55.117 kameraer tjekker din hastighed
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

55.117 kameraer tjekker din hastighed

Siden 2010, hvor et mindre forsøg med 10 stærekasser var i gang på Sjælland, har Danmark ikke været med i klubben af lande i verden, som bruger automatiske hastighedskameraer.

Den klub består ellers af 67 lande, som ifølge databasen SCDB.info har installeret 55.117 af den type kameraer. Det drejer sig både om enkelte stærekasser (44.222 styk), strækningskontrol (2.904 styk) og kameraer, der er placeret ved lyskryds, hvor de både kontrollerer hastigheden ved 'kør over for rødt'.

Læs også: Fotovogne skal skiftes ud med stærekasser

Her ses et udsnit af stærekasser og andre automatiske fotokontroller i München. Illustration: SCDB.info

Dertil kommer 10.771 kameraer, der alene blitzer dig, hvis du kører over for rødt. Den type kameraer er særligt populære i USA (3.942 styk), hvor bødeindtægterne skæpper så godt i kommunekasserne, at flere mindre byer er blevet afhængige af indtægterne.

Når det gælder regulære hastighedskameraer, topper Brasilien med 12.409 styk. På de næste pladser kommer Italien (5.982 styk), Storbritannien (4.096 styk), Tyskland (3.570 styk) og Frankrig (2.380 styk).

Strækningskontrol er bedre

I flere sammenhænge har trafikeksperter argumenteret for, at den mest effektive metode til automatisk kontrol af hastigheden hedder strækningskontrol. Det har de måske set i Storbritannien, hvor det er installeret 1.194 steder.

Læs også: Løfte om fartkontrol: Vi får strækningsmåling i stedet for ineffektive stærekasser

Hvis regeringen kommer igennem med sit forslag om at udskifte 20 fotovogne med stærekasser, vil Danmark bidrage til denne statistik. Det vil bringe os på niveau med så forskellige lande som Oman, Malta og Luxembourg, der alle ligeledes har 20 automatiske hastighedskameraer.

Lidt længere nede ad listen finder man Marokko og Island med henholdsvis 17 og 16 kameraer. Nederst på listen ligger Paraguay, Malaysia og Armenien med to kameraer hver.

Læs også: Trods succes i udlandet: Smart trafikteknologi får kniven

Hvis du gerne vil advares om automatisk hastighedskontrol på ferien eller andre tidspunkter, hvor der er risiko for at give speederen et tryk for meget, så tilbyder SCDB.info informationer om kameraer, der kan downloades til en lang række navigationsenheder. Enkelte lande har dog gjort det ulovligt at benytte sig af advarsler, herunder Schweiz.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

strækningskontrol , ja det er nok bedre , men det stresser billisterne til at køre betydeligt langsomt
for at være på den sikre side . Det er nok godt for sikkerheden , men skidt for trafik afviklingen.
og der bliver ikke skrottet fotovogne , men 20 stærekasser og 100 fotovogne vil være i gadebilledet.
målet er 1 milliard på bødekontoen , så er der bonus til politimasteren ? eller er det slut.

  • 7
  • 3

Alle nye biler har i dag indbygget GPS. Dvs. bilen ved hvor den er og den kender hastighedsbegrænsningen det pågældende sted. Bilen kan automatisk programmeres til den pågældende max hastighed - så er der ingen hastighedsoverskridelser, hvis ellers det er det man vil opnå?

Hvis det er bødeindtægterne man mest er interesseret i, så kan man lave kørekortet om til en app med integration til GPS og MobilePay. Man logger in på bilen med app'en, og når så mobiltelefonen bevæger sig hurtigere end den pågældende hastighedsgrænse udløses et automatisk bødetræk.

Så der er slet ikke behov for at spilde samfundets ressourcer på hverken grimme foto-stærekasser eller politifolk i lettere forhøjede VW fotovogne.

  • 4
  • 14

Alle nye biler har i dag indbygget GPS

Nej det har de ikke !

Det sørger den høje danske registeringsafgift for at den slags "luksus" minimeres. Det er næsten altid et dyrt tilvalg.

Og selv dem der har er der ikke sammenhæng mellem bilens speedometer visning og den reelle hastighed som målt med GPS. Loven er jo klar at et speedometer ikke må vise for lidt så med variationen fra slid på dæk (og forskellig godkendte monteringer) er det ikke unormalt med 5-10% fejlvisning.

Så til en start kunne man jo tillade at bilens speedometer lod sig kalibrere løbende passeret på et GPS signal. Kombineret med fartpilot med radar (igen dyrt ekstraudstyr) kunne man nok opnå bedre fremkommelighed med trafik tæt på hastighedsgrænserne...

Og selvom der er ganske gode databaser over hastighedsgrænserne dækker de ikke 100%. Mindre veje på landet og i byområder er der ofte fejl.

Ingen tvivl om at man kunne lave en dyr teknisk løsning, med en endnu dyrere administration.

Mange drørmmer stadig om de store indtægter der kan hives hjem via roadprising.

Dem der til dagligt spilder tiden i kø i trafikken gør det jo kun fordi de ikke har bedre alternativer...

  • 2
  • 0

Jeg har ret svært ved at se at disse kontroller kan verificeres til at ØGE sikkerheden på vejene, jeg ser mange have et uhensigtsmæssigt højt fokus på deres speedometer for at sikre at de ikke køre for stærkt, men et så højt fokus på dette, er lig med et mindre fokus på trafikken, og af det en øget usikkerhed og flere uheld !
Hvor stor er %-delen af biler med indbygget og aktiveret gps og evt navigation, som kan varetage en reel hastigheds advisering, og hvor mange er ligeglade med den advisering ?
Det er vel ret let for politiet at koble nr-plade med et tlf-nr i disse scannere, og afsende en std sms til ejeren med "din bil nr-plade xxxxxxxx er kl registreret til at køre for stærkt (koordinater), vi er jo et af de mest overvågede i-land i verden, så hvad gør lidt mere fra samme skuffe !
Sarkasme er garanteret !

  • 3
  • 3

Hvis vi taler om trafiksikkerhed, om døde og sårede, om handicappede mennesker i rullestol eller respiratorer?
Hvordan kommer stressede bilister ind i billedet og bødekassen og alt det andet vrøvl.
Når folketinget har vedtaget fartgrænser ved lov , så skal vi overholde dem, ikke pga bødekassen, men fordi vi ikke vil slå vores børn og voksne ihjel eller invalidere dem.

Når så eksperterne, dvs dem der faltisk har læst på lektien, anbefaler at vi indfører strækningskontrol, så er det vi bør gøre.
Vi følger ikke rådet fra Brian og Kenneth, der synes vores veje er deres legeplads, eller landsbytosserne der taler om pengemaskiner og politimesterens bonus.

  • 9
  • 7

Mange drørmmer stadig om de store indtægter der kan hives hjem via roadprising

Drømmer? Så mener du nok mareridt. For roadpricing bør naturligvis i sin grundide være afgiftsneutral. Formålet med roadpricing er ikke at skabe ekstraindtægter til staten (bør ikke være) men at have et mere hensigtsmæssigt system til betaling af transport baseret på brug af ionfrastrukturen og ikke på ejerskab af bilen i carporten. Med den enestående negative erfaring man efterhånden har oparbejdet med store IT systemer er roadpricing næppe noget man skal gå i spidsen med - i stedet kan vi jo vente på at bilerrne bliver selvkørende. Så bliver det vel lige ud af landevejen at registrere benyttelse af infrastrukturen og betale derefter (Jeg mener at samfundet i princippet skal betale for etablering af infrastrukturen (alles gavn) mens brugerne betaler for drift (dvs alt andet som belaster samfundet - vedligehold, forurening, ulykker osv).

Man er nok nødt til at vænne sig til at betragte billen som en kollektiv transportform og ikke - som reklamerne prøver at bilde os ind når de viser volvoen glide gennem den svenske ødemark i sommernattes skær - en individuel transport form på linje med vikingernes skibe (NB: kun for høvdinge). At blier skal overholde fartgrænser slavisk er en uhyrlig begrænsning af den individuelle frihed og sunde fornuft, men kører man i tog eller bus eller flyver man er man glad for at reglerne overholdes til punkt og prikke så ens skæbne ikke er i lommen på en eller anden galning i førersædet som lige har fået skideballe af konen. Sådan vil det også blive når de selvkørende biler kommer - indtil da hedder det stærekasser overalt.

Smil til fotografen

  • 3
  • 3

For roadpricing bør naturligvis i sin grundide være afgiftsneutral.

Interessant argument som ofte fremføres. Afgiftsneutral ift hvad?

I min optik vil det netop være i modstrid med funktionen i roadpricing hvor betalingen skal afspejle balancen mellem udbud af ledig vej og efterspørgsel på samme. Eller en km betaling for slid. Men aldrig noget hvor et merforbrug giver lavere priser, hvilket vil ske med en afgiftsneutral tilgang.

  • 1
  • 2

Hvorfor ikke basere sig på de erfaringer andre har gjort, herunder især svenskerne?

Kan du uddybe?

Og er der så ikke nogen der kan råbe ing.dk op, så man ikke skal folde debatforummet ud hver gang!

Jeg synes du skal skrive til dem. Jeg skrev og forklarede den bug der var hvis man ikke var logget ind og så loggede ind i et andet faneblad og udfoldede kommentarer (det virkede ikke). Det er nu rettet. Jeg foreslog også at de fik løst udfoldningsirritationsmomenterne, og jeg tror egentlig godt de ved det, men det er vist et prioriteringsspørgsmål, hvor de måske mere har haft fokus på at jagte annonceklik end faste brugere af siden. Synes det er lidt skørt, for en stor del af værdien på ing.dk ligger i diskussionerne, dem der ikke kører helt af sporet, hvor folk der faktisk ved noget om tingene bidrager, undertegnede fraregnet. :)

  • 1
  • 1

I min optik vil det netop være i modstrid med funktionen i roadpricing hvor betalingen skal afspejle balancen mellem udbud af ledig vej og efterspørgsel på samme.

Ja det er en af de ting der gør det vanskeligt - at optimere økonomisk i forhold til fordeling af trafikken. Altså balancen mellem transporttid og transportafstand.

Det gør man allerede under de nuværende afgiftsystemer - bilisterne finder sindrige omveje for at spare tid indtil de små veje også blokerer.

Indførelsen af et afgiftneutralt system betyder blot i min optik at statens indtægter er uændrede. Men for den enkelte bilist kan der blive store ændringer og specielt vil rabbatten for dem der kører mange km falde bort og ligeledes brandskatningen af de der kører lidt.

  • 1
  • 1

... til at få trafikanterne til at overholde hastighedsbegrænsningerne kunne være at man, første gang man tages i at køre for hurtigt, modtager et påbud om at montere ottekantede hjul på sit køretøj, næste gang syvkantede, og så fremdeles.

Mon så ikke de fleste Lewis Hamilton wannabes lærer at køre ordentligt, inden de når til at skulle køre på trekantede hjul. Det er jo trods alt ikke så cool, at sidde i sin bimmer og blive overhalet af en etbenet mand med trillebør.

  • 1
  • 1

…hvor man selv bestemmer prisen.

De faste grænser, som blev indført i 1973, vel hovedsageligt for at spare energi, har selvfølgelig også forøget sikkerheden på vejene.
Alligevel findes der formentlig ikke en bilist, der ikke på et tidspunkt har kørt hurtigere end tilladt. De fleste retter sig efter hastighedsgrænserne, men uden dog at følge dem slavisk.
Problemet er, at det nuværende system er meget stift. Der findes masser af steder, hvor man sagtens kan køre meget hurtigere end tilladt, ligesom man også mange steder bør køre væsentligt langsommere.
Med dagens teknologi bør det være muligt at lave et bedre og mere fleksibelt system.

Jeg forestiller mig et system i bilerne, som muliggør at hastigheden registreres af et roadpricing system. Bilister med dette system installeret skal ikke være underlagt de faste hastighedsgrænser, men skal selvfølgeligt stadig afpasse hastigheden efter forholdene ligesom nu. De nuværende ejerafgifter erstattes af en kilometerafgift, som varierer med aktuel hastighed og placering. Bilens informationsskærm skal derfor udover hastighed også vise aktuel kilometertakst, som kunne være fremhævet med en farvekode, for eksempel grøn, gul og rød zone for hhv. lav, medium og høj kilometertakst.
Taksterne må gerne stige progressivt hvis det skønnes nødvendigt.
Den store fordel er fleksibiliteten. I et område med mange ulykker kan man f. ex. reducere ”grøn” hastighed eller skrue op for taksten i gul og rød zone og således tvinge gennemsnitshastigheden ned (en konkret regning virker meget mere motiverende end risikoen for en bøde).
En anden stor fordel er, at systemet kan indføres frivilligt.
Taksterne kan indrettes så det bliver attraktivt at installere systemet, og således slippe for de stive fartgrænser og bøder.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten