60 vindmøller på 90 dage: Siemens indvier havmøllepark i Østersøen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

60 vindmøller på 90 dage: Siemens indvier havmøllepark i Østersøen

Illustration: Eskil Eriksen / Equinor ASA

I går kunne energiselskaberne E.ON og Squinor indvie deres havmøllepark i Østersen, efter at Siemens Gamesa, der stod for at installere vindmøllerne, sidste år fik installeret 60 vindmøller på tre måneder.

Det skriver Siemens Gamesa i en pressemeddelelse.

Havmølleparken, der går under navnet Arkona, er 39 kvadratkilometer stor og placeret i Østersøen 35 kilometer nordøst for den tyske ø Rügen. Her får de 60 vindmøller en samlet kapacitet på 385 MW, og ejerne af parken forventer at kunne levere vedvarende energi til 400.000 tyske husstande. Vindmøllernes platforme går mellem 23 og 37 meter ned under overfladen.

Læs også: Vrede borgere sætter havvindmøller i Vesterhavet på pause

Det samlede bestillings- og installationsarbejde fra Siemens Gamesas side løb fra juni til oktober sidste år, mens selve installationsarbejdet af de 60 vindmøller tog kun 90 dage.

To dage efter det færdiggjorte installationsarbejde var alle 60 vindmøller fuldt operationsdygtige.

Læs også: Danmarks næste havmøllepark på mindst 800 MW skal ligge i Nordsøen

Med indvielsen af havmølleparken Arkona i går kan delejeren Equinor blandt andet fejre, at man har tilegnet sig andel i et fjerde havmølleprojekt i Østersøen, hvor man udover Arkona også har andel i projekterne Baltyk 1,2 og 3, der alle er at finde i den polske del af Østersøen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vindmøller leverer ikke vedvarende energi. Kun når det blæser skabes der energi, så det er en forkert betegnelse. Man kan kalde det grøn energi, men det får det jo ikke til at blæse.

  • 8
  • 48

Det er imponerende så hurtigt de kan rejses nu de vind/havmøller. Jeg undres over at markeringerne på møllerne ikke er ens indenfor EU. Alle møller i Tyskland (både på land og hav) har altid en masse røde markeringer (afhængige af højde og vingelængde) mens alle møller i DK og andre lande blot er malet hvide/grå. Hvorfor er man ikke enige om det på EU-niveau?

(PS. Equinor er stavet som Squinor i første afsnit)

  • 3
  • 1

Hvorfor er man ikke enige om det på EU-niveau?

Der er altid en del bøvl med hvilke dele af møllen skal udføres efter maskindirektiv, bygnings direktiv, eller maritime regler.
Der er forskellige regler for fly og maritim lys nærmest fra projekt til projekt.
Der er forskellige krav til backup for fly, maritim, intern evakuerings lys, brandalarmering, TETRA net etc.
I UK bruges kun 2x55V på byggepladser til handværktøj, 230V er for farligt.
Det betyder at 230V stik skal fjernes/blændes af, og der skal laves en installation med transformer og gule CEE stik.
Derudover er der en del salgs options, min faorit er pyrolyse toilet :-)
https://www.youtube.com/watch?v=4rdkGUFzvfc

  • 4
  • 0

Hvis husstandens årlige forbrug er 4000 KWh og effektfaktoren sættes til 0,5 passer tallet 400.000 husstande meget godt. Siemens pressemeddelelse sætter selv tallet lavere.

  • 7
  • 0

Hvis inputtet af energi ikke er jævnt, og det er det jo netop ikke, når vinden ikke blæser, så kan man da ikke tillade sig at kalde det vedvarende, for så skal der da være et vedvarende input. Jeg synes dit indlæg er ordkløveri og flueknepperi. Lad os få noget vedvarende kerneenergi baseret på thorium som brændsel, så kan man rive alle møllerne ned, så vi atter kan nyde udsigten.

  • 2
  • 32

Hvis inputtet af energi ikke er jævnt, og det er det jo netop ikke, når vinden ikke blæser, så kan man da ikke tillade sig at kalde det vedvarende, for så skal der da være et vedvarende input.


"Vedvarende" betyder i denne sammenhæng, at vi ikke forbruger af en begrænset mængde af en eller anden ressource for at producere energien. Energitilførslen til vedvarende energi er der, uanset om vi forbruger af den eller ej, og sådan bliver det ved med at være nogle milliarder år endnu.

Det er jeg sikker på, at du allerede ved. Du har bare valgt at glemme det, så du kan ordkløve, mens du beskylder andre for at ordkløve.

  • 33
  • 1

Hvis inputtet af energi ikke er jævnt, og det er det jo netop ikke, når vinden ikke blæser, så kan man da ikke tillade sig at kalde det vedvarende, for så skal der da være et vedvarende input. Jeg synes dit indlæg er ordkløveri og flueknepperi. Lad os få noget vedvarende kerneenergi baseret på thorium som brændsel, så kan man rive alle møllerne ned, så vi atter kan nyde udsigten.

Det hedder ikke jernbane, så hvorfor kalder alle det det? "Jern"baneskinner er lavet af stål for pokker.

Og nej det er jo ikke MIG der er flueknepper, når jeg peger på hvor forkert den betegnelse er, det er alle jer, der bruger den forkerte betegnelse som er ordkløvere.

Og lad mig ikke begynde på "hunde"kiks...

  • 4
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten