7 mia. kroner dyrt it-projekt skal kopiere hjernen

8. oktober 2013 kl. 08:104
Et af verdens dyreste forskningsprojekter inden for hjerneforskning skal forsøge at få computere til at simulere hjernens indlæring og give svar på, hvordan sygdomme i hjernen opstår.
Artiklen er ældre end 30 dage

I dag, tirsdag, bliver et 7 milliarder kroner dyrt forskningsprojekt om den menneskelige hjerne skudt i gang. Projektet har deltagelse af 135 institutioner og universiteter primært fra Europa, og hovedformålet er at computersimulere hjernen. Det skriver britiske BBC.

Projektet hedder ‘The Human Brain Project’ og vil løbe frem til 2023. Henry Markram, professor og direktør på projektet, uddyber:

»The Human Brain Project er et forsøg på at bygge helt ny computerteknologi, der vil gøre det muligt for os at indsamle alle de oplysninger, vi har bygget op om hjernen i løbet af årene,« siger Henry Markram, der er professor ved EPFL (Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne) i Schweiz.

Men at opbygge et computersystem, der kan gengive hjernens aktivitet, bliver meget komplekst. Eksempelvis har den menneskelige hjerne omkring 100 milliarder celler i centralnervesystemet, også kaldet neuroner. Sammen med 100.000 mia. synapser, som overfører nerveimpulser mellem nerveceller, er neuronerne med til at give os allesammen evnen til at lære. Dette kaldes også den menneskelige kognition.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og netop her risikerer projektet at gå til grunde på grund af, at computere i dag ganske enkelt ikke er kraftfulde og intelligente nok til at lære på lige fod med den menneskelige hjerne, skriver BBC.

Læs også: Europa i gigantisk satsning på grafen og hjerneforskning

Eksempelvis kommer britiske Steve Furber, der er it-ingeniør ved University of Manchester, til at stå bag en simulering, der vil gengive 1 procent af hjernens funktion.

Det skyldes ganske enkelt, at selv supercomputere mangler regnekraft og plads til at opbevare store mængder af data genereret af noget lig hjernen. Alligevel er han optimistisk - også i forhold til i fremtiden at kunne behandle sygdomme i hjernen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Computerteknologien har på få år udviklet sig ret drastisk, så den er ganske intelligent. Alligevel vil det at gengive genkendelse af personer, som babyer genkender deres mor, være en kæmpestor opgave for selv avancerede computere, hvis det skal fungere korrekt,« siger Steve Furber til BBC.

Du kan læse mere om det EU-støttede forskningsprojekt her.

4 kommentarer.  Hop til debatten

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
9. oktober 2013 kl. 11:36

Nu er det ikke et dansk projekt, så jeg tror ikke, at vi betaler så meget til det. Et forskningsprojekt i dansk regi, vil få støtte på nogle få mio kr.

Så vidt jeg ved er det projekt der har fået størst støtte fra højteknologifonden et kræftforskningsprojekt, der går ud på at udvikle en vaccine mod kræft. Højteknologifonden har støttet projektet med 86 mio. kroner. Vi er langt fra en mia kroner i Danmark, når det drejer sig om støtte til forskning. Derimod gives gerne støtte på tocifrede milliard beløb til tog. Og tæt på en mia kroner, til en billetautomat. Der kommer sikkert flere penge ind til medicinalbranchen ved tilskud til medicin, end fra teknologi og forskningsstøtte.

Du kan læse om projektet kræftvaccine projektet her:https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2011/2011.3/nyt_center/

4
8. oktober 2013 kl. 22:42

Hvad koster venlighed eller interesse mon i stedet? Tænk hvis læger og personale begyndte at tale med deres patienter og undlod at tale om dem og fastspænde dem og fodre dem med piller? Men hvis de hellere vil tale med en computer, burde staten opfordre dem til at søge andet job, og vi kunne f.eks fastholde vores U-landsstøtte på et anstændigt niveau. De mange milliarder kommer der intet ud af, som der heller ikke er kommet noget ud af alle de tillægsbevillinger, psykiaterne igennem årene har fået. Vi er til grin for vores egne penge.

2
8. oktober 2013 kl. 12:13

En stor del af hjernecellerne bruges nok ikke, og kan swappes ud på harddisken. Vi har i dag meget hurtige harddiske, og det er lige ved, at det går hurtigt nok selvom hjernen køres på harddisk.

1
8. oktober 2013 kl. 09:06

En meget stor del af ovennævnte hjerneceller bruges i forbindelse med diverse kropsfunktioner. Det kunne være rart at vide hvor mange hjerneceller man skønner er dedikeret til kognition!?