62 km nyt lyslederkabel skal forhindre flere forsinkede tog på Fyn

Togpassagererne på Vestfyn har oplevet mange forsinkelser de seneste dage. Banedanmark er i gang med forny sporene på den 62 km lange bane - blandt andet ved at rense og forny ballasten under skinnerne. Ballastrensning og -udskiftning foregår ved hjælp af en 200 m lang maskine, der kører langs skinnerne, løfter dem op og suger skærverne ud, så de kan renses og suppleres med nye sten, der har tilstrækkeligt skarpe kanter til at være brugbare til at holde svellerne fast. Men hele fire gange er det lyslederkabel, der forbinder signaler og sporskifter på strækningen blevet gravet over af ballastrensemaskinen. Det har medført flere aflysninger og forsinkelser.

Læs også: Vedligehold giver stribevis af aflyste tog på Vestfyn

For at forhindre endnu en overgravning har Banedanmark derfor besluttet, at trække et helt nyt lyslederkabel langs hele strækningen - men placeret længere fra sporet. Det fortæller teknisk direktør Søren Boysen fra Banedanmark i en pressemeddelelse.

Hovedopgaverne i sporrenoveringen på Vestfyn er at bygge ny sporkasse op på ca. 20 km strækningen og rense ballast i sporet på cirka 55 km. Desuden skal Banedanmark udskifte 30 sporskifter, nedlægge 13 og etablere to helt nye. Banedanmarks mål har været at holde et spor farbart under størstedelen af arbejdet. Men ballastrensningsmaskinen har gravet lyslederkablet, der forbinder signaler og sporskifter over fire gange på få dage. Illustration: Banedanmark

Læs også: Overblik: Sådan får Danmark en moderne jernbane for 91 mia. kr.

»Der er store kræfter på spil, når den 200 meter lange ballastrensermaskine arbejder med at forny underlaget under sporet. For at forebygge risikoen for flere overgravninger af lyslederkablet over de kommende måneders sporarbejde, starter vi nu udrulning og tilslutning af et ekstra lyslederkabel hele vejen fra Middelfart til Odense, så kablet ligger helt forskudt af sporet.«

Banedanmark gik i gang med at rulle det nye kabel ud i nat og vil fortsætte udrulningen i de kommende dage. Kablet bliver sluttet til sporskifter og signaler i løbet af natten, hvor der ikke er så meget trafik på sporet.

Se et eksempel på, hvordan en ballastrenser magen til Banedanmarks maskiner arbejder i videoen herunder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu har Banedanmark ikke sådanne maskiner, men har professionelle sporentreprenører fra udlandet til at lave disse arbejder.

Spørgsmålet er så - er det entreprenørens ansvar at have kappet kablet (og derfor skal betale for generne)?

Eller falder det tilbage på Banedanmark, som ikke har styr på kablerne (og derfor ikke har fortalt entreprenøren, hvor de ligger)?

Og hvem skal kompensere operatørerne for generne!

Virker meget uprofessionelt!

  • 4
  • 1

Tynde fiberkabler er måske ikke optimalt sammen med 200 tons eller mere tunge maskiner og gravearbejde. Banestyrelsen har ikke tænkt sig særlig godt om. I øvrigt synes jeg man ser mange kabelførings kanaler ved sporene placeret et stykke fra skinne legemet. Det har man måske ikke lært på Fyn?

  • 3
  • 0

Hej Klaus

Tak for din kommentar. Jeg sendte spørgsmålene videre til Banedanmark, som sendte det nedenstående svar:

  • Er det entreprenørens ansvar at have kappet kablet (og skal entreprenøren derfor betale for generne)? Eller falder det tilbage på Banedanmark, som ikke har styr på kablerne (og derfor ikke har fortalt entreprenøren, hvor de ligger)?

Før arbejdet gik i gang på Vestfyn har vi været i gang for at kortlægge og få pløjet kablerne så langt ned under sporet, at ballastrenseren ikke skulle komme ned til dem. Der er dog altid en risiko for, at kablerne ikke ligger helt jævnt, da der kan ligge forhindringer i jorden (sten og lign. ) Og lige nu er vurderingen, at det er det, vi har været ramt af . I Banedanmark er vores fokus på selve sporombygningen og afviklingen af togtrafikken. Det økonomiske tager vi senere.

  • Hvem skal kompensere operatørerne for generne?

Det ligger indbygget i DSB’s kontrakt med Transportministeriet, at DSB selv afholder udgifter til erstatningstransport med mere.

Ved siden af dette er der en bod/bonus ordning for både DSB og Banedanmark. Det betyder bl.a. at Banedanmark skal betale bod, når vi akut påvirker infrastrukturen i et omfang, så vi ikke kan levere den aftalte kapacitet (ex tirsdagens lukning af sporet for udbedring af en tilbagevendende signalfejl).

Opsummerende lyder det som om, at det i hvert fald ikke er den entreprenør, der laver ballastrensningen, som kommer til at betale. Men om det er Banedanmark eller den entreprenør, der pløjede lyslederkablet ned er endnu uklart. Og der er ikke nogen kompensation for DSB.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

  • 2
  • 0

"Tynde fiberkabler er måske ikke optimalt sammen med 200 tons eller mere tunge maskiner og gravearbejde. Banestyrelsen har ikke tænkt sig særlig godt om. I øvrigt synes jeg man ser mange kabelførings kanaler ved sporene placeret et stykke fra skinne legemet. Det har man måske ikke lært på Fyn?"

Jo,der er kabelkasser langs sporene,mon ikke der ligger nogle kabler i dem?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten