700 millioner kroner på udvikling: Grønne dæk af plantebaseret gummi

Ja, det er da noget nyt 🙂

"På verdensplan nåede dækmarkedet at producere over to milliarder dæk sidste år, og intet tyder på, at antallet falder."

De glemte at tælleverdens største dækproducent med - TA - DA : Lego https://www.coruba.co.uk/blog/lego-the-wor...

De glemte at tælleverdens største dækproducent med - TA - DA : Lego https://www.coruba.co.uk/blog/lego-the-wor...

😂👍

Det anslås, at der knap bruges 26 liter olie for hvert gummidæk, der producers. Derfor har Bridgestone Americas arbejdet på dæk produceret af 100 procent plantebaseret gummi.

Nu gælder det vel, at selvom de nye dæk er 100% plantebaserede udelukker det ikke at der stadig kræver nogle liter olie per dæk, feks til energi. De nye dæk skal jo fremstilles via landbrugsprocesser med traktorer, kunstgødning, pesticider, høst og efterfølgende gummifabrikation. Landbrug bliver sjældent betegnet som særligt klimavenligt.

For at gøre sammenligningen komplet, ville det have været rart med et tal for hvor meget olie eller CO2e der er i spil med de plantebaserede dæk. Og så håber jeg helt klart på at blive positivt overrasket.

Det er noe som heter naturgummi også. Fra SNL (Store norske leksikonn): "I 2017 var verdensproduksjonen av naturgummi på omtrent 13,5 millioner tonn (omtrent like mye som syntetisk gummi), for det meste fra Thailand, Indonesia, Malaysia, India og Kina, men også noen land i Sør-Amerika og Afrika".

Intet nytt under kjolen!

Nu gælder det vel, at selvom de nye dæk er 100% plantebaserede udelukker det ikke at der stadig kræver nogle liter olie per dæk, feks til energi. De nye dæk skal jo fremstilles via landbrugsprocesser med traktorer, kunstgødning, pesticider, høst og efterfølgende gummifabrikation. Landbrug bliver sjældent betegnet som særligt klimavenligt.

For at gøre sammenligningen komplet, ville det have været rart med et tal for hvor meget olie eller CO2e der er i spil med de plantebaserede dæk. Og så håber jeg helt klart på at blive positivt overrasket.

Trods de nævnes ørkenbuske, så ser det ud på billedet, at der er masser af vand i furerne og vand er en mangelvare og under åben himmel er fordampningen stor,

Ved at sætte solcellepaneler op, så mindskes fordampningen og hvad skulle være i vejen for, at traktorer og andet udstyr er eldrevet og overskydende levere energi til selve produktionen af dækkene. https://www.npr.org/2021/11/14/1054942590/...

En god nyhed. Men en artikel om "grønne" dæk fra Bridgestone bliver illustreret med et foto af en racer med Firestone dæk? (og en uforståelig biledetekst) Det må kunne gøres bedre.

Når dækproducenterne skifter proces er det umiddelbart vigtigere at de sikrer at de nye dæk ikke nedbrydes til noget der skader miljøet end at spare CO2 udledning. CO2 er noget lettere at indsamle end mikroplastik og stads der forgifter vandmiljøet.

Firestone er et datter selvskab til Bridgestone. Så det går nok. Men billede tekst ???

Da bildæk er den største kilde til microplastik forurening i vores del af verden og vi egentlig ikke rigtig ved hvor det ender eller hvad miljøkonsekvenserne er, var det også noget jeg savnede at de havde fokus på.

Da bildæk er den største kilde til microplastik forurening i vores del af verden og vi egentlig ikke rigtig ved hvor det ender eller hvad miljøkonsekvenserne er, var det også noget jeg savnede at de havde fokus på.

Jeg trodde vindturbinbladene var de verste (ironi kan forekomme)!

På tide vi får vite om skadevirkningene fra bildekkene. Problemet har jo vært der siden "automobilene" erstattet hestene i New York ved begynnelsen av forrige århundre. Er jeg redd for denne mikroplasten? Nei ikke i utgangspunktet, men det haster med å få et endelig svar!

Haaber paa bedre resultat end Fords

https://en.wikipedia.org/wiki/Fordl%C3%A2ndia

Omkring 1920 koebte Henry Ford et stykke af Amazon regnskoven og anlagde en gummiplantage. Der skulle jo bruges meget gummi til daekkene paa hans biler. Der er flere grunde til det ikke gik godt. En af dem var at den lokale arbejdskraft ikke broed sig om den maade de blev ansat paa. Maaske broed de sig ikke om at blive lagt i laenker - bare for at slaebe dem til plantagen hvor de kunne se at den amerikanske maade at leve paa var saa meget bedre

Da bildæk er den største kilde til microplastik forurening i vores del af verden og vi egentlig ikke rigtig ved hvor det ender eller hvad miljøkonsekvenserne er, var det også noget jeg savnede at de havde fokus på.

Jeg troede det var plastikindpakning? Det siger Lea Wermelin.

Og jeg som troede, at gummitræet var en plante...

"allergivenlig latex" - fint, mere af det! Påfaldende, at dét (allergen) vi stort set alle bærer tættest på kroppen ikke i sig selv kan fremkalde de nødvendige innovationer.

"vedvarende brændstof" - endnu bedre .. men, mon ikke de tænker på bæredygtigt brændstof.

Os der er gamle nok tænker på, om cykel-slangerne så bliver som i gamle dage ;o)

Så længe det andet plantegummi også indeholder naturlige proteiner, vil det også kunne udløse allergi.

Deres krav går vist på, at det er muligt for latexallergikere, at bruge produktet. Det er ikke det samme som at det er allergivenlig. Se https://www.ars.usda.gov/news-events/news/...

Man troede også octycrylene var et allergivenlig solfilter, indtil det fik stor udbredelse og viste sig, at være stærkt allergifremkaldende.

Guayuleplanten hører til asteraceae plantefamilien.

Og asteraceaefamilien kender gartnere i drivhuse, der bliver allergiske, godt.

Du har fat i noget. Vindturbiner er slet ikke kortlagt endnu, men skal man tro en norsk undersøgelse fra 2021 af netop microplast fra vindmøller i drift, så får bildækkene konkurrence som største forureningskilde.

Du har fat i noget. Vindturbiner er slet ikke kortlagt endnu, men skal man tro en norsk undersøgelse fra 2021 af netop microplast fra vindmøller i drift, så får bildækkene konkurrence som største forureningskilde.

Vindmøller i drift avgir ca en milliard ganger mindre mikroplast enn gummidekk (på verdensbasis)!

Du har fat i noget. Vindturbiner er slet ikke kortlagt endnu, men skal man tro en norsk undersøgelse fra 2021 af netop microplast fra vindmøller i drift, så får bildækkene konkurrence som største forureningskilde.

Det hevdes at vindturbinblader ikke avgir noe mikroplast.

Mikroplast kommer fra termoplast som brukes i stor grad til klær. Ved vask og slitasje dannes mikroplast fra klærne. Videre generereres ca 4 millioner tonn mikroplast fra bil og flydekk og andre dekk, mest fra bil. Dette er nok den største kilden til mikroplast. Se artikkel: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/... som gir en meget god innføring i emnet som dekker utslipp i de største landene og verden under ett og som påpeker skadene. Som kilde for mikroplast nevnes dekk først og fremst og det gås nøye i gjennom de skader som mikroplast skaper. Vindturbinblader nevnes ikke.

For vindturbiner se: https://www.linkedin.com/pulse/windpower-m...

Her hevdes at det er ca 150 gram slitasje fra en større vindturbin per år (2 til 8 MW). Av slike finnes det ca 300.000 og de skulle derfor avgi ca 45 tonn med materiale på verdensbasis per år og som altså påstås ikke å være mikrplast (hundretusen til en). Bladene avgir ikke termoplast.

En ny generasjon blader skal ha tilnærmet null slitasje over sin levetid (ca 30 år) og de skal kunne resirkuleres til nye blader. Gamle blader vil snart kunne resirkuleres på en lønnsom måte.

Vi kan hurtigt blive enige om at bildæk, tekstiler m.v. er de største kilder til microplast. Men nu stammer hovedparten af ovenstående argumenter og artiklen på LinkedIn fra vindmølleindustrien. Selvfølgelig stammer mindre microplast fra vindmøller end biler da antallet af vindmøller stadig er begrænset i forhold til hvad der kommer. De 150 gram pr. vindturbine er også en oplysning fra vindmølleindustrien, men det er en oplysning, der netop stilles spørgsmål ved i denne norske undersøgelse: https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e... De når ikke til 150 gram, men over 60 kg/år for en 4 MW vindturbine. Jeg spørger bare er det undersøgt til bunds af uafhængige instanser som ovenstående.