654 millioner kroner til natur og miljø
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

654 millioner kroner til natur og miljø

Den nye finanslov, der offentliggøres i dag, kommer til at indeholde en ekstra bevilling på 654 millioner kroner til natur om miljø over de næste to år. Det skriver Politiken.

Ifølge fødevareminister Mette Gjerskov er pengene fundet ved at 'støvsuge' området for EU midler, der ikke har været udnyttet fuldt ud ind til nu. Det drejer sig primært om penge fra det såkaldte landdistriktsprogram. Den borgerlige regering brugte ikke EU midlerne, fordi Danmark selv skulle betale en tredjedel af udgifterne for at få pengene udbetalt. Men det lavet den nye regering altså om på.

Regeringen vil blandt andet bruge penge på at etablere 16 km2 søer og vådområder.

De ekstra penge betyder, at der etableres 16 km2 søer og vådområder. (arkivfoto) Illustration: Arkivfoto

»De vådområder sikrer ikke blot rigere natur, og at vi lever op til EU's vandrammedirektiv, blandt andet ved at reducere udvaskning af kvælstof. De opsamler vand ved skybrud og binder CO2,« siger miljøminister Ida Auken (SF) til Politiken.

Læs hele historien i dagens udgave af Politiken.

Beskidt overfladevand og næringsholdig drænvand shuntet i rør til ådalen er hverken god natur eller naturlig hydrologi. Al naturforvaltning drejer sig om at få fjernet næringsstoffer fra naturen. I våd eng skabes 'natur' med næringsrigt vand. Overfladevand shuntet til ådalen er også omvendt hydrologi. Højbunden er indsivningssted for regnvand og ådalen er udsivningssted for rent grundvand. Det er naturlig hydrologi. VMP våd eng risikerer at frigøre fosfor fra tørven i ådalen under de iltfrie forhold. Reduktion af nitrat til frit kvælstof kræver desuden forbrug af organisk stof. Der skal også bruges energi for at få dette kvælstof tilbage til vore kornmarker. Tørvejord skal ikke prøjes. Ud af omdrift med dem, men det ville da være bedre at få opsamlet næringsstofferne i ådalen i form af biomasse frem for disse risikofyldte 'våd eng' projekter med beskidt overfladevand. Mon ikke tiden er løbet fra disse projekter?
Anna Bodil Hald

  • 0
  • 0

På baggrund af 10 års erfaring har Skov- og Naturstyrelsen for længe siden slået fast:
En af vejene til at stoppe fosfor fra markerne er at omgive søer og vandløb med udyrkede bræmmer. Selv en bræmme på de lovbefalede to meter kan stoppe op til 90 pct. Men rigtig effektivt bliver det, når egentlige vådområder, f.eks. våde enge, omgiver søer og vandløb. Her kan også fosfor, der kommer med drænene, fanges, hvis drænvandet får lov at løbe ud over engen.

De våde enge, som bliver oversvømmet af vandløbene, kan fange endnu mere fosfor: En stor del af vandets indhold af fosforholdig jord, bliver ladt tilbage på engen, når vandet atter løber ud i åen.
Man har målt ved Gjernå, der løber til Gudenå lidt nord for Silkeborg, at en ha eng, der bliver oversvømmet, kan holde så meget fosfor tilbage som der kan strømme ud fra marker, der er 50 gange større.

Det er på den måde, den nye Skjern Å kan fjerne fosfor. Når åen atter får lov at oversvømme omgivelserne vil der komme omkring 12 pct., eller ca. 15 tons mindre fosfor om året ud i Ringkøbing fjord. Det bliver hængende i Skjern Å-dalen.

Disse erfaringer er grunden tl, at vi har brugt flere år og mange kræfter på at få skabt et enestående natur-område mellem Randers og Langå med våde enge. Det har virket positivt på dyre- og plantelivet.

  • 0
  • 0

Bemærk venligst, at de skal "opsamle vand ved skybrud". Da disse skybrud mest skaber problemer ved bebyggelse er det vådområder i storbyerne der mangler. Desuden er det i storbyerne mest CO2 produceres. Men der skulle vist stå: etablere lejlighedsvise søer, ellers er det jo ikke vådområde.
Det er måske meget at forlange af en præst som minister.:-)

  • 0
  • 0

Hvor vil du hen Jan?

De ti største byer ligger ved fjorde og kystområder.

Se det positivt i, at der kan genskabes natur for alle disse penge samtidig med, at næringsstoftabet til vandmiljøet reduceres!

  • 0
  • 0

Hvor har du været i sommer, Jan?

Den mand, der stod tørskoet på sit øverste trappetrin i TV-avisen, stod på Lolland - er det græsarealet mellem Nørre- og Østerbro?

Stig har jo ret - men det skal tilføjes, at "oversvømmelser" altid rammer naboerne nedstrøms - ligesom afskovning, og kanalisering får skybrud i Alperne til at oversvømme Køln.

  • 0
  • 0

Vi kender det alle sammen:
Det er ikke vanskeligt at blive enige med flertallet om, hvad der er negativt - især overfor et kompliceret objekt såsom en menneskeskabt global opvarmning eller et multinationalt firma, hvor de enkelte modstandere kan finde hver sine argumenter for at være IMOD objektet.
I tillæg er der ofte en sproglig forvirring om, hvorvidt man er for eller imod et eller andet. - Alle er jo "for" naturen, men det burde formuleres som, at man er "imod" ødelæggelsen af den
"FOR" noget bør derfor kun omfatte en aktiv handling for "det gode".

Hvis "det gode" i denne sag er at reducere oversvømmelser, da skulle man uddybe små vandløb så meget, at man kunne dræne hele Danmarks landareal til mindst 1 meters effektiv dybde - og så gøre det.
I tillæg skulle man uddybe udløbet til alle søer og anbringe en lodret spalte i udløbet, så der hele tiden løb vand ud, og ikke bare, når vandstanden i søen er over udløbsterskelen.
- I princippet har man derved lagt en 1 meter tyk "vaskesvamp" over landet, hvor vandet ville sildre jævnt fra i stedet for at strømme af øjeblikkeligt ved hårde regnskyl.

I forhold til biodiversiteten ville dette tiltag imidlertid være en katastrofe for våd- og sumpflora og -fauna, da sumpene ville forsvinde og søernenes biotoper ændres fuldstændigt - sådan som vandkraftmagasiner ofte er biologiske ørkener.
Mht. fosforforurening af vandmiljøet ville det sikkert være en stor fordel, idet overfladestrømme med fosforholdige partikler ville reduceres kraftigt. De vandmættede og iltfattige carbonholdige enge, der omdanner nitrogengødninger vil derimod forsvinde. - Men så er der jo ikke klarhed i, om det er nitrogen eller fosfor, der er skadeligt for havet!!

Hvis debattanternes hovedformål med en debat om at forbedre vores samfund og miljø er at promovere sine egne aversioner - som det desværre ofte er både her, i andre medier og i højere og højere grad desværre også i forskermiljøer - da ødelægger vi snart bege dele.

Vi må have aktørerne frem i lyset foran de passive kritikere, idet det kun er ved aktiv handling, man tvinges til at se, at intet er så godt, at det ikke er dårligt for noget - og omvendt.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hej Peder

Har du røget norsk højgræs:

Vi kender det alle sammen:
Det er ikke vanskeligt at blive enige med flertallet om, hvad der er negativt - især overfor et kompliceret objekt såsom en menneskeskabt global opvarmning eller et multinationalt firma, hvor de enkelte modstandere kan finde hver sine argumenter for at være IMOD objektet.

Se dog på emnet/debatten. 654 millioner kroner til natur og miljø ...

  • 0
  • 0

Den mand, der stod tørskoet på sit øverste trappetrin i TV-avisen, stod på Lolland - er det græsarealet mellem Nørre- og Østerbro?

Lige netop, på landet er det ikke et enkelt skybrud der er problemet, men længerevarende store nedbørsmængder. I byerne er det netop skybrud.

Men det er naturligvis glædeligt at der nu er motivation til at finansiere naturområder. Nogle af dem kunne passende ligge nær storbyerne, fremfor endnu en kontorbygning.

  • 0
  • 0

Men det er naturligvis glædeligt at der nu er motivation til at finansiere naturområder. Nogle af dem kunne passende ligge nær storbyerne, fremfor endnu en kontorbygning.

Hvorfor her- var det ikke bedre at det gav bedre natur og næringsstoftilbageholdelse på de optimale steder?

Hvi vi byboer skulle nyde naturen i disse projekter kræver det ekspropriation til adgang hertil!

  • 0
  • 0