laveste budpris.

Læs også: Historisk lave priser i nyt dansk solcelleudbud

Samtidig oplyser ministeren dog, at regeringen arbejder på en løsning til den langsigtede håndtering af solcelleudbygningen i Danmark.

Rammer boligforeninger urimeligt

Ifølge forslaget vil overgangen til øjebliks-afregning for anlæg over 6 kW kunne reducere udbygningen med 135 MW og dermed undgå et 'hul' i statskassen på 1,2 mia. kroner i perioden 2018-2030. Det vil sige knap 100 mio. om året.

Dette tal er dog 'skønnet med væsentligt usikkerhed', som der står i lovforslaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen, finder det urimeligt, at forslaget rammer boligforeninger, virksomheder og private husstande med anlæg over 6 kW med tilbagevirkende kraft:

Læs også: 935 MW - og så stopper den danske solcellefest

»Det er helt urimeligt, at regeringen fremsætter forslag, som rammer lejerne i almene boliger, mens folk i parcelhuse fritages for ændringerne. De boligforeninger, der har bidraget til den bæredygtige udvikling og opsat solceller så beboerne kunne få dækket elforbrug til udendørsbelysning og vaskeri, bliver nu straffet af regeringen,« siger han.

Uvisheden skræmmer folk

Søren Egge peger også på, at parcelhusejere med større anlæg end 6 KW ligeledes bliver straffet med tilbagevirkende kraft og får forringet deres økonomi.

»Det kan være husstande, som har et højt forbrug, fordi de har udskiftet deres oliefyr med en varmepumpe,« siger han.

Chefkonsulent Søren Rise fra brancheforeningen Tekniq kalder det meget skadeligt for solcelle-branchen, at regeringen nu igen sår tvivl om vilkårene for solcelleejere:

Læs også: Udbredt elmåler giver solcelleejere ekstraregning

»Det er uvisheden, som lovgivning med tilbagevirkende kraft skaber, der er gift for branchen. Folk tør jo ikke investere i solceller, når vilkårene hele tiden bliver ændret,« siger han.

Lovforslaget om at ændre afregningsformen vil medføre en øget CO2-udledning på 140.000 ton i 2020.

95 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
98
29. maj 2017 kl. 12:48

Tesla og Sonnen ....
Disse produkter forhandles så vidt jeg ved ikke i Danmark.

Tesla PowerWall2 skal nok komme til Danmark godt hjulpet på vej af de høje energiafgifter. SonnenBatterie er her allerede - viasol.dk har indgået et samarbejde med dem. Spørgsmålet er om de kan tilbyde SonnenCommunity-tjenesten herhjemme og give kunderne en bedre elpris ved at dele strømmen, som omtalt i videoen på deres hjemmeside.

97
25. maj 2017 kl. 00:11

Det meste af det du skriver er jeg enig i.
Men jeg kan ikke se at det skulle være særlig svært at lave differencen afgifter på batterier.
Nøjagtig som vi har det på brændstof.
Ikke at jeg på nogen måde vil anbefale dette.</p>
<p>Med et højere elforbrug udnytter vi også kapaciteten i elnette bedre,</p>
<p>Jeg tror ikke at det danske elnet er overdimensioneret.
Hvis vi skal til at flytte væsentligt større effekt, så skal der investeres i et kraftigere elnet.

@Thomas.

Jeg tror bare let det bliver noget rod. for det første så er det jo en privat sag hvad man laver på sin matrikel, sålænge man ikke genere andre. Jeg tror på at danskerne vil vende sig imod afgifter af hjemme produktion. Det være sig grønsager, hjemmestrik, eller strøm som bliver på matriklen. Hvis man skulle finde på at lave sådan en afgift, ville den være mere end svær at håndhæve, medmindre man direkte forbyder solceller. At sætte afgifter på batterier vil bare få folk til at købe dem i udlandet, eller så køber man bare en gammel elbil og har den stående, eller piller batterierne ud.

Angående elnettet, så er der mange muligheder for at udnytte det bedre. Man kunne som andre har haft foreslået, sætte en afgift på forsikringen til husstanden, så kunne det godt være at der var mange, der kunne nøjes med 3 x16amp istedet for de 3 x 25amp som typisk er idag. Det er klart at hvis prisen for el inkl afgift blev styret af belastningen af nettet, så vil eventuelle elbiler blive opladet om natten. Det er et spørgsmål om at gøre det økonomisk attraktiv.

96
24. maj 2017 kl. 19:49

Flemming hvilke typer af tag er det du får priser på. Specifik hvilke tegl er det?

Som jeg skrev har du bare taget den amerikanske pris for 35% solcelle tegl og omregnet direkte til dansk pris. Det kan du IKKE bruge til noget. Du mangler 25% moms og timeløn der er dobbelt op. Og der går hurtigt op mod 100 mandetimer på et tag. Så det gør en ret stor forskel. Og så taler vi priser omkring det niveau jeg skrev.

Musk har IKKE sagt taget kommer ned i samme pris som et billigt tag. Det kommer ALDRIG til at ske. Punktum. Hans sammenligning går mod de dyre mere eksklusive tagtyper plus den besparelse der ligger i den strøm der produceres.

Naturligvis bliver det billigere over tid. Men de kommer næppe under 1000kr m2 i dk. Dertil er deres system alt for komplekst og dyrt.

Zep Solar som laver noget tilsvarende Tesla roof tager ca 2250kr m2. Altså billiger end Tesla.

Og danske Innogie tager 1500-1750kr Per m2. Så vil man genre have et intregreret solcellesag så vil jeg nok mere kigge mod Innogie og Zep Solar end Tesla som har en svær økonomisk case i dk.

Teslas setop betyder også at selve solcellen vil producere omkring 10% mindre pr areal fordi de kommer en speciel film hen over cellerne for at give det look som de har. Og dertil bruger de string inverter i stedet for micro inverter.

Så kig på andre alternativer hvis det er økonomisk sans og ikke look/snop effekt man går efter

94
24. maj 2017 kl. 14:41

@Kim Nielsen

Mine tal for hvad det koster at lægge tag er er både rigtige og aktuelle. Vi har overvejet om det var i år vi skulle få skiftet taget så jeg har i de sidste 14 dage afsøgt markedet. Det koster mellem 300 og 600 kr/m2 at få et ny tag. VI har kun søgt på totalentrepriser, så det er alt inclusive. De eneste tal jeg ikke har direkte fra leverandøren er på Teslas tag fordi de vil have 1000 dollars i depositum for at svare på spørgsmål. Det kan selvfølgeligt ændre prisen her og nu. (Men de tal jeg bruger findes div. steder på ganske pålidelige netsider. Og det er tydeligt at prisen falder hurtigt og jeg forventer at med dem masseproduktion Tesla er ved at sætte igang vil give prisen en ordenligt spark ned af. De har som erklæret mål at lave et tag som prismæssigt matcher de billigste tagtyper derfor bruger jeg tallet 300 kr/m2.)

Men det ændre ikke på pointen: 1: Hvis jeg har pengene i hånden vil et Tesla-tag i løbet af 20-30 år have betalt sig selv. Allerede i dag. (Lidt polemisk: Jeg får et "gratis tag".)

2: At inden for den næste 5-15 år vil solceller som "tagsten" komme ned i en pris der matcher andre tagbelægninger. Derfor forventer jeg at solcelletage inden for den tidshorisont bliver det mest almindelige. Strømmen får man jo "gratis" med: både tag og el-produktion i en pakke.

Dette er overhovedet ikke med i de overvejelser vi ser fra regeringshold i dag.

PS: Vi venter lige et par år med at skifte tag da jeg gerne vil have strømme "gratis" med. Min forventning er om 5 år med de parameter vi har i vores økonomi.

93
24. maj 2017 kl. 11:44

Nå, ja. Nettomålerordningen har en løbetid.

Når den udløber om mange år, er batterierne faldet i pris og man kobler sit solcelleanlæg+batteri som en UPS.

Et simpelt relæ+noget styring+ nogle timer til en Auth. elektrikker, så "flipper" systemet selv rundt mellem by strøm og egen produceret strøm fra sol og batteri.

92
24. maj 2017 kl. 11:02

Med den definition er næsten al lovgivning med tilbagevirkende kraft...

Nå, ja. Nettomålerordningen har en løbetid. Dermed skaber man en berettiget forventning om at betingelserne er uændrede i den periode. Dette er desuden flere gange blevet understreget (lovet) af forskellige politikere. Så jeg synes ikke at sammenligningen med den generelle lovgivningsproces holder.

91
24. maj 2017 kl. 10:42

Det er mit bestemte indtryk, at de fleste danskere ved 'tilbagevirkende kraft' forstår, at tidligere dispositioner, foretaget under de da gældende regler, ikke påvirkes.

Det var lige nøjagtigt det indtryk den kære lidegaard ville opnå, for det er der stemmer i. At fortælle sandheden om det politikerne kunne/kan og vil gøre er der ikke stemmer i.

Når det så går op for folket at de kun blev fortalt den halve sandhed, kommer politikkerne og siger at det er folket der ikke forstår. Politik ganske som det plejer at være.

89
24. maj 2017 kl. 07:51

At skulle lovgive mod private batterier bliver efter min mening meget vanskeligt,

Det meste af det du skriver er jeg enig i. Men jeg kan ikke se at det skulle være særlig svært at lave differencen afgifter på batterier. Nøjagtig som vi har det på brændstof. Ikke at jeg på nogen måde vil anbefale dette.

Med et højere elforbrug udnytter vi også kapaciteten i elnette bedre,

Jeg tror ikke at det danske elnet er overdimensioneret. Hvis vi skal til at flytte væsentligt større effekt, så skal der investeres i et kraftigere elnet.

85
24. maj 2017 kl. 02:22

Eller tænk på dem der isolerer ekstra og derfor bruger mindre varme.

For ikke at tale om de skatteunddragere, som kører på cykel i stedet for at betale vægtafgift, moms, osv. for en bil.

Man mindes Kjeld Abels sangtekst "Det sku' vær' så godt, og så er det faktisk skidt" nu i miljøudgave "Det sku' vær' så grønt, og så er det faktisk skidt".

For bedst muligt at hindre en formindsket udledning af CO2 øges og/eller indføres afgifter på miljøvenlige tiltag, gerne med tilbagevirkende kraft. Godt gået, politikerdioter!

83
24. maj 2017 kl. 00:05

Mange argumenterer FOR private batterier til oplagring af solcellestrøm.
Men meget få tænker på, at hvis det virkelig bliver udbredt, så bliver det dyrere (til sidst meget dyrere) for alle dem, der ikke kan eller vil investere i batterier. Jo, for alle de faste udgifter til opretholdelse af kraftværker og elnettet skal jo betales, så både de variable udgifter og de faste bliver dyrere og dyrere.

Vi kan nok alle blive enige om at private batterier og solceller ikke er samfundsmæssig ønskeligt, fordi løsningen overordnet set er alt for dyr, men hvis der ikke bliver gjort noget ved elafgiften, så er det der vi ender. At skulle lovgive mod private batterier bliver efter min mening meget vanskeligt, og efter min mening heller ikke ønskeligt. Det vil føre til statslig dyneløfteri i hidtil uset omfang, og statslig kontrol over ting som jeg vil føle høre til min privatsfære.

Der er i min optik heller ikke nødvendigvis en direkte kobling, med hvad der er samfundsmæssigt hensigtsmæssig og så statslig indtægter indenfor et givet område. Samfundet som sådan kan godt blive rigere, selvom staten mister indtægter.

Der er så mange åbenlyse fordele for samfundet ved at nedsætte elafgiften, at et provenutab for staten på området må accepteres. De manglende indtægter må så findes et andet sted. Hvis samfundet høster 1,5kr, mens staten mister 0,5kr pr kWh, ved nedsættelse af elafgiften så er der et eller andet sted i "systemet" mulighed for at øge beskatningen uden nogen bliver fattigere.

Vi er ved at være i den unikke situation, at vi har adgang til billig elektrisk energi, som vi kan producere på vedvarende energikilder næsten uden nogen forurening af vores omgivelser. Vi skal have noget backup, javel men det kan løses, og det er blevet løst indtil nu med begrænsede omkostninger. Nu skal vi have flyttet så meget som muligt af vores energiforbrug over på den billige el som muligt, og så udbygge vores VE sideløbende. Med et højere elforbrug udnytter vi også kapaciteten i elnette bedre, så alt andet lige burde nettoomkostning pr kWh falde. Især hvis vi kunne udjævne forbruget over døgnetstimer med variable tariffer.

Det hele ligger til højrebenet, vi mangler bare politikere der tør tage sparket.

82
23. maj 2017 kl. 22:53

"Jeg skal have skiftet tag indenfor de næste 10 år. Hvis jeg bruger de traditionelle tagbelægninger koster det (i helt runde tal) mellem 300 og 600 kr/m2. For 2 år siden kostede et "tesla-solcelle-tag" 2500 kr/m2, i dag koster de 1700 kr/m2, (og ambitionen er at komme under de 300 kr/m2). Et prisfald på 15% om året. Allerede idag med prisen på 1700 kr/m2 er det lige før det balancere privatøkonomisk for os at sætte "tesla-solcelle-tag" på vores hus. Og om 5 år er det en god forretning og om 10 år, hvor taget koster 400 kr/m2, er det dumt at lade være. Her spiller det ikke en rolle at et lille anlæg er dyrere at drive end store anlæg: Jeg skal have tag over hovedet. Hvis afgiftsstrukturen ikke bliver tilpasset den virkelighed ender det nok med at vi laver et svømmebassin i haven for at få brugt noget strøm om sommeren. (Hvilket jeg finder forholdsvis skørt)."

Flemming de tal du bringer her passer ikke til virkeligheden. Tesla Solar roof vil med dansk moms og danske lønninger havne tættere på 2200-2500kr Per m2 i det tænkte eksempel med 35% af teglene som aktive solceller. Læg dertil at det ikke just er den mest energi effektive installation Per m2 med kun 100w. Så vil et dansk hus med 150m2 tag kun have 5Kw effekt. Og det er nok i den lave ende for mange. Så skal du have endnu højere andel af aktive celler og prisen nærmer sig 2500-2700kr Per m2.

Så Tesla Solar roof er bestemt ikke en billig løsning. Men det ser virkelig flot ud.

Og et solcelle tag kommer aldrig ned på de priser du nævner med 300kr m2. Det er nærmest kun tagpap der ligger der. Skal du have gode tegl på så koster det hurtigt 1000kr m2. Installeret og inkl du får fjernet det gamle tag

81
23. maj 2017 kl. 21:30

Lovforslaget får ikke rosende ord med på vejen i udlandet, det benævnes "solskat" af electrek.co, der kommer med en kryptisk kommentar om en tænkt, dansk "social contract":

https://electrek.co/2017/05/23/egeb-loan-shark-solarworld-sqn-capital-suntax/#more-44502

samt lænker videre til:

https://www.pv-magazine.com/2017/05/22/danish-government-unveils-bill-to-introduce-tax-on-self-consumed-pv-power/

Ja, et land har jo den regering det fortjener, det har man tidligere påpeget for at gøre sig lystig over italienerne.

77
23. maj 2017 kl. 15:48

@Holger @Karsten

Hvis afgifterne til staten var markant lavere/ikke eksisterende ville absolut ingen bøvle med solceller selv.

Transport bidrag + el-pris, er så lave at rentabiliteten for Solcelle/Batteri løsninger, er af en længde der overskrider forventet levetid på solcellerne. For slet ikke at tale om inverter & batteriet der er lever kortere end solcellerne.

Problemstillingen ligger derfor entydigt i energi afgifterne og kun der!

75
23. maj 2017 kl. 15:00

Michael: Nej, uanset afgifter vil der være færre til at betale udgifterne til stabil elforsyning til alle uden batterier. Derfor højere kWh-pris.

74
23. maj 2017 kl. 14:56

Solceller + Batteri er kommet så langt ned i pris at vores afgiftsystem slet ikke afspejler den virkelighed samfundet befinder sig i.</p>
<p>Det er udelukkende heri at kilden til problemet ligger:</p>
<p>Afgifterne på energi

Det er ikke bare afgifterne på energi. Der skal også nogen til at betale for netværket, men VE producenterne smyger sig uden om nettarif. Samtidigt skal der være kapacitet i nettet til når der ikke er sol eller vind. Producenterne af VE betaler ikke deres andel af omkostningerne ved at oprette disse kapaciteter, samt udgifterne ved at holde dem klar.

73
23. maj 2017 kl. 14:50

Mange argumenterer FOR private batterier til oplagring af solcellestrøm.
Men meget få tænker på, at hvis det virkelig bliver udbredt, så bliver det dyrere (til sidst meget dyrere) for alle dem, der ikke kan eller vil investere i batterier. Jo, for alle de faste udgifter til opretholdelse af kraftværker og elnettet skal jo betales, så både de variable udgifter og de faste bliver dyrere og dyrere.

Tesla og Sonnen har produkter, hvor de styrer batteriet, og så får kunden batteriet til en lavere pris og ellen til en fast lav pris. Ideen er, at batteriet bruges som regulerbar kraft, hvor Tesla eller Sonnen sælger denne til nettet. Brugt på den måde kan man undgå investeringer i spidsbelastningsværker og i forstærkning af netværket.

Disse produkter forhandles så vidt jeg ved ikke i Danmark.

70
23. maj 2017 kl. 13:20

Mange argumenterer FOR private batterier til oplagring af solcellestrøm. Men meget få tænker på, at hvis det virkelig bliver udbredt, så bliver det dyrere (til sidst meget dyrere) for alle dem, der ikke kan eller vil investere i batterier. Jo, for alle de faste udgifter til opretholdelse af kraftværker og elnettet skal jo betales, så både de variable udgifter og de faste bliver dyrere og dyrere.

69
23. maj 2017 kl. 13:08

Det er netop også overholdt.

Du ved jo udmærket, at Martin Lidegaards udtalelse var ment som en garanti for at de der investerede i VE kunne regne med de samme afregningsregler og skatter i mange år ud i fremtiden, og at nye regler kun ville gælde nye VE installationer.

68
23. maj 2017 kl. 13:05

Danskerne vil være en del af og deltage i den omsiggribende grønne bølge, og ingen regering slipper godt fra at modarbejde denne trend.

Ja, men så får vi da bare en anden regering som pudsigt nok förer den samme politik, bare värre end den udgående regering kunne få flertal for! Bare se på hvad der kom ud af "reform-amok regeringen".

"Inkompetent Ondskab" er det bedste regime vi kan välge politisk (indtil at fakler og hötyve igen bliver et acceptabelt indslag i debatten). Alternativet går frem präcis fordi partiet er åbenlyst inkompetent, så de der stemmer på det ikke senere får en kniv i ryggen som et varmt "Tak for Mandaterne - Idioter!".

67
23. maj 2017 kl. 12:22

Forhenværende energiminister Martin Lidegaard (R) i Jyllands-Posten 4.10.2012: »De, der har investeret i solceller, kan dog sove helt roligt om natten. Vi kommer ikke til at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft.«

Det er netop også overholdt. Tilbagevirkende kraft betyder at der ville blive opkrævet ekstra for den tid, som er gået. Ændringerne træder I kraft nu og gælder det fremadrettede.

Sådan hardcore juridisk, og politisk set.

At det ikke fremmer tilliden, er en helt anden sag.

66
23. maj 2017 kl. 12:21

Det ser ud til, at du går ud fra at styringen af hver enkel forbrugende enhed skal ske centralt. Men dit eksempel med el-bilen viser vel netop, at det kan være lettere at gøre det decentralt.
Forbrugeren kan også selv vælge, om han vil sætte sin vaskemaskine/tumbler til at køre om natten med de funktioner, den har allerede har, eller han vi investere i en mere avanceret styring - eller om han vil vaske under kogespidsen og betale det, det koster.

Ja, det er lettere at gøre decentralt, men det tager ikke hensyn til om solen skinner eller vinden blæser. Der vil komme tilfælde, hvor det er bedst at ellen bliver brugt lige midt i kogespidsen.

Hvis forbrugeren først skal ind på en hjemmeside, og derefter gætte på, hvornår strømmen er billig, så tror jeg ikke, forbrugerne gider. Hvis man lave et system, hvor maskinerne starter, når prisen falder under et vist niveau, så frygter jeg, at der kunne komme problemer med selvsving: Prisen er lav, for der bliver ikke brugt så meget el, hvilket får for mange til at starte deres vaskemaskine og lade elbilen.

Det skal automatiseres, og så dyrt behøver det ikke være. Sæt WI-FI i produkterne, og udnyt at de fleste allerede har WI-FI i hjemmet. Det burde kunne lade sig gøre for under 200kr/apparat.

65
23. maj 2017 kl. 11:56

For timebaserede solcelleanlæg under 6 kW fortsætter timeafregningen frem til 2032.

De 478MW solcelleanlæg på årsbaseret nettoafregning er ved at blive flyttet over på timeafregning (flexafregning) for selv strømmen således at det kun er afgifterner der skal afregnes på årsbasis.

På mit typiske anlæg er det en medudgift på ca 410,-

Så fra mine budgeterede omkostninger for at være tilsluttet på 737,50 (plus inflation) var jeg i 2016 oppe på 1680kr og forventer ca 2060kr her i 2017

Det er altså med de forringelser der allerede er i værk.

Med den foreslåpede flexafregning oppe på ca 2410kr og Energinet er allerede igang med at der også skal betales en en transmissions og systemtarif på 8,4 øre - Så er prisen for at bruge årsnettoafregningen oppe i ca 2830kr

Ingen af de sidste er vedtaget endeligt men "Energistyrelsen konkluderede før påske, at der ikke er hindringer i Elforsyningsloven for, at solcellekunderne med årsbaseret nettoafregning fremover kan afregnes time for time, også kaldet flexafregning." - Så der er er ca 35 millioner i indtægter til el selskaberne ved at ændre fra års til timeafregning så er det nok kun et spørgsmål om det kommer 1/1-2018 eller først 1/1-2020 når "alle" gamle målere er skiftet ...

En transmissions og systemtarif vil ligeledes giver Energinet omkring 30 millioner i ekstra indtægter

Afhængigt af hvor det bliver indført ser det ud til at forringe likviditeten for mit anlæg med en 30-35000kr i løbet af den 20 årige overgangsordning.

Juridisk er det muligt at ændringerne ikke ulovlige, men det bidrager ikke til politikkernes troværdighed at de vælger at godkende sådanne forringelser.

Forhenværende energiminister Martin Lidegaard (R) i Jyllands-Posten 4.10.2012: »De, der har investeret i solceller, kan dog sove helt roligt om natten. Vi kommer ikke til at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft.«

62
23. maj 2017 kl. 10:24

@Karsten Det ser ud til, at du går ud fra at styringen af hver enkel forbrugende enhed skal ske centralt. Men dit eksempel med el-bilen viser vel netop, at det kan være lettere at gøre det decentralt. Forbrugeren kan også selv vælge, om han vil sætte sin vaskemaskine/tumbler til at køre om natten med de funktioner, den har allerede har, eller han vi investere i en mere avanceret styring - eller om han vil vaske under kogespidsen og betale det, det koster.

61
23. maj 2017 kl. 09:17

Hvilke omkostninger er det, du har tænker på?
Jeg går ud fra, det er omkostninger ved at differentiere el-afgiften, så den f.ex. er proportional med spot-prisen.
Målerne og målesystemet har vi allerede.

På en eller anden måde skal vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, ladestation til elbil og varmepumpe have at vide, at de skal starte eller stoppe. Inden du har set dig om, kommer det til at koste nogle hundrede kroner per maskine forbrugeren vil styre. Alternativet er, at man griber det lavpraktisk an, så forbrugeren starter maskinerne, når han går i seng.

Dertil kommer at alt andet lige, så kommer forbrugeren til at bruge tid, når han ikke bare kan starte maskinerne med det samme. Med mindre du sætter fritid til ikke at have nogen værdi, så er det også en omkostning. Tag f.eks. en elbil. I de fleste tilfælde ved bilisten, at det er usandsynligt, at han skal bruge et fuldt batteri inden for de nærmeste dage, og det giver derfor god mening at bilen bliver ladet, enten når strømmen er billig.eller der ikke er ret meget tilbage på batteriet. To gange om året skal forbrugeren besøge familie på den anden side af Storebælt, og derfor skal bilen være fuldt opladet på afrejsedagen. I det setup skal forbrugeren fortælle systemet, at han skal bruge et fuldt batteri på de dage. Alt det her kan kun bringes til at fungere, hvis elleverandøren kan styre, hvornår elbilen lader.

58
23. maj 2017 kl. 03:26

Jeg har hørt på rygtebørsen at det er under overvejelse at ændre dette til et fast bidrag, for eksempel efter en husstands størrelse eller lign.

Det må være et rygte du selv har opfundet, for det ville ramme kernefamilierne og forbedre forholdene for enlige, og det har vi stadig tilgode at se.

Så skulle fx licencen også betales pr. person i familien.

Far mor og 2 børn skulle betale 4 gange så meget i ejendomskat, som en enlig pensionist i nabohuset.

Eller Hansen, der har kone og 2 børn skal betale 4 gange så meget i indkomstskat som Jensen, der er enlig.

Den må du længere ud på landet med Flemming, selv om man måske kunne se en hvis rimelighed i dit "rygte".

Kopskat har aldrig været populært i Danmark, og bliver det næppe heller, sålænge børnefamilierne sidder på magten.

Når først batterierne for alvor gør deres indtog i Danmark, det være sig siddende i elbiler eller andre steder, bliver det meget svært, at dæmme op for egenproduktion uden forbud, og det tror jeg ikke den danske befolkning er moden til, efter den lange periode med CO2-skræk-indoktrineringen.

Danskerne vil være en del af og deltage i den omsiggribende grønne bølge, og ingen regering slipper godt fra at modarbejde denne trend.

57
22. maj 2017 kl. 23:05

Jeg skal have skiftet tag indenfor de næste 10 år. Hvis jeg bruger de traditionelle tagbelægninger koster det (i helt runde tal) mellem 300 og 600 kr/m2. For 2 år siden kostede et "tesla-solcelle-tag" 2500 kr/m2, i dag koster de 1700 kr/m2, (og ambitionen er at komme under de 300 kr/m2). Et prisfald på 15% om året. Allerede idag med prisen på 1700 kr/m2 er det lige før det balancere privatøkonomisk for os at sætte "tesla-solcelle-tag" på vores hus. Og om 5 år er det en god forretning og om 10 år, hvor taget koster 400 kr/m2, er det dumt at lade være. Her spiller det ikke en rolle at et lille anlæg er dyrere at drive end store anlæg: Jeg skal have tag over hovedet. Hvis afgiftsstrukturen ikke bliver tilpasset den virkelighed ender det nok med at vi laver et svømmebassin i haven for at få brugt noget strøm om sommeren. (Hvilket jeg finder forholdsvis skørt).

56
22. maj 2017 kl. 22:52

...fra energisektoren

54
22. maj 2017 kl. 21:43

Der er gode argumenter for at privat lagring af solcellestrøm burde betragtes som godt. Det vil udjævne både leveringen til nettet og trækket fra nettet, så alt i alt må det være en fordel med lidt privat lagring. Det kan så være med batterier eller at varmepumpen sættes til at lade brugsvandet når solen skinner mest. En elpatron ville måske være bedre til at aftage den overskydende effekt, men det betragtes jo som umoderne. Så hellere belaste nettet med den overskydende strøm.

53
22. maj 2017 kl. 21:18

Hvor stort et forbrug der reelt kan flyttes rundt på i den private husholdning er et meget kompliceret spørgsmål. Men jeg tror det generelt bliver overvurderet.

Du har delvist ret. Der er mange der ikke har nemt ved at flytte deres forbrug. Hvis vi ser på eksemplerne vaskemaskine og tørretumbler, så er det vi taler om netop solceller vi taler om lige her, dermed noget der sker i dagtimerne, så lige her er støj ikke det store problem. Din indvending holder dog for varmelager. Ja, tabet stiger med størrelsen, det vokser dog langsommere end rumfanget. Det giver lidt større tab i joule, men husk på at øvelsen kun går ud på at løbe fra afgiften. Det kan nemt betale sig at smide lidt joule væk, hvis det betyder at man kan bruge af sin egen billige solcellestrøm, fremfor at aftage den konfiskatorisk beskattede netstrøm.

Problemet er jo dybest set ikke om denne eller hin optimering i absolut forstand, og for alle hustande, er smart. Mange af disse tiltag; solceller, stort varmelager, husbatterier mm. er kun praktisk tilgængelige for folk der bor i hus, og set er kernen af problemet. Folk i lejlighed og med mindre plads har ikke mulighed for alt dette. De har bare at betale ved kasse ét. Det giver en helt utålelig skævvridning hvor de rigeste har mulighed for at omgå elafgiften og de fattigste må til lommerne.

52
22. maj 2017 kl. 21:06

Andre har sikkert skrevet det før mig, derfor kun kort: Den alvorligste indvending imod den foreslåede ændring er, at flere og flere mister troen på, at regeringen holder sine løfter. Solcelle-ejere, der fik nettomålerordningen godkendt, fik lovning på 20 års uændret afregning. - Sådan læste jeg betingelserne. Vi har investeret i tiltro til, at man kun ændrer betingelserne for nye ejere og ikke for pionererne, der tilmed har købt solcellerne langt dyrere end de nu kan købes. Det må være en flov fornemmelse for de politikere, der ønsker at ændre eksisterende aftaler.

51
22. maj 2017 kl. 20:34

Det kan både komme via intelligent forskudt forbrug,

Der er åbenlyst en hvis udjævning af forbruget at hente her. Men jeg tror at hele "Intelligent Forbrug" ideen overvurderes kraftigt. Der er mange situationer hvor helt lavpraktiske problemer gør at der ikke er ret meget at hente. Hos mine forældre er huset indrettet således at vaskemaskinen er meget tydelig at hører i soveværelse. Altså ingen tøjvask om natten! En kammerat bor i etage egendom. Heller ingen brug af vaskemaskine eller tumbler om natten, af hensyn til dem der bor i stueetagen. Ekstra stor varmtvandsbeholder. Hvor? det bliver i hvert fald ikke hos forældrene. Eller min bror. Der er simpelthen ingen steder at anbringe den. Og en større tank giver større varmetab. Og en fryser hvor temperaturen cykler op og ned, hvor godt har maden af det? Og så videre. Mange at problemerne kunne, teknisk set, nok løses. Men det er jo en yderlig omkostning der skal forrentes. Kan det betale sig? Økonomien skal jo på en eller anden måde hænge sammen, og så dyrt er el heller ikke.

Hvor stort et forbrug der reelt kan flyttes rundt på i den private husholdning er et meget kompliceret spørgsmål. Men jeg tror det generelt bliver overvurderet.

48
22. maj 2017 kl. 18:34

Ja og i samme åndedrag lægge brændstofafgifter på cykler. Jeg kan næsten se ing.dk artiklen for mig: Staten taber formuer på cyklister, der ikke betaler brændstofafgift og moms deraf. Alle cyklister pålægges fremover at betale vejtilslutningsafgift svarende til 500 liter benzin per år. Tabet skyldes at staten har regnet med 918 cyklister i gennemsnit per postnummer og fortsætter trenden vil der være 1350 cyklister i 2020.

Jeg elsker når staten påstår, at en forventet indtægt der udebliver, er et tab.

47
22. maj 2017 kl. 18:23

Du kan stadig montere vand varme paneler på taget uden afgift bøvl. Strømmen som din varmepumpe skulle have brugt på at varme vand, kan du så bruge i huset når det passer dig, uden at bøvle med køb og salg priser, time afregning osv.

Det skulle også gerne bevirke at din varmepumpe kører mindre, som burde give en længere levetid.

46
22. maj 2017 kl. 18:12

Så hvis en husstand kun aftager en lille del strøm og stadig kræver at kunne aftage den nødvendige kapacitet, hvem skal så betale for at vedligeholde nettet når husstande næsten ingen strøm aftager og dermed heller ikke giver el-selskabet nogen indtægt til at drive nettet.

Nu betaler hustande med solceller, for brug af det lokale net, med ca 22-27 øre, pr KWh der tilløber husstanden på time basis. Det er sådan set fair nok i min optik. Jeg har bare ikke kunnet finde nogen opgørelse, på præcis hvad det dækker andet end "vedligehold"af nettet og effektab i nettet. Vi snakker mange mia kr her, hvert eneste år. Er der nogen der har en ide om hvor alle disse penge går hen? Det er ikke til opkobling af f.eks vindmøller, for det høre under Energinet, og bliver opkrævet særskilt.

45
22. maj 2017 kl. 18:11

Det er klart, at politikertilliden intet sted ses mere tydeligt end i den vigtige el - sektor. INGEN har tillid til de politiske kræfter, der siger et...og lovgiver for at opnå noget andet.

Sådan har det været i mange år...og det kan ikke forventes at blive bedre.

Intet projekt har i talrige år kunnet bidrage POSITIVT til den samfundsmæssige SAMMENHÆNGSKRAFT som SOLCELLER. Dette skyldes en enkel psykologisk faktor, der betyder meget for alle individer, der grundlæggende ønsker at skabe overlevelse for sig selv og familien. Det kan en antropolog sige meget mere om.

Og det er en farlig kurs, politikkerne bevæger sig efter, når der konstant bliver vedtaget lovgivning, der bidrager til at ØDELÆGGE SAMMENHÆNGSKRAFTEN i samfundet. Det er allerede en alvorlig trussel, der slet ikke er erkendt...men det kan blive værre...og til sidst er vi kommet ud over "the point of no return".

NÅR DETTE ÅBENBARES...så vil politikere og alverdens godtfolk udtrykke forbavselse og overraskelse...der vil komme eksperter i TV, der fortæller : "...at dette var umuligt at forudse...".

MEN dte hele ender blot i en stor boble af akkumuleret dumhed, der til sidst brister.

På el - området vil det virkelig blive en udfordring, når lagringsmulighederne bliver håndterbare og forbrugsmønsteret kan synkroniseres med produktionen af el... DET KOMMER...og lige pludselig kan den enkelte boligejer og boligforeninger FRIGØRE SIG og arbejde "off grid" med deres el - system...

MON så ikke DJØF - ferne vil råde politikkerne til at forbyde disse apparater...? De vil nok prøve...

DET, der egentlig er mest interessant, er at elektricitet er den mest fantastiske energikilde.

Jeg forestiller mig, at om nogle årtier / hundrede år måske ? så vil el - baseret energi være stort set enerådende i verden... og men vil se på den nuværende situation med undren og opfatte disse år som "den sorte middelalder" på energiteknologiens område....

Meget er forårsaget ef den tåbelige beskatningssystem, der er indført på el - området...TJA på hele energiområdet...

Der bliver hver dag investeret mio af kroner i det danske samfund for at slippe billigst muligt igennem på energiområdet... og der foretages uhensigtsmæssige investeringer for at komme ud over det etablerede afgiftssystem. Men det er et ganske godt billede på, hvordan danmark ledes. Det er samme model over det hele.

Se bare på den nuværende debat vedrørende SKAT. "DET er meget komplicerede sager vi har med at gøre..." Siger de "ANSVARLIGE"....derfor er det nærmest nødt til at gå galt...er det ikke utroligt ?

Det var vel også derfor det gik galt med IC 4 - togene...?
Og hvad med den skrantende sundhedssektor, der snart er så inkompetent, at den ikke er i stand til at helbrede sig selv...? Postvæsenet, der er en nærmest hengemt skandale...?

Jeg tror at vi skal have et politiker frit år eller fem... Og samtlige DJØFFERE skal afskediges....

Og så skal der lukkes op for den "SUNDE FORNUFT", der i langf tid har været nedgjort og hånet og afvist...MEN det er altså den sunde fornuft der gør, at vi stadig er nogen, der tror på, at det kan lade sig gøre.

Med venlig hilsen

Otto Dittmann

Vi kan blive ved...desværre.

43
22. maj 2017 kl. 16:01

Problemet er dog at staten jo har sat sig i en situation, hvor den har brug for afgifterne til alt mulig andet end drift af elnettet. Derfor kan man ikke tillade for mange borgere at få solceller.

Drift af nettene har INTET med staten at gøre. Det er de omkostninger, som netselskaberne har, som skal dækkes af forbrugerne. Det er en aktivitet, som er underlagt streng control og skal hvile I sig selv.

Spørgsmålet er kun hvordan disse udgifter fordeles på de forbrugere, som er tilsluttet.

42
22. maj 2017 kl. 15:58

Det er også det jeg vil mene giver bedst mening. Betal et grundbeløb for at være tilsluttet nettet.

Problemet er dog at staten jo har sat sig i en situation, hvor den har brug for afgifterne til alt mulig andet end drift af elnettet. Derfor kan man ikke tillade for mange borgere at få solceller.

41
22. maj 2017 kl. 15:47

En af de væsentlige årsager til at det tilsyneladende kan betale sig at installere solceller. (betale sig for forbrugeren, men absolut ikke for resten af samfundet) er at drift af elnettet indtil nu betales som en pris pr kWh el, som transporteres.

Jeg har hørt på rygtebørsen at det er under overvejelse at ændre dette til et fast bidrag, for eksempel efter en husstands størrelse eller lign. Et antal Ampere eller noget helt tredje, som bedre afspejler det maximale behov en bygning matte have henover året.

Det vil jo for solcelleejere betide endnu en forringelse. Skal det betragtes som tilbagevirkende kraft. ? Eller er det blot en, blandt mange risici, der er, når almindelige forbrugere bevæger sig ud I spekulative investeringer. ?

40
22. maj 2017 kl. 15:20

Den lov skyldes så at energileverandørerne ønsker at opretholde deres kartel, men det er uvedkommende for eksemplets tekniske relevans

Når man køber 1 Kwh el betales der for selve el-produktionen af strømmen, for drift af det lokale net og for drift af de overordnede net, hertil de såkaldte offentlige forpligtelser PSO. OG heraf er selve strømmens pris kun en lille del. Så hvis en husstand kun aftager en lille del strøm og stadig kræver at kunne aftage den nødvendige kapacitet, hvem skal så betale for at vedligeholde nettet når husstande næsten ingen strøm aftager og dermed heller ikke giver el-selskabet nogen indtægt til at drive nettet.

Det har da ikke noget med Kartel at gøre at el-selskabet opkræver en betaling hos brugerne for den service de forlanger i og med de er koblet på nettet.

38
22. maj 2017 kl. 15:03

Ja de omskiftelige politiske holdninger gør mig træt, så jeg har netop sat 12 plader solceller op og forbundet dem direkte til elpatronen i varmtvandsbeholdern - ingen dyr inverter, batterier e.l. laang levetid, ingen utætte rør, nem at service, og på sigt kan strøm jo bruges til mange ting - dybfryser, lade elbil, vaskemaskine o.s.v.
Jeg har målt at der afsættes ca 2100W.

39
22. maj 2017 kl. 15:05

Det ender i et uholdbart våbenkapløb

Det er så ikke en garanti mod en dårlig energipolitik.

I Spanien skal en husstand betale den såkaldte sol-skat hvis den på een gang vil være tilkoblet nettet og egne solceller. (Den lov skyldes så at energileverandørerne ønsker at opretholde deres kartel, men det er uvedkommende for eksemplets tekniske relevans).

Levering af el må falde under EU-reglerne om varernes fri bevægelighed, at få det etableret i praksis kunne være en del af løsningen.