5G debuterer til vinter-OL i Sydkorea. »Hype« mener ekspert
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

5G debuterer til vinter-OL i Sydkorea. »Hype« mener ekspert

I juli installerede ingeniører fra KT Corp 5G-udstyr ved skihopområdet ved vinter-OL i Sydkorea Illustration: KT Corp

Citius, Altius, Fortius - hurtigere, højere, stærkere!

Sådan har OL’s motto lydt, lige siden legene og dens resultater blev overbragt via sendebude og på pergamentruller.

Når vinter-OL går i gang i begyndelsen af februar, bered dig da på, at om ikke mottoet, så transmissionen ændrer karakter. Ændringen indkapsles i en forkortelse på to tegn: 5G.

Vi vil bevidne et trådløst mobilt netværk, der har en højere båndbredde end noget andet. Alene downloadhastighederne bliver 100 gange hastigere end vores nuværende 4G-standarder med forsinkelser (såkaldt latency, red) så lave som 1 millisekund.

Læs også: Nye teknologier bæres ind til OL

Det lover cremen af Sydkoreas telekommunikationsselskaber og særligt legenes sponsor KT Corp (tidligere Korea Telecom). Sydkoreas regering og EU har også slået pjalterne og pengepungene sammen for at fremvise et særskilt 5G-forsøg med det alt andet end ydmyge navn 5G Champion.

EU og Sydkorea-forsøget vil inkludere en bredsbåndsforbindelse mellem legene i Pyeongchang og et testanlæg i Finland.

OL er en af klodens mest sete begivenheder, og den påståede fremvisning af reel 5G-teknologi under vinter-legene går dermed i (ski)sporene på andre fremvisninger.

Legene i 1936 i Berlin introducerede de brede masser til fjernsynet, satellit-udsendelser blev for alvor taget i brug til legene i Tokyo i 1964, legene i Los Angeles i 1984 præsenterede os for fiberoptik, og CCD-kameraer debuterede under legene i Barcelona i 1992.

En gratis omgang

Teknologisk set bliver vinter-OL 2018 altså husket for 5G, hvis vi skal tro producenterne. Men præcis hvad vi teknologisk set får fremvist, er ret uklart. De helt store forlydender fra alskens telekommunikationsfirmaer og mobilproducenter om, at nu er 5G her skam for alvor liiige om lidt, løber i en lind strøm. Det har de efterhånden gjort i flere år (tro mig, vi sorterer benhårdt i indbakken med de pressemeddelelser).

Eksempelvis meddelte Samsung Electronics helt tilbage i maj 2013, at de havde udviklet verdens første '5G'-system. En kerneteknologi med en maksimumhastighed på 10 gigabit per sekund. I testen blev der sendt data med 1,056 gbit/s (1.056 mbit/s) over en distance på op til 2 kilometer.

Læs også: OL-atlet: Civilingeniør-uddannelse var med til at kvalificere mig

De store 5G-ord og åbenbaringer er dog reelt en nogenlunde gratis omgang. Mange nye teknologier kan snildt smække 5G-klistermærket på sig al den stund, at der stadig er tale om en netværksteknologi, hvis globale standarder først bliver fastslået senere i udgangen af 2018 eller i 2019 af The International Telecommunication Union.

»Jeg synes, at hype er en passende betegnelse,« udtaler Michael Thelander til Spectrum IEEE.

Han er direktør og stifter af Signals Research Group og stærkt tvivlende over for forlydenderne om 5G-debut til vinter-OL.

Hans skepsis bunder i, at 5G ligesom dens forgængere såsom 4G LTE vil udvikle sig trinvist, og selvom teknologien skulle være til stede, er det langtfra ensbetydende med, at det kommercielle potentiale er ligeså.

»Der er ingen som helst chance for, at der bliver nogen kommercielle teknologier i Pyeongchang baseret på noget, der er standardiseret,« siger han.

Læs også: 5G er alle trådløse internetteknologier i ét

»Ideelt set får vi demonstreret nogle tidlige prototyper af, hvad der groft set kommer til at minde om det, som 5G-standarderne vil kunne gøre for os,« siger Henning Schulzrinne, tidligere rådgiver for USA’s føderale kommunkations kommission og professor ved Columbia University, til Spectrum IEEE.

Ericsson-LG, et joint venture mellem svenske Ericsson og Sydkoreas LG Electronics, er også fåmælt om, hvad de konkret vil vise ved vinter-OL. Altså ud over at der bliver tale om et netværk, der fungerer inden for 28 gigahertz – et bånd, som forventes at spille en stor rolle i 5G-netværk, da det fordobler båndbredden fra traditionelle netværkskanaler under 6 gigahertz.

Teleoperatørerne har ellers tidligere undgået at anvende så høje frekvenser – også kendt som millimeterbølger, da de rejser dårligere igennem luften og forbi genstande.

Pionererne inden for 5G søger at løse den tekniske tvist ved at sende og modtage signaler på baggrund af et system bestående af hundredvis af antenneelementer – den såkaldte massive MIMO-anordning(kærkommen ny teknologi har mange forkortelser, derfor er den også kendt som Large-Scale Antenna Systems, Very Large MIMO, Hyper MIMO, Full-Dimension MIMO eller ARGOS).

Indsnævrer plads til dataoverførsel

MIMO kombinerer signalet fra eksempelvis otte mobilantenner i en basestation, men med Massive MIMO skal den teknologi skaleres op til flere hundrede antenner, der er monteret i en endnu ukendt formation, oplyste forskere fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer sidste år.

»Vi ved ikke præcis, hvordan det ender med at komme til at se ud. Måske bliver det en hel væg på en bygning, der er dækket af antenner på ydersiden – eller indersiden. Vi er stadig usikre på, hvad der vil fungere bedst,« sagde lektor ved instituttet Elisabeth de Carvalho dengang til Ingeniøren.

Læs også: 5G kræver hundredvis af antenner: Aalborg-forskere finder ud af, hvordan de skal sidde sammen

Ligesom med nuværende antenner på basestationer skal antennerne fokusere i hver sin retning og dermed skabe en væsentligt hurtigere forbindelse for den enkelte enhed, der er koblet på.

»Med den nye teknologi sender vi ikke bare data ud i alle mulige retninger som en radio; vi går efter at skabe en slags virtuelt kabel, der er smalt og fokuseret mellem basestationen og de enkelte mobile enheder. Vi indsnævrer den plads, der bliver brugt til at overføre data på. Det giver en hurtigere og bedre forbindelse,« sagde hendes kollega Patrick Eggers.

Kunne nogle måske komme med eksempler på hvad der menes med højere hastigheder.

Et er jo de teoretiske hastigheder, men hvad taler vi om her, hvad vil en realistisk hastighed og fosinkelsestid være?

  • 0
  • 0

Kunne nogle måske komme med eksempler på hvad der menes med højere hastigheder.

Det er næsten umuligt at svare på. Det afhænger af hvor meget spektrum der er allokeret til tjenesten og hvor mange brugere som betjenes af den pågældende radio/radioer.

Spektrummet kan man af gode grunde ikke svare på, da der intet sted i verden er tildelt kommercielle licenser til 5G endnu. Derfor må det antages, at man bruger de tildelinger som allerede findes i 3G elle 4G spektrum, dvs. typisk 20 MHz.
Det er næppe sandsynligt, at der i nær fremtid allokeres mere spektrum end 20 MHz pr. carrier.
Spektraleffektiviteten på 5G radioeren er (som det tegner lige nu) omkring 10 bit pr. sek pr. hz. (downlink, det halve dvs. 5 bit pr sek pr. hz uplink)
Med en 4 x MIMO (som må antages at være det man med rimelighed kan hive ud af en håpndholdt terminal på batteridrift), giver det så 4x25 MHz x 10 bit = 1 GBit/sek.

Der eksperimenteres med højere spektraleffektivitet (på kortere afstande helt op til 25 bit pr. sekund pr hz. downlink), og med spektre på 100 MHz pr. carrier, dvs. 4 x100 MHz x 25 = 10 GBit/sek. Om det kommer til at ske i den virkelige verden er tvivlsomt, men det afholder selvfølgelig ikke markedsføringsfolkene fra at nævne det tal.

Hvad får man så i den "demo" der stables på benene. Ikke til at vide, for det afhænger af hvor mange der er med i demoen og hvor meget spektrum man har kunnet anvende. Men det bliver nok omkring den 1 GBit/sek - på en enkelt udvalgt demo terminal i et lille lukket mørkt rum, med forbud imod fotografering, for særligt inviterede VIPs. Er det interessant? Næppe.

  • 1
  • 0