700 millioner kroner på udvikling: Grønne dæk af plantebaseret gummi

Det plantebaserede dæk lavet af ørkenbusken guayule har det nordamerikanske løb Indycar Race, Illustration: Bridgestone Americas

Godt nok er elbiler bedre for klimaet, men bilerne er knap så gode, når man begynder at kigge på bilernes dæk.

Det anslås, at der knap bruges 26 liter olie for hvert gummidæk, der producers. Derfor har Bridgestone Americas arbejdet på dæk produceret af 100 procent plantebaseret gummi.

Dækket er allerede blevet brugt på racerbiler, men nu skal dækkene rulles ud på det brede bilmarked, skriver Bridgestone i en pressemeddelelse.

»Vi er begejstrede for at tage dette store skridt mod kommercialisering inden udgangen af dette årti,« siger Bridgestone Americas’ Chief Technology Officer Nizar Trigui i en pressemeddelelse.

Dækfirmaet har allerede investeret mere end 100 millioner dollars svarende til cirka 738 millioner i projektet. Gummiet fra guayule-planten har faktisk vist sig at være stærkere end den traditionelle gummi, hvilket gør dækkene bedre til tunge køretøjer såsom lastbiler og fly.

Det er også en fordel for elbiler, da de ofte er tungere på grund af deres batteri.

Netmediet Ars Technica skriver, at amerikanske gummi-industrier allerede i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte at kigge på plantebaseret gummi.

Dengang var det ikke på grund af klimaet, men på grund af de stigende oliepriser og skibsblokader under Anden Verdenskrig, som fik firmaerne at lede efter alternativer. Dog blev det lagt på hylden, da udviklingen af syntetisk oliebaseret gummi begyndte at vinde frem.

Sådan ser ørkenbuskmarkerne ud, som leverer til Bridgestones plantebaserede dæk. Illustration: Bridgestone Americas

Siden 2012 har Bridgestone Americas høstet deres ørkenbuske ved byen Mesa i delstaten Arizona. I dag er arealet på 114 hektar, men dækfirmaet er i øjeblikket ved at udvide antallet af lokale landmænd, som selskabet samarbejder med, og satser på at plante 142 hektar mere.

Dæk lavet af plantebaseret gummi er del af Bridgestone Americas plan om at blive CO-neutrale og fremstille dæk af 100 procent vedvarende materialer inden 2050.

På verdensplan nåede dækmarkedet at producere over to milliarder dæk sidste år, og intet tyder på, at antallet falder.

»Vi er ekstremt fortrøstningsfulde med hensyn til potentialet for guayule som en lokal kilde til strategisk vigtige materialer, såsom gummi, allergivenlig latex, klæbemidler til byggematerialer og vedvarende brændstof, for blot at nævne nogle få,« fortæller Nizar i deres pressemeddelelse.

Der er ingen dato for, hvornår plantedækket kommer på marked.

Imens man venter på Bridgestones plantebaserede gummidæk, kan man kigge på deres konkurrenter. Faktisk har Goodyear allerede et dæk på markedet, hvor de bruger sojabønneolie til at reducere mængden af råolie i produktionen af dækket.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det anslås, at der knap bruges 26 liter olie for hvert gummidæk, der producers. Derfor har Bridgestone Americas arbejdet på dæk produceret af 100 procent plantebaseret gummi.

Nu gælder det vel, at selvom de nye dæk er 100% plantebaserede udelukker det ikke at der stadig kræver nogle liter olie per dæk, feks til energi. De nye dæk skal jo fremstilles via landbrugsprocesser med traktorer, kunstgødning, pesticider, høst og efterfølgende gummifabrikation. Landbrug bliver sjældent betegnet som særligt klimavenligt.

For at gøre sammenligningen komplet, ville det have været rart med et tal for hvor meget olie eller CO2e der er i spil med de plantebaserede dæk. Og så håber jeg helt klart på at blive positivt overrasket.

  • 14
  • 7

Det er noe som heter naturgummi også. Fra SNL (Store norske leksikonn): "I 2017 var verdensproduksjonen av naturgummi på omtrent 13,5 millioner tonn (omtrent like mye som syntetisk gummi), for det meste fra Thailand, Indonesia, Malaysia, India og Kina, men også noen land i Sør-Amerika og Afrika".

Intet nytt under kjolen!

  • 19
  • 0

En god nyhed. Men en artikel om "grønne" dæk fra Bridgestone bliver illustreret med et foto af en racer med Firestone dæk? (og en uforståelig biledetekst) Det må kunne gøres bedre.

  • 5
  • 0

Når dækproducenterne skifter proces er det umiddelbart vigtigere at de sikrer at de nye dæk ikke nedbrydes til noget der skader miljøet end at spare CO2 udledning. CO2 er noget lettere at indsamle end mikroplastik og stads der forgifter vandmiljøet.

  • 9
  • 0

Da bildæk er den største kilde til microplastik forurening i vores del af verden og vi egentlig ikke rigtig ved hvor det ender eller hvad miljøkonsekvenserne er, var det også noget jeg savnede at de havde fokus på.

Jeg trodde vindturbinbladene var de verste (ironi kan forekomme)!

På tide vi får vite om skadevirkningene fra bildekkene. Problemet har jo vært der siden "automobilene" erstattet hestene i New York ved begynnelsen av forrige århundre. Er jeg redd for denne mikroplasten? Nei ikke i utgangspunktet, men det haster med å få et endelig svar!

  • 6
  • 0

Haaber paa bedre resultat end Fords

https://en.wikipedia.org/wiki/Fordl%C3%A2ndia

Omkring 1920 koebte Henry Ford et stykke af Amazon regnskoven og anlagde en gummiplantage. Der skulle jo bruges meget gummi til daekkene paa hans biler. Der er flere grunde til det ikke gik godt. En af dem var at den lokale arbejdskraft ikke broed sig om den maade de blev ansat paa. Maaske broed de sig ikke om at blive lagt i laenker - bare for at slaebe dem til plantagen hvor de kunne se at den amerikanske maade at leve paa var saa meget bedre

  • 3
  • 0

"allergivenlig latex" - fint, mere af det! Påfaldende, at dét (allergen) vi stort set alle bærer tættest på kroppen ikke i sig selv kan fremkalde de nødvendige innovationer.

"vedvarende brændstof" - endnu bedre .. men, mon ikke de tænker på bæredygtigt brændstof.

Os der er gamle nok tænker på, om cykel-slangerne så bliver som i gamle dage ;o)

  • 2
  • 0

Så længe det andet plantegummi også indeholder naturlige proteiner, vil det også kunne udløse allergi.

Deres krav går vist på, at det er muligt for latexallergikere, at bruge produktet. Det er ikke det samme som at det er allergivenlig. Se https://www.ars.usda.gov/news-events/news/...

Man troede også octycrylene var et allergivenlig solfilter, indtil det fik stor udbredelse og viste sig, at være stærkt allergifremkaldende.

Guayuleplanten hører til asteraceae plantefamilien.

Og asteraceaefamilien kender gartnere i drivhuse, der bliver allergiske, godt.

  • 0
  • 0

Du har fat i noget. Vindturbiner er slet ikke kortlagt endnu, men skal man tro en norsk undersøgelse fra 2021 af netop microplast fra vindmøller i drift, så får bildækkene konkurrence som største forureningskilde.

Det hevdes at vindturbinblader ikke avgir noe mikroplast.

Mikroplast kommer fra termoplast som brukes i stor grad til klær. Ved vask og slitasje dannes mikroplast fra klærne. Videre generereres ca 4 millioner tonn mikroplast fra bil og flydekk og andre dekk, mest fra bil. Dette er nok den største kilden til mikroplast. Se artikkel: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/... som gir en meget god innføring i emnet som dekker utslipp i de største landene og verden under ett og som påpeker skadene. Som kilde for mikroplast nevnes dekk først og fremst og det gås nøye i gjennom de skader som mikroplast skaper. Vindturbinblader nevnes ikke.

For vindturbiner se: https://www.linkedin.com/pulse/windpower-m...

Her hevdes at det er ca 150 gram slitasje fra en større vindturbin per år (2 til 8 MW). Av slike finnes det ca 300.000 og de skulle derfor avgi ca 45 tonn med materiale på verdensbasis per år og som altså påstås ikke å være mikrplast (hundretusen til en). Bladene avgir ikke termoplast.

En ny generasjon blader skal ha tilnærmet null slitasje over sin levetid (ca 30 år) og de skal kunne resirkuleres til nye blader. Gamle blader vil snart kunne resirkuleres på en lønnsom måte.

  • 7
  • 0

Vi kan hurtigt blive enige om at bildæk, tekstiler m.v. er de største kilder til microplast. Men nu stammer hovedparten af ovenstående argumenter og artiklen på LinkedIn fra vindmølleindustrien. Selvfølgelig stammer mindre microplast fra vindmøller end biler da antallet af vindmøller stadig er begrænset i forhold til hvad der kommer. De 150 gram pr. vindturbine er også en oplysning fra vindmølleindustrien, men det er en oplysning, der netop stilles spørgsmål ved i denne norske undersøgelse: https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e... De når ikke til 150 gram, men over 60 kg/år for en 4 MW vindturbine. Jeg spørger bare er det undersøgt til bunds af uafhængige instanser som ovenstående.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten