5G er alle trådløse internetteknologier i ét

5G er alle trådløse internetteknologier i ét

Det var umuligt at komme uden om 5G på den store messe for teleindustrien, Mobile World Congress.

Standarden for 5G mobilnetværk skal være klar med udgangen af 2017 for at holde tidsplanen frem mod lancering i 2020.

Standarden for den næste generation af mobilnetværk skal være klar med udgangen af 2017. Det er ambitionen blandt den sammenslutning af producenter og teleselskaber, som arbejder på den kommende 5G-standard.

Der har allerede fundet tests af de bagvedliggende teknologier sted, men testarbejdet går nu ind i næste fase, som skal afprøve forskellige varianter af 5G på større skala. Eksempelvis vil det kinesiske teleselskab China Mobile opsætte testnetværk med udstyr fra seks forskellige producenter i Beijing.

»Standarden er meget vigtig. Den skal vi arbejde på i år, og selvom vi ikke skal lade os begrænse af tidsfaktoren, så skal vi have alt det vigtige på plads i år,« sagde Wang Xiaoyun, leder af China Mobiles tekniske afdeling, på 5G Global Summit, som fandt sted i forbindelse med Mobile World Congress i Barcelona.

Læs også: 5G - det er da til Internet of Things

China Mobiles test skal blandt andet afprøve, hvordan udstyr fra de forskellige producenter fungerer sammen, og planen er at udbygge testnetværkene i Beijing frem mod den forventede kommercielle lancering af 5G i 2020, så der i 2019 skal være mere end 100 testområder for hver udstyrsleverandør i hver af de byer, 5G bliver testet i.

Fra 100 MHz til 100 GHz

5G bliver noget anderledes, end det vi tidligere har betegnet som generationer af mobilnetværk. Det ses mest tydeligt i de frekvensrum, som 5G kommer til at arbejde inden for.

Mens de nuværende netværk opererer inden for nogle få frekvensbånd mellem cirka 600 megahertz og 2.400 megehertz, så vil 5G komme til at dække over radioteknologier, som vil kunne spænde fra 100 megahertz op til 100 gigahertz.

Læs også: Cloud computing bliver fundamentet for 5G

»5G vil blive udrullet på mange forskellige frekvenser, lige fra dér, hvor vi har telefoni i dag, og helt op til 100 gigahertz. Vi supplerer det eksisterende med nye frekvensbånd, og det bliver bagudkompatibelt på de nuværende frekvenser,« siger Sara Mazur, ansvarlig for Ericsson Research.

Planen er så vidt muligt at standardisere på bestemte frekvensområder og have en standard for at tilføje ny frekvenser. Dermed ikke sagt, at alle frekvenser vil blive brugt i alle lande. Eksempelvis er der betydelige forskelle mellem, hvilke frekvenser der er tilgængelige til mobilnetværk i Europa og Japan.

Det er ikke hele frekvensspektret, som vil blive brugt til 5G, men der vil både være lavere frekvenser og højere frekvenser, end der i dag bruges til mobilnetværk. Der foregår eksempelvis tests ved 15, 28 og 73 gigahertz. Disse højere frekvenser omtales også som 'millimeter wave' med henvisning til, at bølgelængderne er under 1 centimeter.

De forskellige frekvenser vil have forskellige anvendelser i kraft af deres rækkevidde, samt hvor brede kanalerne er i de forskellige frekvensområder, som påvirker, hvor stor båndbredde der vil være til rådighed for data. Det er kritisk, da alt ikke bare er digitalt, men IP-baseret i 5G.

Det er også årsagen til, at der er behov for omfattende tests, da det er nødvendigt at finde ud af, eksempelvis hvordan de forskellige signaler reflekteres fra bygninger eller blokeres af vegetation eller vejret.

»Millimeter-wave giver os adgang til en meget større del af radiospektret, hvor der eksempelvis er frekvensbånd i 57 til 63 gigahertz, som ikke kræver licens i USA. Men det giver også kompleksitet, fordi det er nyt for os. Hvordan påvirkes det af træer med og uden blade, af sne eller regn? Vi er også nødt til at teste både i bevægelse, fra master på taget og ved line-of-sight,« sagde Gordon Mansfield fra AT&T.

Et forsøg fra japanske NTT Docomo viste eksempelvis, at der ved 15 gigahertz var fint gigabit-signal op til 500 meter selv ved sporadisk vegetation, mens der i skyggen af en bygning slet ikke var hul igennem.

I praksis vil radioerne i slutbrugernes udstyr ikke understøtte samtlige frekvensområder, som er inkluderet i 5G, men eksempelvis være beregnet til fastmonteret bredbånd, internet til biler, traditionel mobiltelefon eller Internet of Things.

Læs også: Industrien tøver stadig over for trådløse IoT-teknologier

Mange netværk i ét

De mange teknologier betyder også, at teleoperatørerne har valgt en anden måde end tidligere at administrere deres nye netværk på. Da alt bliver IP-baseret, vil de forskellige tjenester blive skabt som virtuelle netværk, som så at sige bliver skiver af det samlede netværk, der er adskilt, men administreres på samme måde.

»4G kunne håndtere forskellige typer trafik forskelligt. Med 5G bliver det i stedet virtualiserede network slices. Så vil vi kunne lave forskellige softwaredefinerede tjenester på samme fysiske netværk, som kan være skræddersyet til forskellige formål. For hver branche, der anvender 5G, vil det altså virke, som om de har deres eget netværk, men det er stadig en del af det samme 5G-netværk,« siger Sara Mazur fra Ericsson.

På den måde vil det være muligt at tilbyde eksempelvis meget stor båndbredde eller meget kort forsinkelse, men hvor det for brugerne blot vil være 5G og IP. Det betyder også, at det bliver muligt at oprette forbindelser mellem endepunkter ved udkanten af netværket for netop at leve op til disse servicekrav. Netværket bliver mindre centraliseret.

»Det er på den ene side en udfordring, at der er så mange brugsscenarier for 5G med forskellige krav, som teknologien skal kunne leve op til, men det er også en fordel, at vi kan understøtte alle disse brugsscenarier på ét netværk,« siger Sara Mazur.

To endepunkter kan lige nu i de foreløbige tests forbindes med svartider på IP mellem dem på under 19 millisekunder. Tilsvarende er det også muligt at give stor båndbredde. NTT Docomo har opnået 2,5 gigabit/s til en bil, som kørte 150 km/t, mens Ericsson har opnået 4 gigabit/s til en bil ved 170 km/t.

Kommentarer (0)