67.000 solcelleejere slap for flexafregning i første omgang
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

67.000 solcelleejere slap for flexafregning i første omgang

Illustration: Smileus / Bigstock

Danske solcelleejere modtog i løbet af efteråret et varsel om, at de snart ville blive overflyttet til en ny afregningsmetode under navnet flexafregning.

Overgangen ville kunne finde sted fra 1. januar 2019, men her efter årsskiftet er langt størstedelen af de årsafregnede solcelleejere sluppet for at blive overflyttet til flexafregning i første omgang.

67.000 ud af i alt 85.000 solcelleejere er stadig på den gamle ordning med årsnettoafregning Disse kunder kan først flyttes ved datoen for deres næste årsafregning, hvilket for størstedelens tilfælde er 1. januar. Der er således ro i et år endnu.

Årsagen til at størstedelen af kunderne ikke er overgået til flexafregning skyldes blandt andet, at elhandels- og netselskaberne ikke har været klar til at overføre dem inden årsskiftet.

Læs også: Nu skal 85.000 solcelleejere afregnes efter omstridt model

De 18.000 solcelleejere, der er blevet overflyttet til flexafregning, skal fremover have afregnet deres forbrug fra elnettet time for time i stedet for en årsbaseret nettoafregning, som det hidtil har været. Det oplyser Energinet.

Ændringerne vil betyde årlige meromkostninger for denne gruppe af solcelleejere på op mod 42,5 millioner kroner svarende til 200-500 kroner for den enkelte solcelleejer, har beregninger fra Energistyrelsen tidligere vist. PSO- og elafgift er fortsat afregnet på årsbasis efter årsnettoforbruget.

Læs også: Centralt dokument mangler, før solcelleejere kan overføres til flexafregning

23.000 med forskudt opgørelse

Blandt de 67.000 solcelleejere, som ikke overgik til flexafregning fra årsskiftet, er de 23.000 solcelleejere, der har en forskudt årsopgørelsesdato i forhold til kalenderåret. Årsagen er, at Energinets it-systemer ikke kan håndtere flexafregning af kunder, der har årsopgørelse på et andet tidspunkt end årets første dag.

Læs også: Solcellernes skæbne: Når støtte bliver en dræber

Derfor skal der nu laves ændringer i blandt andet Datahubben, så it-systemerne kan håndtere de forskudte årsopgørelser for PSO- og elafgifter af de flexafregnede kunder.

»Det kræver databaseændringer, tilpasninger i beregningsmotoren og nogle justeringer i kommunikationssystemerne mellem it-systemerne hos Energinet og markedsaktørerne,« siger Preben Høj Larsen, der er chefingeniør hos Energinet.

Afviste flytning af opgørelsestidspunkt

Ifølge Preben Høj Larsen har der været diskussioner om, hvorvidt man kunne gennemtvinge en flytning af solcelleejernes afregningstidspunkt til den 1. januar i stedet for at ændre i it-systemet.

»Energinet ville flytte kunderne af økonomiske årsager, fordi der ellers var behov for at lave ændringer i it-systemerne og Datahubben, hvis disse kunder skulle afregnes forskudt. Det ville også kræve ændringer i systemerne hos elhandelsselskaberne og netselskaberne«.

Energistyrelsen afviste dog, at man kunne flytte forbrugernes afregningstidspunkt, fordi flytningerne ville føre til afregningsperioder, som ikke strakte sig over et helt år. Med skævvridninger på opgørelserne ville kunderne dermed kunne opleve et tab i form af et enkeltbeløb i forbindelse med flytningen, fordi produktion og forbrug ikke havde samme mulighed for at blive udlignet over et år.

Læs også: Solcelleejere får grønt lys til at slæbe minister i retten

Energinet arbejder nu på at justere deres it-systemer, så de også kan behandle de forskudte årsopgørelser. Man har ikke forventninger om, at udviklingsopgaven er løst før et sted mellem august eller september. Derefter vil kunderne flyttes på det tidspunkt, hvor de har deres årsafregningsdato.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Betyder sidste bullit fra energinet,
"Herefter kan overgangen til flexafregning tidligst foregå på kundens årsopgørelsesdato"
At vi ikke kan blive ændret i år? Men tidligst til 1. januar 2020?

  • 1
  • 0

Betyder sidste bullit fra energinet,
"Herefter kan overgangen til flexafregning tidligst foregå på kundens årsopgørelsesdato"
At vi ikke kan blive ændret i år? Men tidligst til 1. januar 2020?

Nej har du årsopgørelsedato den 1/10 og de er klar til det - kan de flytte dig til flexafregning per 1/10-2019

Så sent som midt i december fik jeg beskeden at jeg ville overgå til flexafregning per 1/1-2019. Det skete så ikke og ny "forlyder det" at N1 vil flytte os den 1/1-2020. Dvs jeg har ikke selv fået nogen beskeder overhovedet om at det ikke skete alligevel men en anden har haft kontakt med Eniig og fået den besked ...

Jeg kan blot konstatere hos mit nye el handels selskab at det ikke er sket via kontrolpanelet der.

En anden "sjov" ting. Jeg har skiftet el selskab her per 1/1-2019 i forventning om at skulle være skiftet til flex afregning. Nu har jeg ikke længere adgang til historiske data på eloverblik.dk ! Den gamle web access kode var lukket og det med den nye fra det nye selskab er der kun adgang til måledata i den periode jeg har været kunde hos dem.

Ideen med at eloverblik.dk er vel at vi som kunder har adgang til vores historiske forbrug. I praksis betyder det at når jeg får årsafregningen for 2018 fra Eniig kan jeg ikke selv se kontrollere at afregningen er korrekt da jeg ikke har adgang til måledatanene fra N1

  • 3
  • 0

Det kan reelt ikke bruges til at få et overblik. Dels mangler der data fra før man aktivt tilmeldte sig, dels er der ikke nogen grafisk oversigt af nogen art.
Man kan trække sine data ud. Men da det kræve login med NemID, er det komplet ubrugeligt for automatiske udtræk.

Man kan jo håbe at der sidder nogle udviklere og gør systemet færdigt en dag....

  • 5
  • 1

Vi fik opsat solceller på vores hus i 2012 hvor regeringen garanterede, at de dengang gældende afregnings- og skatte-regler ville gælde uændret i det meste af anlæggets levetid.

De gør de så ikke længere, og det har - for det anlæg vi har siddende - meget større betydning end de 200-500 kr. som Energistyrelsen har beregnet.

Det er sandsynligt at vi ville have valgt at sætte solcellerne op selv om vi havde kendt de nye regler, men det er ikke rimeligt at ændre de økonomiske forudsætninger på den måde som man gør nu, når man fra starten garanterer at det ikke vil ske.

  • 9
  • 0

Det er sandsynligt at vi ville have valgt at sætte solcellerne op selv om vi havde kendt de nye regler, men det er ikke rimeligt at ændre de økonomiske forudsætninger på den måde som man gør nu, når man fra starten garanterer at det ikke vil ske

- men det kunne være gået langt værre!:

Thousands of homeowners face rip-off energy bills for decades after being ‘scammed’ into joining a state-backed £400million eco-energy scheme that ‘utterly failed’.

The Green Deal – which ministers trumpeted as the ‘biggest home improvement programme since the Second World War’ – was abandoned after two years as MPs admitted it had been a ‘complete fiasco’ that brought almost no environmental benefits.

But more than three years after its collapse, families remain trapped repaying loans of up to £21,000 which they unwittingly took out for solar panels, replacement boilers and insulation...

https://www.dailymail.co.uk/news/article-6...

  • 0
  • 4

@Jens Friis "Har du en kilde på at en regering har GARANTERET det? Det lyder højst usædvanligt." Værs'go'!!!

BEK nr 1068 af 16/11/2012 (Historisk)
Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0130
**
**Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

**§ 15. Endvidere kan en ejer af et elproduktionsanlæg ved anmodning til Energinet.dk få nettoafregning
på årsbasis efter § 5 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af
elektricitet frem til og med den 19. november 2032 på betingelse af

1) at ejeren opfylder betingelserne efter § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning
for egenproducenter af elektricitet,
2) at ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012,
jf. stk. 2,
3) at netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget Energinet.dk’s stamdatablanket i udfyldt
stand fra installatøren med henblik på registrering i Stamdataregisteret, og
4) at anlægget er nettilsluttet senest den 20. maj 2013.

Energistyrelsen, den 16. november 2012
Ib Larsen / Flemming G. Nielsen

  • 6
  • 1

Men kan det virkeligt passe at man mister adgang til sine historiske data ved skift af el leverandør

Jeg fik den besked at alle data før min tilmelding ikke er tilgængelige :(

Det er tydeligt at brugervenlighed ikke har prioritet.
Når man kigger på funktionaliteten, ligner det at den opfylder en list af funktioner, lige præcis nok til at man ikke kan sige at funktionen ikke er der.
Men i praksis er det ikke særligt brugbart.

  • 0
  • 0

Jens, det er hele grundlaget for investeringen før 19. november 2012 der ændres!
19 november 2012 blev "nettoordningen" afskaffet. De anlæg der var blevet etableret inden ville kunne fortsætte på de samme vilkår som de blev etableret under, altså i 20 år. MEN! i 2017 ændrer man så loven igen -
**§ 15. Endvidere kan en ejer af et elproduktionsanlæg ved anmodning til Energinet.dk få nettoafregning
på årsbasis efter § 5 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet frem til og med den 19. november 2032 på betingelse af -

  • og kapper 10 år af længden som en del af den oprindelige ordning og samtidig vil indføre timeafregning efter år 2019. Af samme årsag er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet blevet stævnet i marts 2018. Det er dét som der er problemet.
    Personligt har jeg intet imod timeafregning.
  • 0
  • 0

Hvis man er på timeafregning, så opgøres køb hhv. salg for hver time.
Da købsprisen er noget højere end salgsprisen, så er det en væsentligt mindre interessant ordning for solcelleejerne.

Elprisen er ret ligegyldig for de fleste på nettoordningen.
Man købte ind på et princip om at man kunne producerer grøn strøm, på et tidspunkt, hvor der ofte er rigtigt meget brug for den andre steder, for at man til gengæld kan hente en tilsvarende mængde strøm, når man har brug for den.

Det altafgørende her var, at formålet med afgifterne var at begrænse sort strøm. Den grønne skulle fritages.

Med de priser der var på solceller før 2011, var det mest af idealistiske grunde at man valgte at være med.

Det der siden er sket er at afgiftene nu opfattes som en skat, og idealisterne derfor nu ses som skattesnydere.

  • 2
  • 0

jeg må spørge i dette forum om ikke der er ændret på den oprindelige aftale vedr. solcelleanlæg, i en sådan grad at vi som ejere af disse anlæg således må ombygge vores anlæg med et evt. batteri eller flere celler og derved opnå en større produktion og rykke tidspunktet lige præcis så meget at vi slipper for den store belastning ved ex madlavning.
jeg mener at dette er tilfældet og vi derfor må betragte det som lovligt at ombygge/udbygge vores anlæg og derved trække mere effekt ud af denne super form for forsilfrit energi anlæg.
dbh Brian

  • 0
  • 1

jeg må spørge i dette forum om ikke der er ændret på den oprindelige aftale vedr. solcelleanlæg, i en sådan grad at vi som ejere af disse anlæg således må ombygge vores anlæg med et evt. batteri eller flere celler og derved opnå en større produktion og rykke tidspunktet lige præcis så meget at vi slipper for den store belastning ved ex madlavning.

Jeg vil råde dig til at vente og se hvad retsagen ender op i.
Jeg vil også råde dig til at melde dig ind i DENFO.dk og evt. her melde dig ind i "retsagen", så hvis den falder ud til sagsøgernes fordel, med en eventuel økonomisk kompensation som resultat, vil du være med i fordelingen. Men det er op til dig, du kan læse mere inde på siden.

Der er mange ting du skal være opmærksom på hvis du vil ud af den nuværende ordning. Som det er idag, så kan du ikke engang skifte din inverter uden at skulle spørge Energinet! Og kan du ikke skaffe en komponent magen til den oprindelige, så er det også Energinet der fortæller dig (din installatør) hvad der må sættes i stedet for det gamle. Du må i princippet ikke engang skifte et panel i dit anlæg, uden accept.

Foretager du ændringer uden forudgående godkendelse fra Energinet, så falder der brænde.

Men jeg er sikker på, at hvis denne ændring af den oprindelige (19. nov. 2012)-aftale bliver den endelige, så er vi mange der skal ud og finde batterier til en powerwall!

  • 0
  • 0