54 grader i Kuwait: Er det den højeste temperatur nogensinde?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

54 grader i Kuwait: Er det den højeste temperatur nogensinde?

Den seneste dages lune vejr i Danmark blegner betydeligt, hvis man sammenligner med temperaturerne i Mellemøsten.

En vejrstation i Mitribah, Kuwait, reporterede i torsdags, at termometret viste 54 grader celsius i den øde nordvestlig provins af landet. På den anden side af grænsen i den irakiske by, Basra, landede temperaturerne på 53,9 grader celsius.

De 54 grader celsius kan være den varmeste temperatur nogensinde målt på den østlige halvkugle og muligvis i hele verden, skriver blandt andre engelske Guardian.

Den internationale World Meteorological Organisation (WMO) har endnu ikke bekræftet temperaturniveauet officielt, men den lokale afdeling i Kuwait sender data til et andet WMO-kontor, der skal gennemtjekke informationen.

Vejrbasen i Mitribah er automatiseret, men det betyder ikke, at målingerne er utroværdige, forklarer en talsperson for Meteorological Office i Storbritannien til Guardian:

»Det er meget usandsynligt, at vejrstationen har en menneskelig observator. Informationen fra stationen skulle blive videresendt direkte til WMO’s hovedkontor, men det er stadig en rigtig WMO-vejrstation.«

Der har tidligere været problemer med sensorer, som dog skulle være udbedret.

WMO tweetede dette torsdag:

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Den præcise lokation for vejrstationen kendes ikke, men ifølge Guardian ligger station ’40551’ tæt på den amerikansk militærbase Camp Buehring, der er placeret tæt på grænsen til Irak.

Foruden militæret er de eneste mennesker i området kamel- og fårehyrder.

Debat om rekord i 1913

Den hidtil højeste temperatur i moderne tid blev målt i Californien i Death Valley i 1913, hvor termometret nåede op på 56,7 grader celsius. Men tallet har været debatteret heftigt i meteorologiske kredse.

Det skyldes, at udstyret brugt på daværende tidspunkt var tilbøjeligt til at fejle, og at nærområdets temperatur ikke nåede samme højder.

Rekorden har også tilhørt Libyen, hvor temperaturen skød op på 58 grader celsius. Imidlertid diskvalificerede WMO senere rekorden, fordi vejrstationen var bemandet af en utrænet medarbejder og lå i en for området 'ikke-repræsentativ zone'.

Læs også: Fire måneder i træk med varmerekord: Arktis kampsveder denne vinter

Maj måned slog temperaturen rekorder i Indien i byen Phalodi med 51 grader celsius, mens graderne sneg sig op på 47 celsius i hovedstaden New Delhi.

I 2015 døde estimerede 780 mennesker som følge af hedebølger i Karachi i Pakistan.

2016 på vej mod varmeste år nogensinde

WMO udtalte tidligere i juli, at 2016 med varmerekorder i årets første seks måneder er på vej til at blive det varmeste år nogensinde målt.

Juni måned 2016 markerede således 14. måned i træk med varmekorder på både landjorden og til havs.

»Endnu en måned, endnu en rekord. Og så endnu en. Og atter en. Årtier lange tendenser af klimaændringerne er ved at nå nye højdepunkter, næret af den stærke 2015/2016 El Niño,« udtaler World Meteorological Organizations generalsekretær, Petteri Taalas, i en pressemeddelelse fra WMO.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er åbenbart så almindeligt og forstået at bestemt flertal kan bruges uden yderligere forklaring.
"Arctic sea ice melted early and fast, another indicator of climate change. Carbon dioxide levels, which are driving global warming, have reached new highs."
Og ikke et ord om at Antarktis er kølet ned de sidste 20 år.
Jeg venter spændt på når temperaturfaldet efter el nino trækker overskrifter.

  • 10
  • 28

Jeg venter spændt på når temperaturfaldet efter el nino trækker overskrifter.


Det behøver du ikke at vente på, Svend, der har allerede været adskillige.

http://www.lanacion.com.ar/el-tiempo-t47029

Da du nok ikke skal forvente overskrifter på dansk om kulden i juli måned, bringer jeg her oversættelser fra ovenstående link, for at du ikke skal vente forgæves ;o)

I hovedstaden registreres de 3 koldeste måneder, i de seneste 50 år.

Kulden vil ingen ende tage.

Ferie i kulden, der forventes endnu en uge med polarluft.

Den koldeste søndag i året.

Yeti angriber weekenden.

Ingen undervisning veje lukkede af sne

osv.osv.

  • 7
  • 11

Hej Hans Henrik

Jeg synes da klart at 2016 ligger i den lave ende på graferne både angående volumen og tykkelse. Og jeg kan kun se data siden 2012, så jeg forstår ikke du kan sige, at den stiger "ganske pænt".

  • 11
  • 1

Lokalt vejr er noget andet end verdens klima.


Undtagen når det bliver varmere/varmt. Kulden på Antarktis er altså ikke blot lokalt vejr i betragtning af hvor stort det er, men der kan da godt være et lokalt sted på Antarktis hvor de har målt en højere end normalt temperatur på et eller andet tidspunkt.
Det er sigende at WMO ikke nævner noget om Antarktis og isen rundt omkring, men en masse om Arktis. Godt nok er det vinter dernede nu, men det er jo derfor man har anomalier.
Et mere balanceret og historisk syn på klimatiske ekstremer kan fås fra http://realclimatescience.com/
Han kan være ekstrem, men de historiske referencer han hiver frem er jo ikke anderledes nu end dengang, og giver lidt perspektiv.

  • 5
  • 16

Hvis jeg kigger på graferne kan jeg ikke se mængden for 24. juli for 2016 -- Det er vel den sorte streg som stopper omkring 1. juli.

For slutningen af juli, ser det ud som om 2014 var højere end de andre år, men 2015 er tættest på 2012, som er året med lavest volumen på næsten hele grafen. De eneste måneder hvor 2012 ikke har laveste volumen, ser det ud som om det er 2016, der har laveste volumen.

Alt i alt synes jeg det er svært udlede noget ud fra de grafer. Maj viser fx et fald mellem 2012 og 2016. Og der i hvert fald ikke tale om stigning siden 2014.

  • 4
  • 2

Hej Svend

Antarktis er måske ikke blot "lokalt vejr", men det er dog heller ikke globalt. Man kan ikke bruge faldende temperaturer på Antarktis som udtryk for at kloden globalt skulle blive koldere (eller er stabil), ligeså lidt som man kan bruge rekorder i Kuwait som udtryk for at kloden global bliver varmere.

  • 5
  • 2

Nogle har tilsyneladende overvejet hvor høje temperaturer man vil kunne måle.
"Studies by geographer Mark Jefferson (1926) and by Hoffman (1963) conclude that the highest possible surface air temperature on earth (measured by standard modern instruments) would be in the range of 131-133°F" som vist svarer til 54 til 56C. Rent strålingsmæssigt kan en jordoverflade måske blive nær 100C, men konvektion og 2m højde lufttemperatur vil mindske det. De bedste muligheder må være i lavt liggende ørkner ikke for langt fra ækvator. Går du bare 150m højere op har du modvirket den hidtidige globale opvarmning.
Et af de varme steder på Jorden er Greenland Ranch i death Valley. Godt navn.

  • 5
  • 16

John: Svend abonnerer på Spencer og Steven Goddard og har ingen intentioner om at kommentere på data de to herrer ikke selv har plukket fra kirsebærtræet.

  • 12
  • 5

Jeg har tidligere præsenteret dig for følgende animation, Svend. Uden respons.
https://youtu.be/sWmXQ-QNgMA
Er du ikke venlig at komme med din logisk-videnskabelige forklaring på Verdens beviselige opvarmning?


Drivhusgasser kan ikke udelukkes som en del af årsagen sammen med naturlige ændringer eller menneskelige ændringer af Jorden i øvrigt. I de sidste 2000 år har der både været varmere og koldere end nu helt uden at CO2 kunne være årsagen. At temperaturen stiger nu og CO2 også stiger siger ikke så meget, som det gøres til, for i et længere perspektiv mangler sammenhængen og forståelsen af hvad der styrer temperaturen på Jorden. Husk på at vanddamp og skyer og hele vandkredsløbet har mange gange mere indflydelse på Jordens temperatur end CO2.
Det er lidt uhyggeligt at den livgivende gas CO2, skal gøres til hovedårsagen til alt klima, og blot fordi det er noget vi tror vi kan styre.
https://wattsupwiththat.files.wordpress.co...

  • 5
  • 20

Den er faldende i samme tempo som den steg da el nino startede.


Hvilket forøvrigt er både naturligt og forventeligt. Den aftagende del hedder La Nina, og er en ligeså energifyldt process som El Nino.

Sidst vi havde en El Nino i den kaliber, var i 1997-1998. Her faldt temperaturen helt tilbage til samme niveau som den startede fra, men det steg jo så meget siden, at selv La Nina-år, som burde være kolde, endte med at tangere varmerekorden fra 1998.

... mens du bare blev at påstå at temperaturen havde toppet i 1998, og ikke steg mere.

Pudsigt nok viser det sig at du faktisk godt kan skelne mellem år, med og uden ENSO. Det afhænger kun af om du kan få det til at passe ind i dine fordomme.

Skal alle dine dataserier nu tage udgangspunkt i 2016, ligesom de indtil 2015 altid tog udgangspunkt i 1998?

Det interessante bliver jo at få bekræftet om ikke den seneste El Nino blot har vist os hvor middeltemperaturen skal ligge i de næste 10-15 år, ligesom den viste os i 1998.

Stigningstakten kan du så let finde ved at trække en linje mellem de to El Nino'ers toppunkter.

Er du tilfreds med den udvikling?

  • 11
  • 4

I de sidste 2000 år har der både været varmere og koldere end nu helt uden at CO2 kunne være årsagen.


Det har du helt galt fat i, Svend. Der er aldrig fundet bevis for at det globale klima var varmere i Medieval Warm Period end i dag, og dine gentagne påstande beviser det heller ikke.

Der er derimod fundet beviser for at der i nogle regioner, fortrinsvis omkring Sydgrønland, har været tilnærmelsesvis ligeså varmt som nu. Det kan måske have været varmere der, men det er slet ikke bevist, da de samme afgrøder og den samme livsstil som Erik d. Røde dyrkede, sagtens kan dyrkes samme sted i dag.

Derudover er der klart bevis for at DET GLOBALE klima var betydeligt koldere end i dag. Den globale gennemsnitstemperatur nåede snarere et niveau svarende til første halvdel af 1900-tallet.

Kan du i øvrigt forklare hvordan ismanden Ötzi kunne dukke frem af isen i så velbevaret stand i 1991, hvis ikke der gennem samtlige 5.000 år forinden har været betydeligt koldere i alperne?

I dag er der både sne og isfrit om sommeren, der hvor han lå.

  • 8
  • 4

John: Svend abonnerer på Spencer og Steven Goddard og har ingen intentioner om at kommentere på data de to herrer ikke selv har plukket fra kirsebærtræet.


Smag og behag. Nogle plukker fra det ene og andre fra det andet. 97% plukker fra nogle bestemte træer, så efter majoritet, er disse træer de bedste. Andre prøver så nogle mere vilde træer, og finder også gode kirsebær, selvom de har en anden og mere sjælden smag. Der er jo ikke nogle gennembrud og nyopdagelser ved at plukke de samme kirsebær som alle de andre og tilberede dem på den samme måde. Sådan som der plukkes fra de accepterede træer må det snart være slut.

  • 4
  • 23

Smag og behag.

Der er lidt mærkeligt at du nedgør alles ståsted, og dermed også dit eget, til at være et spørgsmål om smag. Det er måske en uvedkommende tilfældighed at f.eks. Koch brødrene investerer massivt i plantning af kirsebærtræer der giver bær med en smag som er økonomisk fordelagtige for disse repræsentanter for olieindustrien der ellers står til at tabe gigantisk hvis og når brugen af olie ophører.

Det er i hvert fald åbenlyst en sammenhæng der ikke generer dig og giver dig en dårlig smag i munden. Men det kan jo være svært at registrere sin egen dårlige ånde.

  • 6
  • 5

viser at en mumificeret mand har ligget indesluttet i is i 5000 år

Måske Søren vil berige os med at dokumentere, at Ötzi har ligget indesluttet i is i 5000 år?

Det vil de sikkert også gerne høre om på museet, hvor han er udstillet!

www.iceman.it

Fra museets hjemmeside:

Scientists disagree about the details of the mummification process.

Whether the mummy ever resurfaced again in the course of several thousand years cannot be determined with certainty.

Paeleoclimatic data show that warm phases occurred in the second half of the third century BC and during the Roman period. During these phases the ice in the gully may have melted.

Der er sikkert også en del (videnskabs)folk, der gerne vil høre om den lange periode med stabilt koldt klima, som Søren refererer til!

  • 4
  • 9

Måske Søren vil berige os med at dokumentere, at Ötzi har ligget indesluttet i is i 5000 år?

Det vil de sikkert også gerne høre om på museet, hvor han er udstillet!


Preben - om ikke is, så i hvert fald som minimum smeltevand.

"The fact that the body was almost intact, as were the artefacts that accompanied him, suggest that it had never been exposed to the open air before, because otherwise it would have been attacked by birds and degraded by ultraviolet light.

This implies that the intensity and duration of the warm phases that followed the death of Ôtzi, whether the end of the Bronze Age, in the Roman period or in the Medieval Climatic Optimum, were never comparable to the present."

Climate Change: Past, Present, and Future
.

Der er sikkert også en del (videnskabs)folk, der gerne vil høre om den lange periode med stabilt koldt klima, som Søren refererer til!


Hvor refererer jeg til "stabilt" koldt vejr?

Jeg konstaterer bare at, som videnskabsfolkene skriver, at der i den tid Ötzi har ligget der, kan der aldrig have været tilnærmelsesvis så varmt som i dag, der hvor han blev fundet.

Hvor meget temperaturen så har varieret under dette lavere niveau, er sagen uvedkommende.

  • 7
  • 4

Smag og behag. Nogle plukker fra det ene og andre fra det andet. 97% plukker fra nogle bestemte træer,

Hvis man tror at naturvidenskab er et spørgsmål om smag og behag, så er man næsten mere åndsvag end det burde være tilladt.
Alternativt så ved man godt at det ikke er tilfældet. I så tilfælde er der tale om villet uvidenhed hvilket vel i grunden er værre, da der så er tale om bevidst ondskab.

Med dem der ignorerer global-opvarmnings, de såkaldte ignoranter, er der ligesom med kreationister ikke grund til at gå ind i en diskussion. En diskussion hvor du anvender naturvidenskab er netop hvad de ønsker, da dette giver det et skær af at det faktisk er et naturvidenskabeligt omstridt punkt.

  • 12
  • 3

Om så menneskeheden og alt dyreliv forsvandt fra jordoverfladen så ville der fortsat være betydelige temperaturudsving.

Menneskene er ikke uden betydning, men trods alt kun en faktor blandt mange.

Vi kan søge at mindske vor betydning, og vi SKAL søge at mindske vor betydning.

Formålet alene for at udsætte vor forsvinden fra denne jord.

  • 5
  • 2

Med dem der ignorerer global-opvarmnings, de såkaldte ignoranter, er der ligesom med kreationister ikke grund til at gå ind i en diskussion.

Hvordan er det med Kuwait og omegn, er de ikke befolket 100% af kreationister, der kun accepterer en eneste gammel bog som den eneste endegyldige forklaring på alt?
Men det var måske ikke det du tænkte på :-)

Hvis man tror at naturvidenskab er et spørgsmål om smag og behag, så er man næsten mere åndsvag end det burde være tilladt.

Men for Danmarks vedkommende har smag og behag da spillet en afgørende rolle for hvilke grene af naturvidenskaben og teknologien vi skulle satse på for at minimere CO2-udledning, og her afviger vi da en del fra resten af verden.
Og vi vil ikke rigtig indrømme at vore velbjærgede venstreorienterede teknologi ikke rigtig batter noget globalt og at verden før eller siden nok kommer til at satse på en anden gren af naturvidenskaben hvis vi skal komme videre!

Og så kan man måske i øvrigt føle det retfærdigt hvis det er Mellemøsten der har levet højt på deres olie som nu først kommer til at lide under opvarmningen, måske har de endda ligefrem sponsoreret Greenpeace for at bekæmpe en konkurrerende teknologi, hvem ved?

  • 4
  • 14

Om så menneskeheden og alt dyreliv forsvandt fra jordoverfladen så ville der fortsat være betydelige temperaturudsving.

Ja udsving er naturlige og ikke noget vi hverken kan eller skal gøre noget ved. Men det vi påfører de naturlige systemer gennem vores produktion af f.eks. CO2 fra forbrænding af fossiler er ikke en svingning men en ensidig og stadig voksende belastning i en bestemt retning (stigende drivhuseffekt). Et spejlbillede af den vækst som man politisk søger at optimere i økonomien og som uvægerligt vil ende i økologisk og dermed også økonomisk kollaps.

Kun systemer der er uendeligt store kan have konstant vækst. Den eneste kandidat til at være et uendelig stort system er universet mens alle delsystemer er endelige. Det gælder også Jorden. Alligevel bygger vi vores økonomi på den antagelse at mængden af resourcer er uendelig og konsekvenserne af system ændringer, dvs forurening, er =0. Rent praktisk giver det sig udslag i at forurening - generelt - ikke værdisættes som et element i markedsprisen og hvis den gør, slet ikke matcher de omkostninger på natur og samfund den forårsager.

Omkostningerne er ellers tydelige nok. Kina har f.eks haft en formidabel vækst i BNP. Resultatet er at de ikke kan trække vejret eller drikke vandet uden at blive syge og snart kan de heller ikke dyrke jorden fordi vandet - til kunstvanding - er opbrugt. BNP væksten er modsvaret af et tab af økologiske ydelser som overstiger væksten. Det betyder at Kina som samfund i virkeligheden har og har haft negativ vækst. Ligesom os.

Et andet eksempel på vanviddet er at energiproduktion på grundlag af fossile brændsler i forhold til markedsprisen fremstår som de billigste energiformer mens de i virkeligheden er langt de dyreste. Men det fremgår ikke af markedet fordi den afledte forurening sættes til (virtuelt) nul. International Monitoring Fund har således beregnet at omkostningerne ved forureningen fra fossiler udgør 5300 milliarder dollars om året eller hvad der svarer til over 5% af verdens BNP. Eftersom væksten af verdens BNP er langt under 5% om året betyder der altså at vi globalt har negativ vækst. I betragtning af at vækst er den hellige gral for verdensøkonomien er det jo en katastrofe som bare venter på at udfolde sig.

Alle ved disse ting - men særinteresser forhindrer at vi skrider til handling. Løkke, Hjort, Lilleholt, DA, LA (måske, man kan aldrig vide hvor store fjolser de er), bankøkonomerne og økonomerne fra Aarhus universitet ved det, men de vil ikke snakke om det. Pressen tier og holder blot mikrofonen frem når politikerne taler om vækst og om at vi skal vækste. Med gravalvorlige miner.

Det er jo til at få kvalme af.

  • 5
  • 5

"Hvis man tror at naturvidenskab er et spørgsmål om smag og behag, så er man næsten mere åndsvag end det burde være tilladt."
Ja, rystet er ikke det rigtige ord - mere chokeret over hvor lavt niveauet kan synke.

  • 3
  • 0

Uden Svend ville disse debatter blive kedelige og ensidige. Han fortæller os at korrelationen mellem CO2 forøgelse og temperaturstigning ikke er relevant og at "Det er lidt uhyggeligt at den livgivende gas CO2, skal gøres til hovedårsagen til alt klima, og blot fordi det er noget vi tror vi kan styre.". Før jeg stødte på Svend på disse sider, troede jeg faktisk, sikkert sammen med mange andre, at CO2 nærmest udelukkende var årsagen til alt klima. Ud over solen og månen selvfølgelig.

  • 3
  • 2

Det mest chokerende for mig er, at ikke blot angriber yetien weekenden (helligbrøde), men den har (måske ved at vandre over det isdækkede stillehav) koloniseret Argentina??

Som W. C. Fields sagde i "The fatal glass of beer", "This aint no fit night out for man nor beast!"

  • 1
  • 5

"Hvis man tror at naturvidenskab er et spørgsmål om smag og behag, så er man næsten mere åndsvag end det burde være tilladt."
Ja, rystet er ikke det rigtige ord - mere chokeret over hvor lavt niveauet kan synke.


Nu var det ikke mig der bragte kirsebær ind i debatten. Dette link til en sofablog var altså til et billede, som er ret skægt, uanset fra hvilken blog det kommer fra. Her er det igen https://wattsupwiththat.files.wordpress.co..., og viser hvad jeg selv tror, at CO2 ikke har den store betydning for Jordens temperatur.
Jens Olsen har helt misforstået det: "Med dem der ignorerer global-opvarmnings, de såkaldte ignoranter"
Næppe nogle benægter at Jorden er blevet varmere. Skeptikerne anser det blot ikke som katastrofalt, og spørger om beviserne for CO2 som den hovedansvarlige.
IPCC har hjulpet med til forvirringen med betydningen af ord. Tidligere var IPCC's GW forstået som kun det menneskelige bidrag til det. Da ingen kunne udskille det antropogene fra det totale, ændredes GW til blot at betyde det det siger, nemlig total GW. Det var dog ikke skræmmende nok, da temperaturen slet ikke ville samarbejde, så derfor blev det til klimaændring. Ved at koble "KLIMAÆNDRING" til CO2 og GW, kan enhver ændring i en hvilken som helst del af klimaet henføres til CO2. Var det Pavlov som opdagede det? Hver gang det regner anderledes, sner mere eller mindre, blæser anderledes er varmere eller koldere end "normalt", så savler CO2-hundene.
Søren Fosbergs Kochbrødre er en gammel krikke, som trækkes frem som undskyldning for at alarmistsiden ikke har gode argumenter for alarmismen trods denne sides ti- eller hundrede-fold større budgetter.

  • 6
  • 13

Hvorfor er alarmisterne altid fyldt med løgn?

Et enkelt opslag på Google, og resultatet er:
Den 10. juli 1913 ved Greenland Ranch i Death Valley i Californien, blev der målt 56,7 grader, som nu er Verdens varmeste sted.

Debatten har været om den hidtidige rekord målt den 13. september 1922 i byen El Azizia i Libyen 40 kilometer sydvest for hovedstaden Tripoli, hvor der blev der målt 58 grader.

Verdens Meteorologiorganistation, WMO nedsatte et panel af eksperter, som fandt usikkerheder ved målingen, og derfor slettede den som rekord.

Og derfor gav rekorden til Death Valley. Problemet med den er for nogle alarmister, at så høj en temperatur for mere end 100 år siden, er ødelæggende for deres skræmmekampagner.

  • 3
  • 9

Hvorfor er alarmisterne altid fyldt med løgn?

Et enkelt opslag på Google, og resultatet er:
Den 10. juli 1913 ved Greenland Ranch i Death Valley i Californien, blev der målt 56,7 grader, som nu er Verdens varmeste sted.


Du behøver da ikke engang at Google. Bare læs artiklen inden du kommenterer og beskylder nogen for at være fulde af løgn!

"Den hidtil højeste temperatur i moderne tid blev målt i Californien i Death Valley i 1913, hvor termometret nåede op på 56,7 grader celsius. Men tallet har været debatteret heftigt i meteorologiske kredse.

Det skyldes, at udstyret brugt på daværende tidspunkt var tilbøjeligt til at fejle, og at nærområdets temperatur ikke nåede samme højder."

Så vidt jeg kan se, er der heller ingen her der overhovedet begrunder de 54 grader i Kuwait med AGW (eller det du og Svend kalder alarmisme) - hverken i artiklen eller kommentartråden.

Så hvem er det lige der er fuld af løgn her?

  • 8
  • 4

Næppe nogle benægter at Jorden er blevet varmere. Skeptikerne anser det blot ikke som katastrofalt, og spørger om beviserne for CO2 som den hovedansvarlige.

Et gentagent spørgsmål som aldrig er blevet besvaret er hvordan du forestiller dig et bevis skal se ud for at du vil acceptere at CO2 er hovedansvarlig for den opvarmning i er vidne til? Har du overhovedet en mening om det og hvis du har, vil du fortælle os andre om det.

Et andet spørgsmål er hvorfor du overhovedet vil have beviser? Det er ikke normalt at man forlanger beviser for den slags. Kan det ovethovedet bevises når man i sagens natur ikke kan lave kontrol forsøg? I stedet bruger man risikovurderinger som grundlag for beslutninger og handlinger. Mener du at der ingen risiko er for at ændringer i atmosfærens indhold af drivhusgasser kan føre til alvorlige klimaændringer og hvis ikke, hvordan vil du begrunde det?

Bemærk INGEN RISIKO!

  • 3
  • 3

Jeg er nogenlunde med på, hvad der er den nordlige henholdsvis den sydlige halvkugle.
Men hvad mon er den østlige halvkugle? (Er den afhængig af, hvor man står?)
En mangel på stringens i kendte størrelser gør tillid til andre angivelser umulig.

  • 1
  • 1

Først vil jeg moderere beviser til argumenter, for beviser er svære uanset synspunktet.

Mener du at der ingen risiko er for at ændringer i atmosfærens indhold af drivhusgasser kan føre til alvorlige klimaændringer


Det kan vi diskutere fra nu af og til noget sker eller ikke. Både risikoen og alvorligheden er alt for subjektive.
Egentlig ser jeg ikke ændringer som noget farligt, slet ikke den nuværende temperaturstigning. De kan være generende, men samtidig udviklende. Det kræver blot, at man ikke presser bestemte konstruerede udviklinger igennem før tiden er moden, på grund af tvivlsomme formodninger om fremtiden om hundrede år.
Hundrede år er altså meget lang tid.

  • 2
  • 6

Det kan vi diskutere fra nu af og til noget sker eller ikke. Både risikoen og alvorligheden er alt for subjektive.

Men dit forslag er at vi ikke skal gøre noget - andet end det vi gør - før der sker noget. Kan du fortælle hvorfor det skulle være den optimale strategi. At der er usikkerhed om hvad der faktisk kommer til at ske er uafviseligt men hvorfor er det et argument for at vælge den bestemte mulighed ud af mange? Er der noget det gør den løsning særlig fornuftig? Kunne det tænkes det snarere er en rigtig dårlig løsning?

Isbjerg forude! Hold farten og kursen - der er jo ikke sket noget endnu.

Så siger du at risikoen er subjektiv. Du anerkender altså ikke objektive videnskabelige argumenter og overvejelser som grundlag for risikovurdering. Det må jo være det du mener med det fine ord subjektiv. Smag og behag kalder du det et andet sted. Betyder det at du heller ikke tillægger dine egne meninger noget videnskabeligt grundlag? Det forekommer mig ellers at du altid forsøger at hylle dine argumenter i en videnskabelig jargon. Men det har jeg måske misforstået. Det kan vel ikke passe at du opfatter dig selv som objektiv, rationel og videnskabelig og det kun er alle du er uenig med der er subjektive.

  • 4
  • 1

Men dit forslag er at vi ikke skal gøre noget - andet end det vi gør - før der sker noget


Ja, for det der måske eller muligvis kan ske sker så langsomt at vi har rigelig tid til at se udviklingen og reagere.
Hvis vi synes at varmen bliver for uudholdelig kan vi bare rykke lidt nordpå (sydpå for dem syd for ækvator), eller nogle hundrede meter højere.
Det besynderlige i disse debatter om klima er ikke at der er forskellige opfattelser, det er naturligt, da området er dårligt forstået. Nej det rigtigt mærkelige er, så personligt det tages af alarmistsiden når deres alarm betvivles. De bliver personligt fornærmede, rasende, og vil forbyde tvivlere at udtrykke deres synspunkt.
Den fremgangsmåde troede jeg faktisk var lagt i graven, men åbenbart manglede der nogle sølvkugler, egepløkke og hvidløg.

  • 3
  • 9

Dette er aldrig nogensinde registret - end ikke med korrigerede data!

Dette er aldrig nogensinde tidligere registret - end ikke med korrigerede data!
Skulle der have stået!

For interesserede var de tidligere længste perioder med temperaturer under 20 grader som følger:

1956 registreredes 73 dage.
1984 registreredes 79 dage

Der er således tale om en betydelig længere periode end førhen, der rammer argentinerne særligt hårdt, fordi de for første gang selv skal betale for strøm og gas - under tidligere regeringer, var alle former for energi voldsomt subsidieret.
Kulden har hærget hele landet, som i parantes bemærket er det eneste land i verden med samtlige klimazoner repræsenterede.

Måske en mulighed for (danske) virksomheder, der arbejder med energisparetiltag eller sol- og vindenergi og ønsker at udvide forretningen med aktiviteter i latinamerika?

  • 1
  • 3

Hvad er koldt vejr i Tyskland og 100 dages ubrudt kulderekord i 4 klimazoner i Sydamerika mod én dags lokal varme i Mellemøsten og korrigerede rekordmålinger - kulden har ikke en chance.


Det har du ret i, men lokale forhold kan dog give mere opmærksomhed i modsætning til noget i Langtbortistan. En art rekord er dog en rekord, men sker det i nærområdet betyder det mere.
Og det er ikke mere end en måned siden det samme skete i Tyskland og omegn.

  • 1
  • 1

Og det er ikke mere end en måned siden det samme skete i Tyskland og omegn

- næh, det er åbenbart en del mindre end en måned siden:

The current air mass, where it could not be colder for this time of year, not only brought temperatures like those seen on Christmas day 2015 or record low temperatures – but also today at a number of locations in northwest Germany the previously standing record lowest highs were broken. That means: The highest temperature for a mid August (what meteorologists call the second decade of the month from 11 to 20 August – a ‘decade’ meaning a 10-day period) had never been as low as they are today – since recording began

Kilde:

http://notrickszone.com/2016/08/12/surface...

En slags vejrrekord, vi næppe vil høre meget om i danske medier!? :)

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten