654 millioner kroner til natur og miljø
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

654 millioner kroner til natur og miljø

Den nye finanslov, der offentliggøres i dag, kommer til at indeholde en ekstra bevilling på 654 millioner kroner til natur om miljø over de næste to år. Det skriver Politiken.

Ifølge fødevareminister Mette Gjerskov er pengene fundet ved at 'støvsuge' området for EU midler, der ikke har været udnyttet fuldt ud ind til nu. Det drejer sig primært om penge fra det såkaldte landdistriktsprogram. Den borgerlige regering brugte ikke EU midlerne, fordi Danmark selv skulle betale en tredjedel af udgifterne for at få pengene udbetalt. Men det lavet den nye regering altså om på.

Regeringen vil blandt andet bruge penge på at etablere 16 km2 søer og vådområder.

De ekstra penge betyder, at der etableres 16 km2 søer og vådområder. (arkivfoto)

»De vådområder sikrer ikke blot rigere natur, og at vi lever op til EU's vandrammedirektiv, blandt andet ved at reducere udvaskning af kvælstof. De opsamler vand ved skybrud og binder CO2,« siger miljøminister Ida Auken (SF) til Politiken.

Læs hele historien i dagens udgave af Politiken.

Beskidt overfladevand og næringsholdig drænvand shuntet i rør til ådalen er hverken god natur eller naturlig hydrologi. Al naturforvaltning drejer sig om at få fjernet næringsstoffer fra naturen. I våd eng skabes 'natur' med næringsrigt vand. Overfladevand shuntet til ådalen er også omvendt hydrologi. Højbunden er indsivningssted for regnvand og ådalen er udsivningssted for rent grundvand. Det er naturlig hydrologi. VMP våd eng risikerer at frigøre fosfor fra tørven i ådalen under de iltfrie forhold. Reduktion af nitrat til frit kvælstof kræver desuden forbrug af organisk stof. Der skal også bruges energi for at få dette kvælstof tilbage til vore kornmarker. Tørvejord skal ikke prøjes. Ud af omdrift med dem, men det ville da være bedre at få opsamlet næringsstofferne i ådalen i form af biomasse frem for disse risikofyldte 'våd eng' projekter med beskidt overfladevand. Mon ikke tiden er løbet fra disse projekter?
Anna Bodil Hald

  • 0
  • 0

På baggrund af 10 års erfaring har Skov- og Naturstyrelsen for længe siden slået fast:
En af vejene til at stoppe fosfor fra markerne er at omgive søer og vandløb med udyrkede bræmmer. Selv en bræmme på de lovbefalede to meter kan stoppe op til 90 pct. Men rigtig effektivt bliver det, når egentlige vådområder, f.eks. våde enge, omgiver søer og vandløb. Her kan også fosfor, der kommer med drænene, fanges, hvis drænvandet får lov at løbe ud over engen.

De våde enge, som bliver oversvømmet af vandløbene, kan fange endnu mere fosfor: En stor del af vandets indhold af fosforholdig jord, bliver ladt tilbage på engen, når vandet atter løber ud i åen.
Man har målt ved Gjernå, der løber til Gudenå lidt nord for Silkeborg, at en ha eng, der bliver oversvømmet, kan holde så meget fosfor tilbage som der kan strømme ud fra marker, der er 50 gange større.

Det er på den måde, den nye Skjern Å kan fjerne fosfor. Når åen atter får lov at oversvømme omgivelserne vil der komme omkring 12 pct., eller ca. 15 tons mindre fosfor om året ud i Ringkøbing fjord. Det bliver hængende i Skjern Å-dalen.

Disse erfaringer er grunden tl, at vi har brugt flere år og mange kræfter på at få skabt et enestående natur-område mellem Randers og Langå med våde enge. Det har virket positivt på dyre- og plantelivet.

  • 0
  • 0